týsdagur 20. desember 1927síða 2

3 FJ 4 Re k ið Á w Á ; ; | 3 # oå Eg 8: 3; | i #5 i Føj i | F 4 t # + } t 5 8 (4 + i i | Få £ # # #* fi y og naar jeg en Gang gaar af som Minister, vil min Indtægt som Byretspræsident kun blive 136 Kr. 70 Øre større end den Indtægt jeg vilde have, dersom jeg skulde leve af min Minister- pension. Det er kun en ringe Sum. Dertil maa det understre- ges, at jeg som Dommer vil være afskaaret fra adskillige lønnede Hverv, som jeg maaske ellers kunde faa, Nej, det er af rent principi- elle Grunde, jeg gaar i Ilden for en Lovgivning, der ikke lægger Hindringer i Vejen for, at en Dommer kan blive Justits- minister, Hr. Rytter ytrede megen Vrede mod »Berlingske Tidende«, der havde angrebet hans Dobbelt- stilling, mod »Social-Demokra- ten« og mod andre Blade, der havde kritiseret ham, og Mini- steren erklærede, at skulde han hænges, maatte han ønske, at fhv. Justitsminister Steincke blev hængt op ved Siden af. Ved 3. Behandling vedtoges Lovforslaget med 78 Stemmer (K. og V. samt Holstein, Orla Jensen og de to Retsstatsmænd) mod 68 (S. og R.). Forslaget sendtes dermed til Landsthinget. Det kan ikke nægtes, at Hr. Rytter er godt med paa »Benene«. Vedligeholdelse og For- skønnelse af Kirkegaar- dene i Thorshavn. Foraaret 1926 blev der af Ba- germester Fr. Restorff, Over- vrager Johs. Jacobsen, Køb- mand P. Alberg, Vandmester Nyholm Debess og Landbrugs- konsulent M. Winther Liitzen sendt saalydende Skrivelse: Vi undertegnede skal tillade os at fremkomme for det ærede Menighedsraad med følgende: Saavel offentligt som Mand og Mand imellem er det i den senere Tid fremført, at vore Kirkegaarde henligger mere eller mindre upassede, ofte fugtige, til dels vaade, overgroede med Græs og forskellige Planter, der giver dem et utiltalende Ud- seende, ofte holdes Vejene og- saa daarligt, saaledes at det ikke er saa behageligt at fær- des paa disse Steder. At saadan Tale ikke er ube- grundet, er desværre en Kends- gerning, og at dette burde være anderledes, anerkendes nu og- saa af flere og flere, og af man- ge føles det som en Skam, at Kirkegaardene skal henligge i en saadan Stand. Efter vor kristne Tro indgaar Mennesket efter Døden til et bedre og herligere Liv end Jordelivet, og det synes os, at Kirkegaarden, de Dødes Hvile- sted, burde frembyde et synligt Tegn herpaa, idet den burde præsentere sig som en Have, der prydedes af de skønneste Vækster, vor Natur tillader at gro, og hvor Kunst end yderli- gere forskønnede. Det synes os, at hvad angaar Kirkegaardenes Vedligehold og Forskønnelse, da er dette en Sag, der maa fremmes dels ved de offentlige Organer, der har med denne Sag at gøre, og dels ved privat Arbejde. Saaledes som Forholdene er ordnede for Tiden, er det For- standerskaberne, her i Thors- havn Byraadet, der har med denne Sag at gøre, dog saaledes at Menighedsraadet skal tages med paa Raad. Hvad der i Almindelighed gøres, er det, at der bliver sat Hegn omkring Kirkegaarden og lagt de mest nødvendige Veje. aa sine Steder, hvor Vandet generer betydeligt, foretages der nødvendig Vandafledning. Hegn holdes for det meste vedlige, saaledes at Faar og andre større Kreaturer ikke kommer paa Kirkegaarden. Ud over dette gøres der i Almindelighed ikke noget fra offentlig Side for at forskønne Kirkegaardene, og det maa og- saa erkendes, at det at for- skønne eller udsmykke Kirke- gaardene ogsaa ligger udenfor de egentlige Pligter, der paa- hviler Forstanderskaberne og Byraadet i Thorshavn sammen med de stedlige Menighedsraad, og desuden er de Midler, der staar til disse Organers Raadig- hed til dette Brug, vel ganske smaa eller ingen. Naar det erkendes, at der bør gøres noget for, at Kirkegaar- den skal blive til det, den bør være, de Dødes Hvilested, hvor Mindet om de bortgangne kan bevares i passende og smukke Omgivelser, hvor de levende med Glæde dvæler, mener vi, at der paa dette Omraade er Plads for et Samarbejde mel- lem de offentlige Organer og det private Initiativ, og Sagen berører samtlige af et Sogns Indvaanere. Naar vi ser hen til Forhol- dene ved Thorshavns Kirke- gaard, da vil enhver jo let ind- rømme, at meget kunde være anderledes og bedre end det er. Hegnet omkring selve Kirke- gaarden er maaske for Tiden i saadan Stand, at Faarene ikke kan komme ind, men mange Gange i de forløbne Aar er dette dog sket til stor Skade for de Beplantninger der er fore- taget paa flere Familiers Grav- steder. Hunde og Katte kom- mer endnu jævnlig ind og gør ofte stor Fortræd. Desuden forekommer der os, at Hegnet burde være bedre udstyret, saa- ledes at det kunde se bedre ud og tillige være sikker for alle Husdyr blandt Pattedyrene. Vandafledningen i Kirkegaar- den er paa mange Steder man- gelfuld, særlig i den nyere Del af den. Der findes kun en Vej vest for Midten af Kirkegaarden om- trent i dens laveste Del. Denne Vej kunde ganske sikkert være holdt i bedre Stand, saaledes at den blev godt farbar i alt Slags Vejr, hvorhos denne Vej burde fortsættes helt op til Kirkegaar- dens nordlige Grænse. Hvor ønskeligt det kunde være, at der var nogle Biveje, særlig øst for Vejen, lader dette sig næppe gennemføre nu, da Gravene ligger saa tæt op ad hinanden, og da det meste af Jorden allerede er optaget. Hvad forøvrigt angaar det al- mindelige Vedligehold af Kirke- gaarden, da bliver Græsset vel slaget en Gang aarlig, men dette synes for Tiden at blive udført saaledes, at der bliver taget større Hensyn til en passende Udnyttelse af Græsset end til Kirkegaardens Pleje og de der- værende Beplantningers Nytte. Af Beplantninger findes der saa vidt vides ingen uden pri- vate. Det forekommer os, at der fra offentlig Side burde være plantet paa begge Sider af Hovedvejen og desuden saa vidt muligt langs mod Hegnet paa dettes Inderside. For Tiden ligger der kastet op ad Hegnet ved alle Sider en ret betydelig Mængde Affald, der kun er egnet til at skæmme Kvinden. Miss Grayson, der havde henledt hele Verdens Opmærksomhed paa sin Person i Forbindelse med Atlanterhavsflyvningen — der ikke blev til noget. Kirkegaardens Udseende. Dette Affald kunde blive jævnet ned, hvorefter der her kunde blive Plads til Beplantning, dels af Træer eller Buske dels af Blom- ster, For Eftertiden burde der da udvælges et eller to passende Steder, hvor Affald kunde hen- lægges til senere Brug. For de private Beplantnin- Skyld bør Græsset paa saavidt — muligt hele Som- eller tre gers Kirkegaarden holdes lavt gennem meren og slaas to Gange. Og alle de her nævnte Op- gaver skal blive gennemført, er det tydeligt, at de hertil nod- vendige Arbejder ligger over det, der hidtil har været be- tragtet som nødvendig Vedlige- holdelse af Kirkegaarden og til- lige vil kræve flere Midler, end der hidtil har staaet til Raadig- hed til Brug for Arbejder ved Kirkegaarden. Desuagtet mener vi, at de her berørte Arbejder, der sigter til en Forskønnelse af Kirke- gaardan, bør fremmes hurtigst muligt som Fællesarbejde, saa- ledes at der kan dannes en passende Ramme for det For- skønnelsesarbejde, som allerede paa dette Tidspunkt udføres af mange Familier i Byen paa de- res Paarørendes Gravsteder. Et saadant Fællesarbejde for Kirkegaardens Forskønnelse, vil desuden utvivlsomt bevirke, at flere og flere faar Øjnene op for, at der maa gøres et Ar- bejde, for at hvert enkelt Grav- sted kan give Udtryk for, at her bevares Mindet om de Af- døde paa en værdig Maade. Som foran nævnt er det vor Mening, at en Del af disse Ar- bejder bedst lader sig gennem- føre ved et Samarbejde mellem de offentlige Organer, under Tilsyn Kirkegaarden er og Private, der har hvis henlagt, Interesse for Sagen. Uden nærmere at paavise dette, venter vi, at der vil gives os Medhold heri, og skal da til- lade os at henstille, at der søges bragt et Samarbejde i Stand mellem Byraadet, Menigheds- raadet og de private Interesser, og at et saadant Samarbejde indledes ved en mundtlig For- handling, Byraadet og Menighedsraadet er repræsen- teret, og hvor de private Inte- resser foreløbig repræsenteres af os undertegnede, Ligelydende Skrivelse blevs am- tidig sendt til Thorshavns Byraad. Efter at: Menighedsraadet havde behandlet denne Skri- velse, blev Raadets Medlemmer enige om at overdrage til dets Formand Provst J. Dahl at re- præsentere Raadet i videre Be- handling af denne Sag. Byraadet henviste Skrivelsen til Udvalget for Kasse- og Regn- skabsvæsenet, og valgte der- efter i et Møde den 13, August 1927 Formanden Konsul V. Líúit- hvor zen til Raadets Repræsentant til at deltage i videre Behand- ling af denne Sag. Efter at den ovenfor gengivne Skrivelse er inkommet til By- raadet, har dette ladet Hoved- vejen gennem Kirkegaarden ud- bedre og ladet plante Træer ved Vejens Sider. Endvidere er en Del af Arealet dræneret. Der staar dog ret store Arbej- der tilbage at udføre ved Kirke- gaarden, inden man kan sige, 5 at den er i god og forsvarlig Stand, saaledes en omfattende Udbedring af Hegnet med Ind- sættelse af en eller flere nye Laager, Anlæg af Veje, og Op- samlingssteder for Affald, Ud- jævning af det paa visse Steder ophobede Affald m. m. foruden det aarlige Vedligehold og Op- lægning af Gravstederne med Beplantning. Det kan ventes, at Byraadet fremdeles vil yde noget til de gamle Kirkegaardes Vedligehold og muligvis ogsaa til deres Ud- bedring, men det er utvivlsomt, at noget helt gennemfort Ar- bejde for de gamle Kirkegaar- des Forskonnelse opnaas ikke, uden de interesserede Private træder til. Paa et Mode, der blev af- holdt í Oktober Maaned, og hvor Repræsentanter for Un- derskriverne af foran citerede Skrivelse var til Stede sammen med Byraadsformanden som Byraadets Repræsentant, blev det vedtaget, at man skulde henvende sig til alle Interesse- rede for at søge dannet en For- ening til de gamle Kirkegaardes Forskønnelse. I Løbet af denne og næste Maaned vil der da i Henhold til det foran anførte blive baa- ret Lister rundt til Indtegning af Medlemmer, og paa disse kan hver enkelt saa tegne sig enten for et mindre aarligt Be- løb eller for en Sum en Gang for alle. Efter at Indtegning af Med- lemmer er sluttet vil der blive afholdt et Møde, hvor Sagen vil blive nærmere drøftet og organiseret. Regeringen contra færøsk Foretagsomhed. Venstre-Regeringens kolde Afvisning af de Forseg der gøres fra færøsk Side, for at ophjælpe færøsk Erhvervsliv. Et Slag i Ansigtet paa hele det færøske Folk. Regeringens Jule-Gave til ,,D. F. D. 8.“ Skipafelagið Føroyars Besty- relse modtog í Lordags folgende Telegram fra Direktor Chr. Holm-Jacobsen : København, 17. Decbr. 1927. Regeringen nægter at støtte vort Andragende og har over- givet vore Idéer til Det forenede Dampskibsselskab, der vil sætte en Trawler i Rute paa Hull. Holm-Jacobsen. Færinger vil med Beklagelse gennemlæse dette Telegram, der san grundigt og kraftigt forsva- rer de Foretagender, der er dik- terede af privatkapitalistiske Hen- syn, samtidig som reelle Fore- tagender dikterede af Samfunds- fundshensyn, afvises. Vi vil i et underkaste = dette nærmere Be- senere Nr. Spørgsmaal en handling, om Regeringens Af- visning af denne betydnings- fulde Sag: Ruteskib for Fær- verne—Hull og dermed for- bunden Import og Export.