týsdagur 8. november 1927síða 4

s sr Ko ro Det engelske Socialdemokratis Kolonipolitik. Englands tidligere Premierminister, vor Partifælle skriver vedrørende Spørgsmaalet om Nationalitet: Et af de vanskeligste Spørgsmaal, der vil møde en Arbejdsregering, er den vaagnende nationale Selvrespekt og Uafhængighed hos de Folk, vi hidtil har regnet som tilbagestaaende Folk. En Arbejderregering vil staa An- sigt til Ansigt med Nationalitets- spørgsmaalet, vil se-dette Spørgsmaal rejse sig i hver Krog af Verden, fra Kina til Peru. Overfor undergivne Folk har den moralsk Ret, hvorpaa vi byggede vort Rige, altid været den, at vi op- lærte dem til Selvstyre. Det mest typiske Eksempel herpaa er Indien. Riger, som vort Emperium har det imidlertid lige som visse Forældre, der har ondt ved at forstaa, at deres Opdrager- og Protektortid er forbi, at Tiden er inde, hvor deres Myndling ikke mere er Myndling, men en selv- stændig Voksen. En Tid, hvor vi kan sige, alt og alle er, som de bør og skal være, den vil aldrig komme. Der er dog ingen som skal fore- stille sig, at større Ulykker vil følge af Uafhængighed. Lad derfor Uafhængigheden blive indrømmet, Fra vor faderlige Regering har In- dien ikke stort mere at modtage. Som Rige blandt de britiske selvre- gerende Stater vil Indien være Ryg- raden i vort Emperium og have mange Fordele. Indien maa være pan lige Fod med os, det vil stadig have meget at lære; men Indiens store Lærer og Mester i Dag er Rigets esne Erfarin- ger. — — Tiden er inde for os til at give Indien Selvstyre. Der er en anden Slags Nalioner, dem vi har anset som undergivne uden at have haft Ansvaret for at regere dem. Jeg tænker paa Kina, Vi har ført Krige med Kina, Krige, som vi ikke tilkommer syn- derlig Ros for. Vi har dikteret Kina Fred efter vore egne Bestemmelser. Vi har taget Fordele uden Kinas fri- villige Tilladelse, og som Aarene er gaaet, har vi givet Traktaterne en Mening, der var, mildest talt — haard- kogt. Igennem disse politiske Akter var et økonomisk System bygget, og nu, nu er alt forandret, Det er lidt uheldigt for de forskel- lige Udenrigsministerier, at de ikke kan lave Verden saaledes, som de selv synes, den skulde være. Dersom de kunde, vilde den sidste Ting, vort Udenrigsministerium havde gjort, ære den, at lave Situationen i Kina saaledes, at da Udfordringen kom, da var Kina splittet, Peking Regeringen var ophørt med at eksistere. De nye Regeringer hvilede paa militære Le- dere, og nogle af disse var lige saa meget Militærbanditter som Patrioter. At det var nødvendigt for national Enhed i Kina at starte et saadant Angreb paa Britterne, nej, saadan en Situation vilde intet Udenrigsmini- sterium frivillig skabe. Dersom Du underhandler, maa Du have nogen at underhandle med. En eller andens Underskrift maa betyde noget. Dersom Du løber din Vej, maa Du løbe væk fra nogen, og ikke blot opgive og lade bag Dig en for- virret Vælten rundt af skiftende Be- givenheder. Dette Kaos har været, og er stadig, den største Vanskelighed i vore For- søg paa at ende det kinesiske Virvar. Det saa paa et bestemt Tidspunkt ud, som Kanton Regeringen var ved som vi kunde ønske, de var, det er ingen Tvivl om, at de bedste Kle- menter i denne Regering, ved hele deres Formaal, tilsidst vil sejre. Vor Politik skal derfor være vejledet her- af, vi maa være opmærksomme over- for enhver belejlig Tid, der tillader os at give det nye Kina, der kæmper sig frem, en hjælpende Haand og en praktisk Velkomst. Der er imidlertd et meget vigtigt Princippunkt, vi maa være opmærksomme overfor. Det vilde være en Ulykke overfor disse nye kinesiske Bevægelser at støtte dem i den Tro, at de ved Magt og Oprør eller aktiv Fjendskab kan udslette alt det forbigangne, bringe os eller andre paa Knæ, bøn- faldende om deres Naade, Dette er jo ikke Vejen til at løse denne Situation, Vi bør lade dem forstaa, at vi hol- der ikke fast ved forudganende Trak- tater. Vi indrømmer, at disse Trak- tater tilhører en forældet Ordning, baade for Kina og os. Vi bor vise Kina, baade ved vort Sprog og ved vor hele Stilling, at vi kun venter paa at slutte en ny For- bindelse, paa Grundlag af Kinas fuld- stændige fri Vilje og Uafhængighed. Saa langt jeg kan se er den eneste Hindring for en saadan Politik den, at Kina vil ikke iro os paa vort Ord. Vor nuværende Regering staar for Kina som Repræsentanter for de gamle militære Regler om imperiali- stiske Tilegnelser. Kina tror ikke paa dens Ærlighed og Alvor. En anden Regering vilde her fuld- stændig forandre Situationen. En Arbejderregering vilde have let- tere ved at vinde Kina-Autoriteternes Tillid. Angrebene pan os vilde op- høre, og vi vilde have Udsigt til at udvirke Forbindelse mellem os og Kina. I vort britiske Rige er der øgsaa en tredie Gruppe af Nationalitets- Spørgsmaalet om de farvede Folk i vore Kronkolonier. Dette Spørgsmaal har Udenrigs- ministeriet endnu ikke rørt ved. Men, det maa blve optaget i en konsekvent Arbejder-Verdens Politik. Ogsaa her har den nuværende Re- gering lavet et sørgeligt Sammensu- rium ud af Tingene. Sanktioneringen af Udskrivningsloven i Keney (en af de tidligere tyske Afrika-Kolonier, hvor en Lov har rejst en Storm af Harme. Red.) er typisk herfor, Denne Lov viser ikke blot Tory Partiets Hensigt, men ogsaa de Indflydelser, der altid kontrollerer denne jammer- lige Regering. Disse Indflydelser er absolut daarlige, uforstaaende og i deres inderste Natur brutale. Der- som de var udviste af nogen anden Nation, vilde vi stemple dem som vanærende, Jeg har en urokkelig Tro paa Man- dat Systemet. Enhver Kron-Koloni skulde regeres i dette Systems Aand. Det vil sige med en moralsk Forplig- telse overfor de Folk, der behøver en hjælpende Haand. Vi bør aldrig skulke fra upartisk at undersøge, hvorledes vi har baaret vort Ansvar. Dersom Fejl er begaaet, hvorfor da ikke indrømme dem og stoppe dem. Dersom gode Gerninger er udført, vilde vor Ros da ikke blive endnu større, hvis Rosen kom fra andre end os selv. Denne Politik vilde betyde, at disse Kolonier vil faa en Lovgivning base- ret paa Koloniens egen Civilisation og Skikke, saa langt som Koloniens egen Udvikling tillader. Folkets Ret vil blive garanteret og Indvandring af Udbyttere holdt in- den for visse Grænser. Vort Koloni- Ministerium vilde arbejde med fuld Forstaaelse af de Veje, der bør gaas for at udvikle de tropiske Kolonier, ikke blot saaledes, at Kolonierne bi- drager til hele Verdens Rigdom, men saaledes at Kolonierne selv modtager Udbyttet som mere fremskredne Folk tilkommer. Sagt i fan Ord er det den rette Aand vi behøver til at lede os igennem de Spørgsmaal som er behandlet i denne Artikel. Det er en Aand, der bedst kan udtrykkes ved Oplysning! Ramsay Mac Donald. Gennem Sct. Gothard-Tunnellen til Det europeiske Syden. Korrespondance fra Revieraen. HVOR Bjærgene for Alvor begynder i Nærheden af St. Gothard, tørrer vi Duggen af Kupévinduet og kigger ud. En Fjerdingsvej oppe hænger et pjaltet Taageslør, revet ud i trekantede Snipper over kulsorte Stenmasser. Gennem Taagen skimtes hist og her Sneen, som vælter nedad, til vi om- trent kan tage os en Nævefuld. Højt oppe er trukket en smal, graa Stribe som en Kridtstreg paa en sort Tavle. Det er Bjærgbækken, der i en hvirvlende Støvtaage styrter sig ned i en mørk Slugt. Dette Vandfald skulde nu spille i Solen som Dia- manter, i Følge alle Turistboger, men det passer ikke her, af den simple Grund, at Solen ikke naar herned, Solen skinner pragtfuldt, Himlen er klar, men Bjærgets Sider ligger i dyb Skygge; Klokken er kun 2 om Eftermiddagen. Bjærg- boerne paa Skraaningen af disse sorte Stenkolosser lever i en Slag Friluftstugthus paa Livstid, hvis de ikke ygter. Men det gør vist ikke 1 mange af dem. Sanct Gotthard-Tunnellen sluger Toget, og Lyden skifter fra Larm til hule Drøn, der varer ved, til vi atter spyttes ud af Mørket. Da slap vi ind i Sommerens Land, hvor Himlen er blaa, Træerne grønne og Blotster- ne røde. Se, her staar hundrede Kir- sebærtræer med blegrøde Blomster og dufter, og bist ligger en Mark, som flammer med Morgenfruer Ved et Hus putter en ung Moder en lille Dreng i en Ballie Vand, og svedige Arbejdere i lange Støvler hugger løs i en Vej, som allerede er tør og forbrændt. Søen ved Luga no ligger med Sommerens grønne Varme, omgivet af lyse Huse og tøje Bjærge Vi farer nedad til Sommerens rige Lande Fra Genua kører Toget langs Mid- delhavet paa den verdenskendte Ri- viera, der strækker sig omtrent til den sydfranske By Marseille, Rivie- raen betyder Kysten uden nærmere Stedbetegnelse, og der findes næppe Magen til Strandkant paa hele Jor- den. Digteren synger med Rette: »Orangeduften krydrer de milde Luftninger, og Myten omslynger Bjærgene med sin evigt grønne Kæ- de«, Selv ved Vintertid folder Blom- sterne sig ud i straalende Farve- pragt. Palmer og Kaktus og andre tropiske Planter ses overalt, som den gamle Drøm om Paradis. Bjærgene ligger i en høj, uafbrudt Kæde langs hele Kysten og dækker for Nordenvinden, medens Kysten til Gengæld aabner sin brede Favn for Afrikas varme Luftstrømninger, Derfor trives Palmer og Agaver, Oliven og Oranger, og det er en Kendsgerning, at Menneskene i ea, 3000 Aar har kæmpet blodigt om Be- siddelsen af denne skønne Egn. Hele Bjærgskraaningen og Strim- melen langs Kysten er som en stor sammenhængende By paa en Stræk- ning af ca. 50 danske Mil, Dette er en af Klodens allertættest befolkede Egne, idet man overalt, hvor Natu- ren har udvidet Strandkanten lidt, har anlagt en By, og hvor der ingen Plads er ved Vandet, har man hug- get Byggegrund ud af det haarde Fjæld, Ingen Steder har Arbejderne slidt som her, for en ussel Løn, for at fremtrylle en saadan Bygningspragt og rige Havneanlæg. De har boret og sprængt Tunneller i Bjærgene, lavet Broer og Viadukter og anlagt Vinmarker og Frugtplantager, alt. sammen det haardeste Slid, Blod og Sved er flydt i diese Egne gennem Aartusinder. Riviernens Centrum er Nice (Niz- za) med ca. 250,000 Indbyggere og i Sæsonen 150,000 Gæster. Det, der bæ- rer hele Nizza, er et eneste Stor- værk, Promenade des Anglais, den engelske Promenade. Dens Længde er 7% Kilometer, og denne herlige Vej løber uafbrudt, i hele sin Læng- de, langs Middelhavet med absolut fri Udsigt uden Hindring af Huse eller Plankeværker eller Pigtraade- indhegninger med de velkendte rare danske Skilte: »Hunden er løst! Ad- gang forbudt!« Promenaden er i Bredden anlagt saaledes: (Yderst en 30 Alen bred Strand, saa følger et lyst Stenkyst- værn med et lavt Jerngitter, derefter en 17 Alen bred flisebelagt Prome- nade kun for Fodgængere, derefter en 6 Alen bred Jordsti, hvor en uen- delig Række Dadelpalmer groer, saa en 13 Alen bred asfaltbelagt Kørevej og endelig et 4 Alen bredt, fiisehe- lagt Fortov, hvorefter følger Hotel- lernes Forhaver og Fortovsrestaura- tioner Hele Promenadens samlede Bred- de fra Strandkanten er 70 Alen paa en Strækning af en dansk Mil. Denne Strandpromenade bærer Nizza. Hvis Strandbredden her hav- de ligget hen i et Roderi af Klipper, eller hvis man havde spærret Ud- sigten her som langs Strandvejen ved København, da var Nizzas Navn ikke fløjet Kloden rundt. Køben- havns Kyststrækning med Pigtraad og Privatejendomsret til Storstadens selvfølgelige Naturskønhed og Sund- hedskilde er en hæslig Karikatur og i sidste Instans en elendig Øko- nomi. Landet her med sit skønne Klima og de mange lyse Byer vækker sta- dig den største Opmærksomhed og giver Anledning til mange Spekula- tioner. Rivieraen er nemlig ved at blive Jordens store Skattely og bil- lige Land. En velhavende engelsk Familie kan her med selvstændig Husholdning leve for det halve af, hvad England kræver. Amerikaner- ne morer sig over, hvor mange Francs de faar for deres Dollars, de kan tillade sig en Luxus, der kun koster en Trediedel af Prisen i Ame- rika. Men ogsaa andre slaar sig ned her eller grunder nu over Proble- met. Rentiers fra Tyskland, Dan- mark, Skandinavien med en Ind- tægt af 5000—6000 Kr. kan bevisligt leve billigere og bedre her end hjemme, især i de mindre Byer. Alle Mennesker studerer derfor Priserne í Butiksvinduerne. Og en smuk Formiddag gaar jeg bagefter to Englænderinder Gade op og Gade ned fra Vindue til Vindue, og vi no- terer: Et Par gode Sokker 98 Øre, et Spi- sestel, 74 Stykker, 12 Kr., en Oste. klokke 50 Øre, 1. Klasses Støvler 18 Kr. 50, mange Kvaliteter langt billigere, En fin, blød Hat, møderne, 9 Kr., mange Kvaliteter langt billi- gere. Et pænt Sæt Tøj 60 Kr, En fin Trikotinekjole til Sommerbrug 4 Kr. 50. En Æblekage, lækker, 9 Øre, nye Ærter 84 Øre pr. Kilo, de fineste Asparges 3 Kr. pr. Kilo, nye Kar- tofler 51 Øre pr. Kilo, et meget stort Franskbrød 30 Øre, En hypermoderne 3 Værelsers Lej- lighed med Centralvarmeanlæg, Ba- deværelse med varmt og koldt Vand samt varmt og koldt Vand i Køkke- net 900 Kr. Et Glas 01, udmærket, 1 Frances. Et Værelse med Pension, Udsigt over Havet, 5 Kr. Her stoppede jeg. Endelig sluttede Damerne foran en Fortovsrestau- Blaðstýrari: rant paa Promenaden, hvor de drak The til 40 Øre Kappen paa Verdens smukkeste Sted midt í Foraarssolens Pragt med Udsigt over Middelhavet, Disse Priser vækker Opmærksom- hed í alle Lande. Og mán betænke, at Hovedstaden Nizza lige pan Rou- ten med dens overstrømmende 'Tu- rustliv selvfølgelig hører til Riviera- ens allerdyreste Byer, I de mindre Byer, som ligger til Siden, er Livet langt billigere. De to engelske Damer regnede og regnede. Deres spinkle, nervøse Fingre kradsede Tal efter Tal et helt Kvarter. Jeg satte mig ved et andet Bord og holdt Øje med dem.. Oh, Gange Skind og Ben. Moderen Overskæg Í visne Hudfolder saas tydeligt. Beg- ges Legemer var tynde, kantede overalt, hvor de skulde være runde, som om de var limede sammen af Brædder og med Ben (strakte godt frem), der var tynde som Storkens, Men trods aabenbar Blodfattigdom lyste Læberne blodrøde. Diamantringe lynede paa begge Damernes Fingre, Datteren bar tilli- hvor var de grimme! To ge to Guldarmbaand raslende mod de knudede Ledemod. En Invalid humper frem og læg- ger en rød Blomst paa deres Bord. Mandens Ansigt er graat og prikket, tappet for Blod, og hans ene Ben er skudt af, saa han luder, Hans Dragt er en falmet Kappe og en Smule Ka- sket, der minder om en sammen- krøllet Karklud. Der stod han et Sekund og vente- de. Den unge Dame letter endelig Ho- vedet og sender ham et foragteligt Blik. Saa tager to af hendes hvide Fingerspidser den stakkels røde Blomst og slynger den ned i Ren- destenen, hvor rindende Vand straks fører Blomsten bort. Jeg glemmer aldrig denne Scene, jeg glemmer aldrig Invalidens vilde Blik, da hans Øjne gled fra Damer- ne ned i Rendestenen. Han humper endelig tavs videre. Og Damerne blev ved at regne. Egoismen — Nederdrægtighed og Ondskab koncentreret í Englands macabre Datter. —X, Hvorfor er jeg Socialdemokrat? Fordi Socialdemokratiet i Modsætning til de øvrige Partier vil løse Fattigdomsspørgsmaalet ad den eneste mulige Vej, nemlig ved at Samfundet overtager alle Produk- tionsmidlerne og saaledes virker regulerende paa Produktionen, saa der ikke som nu kan op- hobes store Kapitaler paa Enkelt- mands Haand; fordi Socialdemokratiet er det eneste Parti, der ikke fordrer Pligter uden samtidig at give Rettig- heder, saavel i politisk som i social Henseende; fordi Socialdemokratiet er det eneste Parti, der vil have Stands- og dermed Klasseforskel bortryddet; fordi Socialdemokratiet vil indføre lige Ret for alle og dermed fjærne al Uretfærdighed, og fordi Socialdemokratiet vil, at færøsk Jord skal dyrkes af færøske Ar- bejdere, medens de nuværende Tilstande = driver Arbejdernes Børn ud af Landet for at tjene deres Brød ffaa fremmede Steder. Vil Du det samme som Social- demokratiet, saa bliv Social- demokrat! — . SEE Givid út av socialdemokratiskum feløgum. M. S. Viðstein. Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrates, Torshavn. EF