týsdagur 13. desember 1927síða 2

SÆR þá Er 7 au AA bruget, og prove paa í korte Træk at hetragte hvad dette gi- ver, og om der kunde udvindes mere af Jorden end hvad der opnaas for Tiden, Naar man rejser fra Bygd til Bygd her paa Øerne, særlig ved Eftersommer- tid, saa lægger man Mærke til, at der paa mange Steder findes større Strækninger af opdyrket Jord der ikke bærer Halvdelen af det Græs som den kunde bære, og spørger man hvem der ejer Jorden, saa faar man gerne til Svar, at det er Bondens Mark. Naar man staar og betragter saadanne Arealer, saa er det ganske naturligt, at man spørger: hvad kan der gøres paa dette Omraade? Svaret maa nødven- digvis blive: del Jorden; for Bonden kan jo ikke komme at dyrke den tilfreds- over- stillende. At mange af Kongsgaardene ere for store, det kan man let forstaa, naar man husker Pa- turssons Udtalelser paa Vælger- mødet i Sommer; han udtalte nemlig: »I gamle Dage reg- nede man, at der krævedes en Karl for hver to Marker Jord«, og naar dette var Kravet i gamle Dage, saa forstaar man at dette kan ikke være blevet mindre i vore Dage, derfor maa Kongs- godset deles. At den opdyrkede Jord giver for lidt Græs, fører det med sig, nemlig, at Sam- Mælk, og man fundet faar for lidt at dette er Tilfældet kan overbevise sig om ved at lægge Mærke til al den kondenserede Mælk der indføres; man kan vist uden at stille Fordringerne for højt sige, at Færøerne bør kunne producere den Mælk vi behøver og helst lidt mere til. Det næste Omraade vi kommer til er Kartoffeldyrkningen, og- saa her maa Fordringerne stil- les større, for det er jo givet, at Færøerne maa kunne frem- bringe hvad vi behøver af Kar- tofler og dog indføre vi Hun- dreder af dette Forhold kan kun ændres ved at Faarene mister den Ret som de hvad Tønder; men nu har til at Trøejeren ved sit Slid har lagt ødelægge tilrette igennem Vinter og Vaar. Man kan godt forstaa og føle med den Mand, have lagt sine Kræfter til Dyrk- der efter at ning af sin Kartoffelmark, før- end han gaar til det slidsomme Fiskeri i Sommerhalvaaret, og kommer tilbage (mangen en bliver desværre derude) for at finde, ikke en af Kartofler vel- fyldt Mark, Frugt ødelagt af Faar og andre Dette forandres saaledes, at man gi- men Arbejde og Kreaturer. Førhold maa ver Faarene hvad Faarenes er og Manden hvad Mandens er. Saa kommer vi til Slut til Faarebruget, og her staar vi ikke mindst tilbage; naar man faar oplyst, at der er Aar, hvor der dør saa Faar, at hvert Menneske paa Færøerne kunde faa et af dem, der dør, tilfalde en Medlemmer mange altsaa at der vilde Familie paa otte otte Faar, saa forstaar enhver at her maa ske en For andring og den maa ske inden alt for længe. „á Naar man læser det social- demokratiske Program, saa vil man forstaa, at Gennemførelsen af dette vil betyde stor Foran- dring i Forhold som foran be- skrevet, og at dette vil komme den mindre bemidlede i Sam- fundet tilgode, vil enhver for- staa, derfor gælder det om at denne Del af Befolkningen sam- ler sig og stiller Skulder mod Skulder ved det Lagtingsvalg for at kunne be- kommende sætte saa mange som muligt af de Stole i Lagtingshuset der hidtil har været besatte af Mænd hvis Interesser og Virken har gaaet i modsat Retning. Merkið. Hav upp vårt merkið hátt mót ský, slá herpuslátt. Kring heimin hoyrist vápnagný, so víða dunar javnaðarstríð við sigur kring um land og bý for javnaðarmál. Eitt mál for frælsið vítt um lond for javnaður og bróðuránd á fold. Í fyrndini hvat høvdu tey at fylkjast um? Í teirra strev for dagligt breyð igjøgnum armóðs sváru neyð upplyftust merkir fagur reyð við hildarleik. Tá byrtist í ein rersla fríð, so eggjandi eitt javnaðarstríð um heim. Várt merkið leingi órætt leið tá háa var. Nú boðar tað frá frælsisleið, tað lýsir gjøgnum ævisskeið. Ein mannfjøld stór tað svíkjur ei men virðir hátt. Vit níga høvd við teg at sjá upplyft ímóti himni há, mót ský. Nú fylkjast vit við eitt: hurrá! kring merkið várt. So fagurlig ein sjón at sjá várt merkið reyðtt mót himni blá. Tá mennast vit til dirvi, dá, til stórmannsverk. So heitt og sælt, tú, merkið er, í gleði, sorg vár fylgja ver, vár vón. Vit heilsa tær við lúðraljóð, við våpnagny, og kveða tær øll ynski góð á tíni ferð um land og sjó við frælsisboð til trælka tjóð, nú loysna bond. Vit lyfta teg mót himni há, í lofti dunar hátt: hurrá! hurrá! H. H. Islandsfiskeriet. (Telegram til „Foroya Social-Demokrat"). Reykjavik, 8. decbr. 1927. «Indtil 1. Oktober samlede Fangst: Sydvestlandet 214,000, íifjor 152,700, deraf Vestmangerne 28,500, ifjor 32,700, Smaabyerne 133,000, ifjor 24,500, Havnefjord Trawlere 40,000, ifjor 21,500, Reykjavik Trawlere 100,500, ifjor 58,000, Lineskibe 12,000, itjor 16,500. Vestfjordene 37,600, itjor 37,000, Nordlandet 27,000, ifjor 15,500, Østfjordene 26,800, ifjor 32,500, deraf iaar 190,000 Storfisk, 82,000 Smaafisk, 8000 Kuller, 25,000 Sej. Fontenay. sorte Frå utheiminum. Livet er ikke blot Dans. Under Færingernes Danse- Besøg i København, fik >So- cial-Demokraten« = saalydende Telegram fra Generalkonsul i Yde: Alle Danske i Udlandet vil glæde sig over Hjemlandets Hyldest til Færingerne, men lad os i Festglæden ikke glem- me, at Livet ikke blot er Dans. De fleste Færinger sidder i smaa Kaar. I en haard Vin- ter sulter mange, hvis Reserver af Hvalkød er for lille. Derfor bør Festglæden inspirere Ar- bejdsdage gennem hvilke vi hjælper den færøske Økonomi paa Fode og ombytter Fattig- kaar med Velstand. Vejen her- til er et stort dansk-færøisk Havfiskeri. Marinus L. Yde. Skud mod Wiens Borg- mester. Der er søgt et Revolveratten- tat mod Wiens socialdemokra- tiske = Overborgmester, Seitz. Seitz havde lige overværet den første Opvisning i et nyt Sne- palads, der er indrettet i den forhenværende Nordvestbane- gaard. Da han vilde stige ind sit Automobil, styrtede en 30- aarig ung Mand frem fra Men- neskemængden og affyrede 6 Revolverskud mod Borgmeste- ren. Bilen havde imidlertid allerede sat sig i Bevægelse, og Borgmesteren og hans Ledsa- gere kom intet til, og de kørte, da de bemærkede, hvad der var paa Færde, øjeblikkelig i fuld Fart lige til Raadhuset. Gerningsmanden, en ung Mand ved Navn Strebinger, tog straks Flugten og sprang paa en Spor- vogn, som i fuld Fart kom kø- rende forbi. Politibetjente var imidlertid lige i Hælene paa ham. Ogsaa de sprang op paa Sporvognen, hvor de med løftet Revolver tvang ham til at over- give sig og bandt ham. Den anholdte blev ført til Politipræ- sidiet og straks forhørt. Det var med Nød og næppe, at Politiet kunde beskytte Ger- ningsmanden mod at blive lyn- chet af den ophidsede Mængde. Efter hvad der hidtil forelig- ger, maa Attentatforøveren sik- kert antages for en vildlet Per- son, der i nogle Aar har virket som Skuespiller í Gratz og nu for Tiden oppebar Arbejdsløs- hedsunderstøttelse. — Han har tilhørt snart den ene, snart den anden yderliggaaende politiske Retning. De Forenede Stater og Sovjet. Senator Borah vil — ifølge Telegram fra Washington — i Kongressens næste Samling fore- lægge Forslag til en Resolution, hvori det foreslaas at de For- enede Stater skal anerkende Sovjetrusland. Spiritusforbudet i Amerika. En finansiel Kampagne til et Beløb af 3 Millioner Dollars for en Folkeafstemning ved- rørende Spiritusforbud er blevet startet af Nationalforeningen mod en Ændring af Forbudet ved en Middag, hvori deltog talrige Bankmænd og Forret- ningsmænd. Jernbanekatastrofe i Canada. Fra Montreal meddeles om frygtelig Jernbanekatastrofe. To Passagertog er stødt sammen i Taage paa Hovedlinien Vest for Montreal. Hidtil er fremdraget 4 døde og 32 saarede. Kinesiske Sørøvere dømt til Døden. Fra Hongkong telegraferes, at Retten der har færdigbehandlet Sagen mod de 7 Personer, som var tiltalt for Sørøveri i For- bindelse med Angrebet paa det norske Dampskib »Irene«. Juryen erklærede de syv Til- talte for skyldige, og samtlige blev derefter dømt til Døden. Som det vil erindres blev »Irene« den 21. Oktober opda- get af en britisk Undervands- baad i Biasbugten. Den var da besat af Røverne, som ikke efterkom Ordren fra Under- vandsbaaden om at standse. Undervandbaaden aabnede Il- den mod Skibet, som kom i Brand og blev ødelagt. Officerer og Mandskab blev reddet af Un- dervandsbaaden. »lIrene« til- hørte et kinesisk Rederi, men havde norsk Besætning. Oversvømmelser i Algier. Fra Algier meddeles, at den lille Flod, som løber nedenfor Mostganem, Jernbanetullen, sprængte forleden og Vandmas- serne styrtede ind over Byens Torv. Gribende Scener upspilledes. Retsbygningen og 60 andre Ejendomme forsvandt i Løbet af 3 Kvarter. Kun en 20 Me- ter Kløft var tilbage. Vand- strømmen fortsatte sit Løb til de Indfødtes Kvarter, hvor de lettere Huse forsvandt næsten øjeblikkeligt. Man regner med, at 60 Per- soner er omkommet i det euro- pæiske Kvarter. I de Indfødtes Kvarter er det umuligt at op- give Ofrenes Antal, men det be- løber sig til flere Hundrede. Lithauens Blod-Diktatorer krævøs fjernede. Fra Kowno meddeles, at Dik- tatoret har foretaget et opsigts- vækkende Kup overfor Oppo- sitionspartierne, øjensynligt et sidste Forsøg paa at stive Dik- taturet af, Woldemaras og Smetona har ladet samtlige Oppositionsførere arrestere, fordi de nægtede at gaa i Koalitionsregering med Blodhundene. Den samme Skæbne er over- gaaet ca. 100 Officerer, som havde sendt en Deputation un- der Ledelse af Kommandanten for Garnisonen i Ponjewesch, Petrutkis, til Smetona og kræ- vet, at han og Woldemaras skulde træde frivilligt tilbage. Stemningen er meget spændt. Polens Rigsdag opløses. Ifølge et af Pilsudski under- skrevet Dekret, er den polske Sejm og Senat opløst, idet dens Funktionstid var udløbet. Der forlyder intet om Fastsættelse af Tidspunktet for nye Valg, Men det antages at disse vil blive afholdt den 28. Februar, hvilket er sidste Frist, hvis Ri- gets Forfatming skal overholdes. „Ben“-Lovgivningen i Kongeriget Danmark. Rytter har faaet sit »Ben«-Lov- forslag vedtaget den 7. Decbr. Forslaget vedtoges med 78 Stem- mer med 68. Vi skal i næste Nr. nærmere omtale denne »Ben«-Debat og Resultatet. 230 båtar burturgingnir. Á kaspiska havinum hendi fyri stuttumstórsjóólukka. 230 útróðrabátar gingu burtur ein óveðursdag. 620 fiskimenn druknaðu. Fiskimaðurin livur altíð í tf óvissa, hvar um heimin hann drivir yrki sítt, sjálvt við kasp- iska havid, sum er ein innsjógv- ur, er lívið eins ótrygt. Úr Føroyum. Tórshavn. Thorshavns Byraad. Fredag den 9. ds. holdt Byraadet offentligt Mode. Fraværende var: Clementsen, Evensen, Poulsen og Debess. Den der følger med í de Forhand- linger der føres indenfor Thorshavns Byraad, vil sikkert have Grund til at spørge: ere Medlemmerne blevne trætte af Arbejdet, og den der øver- værede dette sidste Møde, vil uden Tvivl kun have det ene Svar: De ere blevne trætte, Mødet begyndte som sædvanligt med at der mødte tre af de fire Med- lemmer der gerne stiller op til be- stemt Tid; derefter indtraadte den almindelige Ventetid paa ca. '/s Time indtil næste Medlem møder op, og saa mangler der jo kun een for at være beslutningsdygtig, men for at faa fat i dette ene Medlem, maa man saa til at ringe op i Telefonen der jo er opstillet i Værelset ved Siden af By- raadssalen og nu kunne Tilhørerne faa Lov at følge med i Udviklingen. Der begyndes gerne med en Paa- mindelse om, at der er Byraadsmøde i Aften, og man kan gerne slutte sig til Svaret: Kan ikke komme; der- efter ringes der til næste Mand og saa fremdeles. Det var første Om- gang. Den næste Omgang maa jo være lidt kraftigere og saa ender det jo gerne med at man faar overtalt et Medlem at komme til Møde; men nu er Klokken jo henad 9, altsaa der er gaaet en Time. Saa begynder Forhandlingerne. Den første Sag er en Skrivelse fra Menighedsraadet med Anmodning til Byraadet om at dette vil udrede Graverløn, samt afholde Udgifterne ved Pasning og Reparation af Taarn- uret. Graverlønnen skal Kommunen jo udrede i Henhold til Loven, men Mitens vilde ikke gaa med til at be- tale for Taarnuret. Derefter et Par smaa Sager, bl. a. Overenskomst med Bestyreren af Elektricitetsværket, hvoraf særlig fremhæves et Punkt der gaar ud paa, at Bestyreren ikke maa paatage sig Arbejde for Private. Saa pludselig staar man overfor et Tilfælde, som vistnok er enestaaende i Byraadets Historie, nemlig at et af dets Medlemmer, E. Mitens, pludselig forlader Mødet uden at fremføre no- gen Grund. De tilbageværende Med- lemmer sidder saa en Stund og ser paa hinanden i Forventning om at Medlemmet skal komme tilbage, men dette sker ikke. ' Nu maa man saa begynde forfra igen med Telefonringningen 0. 8. V. indtil man endelig efter en lille halv Times Forløb har fundet en velvillig Sjæl der kan gøre Raadet beslutnings- dygtigt. Saa fortsattes Mødet med en fem Aar gammel Sag om Salg af nogle gamle Bygninger tilhørende Husegaardsfæstet. Derefter følger Skrivelse fra Navigationsforstanderen, Guldhammer om Ret til Benyttelse af Lokaler i Kommunens. Ejendom ved Sandegærdevejen, den Bygning, der var købt til Alderdomshjem, Og under Behandling af denne Sag fik man den triste Meddelelse, at de Gamle kommer nok at vente nogle Aar endnu inden de kan regne med' at faa eget Hjem. Den sidste Sag var første Behand- Á ling af Budgettet for 1928, og det vi- ste sig at Raadet til alle Borgeres Glæde allerede i sin første Behand- ling var kommet 10,000 Kr. ned; rig- , tignok var en Del af dette Beløb Ned- skæring af Lønninge, men man er jo i Nedskæringstiden, saa der er ikke noget at sige til dette. Derimod kan der maaske Raadets Kontorudgifter ved, som paa- tænkt, at ansætte en Ingeniør som Kasserer, hvilket sikkert - vil betyde en Merudgift paa 4 a 5000 Kr.; men kan man indvinde en Del af dette Beløb ved at skære ned i Skorstens- fejer, Brandsyn- og Gadefejerlønnin- ger, saa er der vel heller ikke noget at sige til dette. (Borgernes Raad!!!) -—n. Havnar arbeiðs- mannafelag helt aðalfund leygarkveldið 10. í hesum. Til nevndarlimur vóru kosnir: P. J. Hansen, for- maður, J. C. Dam, skattmeist- . ari. Hinir nevndarlimirnir eru: M. S. Viðstein, Johannes Gútte- sen, Johs. Hansen, Axel Mourit- sen og Carl Poulsen, i diskuteres en: Del om Rigtigheden af at forhøje