týsdagur 1. november 1927síða 2

+ er ed % RA Få ES! £ rå % Frá utheiminum. Stormkatastrofe i Sortehavet. En frygtelig Stormkatastrofe har hjemsøgt det sorte Hav og dets Kyster, hvor der er anret- tet store Ødelæggelser. 16 Skibe er totalt forlist med Mand og Mus, og mere end 200 Menne- sker er druknede. Paa Land har Skybrud og Oversvømmel- ser anrettet uhyre Skade i Do- brudschaegnen, ligesom hele den skønne Silistriadel er under Vand. Mange Hundrede Perso- ner er hjemløse og har mistet alt, hvad de ejede. Store Dele af Byen Dobrudscha er i Ruiner. Attentat. Den albanske Gesandt Cena Beg, der tillige er akkrediteret i Belgrad, var Genstand for et Attentat paa en Café, idet en 16aarig Mand, for- mentlig en Makedonier, affyrede et Revolverskud imod ham. Morderen er en 23-aarig Stu- dent Algiwianth Bebi. Gesandten havde tilbragt Af- tenen paa Kafe Palace. Da han vilde forlade Restauranten, fulgte Bebi efter ham, og í Garderoben skod han ham ned med to Re- volverskud. Nogle serbiske Stu- denter, der hørte Skudene, styr- tede til og vilde gribe Morderen, der imidlertid i fuldkommen Ro afgav sin Revolver til Overtje- neren og overgav sit Pas til Politiet, der straks var kommet til Stede. Gesandten, der endnu derværende aandede svagt, blev i Bil kørt paa Sygehuset, men døde alle- Under Forhøret var denne fuld- rede undervejs. over Morderen kommen rolig og sammenfattede sin Tilstaaelse i de faa Ord: Jeg har dræbt ham, fordi han vilde sælge mit Fædreland Al- banien til Jugoslavien. Dekoreret — og i Fængsel. For nogle siden an- holdt Københavns Politi en Storforbryder ved Navn Gunnar Møller. Han er sigtet for et halvt Hundrede Tyverier rundt i danske Provinsbyer, bl. a. i Odense. Efter sendt til Odense, han i Gaar blev fremstillet i Retten, hvor der ventede ham en Over- raskelse. Gunnar Møller var i Amerika, da dette Land besluttede at gaa med i Krigen. Han meldte sig som Soldat og blev Vestfronten. Han blev, da Krigen var forbi, indstillet til Tapperhedsmedaljen, men da den blev ham bevilget, var han forsvundet, og Medaljen blev sendt her til Danmark. Først nu har man fundet ham, efter at Medaljen er ankommet. Ved Retten i Gaar fik han over- rakt Tapperhedsmedaljen, og et Minut efter blev han indsat i Arresten. Dage Anholdelsen blev han hvor En af de rigtige Helte. En 12-aarig Pige dekoreres. For første Gang i Frankrigs Historie er et 12 Aars Pigebarn blevet dekoreret med Æreslegi- onens Kors og har samtidig faaet Fortjenstmedaillen i Guld for ædel Daad. Pigebarnet hedder Suzanne Dujardin og er Datter af en Ledvogter-Enke Zerise Dujardin, der passer Jernbanelinien ved Korsvejen ved Courzon, paa Strækningen mellem Aix les Bains og Marseille. Suzannes Moder, der samtidigt dyrker en lille Husmandslod, blev syg og maatte gaa til Sengs. Men hel- digvis havde hun Suzanne, der tog sig af Huset og samtidig sendt til | passede Leddet, naar Ekspres- togene meldte deres Ankomst. En Dag, da Mørket var be- gyndt at falde over den ret øde Egn, kom Suzanne spadserende paa Jernbanelinien fra en Gaard, hvor hun havde hentet Mælk, paa Vej til Ledvogterhuset. Hun saa da i Afstand, at nogle Mænd med Lygter arbejdede ved Skin- nerne, og da hun anede Uraad, listede hun sig bag paa dem og hørte, at de vilde afspore Eks- prestoget, der ventedes fra Aix- les bains og halv Time efter, Saa hurtigt hendes Ben kunde bære hende, løb hun hjem til Ledvogterhuset og vilde hejse Stoppesignalet; men Banditterne havde sat det ud af Funktion. Hun tændte da en rød Lygte og løb gennem Skoven forbi det Sted, hvor Banelinien var brudt op. Men Banditterne opdagede hende, løb efter hende og kast- ede Sten efter hende. Men hun blev ved med at løbe paa Bane- linien, svingende den røde Lygte, og Eksprestoget standsede op i samme Øjeblik, det uforfærdede Pigebarn segnede om paa Skin- nerne, blødende af Saar. Tog- personalet kom løbende og Skød efter Banditterne, der forsvandt i Skoven. Det heltemodige Pigebarn blev bragt til sit Hjem, og en Læge i Toget tog sig af hende, medens der gik Arbejdere i Gang med at udbedre Skaden paa Bane- legemet. Blandt de Rejsende i Toget blev der indsanket en stor Sum til den lille Heltinde, og nogle Dage efter fik hun den franske Stats officielle Anerkendelse. Miss Lloyd som Kandidat. David Lloyd George, Englands tidligere Premierminister, de Li- berales Fører, har en Datter, den unge Miss Magan. Damen er stærkt interesseret i Politik, og for nylig har det liberale Parti tilkendt hende en Valg- kreds. Endnu har hun dog ikke sagt Ja. Med ægte Lloyd Geor- gesk Forsigtighed vil hun først have forvisset sig om, at hun ikke bliver Dumpekandidat - Kredsen er nemlig ikke helt sikker. Frysning af Fisk. („Nordisk Havfiskeri-Tidsskrift). Ingen Steder i Verden er man naaet saa vidt med Transport af Fisk i frossen Tilstand som i Amerika. I Amerika anvendes Fiskefrysning i en Udstrækning, som er ukendt her, ja, man kan sige i hele Europa. Fiskefar- tøjerne losser Fisken ved Fryse- rierne, hvor den fryses eller lagres eller sendes i Kølevogne til store Kølelagre paa Konsump- tionsstedet. Fra disse Lagre ud- tages Fisken og sendes til Kø- berne efter det daglige Behov. I Oktober 1923 var der saaledes i amerikanske Kølehuse oplagret ikke mindre end 35,000 Tons fersk frossen Fisk, og mange Gange findes op til dobbelte Kvanta paa Lager. Disse Fryselagre, som til Sta- dighed forsynes med Fisk, er Bevis for det Omfang, Frys- ningsindustrien har i Amerika. Det kan ikke nægtes, at frossen Fisk ogsaa i Amerika har været udsat for en Del Modstand, men takket være en storslanet og planmæssig Reklame for Salg af Fisken er denne Modstand i stærk Aftagende. Den Fisk, som skal fryses og sendes til de fjerntliggende Mar- keder, maa være yderst renligt behandlet før Frysningen, og det er den mangelfulde Behand- ling, som har været Grunden til Folks Uvilje for og Modstand mod frossen Fisk. Fisk, som er daarligt renset og maaske ikke helt frisk, bliver ikke ren og fersk efter at være frossen. I Amerika, hvor Anvendelsen af frossen Fisk har udviklet sig i længere Tid, bliver Lagerfrys- ning taget mere og mere i Brug, uagtet den amerikanske Luft- frysning er drevet frem til stor Fuldkommenhed. Der er nemlig to Fryserier, som stadig staar i Forbindelse med hinanden, et paa Fiskepladsen og et paa Salgspladsen. I »Fishing Gazette«s Septbr.- Nummer berettes fra Halifax i De Forenede Stater, at der i nogen Tid har været gjort en Mængde Prøver med Saltlage- Frysning, og der er stor Til- fredshed med Resultatet. Det er: blevet bestemt, at der oprettes Lager-Fryseri i Stedet for Tør- luft-Systemet, da det menes, at denne Metode har store Fordele og udelukker, at Fisken mister i Smag eller at dens Kvalitet paa anden Maade forringes, hvilket i høj Grad stimulerer Forbruget baade i store Byer og i fjerntliggende Dele af Landet. Fæstere uden Jord. (Sluttet). Hele denne Sag, ligefra sin Begyndelse: Dannelsen af Sam- bandspartiet i 1906 og hvad der siden er foretaget og under- søgt, forhandlet og skrevet om, er nu blevet en Pærevælling, som der aldrig før er serveret den færøske Almuemand. Den Kamp, der er ført om de Pa- turssonske tvivlsomme Rettighe- dertil Sysselmandsgaarden, sam- tidig som der ogsaa har været stræbt efter at redde Sambands- partiets ypperste det Gods, »med Lutum og Lundum«, indtil man fandt det mest passende at til- dele eller tilkende Poul Múl- ler Udengaards, og dele Inden- gaards i 3 Dele, med saameget eller rettere saalidt at 3 Mand lige kunde naa at bosætte sig paa Stedet for om føje Tid at dø af Sult. Ja, det lyder mærk- værdigt, men er ganske nær Sandheden, jevntført at de 3 Fæster nu er klaskede sam- men til 2. Men det mest top- maalte er dog, at man lader to fattige Mænd fæste Jorden — uden at Myndighederne er i Stand til at anvise Markeskæl for derefter at tilskrive dem fra Landbrugsministeriet at de ikke længer er berettigede til den Jord som dem var tildelt, samt at den nu er overdraget til Gazet Patursson og Sjúrður Pa- tursson. Den Grundvold hvorpaa Sam- bandspartiet i sin Tid blev rejst er nu overdraget til Paturssons af Sambandspartiets Venstre- Høvdinge-Kabinet. Hermed maa man regne med at denne Saga foreløbig er endt, men for Færinger i det hele taget vil denne Saga fra sin før« ste Start til Dato staa som en ABBAKADABRA, hvilket paa betyder noget som: Vrøvl og paa færøsk vil det nærmest hedde: >tvætla. Vi vil paa et senere Tidspunkt tillade os at vende tilbage til denne mærkværdige Sag. dog dansk LOMMELYGTER, BATTERIER, ELEKTRISKE ARTIKLER sendes overalt. TINGANES. THORSHAVN. Ur Føroyum. Tórshavn. I „Feroyatíðindi“ for 15. Oktober skriver >Ridd- arin«s Bedstemand Hr, Peter Anthoniussen, om de nærmere Enkeltheder ved Ulykken ved Island: Vejret var godt med svag nordlig Vind, da vi d. 25. Septbr. sejlede ind til Fagranes for at betale nogen Is og Sild, som vi havde købt. KL. 8 om Morgenen gik Skipperen og 7 Mand fra Borde, og sagde Skipperen, at han vilde være tilbage mellem Í og 2. Da Tiden gik, uden at de vendte jilbage, blev vi uro- lige og sejlede langs Land for at søge efter dem men kunde intet se. Men Kl. 4 om Kfter- middagen var der 2 Islændere, der vinkede os ind til Finne- fjord, og de fortalte os om Ulykken. Den reddede, Niels Peter Niel- havde meldt Bonden paa Fagranes, hvad der var sket. Niels Peter Nielsen for- tæller om Ulykken, at de havde været í Land og ventede paa et gunstigt Øjeblik til at ro ud igen. Da Søen syntes fuldstæn- dig rolig begyndte de at ro og var kommet et godt Stykke fra Land, da »ein bogi« rejste sig lige foran Baaden, fyldte den sen, selv og væltede den rundt. Niels Peter Nielsen hørte Skipperen spørge efter sig og hørte ogsaa flere Stemmer men var hele Ti- den halvt bevidsløs; han kom i Land med det halve af den helt knuste Baad. Søen var da bleven helt rolig igen, og der var ingen Braadsøer. Da »Riddarin« ind til Finnefjord var ét af Ligene ble- vet fundet, og Bonden paa Fagra- nes salte Vagt om Natten for at søge efter de andre Lig. Tid- lig om Morgenen fandt man endnu 4 af de druknede, og efter at have fanget alle Ligene ombord sejlede man derfra. Men Vejret blev nu meget haardt og pressede »Riddarin« nord- efter; hele Onsdagen drev man for Stormen og først Fredag Morgen naaede Seydisfjord. Den følgende Torsdag fandt Begravelsen Sted, og det blev en meget stor Begravelse. Is- lænderne var umaadelig behjæl- vældig Menneske- kom pelige; en mængde fulgte efter Kisterne, der var stillet paa 2 Biler og helt dækkede af Blomster og Kranse. Alle Kisterne blev an- bragt i en stor Fællesgrav paa Seydisfjord Kirkegaard. Rættleiding. Í lýsing frá »F. F.« sum stóð í seinasta blað, varð av mis- gávum komið at standa >Hós- dagin hin 3. novbr.« ístaðin fyri leygardagin hin 3. december, og >l. november« ístaðin fyri 1. december. Tað er rættað í hesum blað. Vág. Teir stoyttu saman. Tað hevur í heyst verðið dúgliga fiska sunnanfyri Suðuroynna. Táið bátar úr Sumbæ í hinari vik- uni vóru úti, hendi eitt heldur vána- ligt óhapp. Eitt ottamannafarið lá og fiskaði og var hann mest sum sekk- laðin av fiski, táið eitt annað otta- mannafarið úr somu bygd, kom sigl- andi við strúkandi byri, og sigldi beint á hin bátin sum lá og fiskuði, og hann søkk Í stundini. Tað gekkst illa at fáa bjarga monn- unum, men tað eydnaðist tá báturin, sum sigldi á tveitti alla sína veiðu aftur í havið. Annans kundi teir íkki tíkið bátsskipanina. Teir komu allir við lívið til lands, men fongurin hjá báðum bátunum fór aftur í havið. t Tvøroyri. Í vanda. Nú um dagirnar mundi hent stór vanlukka ið kundi kosta fleiri mannalív. Motorbáturin »Søstrene« for tíðliga á morni til útróðrar og táið hann var komin út á hav — úti um skørduni — sum tey tey kalla, fekk báturin knapp- liga ein heilt meinan leka. Tað var ikki gjørligt at halda hana »lens« og vatnið vaks í hverjum so, at motor- båturin stoðgaði. Mennirnir tóku tá til at grýta yvir- borð alt tað id tungt var, barlastina a, harímillum var akker og keta. Hetta hjálpti, og báturin kundi haldast flótandi. Og teir tóku so til at »blussa«. Um langa tíð kom mo- torbåturin »Tjaldavik« ið hevdi sætt logan, og hann sleipaði so hendu neyðstadda motorbåt til 'Tvøroyar, hvar hann var tikin upp å sleipu- stødina. Her vísti tað seg, at kjala- borid var skrædnad, og helst mundi tað vera av teirri grund at báturin ikki hevði tola kjålkanin gjøgnum óslættan, id tå var. Skadin var tó ikki stórri enn so, at báturin gerst aftur og framvegis kann føra fiski- farm til lands. Islandsfiskeriet. 0. m. (Telegram til ,, Føroya Social-Demokrat"). Reykjavik, 24. oktbr. 1927. Den samle Fangst indtil 15. Oktober: Sydvestlandet 209,000 Skpd, i Fjor 152,000; Vestfjerdene 33,000, í Fjor 35,700; Nordlan- det 25,500, i Fjor 15,500; Øst- fjordene 26,000, ifjor 32,000. Hele Landet 294,000, i Fjor 233,000, deraf i Aar 186,000 Storfisk, 78,000 Smaafisk. Fontenay. -= Netistar, =- Tað var vert eina roynd. Tá ið skaldarsoga Bjørnstjerne Bjørnsons: »Å Gudsvegum«, i ís- lendskari týðing, var uppseld í Reyk- javík, fekk ein bóksolumaður har fjarrit frá umboðssalumanni sínum norður ví sveitum« um at senda honum nøkur eintøk. Dagin eftir fekk umboðsselumuð- urin soljóðandi fjarrit: „Eingin á Gudsvegum eftir í Reykjavík. Royn í Akureyri.a Lýsingar. Tøk k. Eina hjartalig tøkk veitist her- við ollum teimum, ið luttóku í okkara kæra manni, faðir og verðfaðir, Joen Frederik Simonsens jarðaferð. Serstakliga eina tøkk til próst Dahl fyri hansara troysta- fullu talu, somuleiðis tokk til oll tey, ið sendu blómur og kransar. Havn, hin 25. oktober. Egna og slekts vegna Mariane Simonsen. Ársfundur Føroya Fiskmiannafelags. Leygardagin hin 5. novbr. í ár kl. 3. sp. koma stjórnarmenn Foroya Fiskimannafelags saman til ársfund í Skibsteds kontóri í Tinganesi í Tórshavn. Fyri verður haft: 1. Roknskapurin fyri 1926. 2. Val av felagsskrivara. 3. Lógbroytingin í 1926. 4. Fyriskipan av formannsvali. 5. Uppskot til broyting av kontraktini fyri 1928. 6. Ýmist. Leygardagin hin 3. deebr. í ár verður hin árliga ráðgerðin við » Færøernes Rederiforening“ á Tvøroyri. Felagsmenn sum hava ynskir, teir vilja hava framd, eru hervið bidnir um at venda sær til sóknarformannin í teirra sókn, sum so skal halda fund um spurn- ingin og senda úrslitið til felags- skrivarans innan 1. decbr. Stjórnin.