týsdagur 1. november 1927síða 1

FRÆLSI Nr. 24. | 20 oyr. á 3. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: síðu. avsláttur í prísinum. København, 28. Oktbr 1927. Østre Landsret har i disse Dage behandlet Appelsagen fra Thorshavn, hvor Skipper Jens Pauli Frederik Holm og Bedste- mand Thomas Jacob Jensen var idømt henholdsvis 3 Maaneders Fængsel paa sædvanlig Fange- kost, for ikke at have ydet „Florenz“ tilstrækkelig Hjælp og Jensen en Bøde paa 500 Kroner for ikke at have holdt forsvarlig Udkig. Statsadvokaten paastod Dommen stadfæstet; dog saaledes at der nægtedes Holm og Jensen Tilladelse til at føre Skib, henholdsvis som Kaptajn og Styrmand. Ved Østre Lands- rets Dom, der afsagdes i Dag, nedsattes Straffen for Holms vedkommende til 2 Maaneder og den Bøde Jensen var idømt, nedsattes til 300 Kroner. Omanfyri standandi fjarrit fingu vit frá fríggjakvoldið 28. oktober, og av teirri grund, at vit, síðani henda syndarliga hending kom til við- gerðar við dómstólin, hava tíkið Keypmannahavn eina stóðu, sum hann, ið fylgt hevur við okkum, ikki kann hava misskilt, vilja vit loyva okkum at nema enn eitt sindur við henda sorgar-sannleik, sum nú »Østre Landsret« í Keyp- mannahavn hevur sagt sína áskoðan um. Aldri hevur nekur sak, sum hendan, verið fylgd fet fyri fet av fólkið yvurhøvur kring alt Føroyaland — og eydsæd hevur tad verid, at skinid hevur igjøg- at fólk hevur hildið, hetta var í menniskjans eygum num, at ein hin mest miðsátta sak, sum komin er til dómstólanna. Tí var altíð Løgtingshøllin stúgv- andi full av fólkið, táið henda sak kom og var fyri. Og táið okkara rættur segði sín dóm í hesum máli, var mangur bylsin og fleiri harmir yvur tað mát, sum hesin heimligu rættur virði- setur hin foroyska fiskimannin og sjómannin eftir. Afturat kem- ur ta undirvirði av fiskimanns- ins lívið, sum her kom til sjóndar, táið tað í dóminum heimilast teim seku at ognast sínu »pappir« og sigla enn sum ådur og gera sj6- mannsins ótryggu tilveru enn ótryggari; tí har ein skriðan er lopin, er onnur væntandi, og táið ein slíkur atburður móti sínum egnu landsmonnum sigla frá teimum, aftaná at hava siglt teir niður, og teir eru prís- givnir havsins ómilda favntak — ikki er nærri brotsgerð enn at hesir báðir dómar til dags hava funnið hann at verið, ja, so må ein spyrja, hvussi langt boð rætturin framvegis ætlar at ollum teimum, ið av óvart gera skaða, men við vilja íkki veita hjálp, 30 oyr. å forsiduni, Vid størri lysingum fæst men rima burtur, hugsandi fyrst Í Í | i | Í og næst og seinast um seg sjálvan — hitt greiða hinir og | havið. At menniskjan her í heimi væntar nógv í at fata, at vit oll eiga at vera sum systkin, er | sætt; og at Føroyingurin ikki her er undantak, prógvar henda sorgarsøga: í baldrutum ódnar- veðrið við Íslands vandamiklu strendur, um skýmdarstund, tá náttin breiðir sítt tunga myrkur yvir land og hav, har Føroyingar til sína lata Foroyingar egnu lagnu, til náttarmyrkrið, til havið — og deyðan. So syndar- ligur, sum hesin viðburður var, so kaldur hesin atburður var, so sørir vóru teir fyri tær nát- túrligu menniskjansligu kenslur, við »Østre hava fingið tann straffin slædk- sum nú Landsret« aðan, teir her i Føroyum vóru dømdir til. Nú skal tað ikki her fram- haldast, at hendingin var bøtt, um hesir báðir, skipari og besti- í varðhalds- at peningabøtur, maður, vóru settir reiða út tað kundi aldri gjørt sakina oðrvísi; fongsul ella noyddust stórar men aðalmálið í hesu sak eigir og má verða tað, at sjómenn verða tryggjaðir móti, at slíkt tíðari kann henda; og so leingi sum menn, ið bevíst hava verið óskoytnir ímóti og gáaleysir skipið og fólkið, teir hava siglt á, at teir fara niður at skifta stúku hatt, teir sigla sína leið og lata hinar sum undir og meðan niðursigldu liggja i ti bólið, sum reiðtt rýmandi, var teimum av teim verður tað ótrygt at ferðast úti á havinum, hvort tað er á nátt ella degi, í ódnarveðrið ella í logn. Og verða ikki at akta. At, sum so tíðuliga framgongur »Statsadvokat- urin« var sintur til at fyribyrgja, »nevyOsignal« p D av fjarritinum, at hesir bådir, skipari og besti- maður, aftur fingu nakað at sign verða at hitt allmenna heldur áfram við sín- um borð í skipið, má grundir nóg miklar til, um kærumáli, og sjálvsagt hvíl- ur henda sak ikki, fyrr enn teir, ið atvold vóru í hesum sanna sorgarleiki, hava mist tey skjól, sum loyva, at teir hereftirdags hava nakað at siga og bestemma umborð á einum skipið, annans er ikki vert at siga, at mannaliv er nakað vert. Vit fáa nú at síggja, hvat nú verður gjørt, og bíða fleiri enn vit eftir at frætta, hvussi sakin vil komast av hondum hægsta- Ta hvat ið sjómannsins lív er vert, sætt við teim rættvísu rættar- eygum. rættsins. kunnu vit hoyra, JAVNAÐUR Tirstag hin 1 novembir 1927. | -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið og skriv stov uni. Telf, verdur bilagt å posthúsinum, brævsavnarstødum |- 1. árg. Porto. Blaðið 143. Valget í Norge blev efi stor stor Sejr for Arbejderpartiet. Det forenede Arbejderparti har fanet 60 Mandater. — Højre og Venstre har lidt et stort Nederlag. Det endelige Valgresultat fore- ligger nu. dater og er gaaet frem. Herefter ser Opgørelsen over Stemmer og Mandater saaledes ud: 1927 1924 Arbejderpartiet 367,700 259,000 Højre 251,000 316,000 Venstre 169,000 179,000 Bondepartiet 148,000 130,000 Kommunister 38,300 59,000 Mandatfordelingen bliver her- efter: Arbejderpartiet 60 (+ 28) Højre 31 (+ 23) Venstre 30 (= 6) Bondepartiet 26 (+ 4) Kommunister 3 (= 3) Hvad stiller Partiernes Frem- og Til- Stemmetallene angaar, bagegang sig saaledes: Arbejderpartiet 108,000 Højre = 65,000 Venstre — 10,000 Bondepartiet + 18,000 Kommunister — 21,000 Det nye Storting træder sam- men 11. Januar, og før den Tid vil der ikke indtræde nogen Regeringskrise. »Arbejderbladet« skriver i An- ledning af den politiske Situa- tion og om Regeringsdannelsen, at Lykke maa gaa, men vort Partis Stilling i dette, tige Spørgsmaal, at det er oplagt, Regeringen som i andre vig- af Instanser. afgøres de organisationsmæssige Vor og lemmer derfor Presse vore Partimed- vil ikke deltage i Diskussionen om Regerings- dannelsen paa nuværende Tids- punkt. bliver holdt et Landsstyremøde i Mid- Vi gaar ud fra, at der Januar, hvor man saa vil Stilling til " opstaaet efter ten af tage den Situation, der er Valget. »Arbejderpartiet har Udspíllet,“* tidligere Statsminister Mawinckel i den forrige Venst- Den reregering udtaler: Det er Arbejderpartiet og Bondepartiet, som er Dagens Sejrherre, og som nu i første Række har Ret og Pligt til Ud- spillet i den alvorlige Leg om Folkets Fremtid. De optalte Stemmetal for de forskellige store Partier ser saa- ledes ud: Fordelingen af Arbejderpar- Stemmetal i By meget interessant. I afgivet 142,419 Stem- mer paa Arbejderpartiet, I Land- tiets og paa Land er Byerne er Partiet faar 60 Man- | 108,000 St. | af- Arbejderstemmer. derimod er der 199.000 distrikterne givet erobret Arbejderpartiet har Pladsen som Oslos største Parti. Forsvarsminister Christensen er faldet. Den gamle socialdemokratiske Pioner, den nyvalgte Storthings- mand Magnus Nilssen, udtaler: Den straalende Valgsejr — er det første store Resultal af Sammenslutningen. Den viser, at vort Parti nu vinder frem overalt, baade i By og paa Land, og intet andet norsk Parti har i Dag i den Grad som Arbejderpartiet, Karakteren af et Højre har faaet et drastisk Svar vældigt Folkeparti. paa sin reaktionære Politik. tedaktør, føl- »Arbejderbladet«s Martin Tranmæl, udtaler gende om Sejren: - Arsagen til Højres Neder- | lag skyldes i første Række Par- Bank- og Stillingen til Arbejder- og Social- tiels Pengepolitik, lovgivningen og Tjenestemæn- dene. Regeringen har udfordret offentlige reaktionære Politik, den Mening ved sin hensynsløse Svaret kommet. Socialdemokrati og nu er Det danske har sendt følgende Lykønskning til vort norske Broderparti: Danmarks socialdemokrati- ske Parti de norske Arbejdere Lykønsk- ning til den glimrende Valg- sender hjertelig sejr, som de genforenede po- litiske Organisationer har til- kæmpet sig. Held og Lykke med Arbej- det paa Udnyttelse for Arbejdernes og Smaakaars- folks Velfærd og Socialismens endelige Sejr. Sejr ens Stauning. Diskussionen er nu i fuld Gang i Pressen om, hvem der skal danne den ny Regering. | Mens »Dagbladet« mener, at Arbejderpartiet: nu maa tage Konsekvensen af Sejren og danne Regering, er »Aftenposten« I en taa- Bladet, at nogen Omstæn- af en anden Mening. belig Artikel, ikke dighed skriver der under maa blive Tale om, at Arbejderpartiet danner Regering. Højre er ganske grebet af Pa- nik i af Sammenbrud; Centralstyret indkaldt til Mode. Arbejderpartiet í Norge har af Forst og fremmest Anledning Partiets er vundet en straa.ende Sejr — to Grunde: ved Overvindelsen af den Split- telse, der i en lang Aarrække lammede dets Kraft, og dernæst nationale, ved det enestaaende gunstige Valggrundlag, som Regeringens Nedskæringspolitik afgav. Formelt det Arbejderparti endnu en Særstil- Det udenfor Inter- indtager norske staar og det er endnu ikke Vis skandinaviske Men i Parti ling. genindtraadt i Arbejderbe- Realiteten er paa normal den vægelse. det Henseende paa samme Linje som norske nu i enhver Socialdemokratiet i de øvrige nordiske Lande. Vikan uden no- get som helst Forbehold deltage i straalende ved den Glæden over den næsten lamslaaede Tilstand, der understreges den norske Reaktions Førere røber Udtalelser. Kommunisterne til ingen Ting og spiller nu næsten ikke Rolle Bruddet med dem og Samlingen ved deres Moskva- er smeltet ind næsten større end her i Landet. i den øvrige Arbejderbevægelse har virket som en Fanfare, der har givet Arbejderpartiets Frem- march en brusende Understrøm Tillid, ny Be- y Tro og ny Det er usandsynligt, af ny gejstring. at Regeringsmagten vil tilfalde Arbejderpartiet, idet det næsten at finde kan parlamentarisk vil være umuligt en Konstellation, som af- give Basis. fornøden Arbejderpartiet ønsker det næppe heller selv under de nuværende Forhold. Men som Landets langt det største Parti og paa Baggrund af Højres katastrofale Nederlag vil Arbej- derpartiet udgøre en meget stærk Opposition. Dersom de øvrige Partier paa Trods af Folkeviljens tydelige Tale vil fort- sætte Nedskæringspolitiken, da vil det uvægerligt betyde ny vældig Tilstrømning til Arbejderpartiet at Sammenholdet det nu beværer og Koldblodig- heden, og derom er der — efter — forudsat de dyrekobte Erfaringer — næppe længere Grund til Tvivl. Det en Nedskæringspolitik, til den danske, er ogsaa af stor Betydning for norske Folks Dom over der var Tvillingsbroder »Nationaltidende« erkender sin Forbløffelse — Bladet bru- ger selv dette Ord — og lægger OS. ingen Skjul paa sin Frygt for, at der venter det danske Højre Ogsaa de danske Ekcellencer stirrer med en lignende Skæbne. Forfærdelse mod Nordlyset og tager Sej- ren i Norge griber direkte iud i Døgnets danske Politik. Ogsaa af den Grund takker vi varmt onde Varsler deraf. vore norske Klassefæller.