týsdagur 6. desember 1927síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
"-
Arbejdslønnen
Vareprisen.
At Staunings Udtalelser for-
leden Dag i Folketinget tillader
vi os at optrykke følgende Ud-
drag af »Rigsdagstidende«:
Hvad betyder nu Arbejdsløn-
nen? Man taler, som om Ar-
bejdslønnen var det, der be-
herskede det hele. Ja, det ko-
ster 2 Kr. 60 Øre i alt for
Naadlere, Pindere og hvad alle
de andre Arbejdere hedder, der
fremstiller et Par Støvler; 2 Kr.
60 Øre er hele den sammen-
lagte Arbejdsløn foret Par Støv-
ler. Men de koster, naar de
gaar ud fra Fabriken, 15 Kr,
og naar de sælges í Butiken,
koster de 20—24—25 Kr. Eller
en færdigsyet Habit, Buxer, Vest
og Jakke. Den koster 7 Kr. í
Arbejdslon, man regner 3 Kr. í
Tilskærerløn, og man regner
vistnok 20 Kr. for de usle Stof-
fer, der anvendes til de billige
Klædninger af den Art. Det
bliver tilsammen 30 Kr. Den
koster 50 Kr., naar De gaar hen
i Butiken og køber den. Tag
et Dusin Manchetskjorter. Et
Dusin koster 30—40 Kr. at frem-
stille, og de koster 7—8—10—12
Kr. Stykket, naar De køber
dem i Butiken. Det koster 60
Øre at sy en Manchetskjorte.
Er det Arbejdslønnen, der er
særlig glubende her? Eller kan
man tage f. Eks. Mel — det
maa jo interessere det ærede
Medlem Pinstrup. En Sæk Mel
koster, naar det gaar ud fra
Møllen, efter Kvaliteten mellem
30 og 50 Kr., og Arbejdslønnen
for denne Sæk Mel har været
mellem 60 Øre og 1 Kr.
Mon man virkelig for Alvor
kan bilde nogen ind, at en en-
dog meget betydelig Nedsættelse
af disse Arbejdslønninger er ud-
slaggivende for Priserne, for
Produktionernens Konkurrence-
dygtighed o. s. v.? Selvfølgelig
ikke. De kan tage Fag efter
Fag. Det vil stille sig endnu
værre, hvis De tager Textilfaget
f, Eks, og regner ud, hvad en
Lønnedsættelse vil betyde for
Stoffer til et Sæt Klæder eller
til en Skjorte. Det vil blive
Brøkdele af Ører, som ikke be-
tyder noget som helst. I For-
vejen er Textilarbejdernes Løn
noget af det usleste, vi overho-
vedet kan præsentere her i Lan-
det, og til denne Industri har
Ministeriet fortrinsvis henvendt
sig og sagt: Først og fremmest
ned med Jeres Arbejdsløn, før
der kan blive Tale om Støtte-
foranstaltninger.
Fiskemarkedet.
(Telegram til Amtet).
København, d. 26. Novbr. 1927.
Oporto: Tilforsel (Tons) af
norsk Klipfisk 30, Nowfound-
landsk 472.
Barcelona: Tilførsel (Tons)
af islandsk Klipfisk 1093. Pri-
ser (Pesatas pr. 40 kg) for 1.
Kl.s Klipfisk 5%60. Beholdnin-
ger (Tons) af alle Klipflskesor-
ter 1500.
Bilbao: Tilførsel (Tons) af
dansk (færøsk) Klipfisk 429, is-
landsk 14,28, norsk 245, engelsk
100. Beholdning (Tons) af dansk
(færøsk) Klipfisk 600, islandsk
2300, norsk 250. Priser ufor-
andret. Markedet fast.
Genua: Priser uforandret.
Tilførsel: Fra Island 342 Tons,
fra England 2!/,, fra Frankrig 2'/3.
| Frå utheiminum.
Bratianu død.
Rumæniens omstridte Præmi-
erminister Bratianu er død efter
en mindre Operation.
En Time efter indgav Regerin-
gen sin Afskedsbegæring, og
samtidig anmodede Regentskabs-
raadet Bratianus Broder, Finans-
ministeren i den demissionerede
Regering Vintila Bratianu, om
at danne det ny Kabinet. Dette
fik derpaa samme Sammesæl-
ning som det afgaaede, og
endnu for Rygtet om Dødsfal-
det i Løbet af Formiddagen
spredtes over Bukarest, var hele
Omordningen en Kendsgerning.
Man frygter at Ex. Kronprins
Carols Venner skal benytte Øje-
blikket til at vove et Kup.
Bratianu stod nu, i det Øje-
blik Døden tog ham, i sin sæd-
vanlige frække og brutale Kamp
imod Folkeviljen. Hans saa-
kaldte Parti, det »liberale«, var
i Virkeligheden skrumpet ind
til en Kreds af Ærgerrigheder,
der kun kunde hævde sig ved
Bajonetternes Hjælp. Men saa
vidt havde han ført sine dikta-
toriske Midler, at
Hæren, som hele Tiden i det
skjulte havde været Tilhænger
af Carol, begyndte at mukke;
men Oppositionen, Bondepartiet,
havde aabent erklæret Diktatu-
ret Krig og opfordret til borger-
lig Modstand.
Da nu Bratianu er borte, er
der ikke et Menneske, som
tvivler om, at den »borgerlige
Modstand« vil skifte Klædedragt
og iføre sig Revolutionens Ud-
Allerede nu myldrer Ga-
derne i Bukarest med Militær
og Maskingeværer. Bratianus
Bror har overtaget Regeringen
Manifest om, af
ikke alene
styr.
og udstedt et
den agter at staa paa det samme
Standpunkt med Hensyn til Ca-
rols Tilbagevenden som for
Bratianus Død. Men hvad kan
det nytte, naar øjensynligt hele
Hæren ønsker ham tilbage.
Hvad der nu vil ske i Ru-
mænien, er kun en Fuldbyr-
delse af Gengældelsens Lov.
Men Prins Carols Chanser som
Konge i Rumænien er vist ikke
store. Han har kun været et
Slags Symbol, og nu er han
ikke mere nødvendig. Det er
det rumænske Folk, der nu vil
rette Ryggen efter de haarde
Byrder og de smærtende Piske-
slag. Selv om Carol skulde
komme hjem til Bukarest, vil
hans Tilsynekomst sandsynlig-
vis kun betegne en Epoke i
Revolutionen. Det rumænske
Folks Frihedskamp vil
løbe ham forbi,
snart
Den hvide Slavehandel.
Søster Paulina Luisa, en ita-
liensk Nonne, et af de otte
Medlemmer af Folkeforbundets
Komité til Bekæmpelse af den
hvide Slavehandel, har aflagt
officiel Beretning til Forbundet
i Geneve om Resultaterne af
sin Virksomhed i de to sidste
Aar.
Under forskellige Forklædnin-
ger har hun tilbragt disse to
Aar dels i Marsailles, Genua og
Neapel, dels i sydamerikanske
Havnebyer i intim Kontakt med
den hvide Slavehandels Agenter,
for det meste under Paaskud
af selv at være en Agent.
For kort Tid siden blev hen-
des virkelige Bestilling opdaget,
og hun har været nødt til at
holde sig skjult i en lille syd-
amerikansk By, hvor hun med
Nød og næppe undgik Døden.
Hendes Beretning indeholder
na —
Skønhedsdronningen Ruth Elder hyldes nu af hele Europa,
fordi hun ikke kom over Atlanterhavet,
|———[—[|————|…—…————|—————————|—|jl”»…—2—oOoaji—…J——!
en komplet Liste over Slave-
handelens
Adresser i hele
foruden Navne paa en Mængde
Exportører i franske og italien-
ske Havnebyer.
Der er to andre
Folkeforbundets Komité, en tysk
Formanden er en
Agenter og deres
Sydamerika
Kvinder i
og en polsk.
tegeringsembedsmand,
Medlemmer
engelsk
og af de øvrige 4
er en Amerikaner, en
mand, en Tysker og en Japaner.
Fransk-
1000 Siraffefanger brudt ud.
I det amerikanske Stats-Fæng-
sel i Byen Folsom nær St. Fran-
cisco udbrød forleden Mytteri.
Over 1000 af de For-
brydere gjorde Forsøg paa al
flygte. Det dem at
at bemægtige sig nogle Maskin-
værste
lykkedes
geværer, hvormed de holdt Be-
tjentene i Skak. efter at
der var udkommanderet Mili-
tær, lykkedes det efter et for-
meligt Slag at fange og uskade-
liggøre Forbryderne.
Kampen kostede 7 Mand Li-
Først
vet, og 22 blev haardt saaret.
Politisk Forlovelse.
I den danske Rigsdag har de
to Partier, Retsforbundet og de
Radikale, fundet hinanden i
Formaalet at berøve Socialde-
mokratiet et Medlem i Udvalgene.
Retsforbundet har hidtil ikke
haft Mandat til at besætte en
Udvalgsplads, men efter det in-
time Venskab med de Radikale
kan de faa en Plads besat.
Det varer vist ikke længe, til
denne politiske Forlovelse resul-
terer i et officielt politisk Gifter-
maal. Krage søger Mage, selv
om Hr. Kragh ikke er med i
Spillet.
Estiands Regering
demissioneret.
Fra Reval telegraferes, at Re-
geringen efter at et af Social-
demokraterne indbragt Forslag
var vedtaget, har demissioneret.
Der er stor Sandsynlighed for, at
Socialdemokratiet kommer til
at danne den nye Regering.
4 Anholdelser ved Banketten.
Ved en Banket, som amerikanske
Marincofficerer forleden gav i
Brooklyn for en af deres Venner,
Løjtnant Edward KR. Grifíen, der
skulde forlade Flaaden for at gaa
over i privat Virksomhed, skete der
det opsigtvækkende, at nogle Detek-
tiver under Middagen trængte ind Í
alen og anholdt 4 af Deltagerne
Í Banketten. De 4 var sigtet for at
have bedraget en Bank. Der strides
stærkt om det berettigede i Sigtel-
sen, men man kan forstaa, at Anhol-
delsen ved Middagsbordet maa have
rjort et stærkt Indtryk paa de man-
ge Gæster og den har utvivlsomt
sat sit Præg paa hele Sammen-
komsten.
Pengesedler í Tærskemaskinen.
Handelsmand K. Tholstrup, Heft-
holm, tabte forleden under Korn-
tærskningen sin Tegnebog med 1000
Kr. ned Ii Stum-
per af Indholdet begyndte pludselig
at vise sig i Halmen, der kom fra
det samme en
Tærskemaskinen,
Maskinen, og da
Rem sprang af, fik man stoppet saa
betids, at det hele ikke gik tabt.
Man fandt Pengene saa nær som 150
Kr., der var hakket i Stumper eller
forsvunden i Halmen,
En Solstraalefortælling.
I St. Margarets Westminster i
London viedes en ung dansk
Dame, Frk. Ellen Skovgaard,
Datter af Proprietær A. Ras-
mussen, Skovsgaard ved Nak-
skov, til Kaptajn Baxter, Skotland.
Det er en en helt lille Solstraale-
fortælling, der skjuler sig bag denne
Vielse
Frøken Skovsgaard, der er ud-
dannet Sygeplejerske, drog under
Verdenskrigen til Fronten, hvor hun
gjorde Tjeneste ved Røde Kors,
Kaptajn Baxter deltog ogsaa i Ver-
denskrigen, blev saaret og derefter
indlagt paa det Lazaret, hvor Frk.
Skovsgaard var Sygeplejerske. Kap-
tajnen blev forelsket i sin Syge-
plejerske og hans Følelser blev. gen-
gældte, og de blev forlovede. Nu er
de altsaa hlevet gift.
Efter Vielsen drog Brudeparret til
Mindesmærket for den ukendte Sol-
dat, hvor den unge nygifte Frue
nedlagde sin Brudebuket.
Sjelden Velgørenhed.
Kasserer Harry A. Holmberg i
First National Bank i New York er
blevet fængslet, Han havde stjaalet
2000 Dollars af Kassen — for at faa
sin døvstumme Søn rask. Alt hvad
han havde tjent og mere til, siden
Sønnen blev født, var gaaet til Læ-
geregninger, men alt havde været
haablest. Nu havde han sendt Dren-
gen til et Døvstummeinstitut for
de stjaalne Perge. Da det hlev klart,
at Holmberg selv havde levet meget
spartansk og ofret store Summer paa
sin døvstumme Søn, splejsede nogle
Bekendte, han havde fra Banken
sammen og í Løbet af ganske kort
Tid var der samlet 10,000 Dollars til
et Fond for Drengens Uddanneise.
Det er sjæklent at træffe saa stor
1
Velgørenhed.
„Ben“-Lovgivningen
1
den danske Rigsdag.
Justitsminister = Rytter gør
endnu et fortvivlet Forsøg paa
at redde sin Stilling som Justits-
minister, samtidig som han vil
Byrets-
for man skal jo
beholde Chancen som
præsident,
gerne have noget at falde tilbage
paa.
Rytter har forelagt Rigsdagen
et Forslag, der gaar ud paa, at
en Dommers Embede kan staa
besat ved Konstitution i indtil 3
Aar. Det hedder ordret í Lov-
forslaget:
»Hvor den midlertidige Be-
skikkelse er foranlediget ved
Dommerens Udførelse af andet
offentligt Hverv, skal dog den
nævnte Frist ved kongelig Re-
solution kunne forlænges for
indtil et Aar ad Gangen paa
Betingelse af, at ganske særlige
Grunde taler derfor, at Sam-
tykke gives af Præsidenten for
vedkommende kollegiale Ret,
eller for Retspræsidenters og
Underdommeres Vedkommende
af Præsidenten for den nærmest
overordnede Ret, og at en fast
ansat Dommer midlertidig be-
skikkes i den paagældende Stil-
ling. Midlertidig Beskikkelse ved
kongelig Resolution kan i intet
Tilfælde meddeles udover et
samlet Tidsrum af 3 Aar.«
Hr. Rytter, der selv forelagde
Forslaget, anbefalede det under
Henvisning til, at andre Lande
ikke har en Begrænsning som
den nævnte paa et Aar.
Hr. Rytter er dermed naaet
helt ud i Karikaturen, naar han
nu forelægger et særligt Lovfor-
slag alene af Hensyn til sig selv.
Embedet som Byretspræsident
har været besat ved Konstitu-
tion i et Aar, og det vil ikke
være til Gavn for det, om det
nu atter skal af en
midlertidig Chef i to-tre Aar til.
Men hvad gør man ikke for at
sikre sig selv et stort Embede?
bestyres
j
GE
>