týsdagur 1. november 1927síða 4

[GO TR mg minister Guldborg sagde i An- ledning af Kravet om Bonde- standens Frigørelse ved Stavns- baandsløsning, nemlig, at hvis Bonden blev en fri Mand, saa vilde Staten ryste i sin Grund- vold, Saa meget kunde det gøre, Imidlertid brød den nye Tid frem, bl. a. med den . unge, re- volulionære Thybo Malte C. Bruun og P. A. Hejberg. Og saa kan det nok være, der blev Forargelse, saa det battede. Malte C. Bruun skrev »Åristokraternes Katekismus«, i hvis 3. Trosar- tikel det hedder, at jeg tror paa den sønlige Underdanigheds- aand, som udgaar fra Monarkiet og Adelen og som udbreder Yd- myghed og Taalmod i Borgernes Hjerter. Hejberg digtede bl. a. Visen om, at Ordener hænger man paa ldioter, Stjerner og Baand man kun Adelen gir, men om de Mallinger, Suhmer og Rother ikke et Ord i Avisen man Og har man en Hjerne, kan man jo gerne und- være Orden og Stjerne. — Og han skrev bl. m.a., en Artikel om »Sprog-Granskning« med, nye Ordforklaringer: Aristokrater, d. e. den bedste Sort Jagthunde, der pudses paa Demokrater og faar. Steg for at bide dem. — Djævel, d. e. en af de flere i disse Tider detroniserede Kon- ger. Præster holder paa ham som paa. de andre; men det hjælper ikke. — Hof, d. e. et Akademi for alle de Kunster, der er for- budte i Luthers Katekismus. Hofmænd kaldes Professorerne ved Akademiet o. s. v. ser. Hvad gjorde man her i Lan- det ved saadan et Par Karle som Bruun og Hejberg? Ja, man anvendte dog ikke Hæng- ning eller Halshugning paa den Fid for saadanne Forbrydelser, men nøjedes med Juleaften 1799 at forvise Hejberg fra Kon- gens Riger og Lande Aaret efter gik Malte Bruun samme Vej. Og hvorledes man forargedes i Anledning af de Gennembrud, der knytter sig til Grundtvigs Navn og Brandes' Navn, til So- cialisme og Systemskiftet, da en Bonde blev Minister, det ligger saa ' nær, at det behøver vi i denne Forbindelse ikke at tale nærmere om. Ja, saaledes forarges Slægt efter Slægt, mens Tiden skrider og Udviklingen foregaar. Me- Meningen er selvfølgelig ikke, at man skal springe ud paa Gaden og bare skrige noget som kan forarge Folk; det er jo barnagtigt. Nej, her er Tale Idéernes Gennembrud og Frem- adskriden. aa den Maade bygges Sam- fundet op ved Aflejringer, idet den ene Nutid afsætter sit Bi- drag, en anden et andet Bidrag, Led efter Led og Lag paa Lag hvæd end de gamle siger, og hvor meget de end forarges. Modstanden har maaske den gode Følge, at Afleiringerne ikke bliver løse og overfladiske, men kommer til at ligge fast, Ja, saaledes gaar det, og det er herligt i al Beskedenheden trofast at bygge med paa det Fremtidssamfund, der en skønne Dag hæver sig som en Koralø af Havet, som i Kaalunds Vers: Thi yder min Sang kun et uset Frø til Aandens evige Sommer, da lad kun mit Navn forglem- mes og dø Koraldyret lig i den dybe Sø. Jeg bygger dog med den voksende Ø og bereder den Verden, som kommer. Johan Skjoldborg. Gennem Amerika Í S0Vevogn. Af JOHANNES FØNSS. Og saa begynder Nattens Kvaler. Ak, hvad vilde en tyk svensk Gros- serer eller tre af samme Surdejg have været mod de Tusinde daarlige Atmosfærers Tryk, som hvilede cent- nertungt paa mig den Nat -— og de efterfølgende! Blot et Vindue halvt op, og Jeg baaret Vægten af tre havde í Sandhed hellere punschfede dette Tryk, knusende Ubehug af Verdens svenske Grosserere end dette aaariigste Luft og forfærdeligste He- fast tillukkede Ruder paa den ene Side og det gren- de bag de dobbelte, ne, det forbistrede grønne Forhæng paa den anden. Jeg følte det, som 8 skulde jeg kvæles. Og flere Gange i Nattens, den aldrig endende Nats Løb lister jeg ud til Isvand-Hunen, hvor jeg traifer et Par Lidelsesfæller, en fransk Dame og en tysk Herre, cer begge ligesom jeg søger at kvæge sig ved den iskolde Drik, mens efterbaan- den de amerikanske Borgeres og 30or- gerinders, ogsaa den Snakkesaliges, Snorken, Pusten og Stønnen blander sig med den trygt sovende Negers, deres Herskers altoverdevende, altbe« herskende Generalsnorken. —- Selvfølgelig læsker det i Øjeblikket nt faa det iskolde Vand; men det er kun en stakket Frist. Om disse Ame- rikanere, der efter Sigende skal kun- den gyldne ne alt, dog vilde finde Middelvej om de vilde og kunde fremskaffe lidt Lunkenhed. Lunken- hed udbedes Om Morgenen i Tegets Spisevogn som paa alle Landets Ho- teller ker, varmt Brød og san serveres der varme Rundstyk- varmt, at man let brænder Tungen derpaa ug der. til Isvand, det evige og usalige, mave ødelæggende lavan!, og alle de 2n2re forbandede isníkslede Drikke, Ameri« ke ekscellerer í! Og nu her i Pull- Hede, kentemperatur, saa man knagsveder, man-Car'en det ja Or- summe; og dertil Ísvand! Lunkenhed, Lun- kenhed Luft, Luft gisper efter og trænger til. - det er det, vi Endelig — efter ulidelige Kvaler — oprinder Morgenen, og der bliver Uro indenfor Alle faar travlt at søge Vaskerummene, og alle de grønne Gardiner. med løber rundt mellem hinanden, Damer- ne í Kimonoer í spraglede Farver el- dristige ler endnu iferte Pyjamas og originale Faconer, Herrerne í dæ- viamas eller res mere almindelige í med temmelig har Overkrop og Ben- klæder. paa, som de under Knubs og Stød og Anstrengelser har usigeligs trukket paa inde i de lavloftede, snævre Ceiler, At Benklæderne som altid i Amerika hænger og dingler saa underligt ned over Hofterne og om Dagen lader Skjorten komme til Syne mellem Vest og Benklæder, er en Ting for sig, som vi andre studser over, men som Atmerikuneren finder i sin skønneste Orden, Seler foragtes -- næsten lige saa stærkt som Negre —, og der bæres kun en Læder-Liv- rem. Og den er det, som meget sjæl. dent kan holde Benklæderne oppe. Naar saa Herrerne med de mere el- ler mindre hængende Benklæder kom- mer ud i Vaskerummet, der om Da- gen benvttes som Rygekupé og der. for dufter modbydeligt af Tobak, maa de næsten slaas for at komme til de 8—4 Vaskekummer, og vil de børste Tænder, bliver det i alles Paasyn. Inde hos Damerne er Forholdet sik- kert det samme. Det er maaske der- for, at Damerne foretrækker at und- lade Vask og i Stedet forsyner An- sigtet med et nyt og tykt Lag Sminke og Pudder og Neglene, de afskyelige spidse Negle, som man dog ikke har hentet hos Negrene, men hos Kine- serne, med en Gang ekstra Rødt. Nej, hvor ser de dog ud, disse stærkt sminkede Damer, om Morgenen i Pullman-Car'en! Og deres korte Haar, som i Nattens Løb og under dennes Varmerædsler har tabt ethvert Spor af Frisure, strutter og stritter saa un- derligt paa deres Hoveder. De ligner afrakkede Svabere, hvormed man spuler et Skibsdæk. Luften i Sovesalen, som i Forvejen var ulidelig, faar hver Morgen i Ste- det for en stærkt tiltrængt Friskluft, mest af alt de Tilførsel yderligere tilsat en ekstra kvælende Odeur af Pudder, Sminke, Læbepomade og Parfumer af forskel- lig Sort. Negeren har faaet nogle af Sengene slaget op og omdannet til Sidde-Sofaer. Selv sidder han nysen- de og harkende paa et af Fløjelssæ- derne, og mens han i Pavserne mel- lem de talrige Nys med Vellyst tyg- ger Gummi og smasker højt med sin store Flab, hengiver han sig til Ny- delsen af Morgensolens Straaler, som falder ind ad de lukkede Vinduer og Temperaturen endnu nogle Den herlige Morgensol i sætter Grader op. den kolde Morgen — ellørs hilser man den med Glæde — men hér, nej! Graa Himmel, Lunkenhed, Regnvejr og forst og fremmest Lunkenhed, udbe- des fremdeles! — Og snart er vi midt inde í U.S. ÁA. - Nu nyses der inde bag de fleste Gar- Aften, Nat ve Negerens Bacilter har virket langt forbi Chicago, diner baade Morgen, ogsåa paa de Hvide. Det er kun fan Passa- gerer, som endnu er gaaet fri. Og em Dagen løber det sorte Bæst rundt med en Klædebørste det hører med til hans Bestilling og børster efter Ordre Det saa Støvet staar omkring den nysen- Passagerernes Hatte og Tøj. finder Stel inde i Sovevognen, de Neger i store Skyer og lægger sig over os alle og atter paa Tøj og Hatte, saa der næste Dag bliver noget at børste igen. Det er rent ud sagt et komplet Svi- neri, der anstilles í disse Pullman-Car Om jeg var Ame- en Brand- af de sorte Djævle. rikaner, vilde jeg storm mod denne Verdens mest uhy- Transport af Skabningens rejse giejniske Herrer. Ingen Dyretransport af lig- nende Art vilde blive taalt noget Sted i Verden! — Vi kører paa Dæmningen over Salt- søen efter at have passeret Ogden, og Negeren skutter sig ved Synet af det kolde Vand. Næsen løber paa ham, og han pudser den med Fingre- ne og nyser uafladeligt. Og værre bliver det, da vi kommer op i de sne- dækte Bjerge, inden vi rutscher ned mod Californien. Først da vi efter 3% Døgns Ræds- ler og Pinsler naar ned til dette det forjættede Lands Sommersol og Var- me, begynder Negeren at gasse sig. Han gnasker Æbler og ræber ganske ugenert og himmelhøjt, hvad der for- øvrigt i Amerika hører med til god Tone ogsaa blandt de Hvide, naar Ræbningen blot ledsages af et >Beg you pardon« (Om Foriadelse!). Men Negeren blæser paa de Hvides Forla- interesserer han sig I hvert Fald sæt- lakker mod delse. Snarere for deres Dollars. ter han, nu da Rejsen Enden, hele Tiden et affabelt Drikke- penge-Smil op til os alle. Vi andre har smidt Frakken og føler os som gennemstegte, øre og møre. Det eneste, der holder Haabet og Livet oppe i os, er Tanken om, at vi nu snart slipper ud af Stegeovnen og udfries af vort Fængsel. Og nu nyser vi alle! Ingen er gaaet fri af Smitten fra den Sorte. Pudderet i Skyer fra Damerne, naar de nyser. star Efterhaanden har de faaet hele Kagur af Sminke og Pudder paa Kinderne. Hvor sér de dog ud, disse korthunre- efter den efter de, sminkede Eva-Døtre, lange Rejse! Hvor længes jez at se blot en eneste Dannekvinde med langt, udslagent Haar og med friskø Kinder, hvor en Rødmen endnu kan skimtes! — Nu, da Udfrielsens Time er nær, snakker og ivrer de Korthaarede alle i Munden paa hinanden: Los Angeles — Hollywood — Gud, har I hørt, har I hørt? Det har den og den Stjørne gjort — og tænk blot a'le de Udskej- elser, det vilde Natliv, den Umoralitet, som raaber helt op til Himlen og dens Engle, efter hvilke Byen fik Navn!! — Saaledes sladres der i det uendelige, Men da vi naar til Oakland, hopper Jeg ud og tager Færgen over til San Francisco, thi først nogle Dage efter gaar min Vej mod Los Angeles. Let- tet, befriet, endelig aandende frit, skønt Negerens Forkølelsesbaciller næsten har tilstoppet mit Sanger- svælg og mine Næsebor, staur jog da pan Færgen, der hen over Bugtens Bølger, hvor Søløver tumler sig, fører os ind mod det blomsterprangende og lifligt duftende San Francisco, mens Men i Tanken forbander jeg Negerne, jeg, som ikke før kendte til Racehad. Og ikke snarere de Vinden køler mine hede Kinder. dog — er det mon hvide Amerikanere, min Forhandelse bør gælde, de, som gjorde Negrene til Herskere i Pullman-Car'en? I hvert Fald jeg Tanken om, at jeg man samme Vej tilbage i Pullman-Car til New York, før jeg igen kan indskibe mig tl Hu- ropa. Ak, Europa — dine Sovevogne med de hvide Kønduktører, med den gode Ventilation og de skikkelige- Varmeapparater, man selv kan regu- Jere, med der heldigvis skarpe Ad- skillelse mellem Mænd og Kvinder, hvilket dog ikke udelukker et enkelt Glimt af en lilla Randersdame med langt blondt Haar, frisk Teint og lilla Natkjole, — med Behageligheden ved i forholdsvis Enrum at kunne va- ske sig og børste Tænder, selvom en gyser allerede ved Medpassager kan forgribe sig paa Tandbørsten, — alt det sender jeg mine venligste Tanker, mens Jeg stasæ der paa Færgen ind mod San Frah- cisco og næsten smaafryser i det hør- lige Solskinsvejr. Thi skønt det er foraars — nej sommervarmt i Lúuf- ten, føles Guldkystens lune Brise dog nærmest som Iskulde ovenpaa de' 4 Døgns Tropevarme under min første Sovevognsrejse gennem Amerika. — — Men som en Sømand aldrig bliver rigtig Helbefaren, hvor mange Aar han end har faret med Dampskibe, før han faar gennemkrydset Havene i en gammeldags Sejlskude, saaledbs erkender jeg, at jeg først nu tør kal- de mig Sovevogns-Helbefaren, efter at jeg í den forfærdeligste af alle Soveskuder, í Pullman-Car'en, denno Varmestue, Sovesal og Negerhytte — i dette Søvnløshedens sydende Ør- kentempel har gennemkrydset U, S. A. Johannes Fønss. — Givið út av socialdemokratiskum feløgum. Bladstyrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja „Foroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. Javnaðarrorsln. II. Tann samfundsklassi, ið sitið hevur við ráðið, finnur seg ikki Í at setast frá ráðnum aftur; men tann sam- fundsklassi, ið er við undirlutan, má eina ferð vakna og krevja sín rætt. Soleiðis hevur tað gingið í ellum ødrum mentaðum londum, og soleiðis má tað einaferð ganga her á landi. Ríkmenn og jarðaeigarir hava gjøgn- um tíðirnar rátt her á landi, og tí er so vorðið sum er. Vit torvast einans at nevna grindirnar, ið koma upp á land. Hví fær jarðaeigarin, sum ov- mikið hevur av kjøti og ollum góðum, full av ongan kjøtbitan eigur, húsiní grind, meðan smá- maðurin, ið verður við sviðið soð og einans fær ein ella tveir døgurdar av grind? Svarið er einans tað, at jarðaeigarar- nir hava smíðjað lógina. Og soleiðis er, hvar ein so vendir sær. Teir, ið lógirnar hava smíðjað, hava fyrst og A ÉT fremst hugsað um egið gagn at fremja. Hettar komi eg so við og við aftur til. Í Íslandi hava teir landshandil við víni, tubbakki og petrolium. Í árinum 1925 gav hesin handil landskassanum eina inntøku av 1 millión og 690 tús- Rokna vit eftir fólka- talinum, skuldi ein slíkur landshandil givið okkum 4000 tús. kr. um árið í und krónur. Føroya landskassa. Seldi landshand- ilin har aftrat t. d. kol, salt og tílíkt, kundu vit rokna við einum vinningi av 1 millión krónur um árið. Tosar tú við løgtingsmenn um slíkt, rísta teir við høvdinum yvir villfarilsi javnaðarmanna og spyrja, um javnad- armenn ætla at innfera monopol. So illa ljóðar orðið monopol Í oyr- um løgtingsmanna, at heldur må kanska 1 lendskar grosserar, enn at teir kunna millión krónur fara til út- hugsa sær at stovna ein landshandil, Tað er tíð nú hjá småmanninum at taka róðrið í áðrenn sokkur heilt armóð. Arbeiðsmenn og fiskimenn eru hugsa um at hond, hann niður i sekka í hitt armóð nærum at botnleysa sum eitur og skuld. havið, Einans planki er at heingja seg í nevniliga socialisman. Latum okkum hugsa okkum, at vit, eini 20—30 menniskjur, búgva á eini fruktbarari oyggj, sum ein ríkmaður eigur, og at hesin ríkmaður við tæn- arum sínum rekur okkum burtur frá åvøxtinum, tó tá vit eins og trælurin frá snimma á morgni til síðla á kveldi arbeiða fyri henda ríkmannin, fáa vit so frætt, at vit uppihalda lívinum, meðan hann sjálvur við vinum sínum livir í ollum góðgæti og stuttleika. Latum okkum harnæst hugsa okkum, at vit eru á somu oynni, og oyggin er felagsogn. Hvussu hugnaligt vildi tað ikki tá verið at liva. Væl vita vit, at land okkara er fá- tækt; men havið er ríkt. — Latum okkum tí arbeiða fyri, at landið og havið verða felagsognir okkara, Tí hví skulu summi skúma róman av tí, ið landið og havið geva, meðan fjøldin íkki eigur at býta og slíta, Hví eru teir hægru skúlarnir bert fyri rikramannabørn? Hvi eru ikki skúlarnir fríir fyri tey, ið evnir hava at læra? Fátækramannabernini ganga ólærd, sjålvt um tey hava góð eynir, meðan hin ríki maðurin kann lata síni børn læra til, hvat tað skal noyðast at vera, sjålvt um tey hava vánalig evnir. Mangir klókir dreingir noyðast um- borð í fiskiskipini at tola neyð og kulda, og tá teir so eru gamlir og væntar teim hin beiski hungur. Meðan tey, ið ráð hava at læra, koma i tey høgu embætini og fáa alt, ið lívið lystir. Tá teir hægru klassarnir hava sitið við ráðið gjøgnum langar tíðir og skúma róman til sín, meðan fólkið kemur longur og longur niður í ar- øllnm útslitnir, vaknar smámaðurin í londum við kravi at koma til ráðið. Tí er allur uppreistur í oðrum londum gjøgnumførdur av teim lægru móð, um samfundsborgarunum, ið hava tráað ímóti ljósinum, sum teir hægru klass- arnir hava tikið sær og troðkað tey fátæku burtur frá. — Drivfjødurin í øllum uppreistrarrørslum hevur verið hin peningaliga neyðin millum små- mannaflokkarnar; meðan teir, ið sitið hava við maktini, hava livað í yvir- flóð og øllum góðgæti. Arbeiðsmað- urin kann ikki til ævitíð tola at sveitta blóð og vága lív, meðan hann við konu og børnum líður hungur og neyð, samstundis sum aðrir fáa nytt- una av starvi hans. Arbeiðsmaðurin má í felagsskapi krevja, at samfundið — tv. s. allir landsins íbúgvarir — skulu eiga alt í felag, sum landið og havið geva. Tað mál koma vit einans til, tá ell Føroya jørð og all foroysk skip og tílíkt verður landsins ogn. Ikki gjøgnum uppreistur, men við at nýta hin fría valrættin, skulu vit koma á málið, Okkara fiskiskip eru gomul, og nógv av teim óbrúkulig. Hvat gera teir ráðandi fyri at beta um hesi viðurskifti? Hettar skal eg umreða næstu ferð. » J. H. Danbjarg.