týsdagur 15. november 1927síða 1

; avslåttur i prísinum. lene | menn nå komnir til heilt greiða | J. H. O. Djurhuus yvirrætssakførarin býr nú í Klettarborg á Bryggjubakka. Máltr. 152 & 167. STE UNGURSKOYRILIN reiggjar um allan heimin. Soleiðis tóku vit til í blað. Og tá soleiðis er royna eldhugaðir og = en - seinasta statt, verkfúsir menn at seta skjøtul á og gongd í ymisk verk, sum í fyrsta um- farið gevur arbeið til tær ar- beiðstómu hendur, pening til teir peningatómu lummar, og seinast og ikki minst: breyð til teirra, ið hvinini frá hungurskoyrilinum. Fiskimaðurin, eins og arbeiðs- maðurin og kanska eisini aðrir, merkja, at her á landi eru nú hoyra so peningaknappar tíðir, sum tað neyvan nakrantíð fyrr hevur verið; kann vera, at tað gerst at bera saman við okkurt hend- ingaár longur burturi, men ikki kann tað tjakast um, at viður- skiftini peningaliga sæð — her- heima sakna síðustykkir á tann hátt, sum tey her kennast og merkjast — tó mest av teim smáu, sum kanska ikki eiga „sýru Í vegg«, sum tikið verður til. Hin storsti meinbogi fyri hin, litið dag eftir dag, sum hann annað- sum ella einki hvort hevur arbeitt ella avreiðtt fisk, ikki at kunna fáa peningin í hondina; og tað førir við sær, at her skapast ein illvilji ímillum teir, sum lata, og teir, sum fáa. Tað er skiligt, at atvoldin til, at fiskarin hevur trupult við at fáa fyrst prís fyri fiskin og síð- ani peningin, er henda peninga- leysa tíðin. Handilsmadurin er ikki mentur at keypa fiskin og hópa nógv skippundini saman, til tað verða lagaligari kor, og hann hevur tilhovið at fáa selt og sent. Av teirri ársok er hann ikki forur fyri at rinda fiskin, so hvort sum hann keypur. Og so verður tað til bóka fort, hvat maðurin letur av fiski, og hvat Hetta skilið er so kent herheima nú, at tað nýtist ikki at taka domir. A sama hátt gongst tað arbeiðs- manninum, hann leggur kroppin til í arbeiðinum fyri breyðið, og úrslitið er í ið hann fær av verum. mongum forum — hin sama, syndarliga søgan. At hetta óskilið ikki fer at bera til við longd, og at tað vil hevna seg á ein fyri allar Før- oyingar føluligan hátt, sum endar við, at landsins íbyggjarar verða oyðulagdir bæði til líkams og sálar, og vil bera í hitt mest ómoralska óforið, eru ti hetur | seg til sjóndar í ti, at eigur, er I hugsan um. Henda hugsanin hevur givid | menn royna at keypa og betala — og tad er heldur ikki yvurdrivid, at tad ikki hevur verid illa be- talt. Her sipa vit til ta flundru- keypið, sum her hevur verið byrjað. Flundran varð keypt, og í ferskum standi flutt út av landinum, nakað til Danmarkar, men meginluturin til Stóra Bret- lands. Hetta tiltakið kundi set- ast í verk vegna hitt nýbyrjaða: beinleiðis farmasigling til Hull. Her er ein møguligleiki fyri at kunna fara skjótt um, og ikki sum áður at bíða, til tad loðir, við at keypa flundru til vóru góðan prís og lata handilin ganga hond í hond. Hetta til- takið kom tí ollum væl við, tåid | tað varð byrjað; og tað komu nógvur farmar til Havnar av hesum fiskaslagnum — og tað, sum í fyrsta muni dreiv menn til at fiska flundru og fora hana til Havnar, var, at teir fingu peningin í hondina. Skipafelagið Føroyar, sum byrjaði hesa sigling til Hull, hevði leigað skip Ul hesa sigling. Og nógvir Foroyingar hava sett sínar vónir til hesa sigling, av teirri grund, at her tykist leiðin at vera fyri, at tað her á landi stríðast, og At handla skjótt er at handla væl, kann starvast og peningur fæst fyri strevið. og merkist tað eisini, at skjótari ein fiskakeypari kann koma av við tað, ið hann keypur, betur til at prís og rinda hitt keypta. stimbraður er hann geva Hesin útflutningur av ferskum fiski hevur fort við sær, at menn hvar um oyggjarnar eru at víða farnir í holt við reisa íshús ella ísverk. Í Skopun er stovna deitt felag, eitt menn sum ætlar at reisa isverk, í Kollafirði fåast við at einum selskapi, sum til at — og soleiðis ljóðar fyrireika skal fáa sær nót fanga flatan fisk nógva staðni frá. Arbeiðsmanna- felagið á Tvøroyri hevur í teim seinri tíðum eisini starvast fyri hesum máli. Nú er fólkið skilur, at her við at gjøgnumføra eina broyt- tað eru menn í ferð vekið, og ing, okkara vinnulivid vidvikj- andi, sum vil gera landsins íbúgvarar óheftar av einstakl- inginum á tann hátt, sum fyrr hevur verið skilið. Er tað tí vert at taka spurningin upp um at seta væl hóskandi skip í hesa full- figgja hvat ti vidvikjur at flyta fisk ein siglingsleið, skip sum er ferskan millum landanna. Hetta ingur, sum einhvor Foroyingur er so stórur spurn- eigur at taka undir við, ti her Í | Tirsdag hin 15. novembir 1927 | beinasamt og styðja JAVNADUR er tilhøvid at gera allar minni múgvandi menn 6fjøtradar. Her eiga ti allar góðar kreftir at nýtast fyri at fáa hetta sett í verk við tað er í málinum, og sjálvsagt má sama, meðan lív hitt danska rikisstyrid her vera SAak En Sommer med godt Udbytte og faa Fremmede. g Efter Erfaringerne fra de se- neste Aar hvor Grønlands- fiskeriet har givet et ganske overvældende godt Udbytte i Sammenligning med andre Fiske- pladser i Nordatlanten man ventet en meget stor Til- strømning og fremragende Ud- bytte deroppe, skriver Kaptajn- løjtnant A. H. Lind i »Berl. Sofartsiidende<. Paa Grund af de abnormt daarlige Vejrforhold, Baggrund - havde maaske navnlig paa af de straalende Somre 1925 og 1926, har imidlertid taget fejl i begge Retninger. Allerede i Maj Maaned kunde om et man Grønlandsfarerne berette usædvanlig haardt Is-Aar. Stor- isen laa Juni Maaned 80 Kvartmil af Cap Farvel, og kort =" 09 ca. | efter hørtes den sørgelige Beret- ning om Dampskibet »Hugo«s Forlis med Mand Mus, der maa antages at skyldes Isen. Í hele Juni Maaned blæste det praktisk talt SW., hvilket er den mest frygtede Vindretning i Da- vis Strædet, da den dels er den og haardeste i sin Styrke og sætter mest Sø, hvorved den forhind- rer Fiskeriet dels medfører usigtbart Vejr, hvad der natur- tredobbelt at og 2 ligvis er frygte, naar Farvandet er isfyldt og Søkortet det lader sig ikke benægte — er mangelfuldt. Færingernes Fiskeri. Færingerne, der med deres smaa og skrøbelige Fartøjer er særlig udsat, plejer at afvente Beretninger om, at Isforholdene er nogenlunde taalelige, inden de begiver sig ud paa Langfar- ten, og da Efterretningerne var til første og viste sig ved Grønland i Slutningen af Juni. Der var ialt 27 færøske Takket være den i Maj Maaned naaet Færøerne, startede de Fiskerskibe. vedtagne nye Lov, der hjemler danske Statsborgere Adgang til at fiske helt ind Søterrito- riet til en Linie, de yderste Øer, Holme og Skær, paa der forbinder mødte Færingerne í Aar vel med endnu større Forhaabnin- ger end tidligere. De er ikke blevet skuffede, idet de gennem- ganende maa siges at have fisket godt. Den ny Færingerhavn. En anden stor Fordel har BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Porto. Blaðið Í | | paa | peningaliga, ti nú er tørvur á at | faa dygdargott og hóskandi far til at sigla hesa leið: Føroyar- Hull. | Henda sak må førast á mál, ti hon er ein lívssak fyri Før- | i | oyar og Føroyingar, nú hungurs- koyrilin reiggjar um allan heimin. Grønland. god og rummelig og har mange velegnede Oplagssteder samt, at der findes Læ for Vind og Døn- ning bag de mange Øer og Holme i Fjorden. Her findes en tadiostation, der skaffer nød- vendig Forbindelse med Omver- denen, og der er rigeligt med fersk Vand. Ved Grønland | oplægger Salt- | beholdning her, og senere den | Ankomst til Kutterne deres fangede Fisk. Færingernes Fiskeri har alt i De fanger gennemsnitlig 1000 om Dagen under gode Forhold. bestemmer alt været udmærket. ca, Torsk Kutternes Størrelse hvor mange, idet de fisker Ski- bet fuldt, inden de gaar hjem (gennemsnitlig ca. 32,000 Stk.), en Fangst, som de allerfleste allerede i August var oppe paa. En enkelt færøsk »Royndin« har forsøgt Line- fiskeri heroppe. Forsøget har kun varet nogle Dage, og Ud- byttet var noget under Middel. I Radioavisen hører man her, at engelske Trawlere har haft kolossalt Udbytte af Fiskeri paa Færøerne, samtidig med at Be- > Frawler | I den lyse Tid fiskes Døgne- rundt, og ved daarligt Vejr aft brydes Arbejdet først, naar det absolut ikke længere er muligt | at sætte Doryerne ind og ud mere, Grønlændernes eget Fiskeri, der først blevet systematiseret i de senere Aar, har givet et sær- deles godt Resultat til Trods for, at der under primitive Former og fra spinkle Robaade, til Færdsel fiskes der højst egner sig paa Fjordene og indenskærs. Med bedre Redskaber vil der sikkert kunne naas et endnu mere straalende Resultat. Alt i alt har Grønlandsfiske- riet saaledes i Sommeren 1927 givet et godt Udbytte — Færin- gerne og Grønlænderne selv har aget Broderparten af Havets t Rigdomme, og den fremmede Tilstrømning har været ringe. Seinastu tíðindir. | (Telegram til ,Føroya Social-Demokrat“). Folketingsmand Hans Nielsen spurgte i Folketinget Statsmini- steren, hvorfor de to færøske Trawlere var solgt til England. Han krævede at Regeringen nu gjorde alvorlige Forsøg paa at skaffe Færingerne bedre Skibe og Redskaber, samt Arbejde, da Be- | folkningen lider Nød. Statsministeren svarede at Traw- lerne var solgt med 150000 Kro- | ners Tab til England, da Færin- gerne ikke ønskede at købe dem. Hans Nielsen bebrejdede deref- ter i stærke Ord Regeringen, at den ikke havde overladt Traw- boerne dér i deres smaa Far- tøjer sejler Tusinder af Sømil gennem Storm og Ís for at fiske under Grønland. Et bedre Bevis paa Lunefuldhed Uberegnelighed kan ikke gives. Fiskeriets og Tilstrømningen af Udlændinge har ikke været stor. 3 franske Skonnerter fisker paa er tilfredse med Udbyttet. Det firma Jankerne (07 store engelske Trawler- »Pickering and Haldane« har forsøgt sig med 4 Trawlere heroppe. De fisker udelukkende | Helleflynder, og en af Trawlerne hjembragte Fangsten til Marke- det i England byttet har imidlertid ikke kun- hver Uge. net svare Regning. | Endelig var den norske >Hel- | | der«-Ekspedition atter deroppe i | Færingerne faaet i Aar fremfor de udenlandske Fiskere, nemlig en ny Havn, kaldet Nærheden af kerne og lige Sønden for »Skin- derhvalen«, danske Mil Sønden for Godthaab. Om denne Havn har Færingerne erklæret saavel, at den egner sig udmær- ket til Oplagsplads, da den er »Færinger- havnen« i dan- ca. 4 | bestaar af Skibene | »Lardal«, Aar. Den »Helder«, »Skoger«, | »Faustina« desuden nogle og engelske Damptrawlere, der sej- | lede den fangede Helleflynder } hjem til Markedet í England i | frossen Tilstand. Skibene fisker | fra >Dorver< (smaa lette Motor- Mand Under gode Forhold fan- baade), der rummer 4 hver. ger de 3—4 Tons Helleflynder pr. Dag pr. Dory. lalt har Eks- peditionen ca. 40 Doryer. Om Udbyttet vides intet, men det | maa efter det øvrige foreliggende Materiale antages at have været godt. Det er haardt, trælsomt og farefuldt Arbejde, det, der daglig præsteres derude paa Bankerne. Ud- | lerne til et Selskab af færøske Fiskere. Folketingsmand Halfdan Henrik- sen støttede Hans Nielsen. bekendt blev disse to Trawlere anskaffede under den Som socialdemokratiske Regering, der ogsaa var med til at støtte disse Køb af Trawlere; idet Selskabet ved Ministeriets Hjælp fik Stats- tilskud paa 250,000 Kr. Desværre har Selskabet ikke været saa heldigt som alle Fær- inger kunde ønske, og Trawlerne maatte tilsidst fortøjes. I Stedet for at her og forsøge at Affære Driften startet igen, enten paa den ene Maade har bands-Ministeriet lagt Armene og at røbe en Mine ladet Trawlerne sælge til engelske Firmaer, med et Tal paa 150,000 Kr. Der er Fart i Tingene, men desværre, det gaar den forkerte Vej. Dette Salg er foregaaet uden at man har forelagt dette for de færøske Fiskeres Organisation. Men man kan jo ikke vente, at Godsejer Madsen-Mygdal i Egenskab af Statsminister, bry- der sig om de færøske Fiskeres Han har mange andre Jern i Ilden, som han vaager over, og passer paa som en Smed. Hvis han for Tiden ikke var sin egen Smed — hvor- ledes havde han da kunnet klare Ærterne? tage faa eller anden Sam- overkors uden Mening.