týsdagur 25. oktober 1927síða 2

Gr At 54 me + ea Samling; saa stærkt, at man kan regne med, at de »stærke« en skønne Dag maa gaa af. Ove Rode er gaaet, og dermed synes Enigheden mellem Venstre og de radikale at have fanet sit »U« foran Enigheden — Uenigheden. De radikale foreslog en Dags- orden. Slebsager erklærede den for uantagelig, og Madsen-Myg- dal bifaldt denne Erklæring med den Motivering, at den vilde medføre Ministeriets Afgang. Statsministerens daarlige Sam- vittighed, understreges af ham selv. De radikales Dagsorden for- kastedes under megen Spænding ogsaa med 74 Stemmer mod 73. Venstre og Højre stemte imod, Socialdemokrater, Radikale, Konservative, Løsgængere og Restpartiet stemte for. Tyskeren Schmidt og den færøske Folke- tingsmand var — fraværende. Folketingsmand Samuelsen af- rejste, som bekendt med >Is- land«, og hvad han naar og ikke naar kan være et stort Spørgsmaal, idet der for Tiden er mange Splittelsestegn paa den politiske Himmel, der godt kan have til Følge, at Hr. Samuelsen sendes Hjem pr. Omgaaende. De to Fæster af Kirkebs. Færinger faar sine „Grever uden Grevskaber“ i Form af Fæstere uden Jord. (Fortsat). Politimesteren paa Færøerne gør vitterligt: at jeg paa mit Embeds Vegne i Henhold til Justitsministeriets Skrivelse af 8. December 1923 har og bygget, ligesom jeg ogsaa ved dette mit Fæstebrev fæster fæstet og bygger til Johannes Joen- sen en Del af den Jord, beliggende i Kirkebø i Strømø Syssel, som sidst har været henlagt som Embedsjord for Strømø Sysselmanden for Syssel. Den omhandlede Jord er ifølge den ny Skyldsætning ansat til 183/,9 Skattemarker indengaards og 1*/,,, Skatte- udengaards, tilsam- Skattemarker. Bemeldte har ifølge Inventariebogen til Indstød 27 Stkr. Faar. I Henhold til ende Indførelse . af en ny Skyldsætning af Jordejen- domme paa Færøertue m. m. af 23. April 1897 og Lov af 1. April 1908 svares af dette Fæste Statskassen efter marker men 3/10, Fæste Lov angaa- aarlig til den nuværende Skyldsætning Matrikulskatten Skattemark Kongs- og med 80 Øre pr. og Lejeafgiften med 7 Kr. 06 Øre pr. Skattemark, tilsammen 7 Kr. 86 Øre pr. Skattemark, eller ialt 25 Kr. 86 Øre. Og forpligtes Fæsteren desuden til ej alene ved en ny Matrikuls Indførelse at paatage sig det Tillæg i Afgifter, efter Billighed maatte skønnes at kunne paalægges dette hans Fæste, men tillige ifølge Am- tets Skrivelse til Landfogeden af 1. Oktober 1844 at finde sig i en saadan Forandring med Hensyn til sine Jorders Deling, som i Tilfælde af en alminde- lig Udskiftning muligen maatte Endvi- sine som anses hensigtsmæssig. dere bemærkes ifølge det for- henværende kongelige Rente- Ordre af 12. Juli tettigheder til kammers 1845 angaaende at etablere Bosteder paa Kongsgodset, at det alene be- ror paa Godsadministrationen, Ret- ophere for de dels hvorvidt bemeldte tigheder allerede dels om Fremtiden Fæstejorden. Dette Fæste Tilliggende bemeldte Johannes Joensen bruge og beholde til Fjelds og Fjere med Lutum og Lundum inden- og udengaards, ligesom hans Formænd det før skal Josteder, Steder i oprettes paa etablerede saadanne maa med alt dets maa nyde, Fader og ham lovligen brugt og haft have, imedens han der selv bor og bygger, holder ej alene Gaardens Inventarium med Huse og Jord vedlige og i god Stand, men og ifølge Forord- ningen af 21. Maj 1777 efter Andel og Tilsigelse oprydder og dyrker til Ager og Eng saadanne Steder af Udmarken, dertil kvemme, erlægger sin Leje og Landskyld med al anden Ret- tighed i betimelig Tid, er hans Majestæt rette Arvekonge og Herre huld som maatte findes be- Kongelige som sin og tro, holder Rigets Grundlov samt finder sin Øvrighed hørig og lydig, forliges vel med sine Grander og ellers i alle andre Tilfælde forholder sig som det en Kongens tro Undersaat og retskaffen Lejlænding egner og vel anstaar. For bemeldte Gaards og 37/100 Skattemarkers Fæstning har han til mig betalt i Hen- hold til Lov 23. April 1897 5 Kr. 98 Øre pr. Skattemark eller ialt 19 Kr. 67 Øre. Thi forbydes alle og enhver | merbemeldtes Johan- nes Joensen Indgreb i dette at gøre hans Lejemaal under Ansvar | efter Loven. Til Bekræftelse under Haand og Embedets Segl. min Færøernes Politikreds, den 14. September 1925. Delbanco. (L. S.) Som frivillig Gave til Sognets Fattigvæsen er af Fæsteren erlagt 2 to Kroner. Gebyr: For Fæstebrevets Udste- delse i Henhold til Sportelregle- mentets 8 58 4 — fire Kroner. Fæstebrev for Johannes Jo- 32/19 Skattemar- ker i Kirkebø i Strømø Syssel. ensen paa Læst paa Tinget for Fær- øernes Retskreds d. 15. Sep- tember 1925 og indført i Pantehog %/s26. Olrik, kst. Gebyr: 1 Kr. 49 Øre — een Krone fireti ni Øre. H.0O. H. Da ovennævnte to Fæstere, sammen med Politimester Del- banco og Landbrugskonsulenten Kirkebø for at tilkommende Del af disse var i overtage den dem Sysselmandsgaarden, var den færøske Jords øverste Myn- dighed ikke i Stand til at vise noget Markeskæl, men Land- brugskonsulenten foreslog, at man udnævnte to Mænd til at udvise Markeskæl, nemlig en Mand fra Skopen, Poul Olsen, og en fra Thorshavn, Hans Han- sen. To Mænd blev ligeledes ud- nævnte til at tælle Haugen ved første Fjældgang. Efter at denne Ordning var truffen af Landfogden og Land- brugskonsulenten, skulde de to Fæstere afvænte Besked. Men til Dato har Fæsterne ikke faaet Faarene i den lovede Besked. Til at tælle Faarene udnævn- tes Johan Danielsen og Poul Miiller af Thorshavn, Om nogen har været dristig nok til at betræde Hr. Paturs- sons Fædrenejord, saavel til at sætte Markeskæl som at tælle Faarene, vides ikke med Be- stemthed, men Sandsynligheden taler for, at der ikke har været nogen, der har vovet Forsøget, idet de to Fæstere endnu ikke har faaet uoget Svar. Saavidt vides har Fæsterne forhandlet med Landbrugskon- sulenten om en Tegning til de paatænkte Bygninger, samtidig som de har henvendt sig til vor højtærede Amtmand for at faa Sagen fremskyndet. » Negativiteten er iøjnefaldende, da de endnu ikke har faaet noget Svar, hverken fra den ene eller den anden. Her maa man dog tillade sig at forlange, at naar en af »Kongens tro Under- saatter« — i dette Tilfælde to — retter en Henvendelse til de kongelige Embedsmænd, burde de i det allermindste svare, det skulde vel ikke være for meget. Svarene er, som meddelt, ude- blevne, og Mændene har faaet ommeldte Jord i Fæste at »nyde, bruge og beholde til Fjelds og Fjere med Lutum og Lundum inden- og udengaards«. Iøvrigt kan det være et stort Spørgs- maal, om »de ædelige Herrer« vilde komme helskindet fra deres ligegyldige Adfærd mod de to Fæstere, da disse i H. t. Fæstebrevets Ordlyd burde være beskyttede netop af den samme Øvrighed, som det paahviler en- hver Fæster at være »hørig og lydiga. At møde personlig hver Dag og forhandle om noget, der var afgjort og Tinglæst, skulde vel være unødvendigt, hvorfor Fæst- erne under deres Ophold ved Island i Sommer indsendte Skri- velse til Amtet, for at alt kunde være i Orden, naar de kom Hjem for, som »sin rette Arve- konge og Herre huld og tro«, at overtage den Jord, som de havde faaet tildelt og Politimesteren havde tiltraadt under Haand og Embedets Segl. Besked om Markeskællet er endnu ikke indløbet, ligesaalidt som man endnu har hørt noget fra Landbrugskonsulenten, hvor- imod der fra Madsen-Mygdals Afdeling i det nuværende Mini- sterium — Landbrugsministeriet — er indkommet følgende Skri- velse, der ganske klart illustre- rer, hvad man har tilladt sig, og — uden Overdrivelse, kan man vænte alt muligt efter dette, Landbrugsministeriet. Kobenhavn, d. 17. Maj 1927. I Skrivelse af 28. f. M. har De og Johannes Joensen ud- bedt Dem Oplysning om, hvorledes der er forholdt med de Dem ved Justitsministeriets Skrivelse af 8. December 1923 tilsagte Fæster i Kirkebø, hvilke Fæster De ikke har tiltraadt, forinden den af Ju- stitsministeriet fastsatte Frist, nemlig Udløbet af Aaret 1926. Foranlediget heraf skal man meddele, at de paagældende Fæster nu ved Landbrugsmi- nisteriets Skrivelse af 9. Fe- bruar d. A. er overdraget til Gazet Patursson og Siurdur 'atursson, saaledes at tre Fæster nu er slaget sammen til to. Man maa iøvrigt henvise Dem til at søge Oplysning angaaende den paagældende Sag hos Færð Amt. P. M. V. H. Waage. J. Welcke, Til Hr. Sigmund Frederiksen. (Sluttes). Ur Føroyum. T—= Tórshavn. Thorshavns Byraad. Fredag den 14. ds. holdt Byraadet ordinært Møde. Fraværende var Liitzen, Evensen og Poulsen, Til Behandling forelaa 21 Sager, hvoraf de fleste drejede sigom Bygge- tilladelser, Afløbsforhold og Lejefor- hold. Under Behandling af Byggesager- ne, der for de flestes vedkommende drejede sig om Skure udenfor Byen, ud- spandt der sig en Del Diskussion, særlig fordi der endnu ikke forelaa nogen Vejplan over de Arealer der ligger udenfor Byen. Debess mente ikke at man kunde længe der give Byggetilladelse saa ikke forelaa Vejplan. Arge beklagede meget, at man endnu maatte savne den omtalte Plan paa Byrandsbordet, og mente ikke at man kunde blive ved at nægte Byggetilladelse, særlig da nogle af Sagerne var et Aar gamle, Anlæggelse af Kælkebane henvistes til Udvalget for tekniske Anliggender til Foranstaltning. Skrivelse i 7 Punkter fra Fru Olsen indeholdende forskellige Krav til By- raadet vedrørende hendes Ejendom over i Trø, hvoraf særlig fremhæves to Punkter. 1) At Byraadet foranle- diger hendes W-C.-Ledning fortsat under Kørekajen ud i Søen. 2) At Byraadet foranlediger opsat en Pumpe til Oppumpning af Søvandet, som W.-C.-Ledningen munder ud i, til Fiskevaskning. Sidste Sag omhandlede Overvurde- ringen af det Fru Olsen tilhørende Areal til Kørekajen, og lød paa Kr. 3000 for Broen og Kr. 4 pr. [] m af det øv- rige Areal. Kvøldskemtur ,Havnar sjónleikarfelag“s. Harri blaðstjóri! Loyvi mær inni- vist fyri hesum reglum: Í seinasta »Krossi« síggi eg grein sum »felagslimur« hevur lagt inn. Hann spyr hvar kvøldskemtur »Havnar sjónleikarfelagas blíva av. Sama spyrji eg. Kg haldi eins og hann, at vit ikki bert skulu lata pening út fyri at vera limir. Vit mugu fáa okkurt fyri peningin. Men tað er tó eitt sum eg ikki fati. Mær kunnugt eru tríggir límir í »Komediunevndini« (og helst man tað hvíla á hesu nevnd at fyri- reika kvøldskemtur). Hesir tríggir menn eru harrar Nyholm Debess, H. M. Jacobsen og C. Holm-Isaksen. Eg haldi tí at blaðstjóri »Krossar«, sum í sumar mest upp undir Olavsøku, skrivaði grein eftir grein um sjón- leikarfelagi og sjónleikirnar har skuldi spælast, máttu veri næstur til at skoytt ein »hala« (um ikki annað) uppí hesa grein frá »felagslimi«. Øll mugu í hvussu er halda at hesir tríggir menn hava skuldinar fyri at einki kemur av skafti. Tað fellur mær ti so dátt fyri at blaðstjóri »Krossar« tegir. Hann mátti tó havt eitt orð at lagt uppí. Og vit limir krevja at fåal at vita hvat íð baggar. Kunnu tygum harri blaðstjóri ikki geva okk- um nakra greiðu í hesum. Ein annar felagslimur. Heilt halaleysur skal vein annar felagslimur« ikki verða. Men vit eru íkki sintur til at leggja okkum út í tað eljustríð í nú stendur um hetta hús, sum var reist »til gaman og ålvara«. »Tri-einigheitin« átti kanska at svara ti hon er næst til tað, men kanska teir eru komnir til somu hugsan, sum vit og fleiri, at sovæl sjónleikarhúsið, komediinevndin og sjónleikarfelagið eins og tað at vera limir í hesum felag er: »Ei blot til Lyst!a Blaðst. Naar Neden er størst —. Hrr. Redaktør. Tillad mig gennem Deres ære- de Blad at fremkomme med nogle Bemærkninger vedrøren- de Arbejdsforholdene í Thors- havn, særlig med Hensyn til Jordarbejdet. Saa vidt mig bekendt indehol- der den, i Februar i Aar, mel- lem »Havnar Arbeidsmanna- felag« og »Arbeidsgevarfelagid« oprettede Overenskomst nogetom at Lønnen for Jordarbejde (Vel- ting) kan bestemmes efter Over- enskomst mellem Jordarbejde- ren og Godsejeren. At det, hvor man mener det er nødvendigt, tillades at ar- bejde under 80 Øre pr. Arbejds- time, er jeg ikke saa meget imod, men at en enkelt Gods- ejer gør brug af den store Ar- bejdsløshed, og dermed den Nød der for Arbejderne kan fremkomme af langvarig Ar- bejdsløshed, hvor denne ikke øjner nogen Udvej for at skaffe Føden til sig og sin Familie, indlader sig paa at engagere Folk til Jordarbejde for 50 Øre i Timen, mener jeg er moralsk forkasteligt. Hvis vedkommende Godsejer, der fik denne Jord, han har overdraget paa en Tid hvor der ogsaa var andre An- dragere der vilde dyrke Jorden, ikke have bedre Raad til at drive Opdyrkning som Sport, end at han ønsker Folk at ar- bejde Jorden for ham for næsten ingenting, burde han ikke have Ret til at beholde det Areale, han har faaet overdraget. Maaske Redaktøren vil være saa venlig og oplyse mig hvor- ledes denne løjerlige Jordpara- graf er affattet, for at man kan danne sig en Mening om det forefaldne. Medlem af Havnar Arbeidsmannafelag. Det er desværre en Kends- gerning, at der af enkelte Per- soner, der driver Virksomheder saavel af den ene som den an- den Art, benytter enhver Chanc; og at der i Overenskomsten er givet dem en Frihed til at be- stemme vedrørende Jordarbejds- lønen, burde dog ikke resultere i at Arbejdsgiveren eller som ovenfor nævnt Godsejeren mis- bruger denne Frihed, ved at udnytte Nøden blandt Arbej- derne. Stykket i Overenskomsten mellem de to Foreninger der omhandler Jordarbejde lyder forøvrigt saaledes: Lønnen for Jordarbejde (Velt- ting) fastsættes efter Aftale mel- lem Arbejder og Arbejdsgiver. Red. „Ekliptica“ kom hin 14. aftur úr Íslandi við 31000 síðan á Olavsøku, 75000 ialt. Tað var nógvur fisk- ur, tá teir rýmdi, og høvdn teir haft gott veður síðani oktobir byrjaði. — Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). 10. Bilbao: Tilførsel (Tons) af dansk” (færøsk) Klipfisk 451, norsk 353, engelsk 6. Beholdninger (Tons) af dansk (færøsk) Klipfisk 400, norsk 300. Priser (Ptas. pr. 50 kg) for dansk (færøsk) Klipfisk 65/72, norsk 64/68. Markedet fast. Barcelona: Tilførsel (Tons) af islandsk Klipfisk 560, Priser uforandret. Beholdninger (Tons) af alle Klipfiskesorter 1300. Genua: Priser uforandret. Tilførsel (Tons) tra Island D/S. »La France« 772, fra Eng- land D/S. »Alpera« 10, fra Frankrig D/S. »Fraissinet« 32, fra Holland D/S. »EOS« 8. Oporto: Tilførsel (Tons) af norsk Klipfisk 94, newfound- landsk 703. Priser uforandret. LOMMELYGTER, BATTERIER ELEKTRISKE ARTIKLER sendes overalt. FRITHIOF TINGANES. THORSHAVN. ) m———