týsdagur 20. desember 1927síða 1

FRÆLSI Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í prísinum. Nr. 31. | 20 oyr. á 3. og 4. DO je ER El men at skrivaði hitt gitna norska skald- BESTUR, vil, ein nakad ið Bjørnson, og hvussi mong hava ikki ásannað hesu orð sannleikans, síðani tev fyrstu flugu út ímillum manna. So eggjandi eru hesu orð fyrstu ferð søgd Og so hvellt hevur tað svarað aftur víða hvar um heimin, har hitt fámenta fólkið fann seg sjálvan og hveonn annan. Tey funnu seg í sínu trongu tilveru hvar tey mátti sakna tað mest neyturvuliga, ið lívið krevur; og tey leitaðu til onnur, sum sótu í somu korum, og tey lærdu at kenna hvonn- annan, teirra hugsan var eins, teirra liv var eins — ein køld, tokugrá tilvera. Henda tilvera var ófriðalig, tí óttafull fyri tí, næst kundi henda, aldrig trygg, tey vóru sum men altíð vónleys vóru hesu menniskjur, sum (frå sínum fyrsta degi livdu á lívsins skugga- síðu. ljómaði Men táið ljóðið um vilja vilja til friði, ti leingjast um heimin, sjálvi at friði, eftir: strevast fyri oll fridurin til at sum heim uttan fåa til Tað var ti liva, stúran og ótta fyri at matnað og klædnað. eyðvitað, at hitt stóra liðið av menniskjum, sum høvdu sína tilveru á tí døkku og vónleysu skuggasíðu, sjålvkraft trinu inn í tað samfunds- og arbeiðsfrælsa politiska liðið, sum socialdemo- kratiið er. Ur mongum smáum heimum, víða hvar, eru stórir talsmenn fyri sak teirra strev- og skiligt, at teir eina best hava andi framkomnir, tað er fatan av, hvat ómetuligan týdn- ing tað vil fáa fyri hitt arbeið- andi fólki at koma sær sjálvum til teir pallar í samfundinum, har lógarinnar reglur skrivast, har sum allar samfundssakir verða havdar á lofti og gjøgn- tað, at tað vilja til at umførdar. Her er ræður um at hava væla um samfundsins litir, nøra um tey neydars rættindir, sum hevur, hitt fåmenta fólkið gera rásirnar rúmári til at liva í friði her í heimi til lívsins enda. Ígjognum strev, gjøgnum stríð gongur leiðin til frið, men sælt er at leggja seg til hvíldar, táið lívsloturnar fæðkast, og vita seg at hava liðið, vilja og allan sín verið í tí setti allan sín sum mátt til at gjøgnumføra eina broytan í samfundsskipanini, sum kundi skatta ollum fundsins borgarum frið. Her Foroyingar ásannað, at alt, sum viðvíkjur sam- mega allir eini broyting av okkara núver- andi samfundsskipan til frama fyri allar samfundsins borgarar, bert og áleina hvílur á Føroy- -FØROYA- OCIAL DEMOKRAT Vid størri lysingum fæst ingum sjålvum, teirra vilja fyrst og fremst. TEKIN flokkarnir TAÐ hinir ERU politisku TIL, AT við sinu orðgongu. frammanundan komandi logtingsvalið, vilja gera alt tað teir eru mentur fyri at fåa fiskimenn og arbeidsmenn til at festa lit og átrúgv til teirra og teirra politik við at fram- føra at teir eisini á sínu stevnu- skrá hava mål uppsett, sum ætlast at koma, serstakliga teim minni múgvandi í okkara landi. Tað nakað er í ti at kann til hetta sigast, at fø teir hava sett summi av slikum målum upp; men eitt er at seta mål og og spurningar upp, og billa fólki inn, at hetta vilja vit gera fyri tykkum — eitt annað er: at lata slík mál æntin hvíla heilt, slíkum ella gjøgnumføra tey í skili ella óskílið, at hesar sakir meiri verða lands- ins smáfólkið til skaða enn til Táið soleiðis hevur verið 22 tað heilt burtur úr vón og viti, framvegis oa gagn. Ss í skjótt år, so er at líta á slíkan hollan trúskap móti landsins okkara hava verið okkum og málum so »hollir«, sum (ad kundi væntast av teimum. Fyri at fáa sett skjøtul á eitt sunt rættvist tingarbeið, sum kann fora til at allir landsins ibågvarar kunnu kenna Føroya Løgting, sum tað, tað eigir og skal vera: eitt Foroya Ting fyri Foroya fólk, mega allir Foroy- hesum og teirra talandi upp á fjall, sum ingar sleppa ellum vøkru og snotuligu orðum vit siga á góðum føroyskum málið. Tað batar lítið at menn siga og syngja føgur orð, táið fólkið undir okinum framvegis skal ganga, og aldri sleppa rættuliga > á føtur, vegna lingsins minni vøkru stóðu í lýðandi sprrn- ingum, so at land og fólk ov mikið mega sjótta sær sjálvt í ringum tíðum, sum tær ið nú nú hava verið í fleiri ár og er tað at siga, at hava vit knógvað okkum igjøgnum til > dags, uttan at tað frå tingsins síðu, varð gjørt nakað fyri at lætta byrðuna, so eru allar góðar grundir til at lata teir ting- menn sum sitið hava á logting- ið fara og kjósað sær aðrar í staðin! menn úr fólksins miðju, tí teir vita hvar í mein- ast tekur, teir og einans teir eru førir til at fremja tey mál, sum gagna landi og fólkið, bæði á ein og annan hátt. Socialdemokratar eru smá- mannsins náttúrligu talsmenn, ti eiga teir eisini at sita á Føroya Løgtingid og verja rætt- indi småmansins., Tirsdag hin 20. decembir 1927. smáfólkið; ti teir | JAVNAÐUR Hr. Rytte Rytter-Loven underkastedes en dehandling i BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið rs Kamp for Embedet. Justits-Exelencen Svenning Rytter redder Byretspræsident- Embedet. Folketinget vedtager Rytter-Loven paa Trods af, at Retsplejeudvalget mod stort Flertal var imod. Den danske Rigsdag — et „Benenes“ Parlament, det i Henhold til | Folkethingsudvalget, Retsplejeloven nedsatte saakaldte | 4 » . | staaende Retsplejeudvalgs Mode. | Í Udvalget sidder en Række fremtrædende tepræsentanter for den juridiske Verden, bl. a. Højesteretsjustitiarius Gram, Høj- esteretsdommer Lund, Landsrets- Bæ- rentsen, Retspræsident Kyhl, Rigsadvokat Goll, Politidirektør Fabricius-Hansen, Politichef Mentzen, Dommer Knox, Aar- hus, Dommer Jesper Simonsen, præsident Friis, Dommer Højesteretssagførerne Henriques og Bache og flere. Fra Folkethingsudvalget fremsat en Forespørgsel om Ud- valgets Stilling til den nye Lov- bestemmelse om Konstituering af Dommerembeder, og det viste sig, at Udvalget med meget stort Flertal, 13 Stemmer mod 4, ud- talte sig imod Loven. Det hedder i Udvalgets Skri- velse: Efter at Sagen har været be- handlet i Udvalgets i Dag af- holdte Møde, har Udvalget med 13 Stemmer mod 4 vedtaget at svare, at Retsplejeudvalget, navn- lig af Hensyn til Domstolenes Uafhængighed, maa fraraade, at der foretages nogen Ændring i den i Følge Retsplejelovens $ 4, 2det Stykke, sidste Punktum, gældende Regel. Samtidig med, at Retspleje- udvalget saaledes bestemt maa tage Afstand fra det foreliggende Forslag, skal man tilføje, at det videre Drøftelse i under den Udvalget med Tilslutning af et Flertal er fremhævet, at en Forandring i overvejende blevet den gældende Regel i alt Fald maatte begrænses til Hverv af tilsvarende Beskaffenhed som Dommerhvervet, f. Eks. som Voldgiftsdommer i internatio- nale Forhold, og at det maatte foretrækkes, at fornødent Sam- tykke gives ikke af en enkelt Præsi- Medlem for, Retspræsident, men af dentraadet. Et enkelt af Udvalget har udtalt sig at den, som beskikkes til mid- lertidigt at varetage det paagæl- dende Dommerembede, bør have fast Konstitution for det Tidsrum, i hvilket Embedets Indehaver er forhindret ved ved- kommende offentlige Hverv. Den korte Tid, der har staaet til Retsplejeudvalgets Raadighed, har ikke tilladt en indgaaende Prøvelse af det foreliggende Lov- forslags Enkeltheder. P. U. V, C. Bærentsen, Formand. hele Var í Da Skrivelsen blev forelagt ! vakte den betydelig Opsigt. Venstre var som altid lige glade, for dem gælder det blot om med alle Midler at sikre sig Hr. Rytters værdifulde Arbejdskraft som Mi- Men havde nister. Højres Repræsen- tanter aabenbart ikke ventet dette Svar og var meget Fra Retspræsiden- Skri- taadet betænkelige. Raad velse, hvori ternes forelaa en udtaltes, at ikke kunde udtale sig om For- Det om at ændre famøse Forslag tetsplejeloven med det Formaal at bevare Justitsmini- ster Rytters Embede som By- retspræsident, kom den 7. De- cember til 2. og 3. Behandling i Folketinget. Det var helt Hr. Rytter selv staa og bedyre, rørende at høre at Forslaget ikke var fremsat af Hensyn til hans Interesser, men udelukkende af — ak! — saa principielle Grunde. Venstres Ordfører anbefalede Udvalgsmindretallets Stand- punkt. Socialdemokratiets Ord- fører Hans Rasmussen havde alle- rede ved Sagens første Behand- ling præciseret, at Socialdemo- kratiet fandt dette Forslag ganske uantageligt, og den stedfundne Udvalgsbehandling havde intet Punkt ændret denne Op- paa fattelse. Betænkningen indeholder som Bilag to Erklæringer, hvoraf den ene er fra Præsidentraadet, der kort og godt erklærer sig inkompetent til at udtale sig om Sagen. Af større Interesse er Erklæringen fra det staaende Udtalelse karakteristisk Retsplejeudvalg, hvis Justitsministeren nok havde forsømt at indhente inden Lovforslagets Forelæggelse. Det der bestaar af vort staaende Retsplejeudvalg, Lands øver- ste Jurister, gaar skarpt mod Forslaget. At Venstre mener at kunne lade gets Stilling er haant om Retsplejeudval- naturligvis Par- tiets egen Sag. For de Konserva- tive maa det utvivlsomt være en stram Snaps at skulle negli- gere den af dette Parti saa ofte paaberaabte juridiske Sagkund- skab. Utvivlsomt burde et Spørgs- maal af denne Art have været underkastet en grundigere Be- handling end den stedfundne. For at redde Embedet i Byret- - Porto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. 1 árg. ; ten for Justitsministeren forsøgte Regeringen í Fjor i Tjeneste- mandsloven at indsmugle en Ændring af Retsplejeloven. Da dette mislykkedes, saa man sig nødsaget til at vælge en mere aabenlys Fremgangsmaade. Ju- stitsministeren forelagde da det Lovforslag, som vi nu behand- ler, men som er baade daarligt forberedt og mangelfuldt affattet. I Stedet for at give faste Regler gennem en klar Affattelse byg- ger Forslaget Tilvejebrin- gelse af et Skøn. Hvorfor ikke være konsekvent og tillade Konstitution paa ube- stemt Tid? Dette vilde dog i det mindste være et Skridt i Retning af Dommeres Ligestilling med andre Tjenestemænd, mens det paa foreliggende Forslag hverken er Fugl eller Fisk. Karakteristisk for Forslagets Behandling er det, at da det ned- satte Folkethingsudvalg havde afholdt sit sidste Møde, blev det nødvendigt at konferere med Ordførerne, — fordi Koncipisten havde glemt en Paragraf. (Mun- terhed). Det, der manglede, var Afgørelsen af Tidspunktet for Lovens Ikrafttræden. Det havde unægteligt været en køn Skan- dale, dersom en Lov, der tager Sigte paa en enkelt Embeds- mand, var kommen til Behand- ling for anden Gang i en Skik- kelse, hvori den overhovedet ikke kunde faa Betydning for denne Embedsmands Forhold. lovrigt hvilede Forslagets Fremsættelse paa en Aftale mel- lem to politiske Partier, hvilket paa en beklagelig Maade var egnet til at give Befolkningen det Indtryk, at der i Rigsdagen drives politisk Tuskhandel med en Sag af Retsplejens Vigtighed. Den eneste Undskyldning, man har at anføre, er, at Loven skulde være >nedvendig<. En saadan Nødvendighed kan vi ikke erkende. Loven er ikke sagligt begrundet, og gennem- føres den ikke, vil Resultatet formentlig blive, at Venstre bliver nødt til at finde en anden Justitsminister end Hr. Rytter, — og heri ser vi ingen Lands- ulykke. Heilesen (Radikal) henviste til Udtalelser ved 1. Behand- ling, idet uderstregede, at Retsplejeudvalgets Protest mod Loven af Hensyn til Domstole- nes Afhængighed indeholder den skarpeste Advarsel mod Lovens Ser Venstre og bort fra en Art, ja, saa sine han Gennemførelse. de Konservative Advarsel af denne maa al Diskussion høre op. Taleren erklærede, at Forsla- get i Enkeltheder er slet og som Helhed uforsvarligt, kun egnet til at svække Lovgivningsmag- tens Anseelse. Justitsminister Rytter: Man hævder fra Modstandernes Side, at dette Forslag skyldes person- lig Interesse med Henblik paa mig. Jeg maa derfor erklære, at økonomisk Interesse kan der ikke blive Tale om for mig, i hvert Fald ikke noget væsentlig. Som Justitsminister har jeg overhovedet ingen Indtægt af Embedet som Byretspræsident, se p i,