týsdagur 10. januar 1928síða 1

FRÆLSI A LLIR FØROYINGAR, sum fylgt hvussu tey politisku vidurskift- V hava vid, ini her á landi hava artað seg í teim seinru árum, vilja hava verið varðugir við ley serkennir, flokkar- leir síðani til komnir sum teir politusku nir hava borið til sjóndar: upp bíða og bíða, hátt um eitthvert seta mál, sum lata teir á annan eru ásamt annað, sum teim- um liggur fremri í huga. Socialdemokratar vilja, um teir fjølmentir koma inn á við ídni at Foroya Løgting, geva seg í kast við loysa teir spurningar, sum flokkurin í fyrsta syfti er komin ásamt um at fremja. Allir spurningar og oli mål, sum uppsett eru, botn- At eitt heilt annað skil á okkara viðurskift- að í tí eina: fáa um vinnilivinum viðvíkjandi, soleiðis at tað gerst Foroyingum, yngri sum eldri monnum, kvinnum og børnum, livuligari her á landi, enn tað til dags hevur verið. Fyrst á stevnuskráini er sipa til eina stóra, týdningarmikla broyting av okkara skúlaskipan, soleiðis at oll landsins born og unglingar kunna koma til holl- Hetta er tað fyrsta sum gjørt verður asta og besta kunnleika. í ollum mentaðum londum um allan heimin, tí eyðsæð er, at har upplýsingurin torvar mill- um hitt breiða fólkið, har gong- ur alt eftir hali, og soleiðis vil ? tað eisini koma at gangast her- heima um íkki skúlaskipan verður broyttur í bræði. Peningavidurskiftini her á landi hava verið út av lagið í teim seinastu árum, og eru So- áskoð- an, at høvudsbrekurin er at tað cialdemokratar av teirri er alt ov langt ímillum okkara aðalvinnuveg, fiskidriftina og okkar: skiftir. sett fram spurningin um at reisa heimligu = bankviður- Hava tí socialdemokratar ein banka, undir umsjón Foroya Logtings, sum kann verða ein stórur stuðul sovæl fyri teir landsmenn okkara, id vilja fáa fyri teir, sum vilja seta alt inn á, sær haldgóð skip, sum at fiskurin verður tilvirkaður her 2 landi, so peningurin kann koma ollum Føroyingum til góðar. Her mega allir foroyskir velj- arar geva sína neyturvuligu ætlan um hesu mál til sjóndar, táið farið verður á valg 23. í hs. Kvinnur og menn eiga tí ikki at síta heima og lata alt ganga sum best, men meta fjølment við valgborðið og geva sína stemmu til teir socialdemokrat- isku Harvid kunnu oll best gera sítt til, at tað gerst livuligari hjá Foroy- ingum í Føroyum. kandidatarnar. Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr, á forsíðuni, Nr 2 20 oyr. á 3. og 4. síðu. Við storri lýsingum fæst . avsláttur í prísinum. Tirsdag hin 10. januar 1928. JAVNAÐUR Hr. Landstingsmanden. Landstingsmand Effersøes Hyrdebrev til de færøske Vælgere. Landstingsmanden som Fri-Udbytningens Forkynder! Landstingsmand Effersoe er ikke ung længer. Og der er ogsaa adskillige, der mener, at han er en gammel Mand, der ovenikøbet gør Indtryk af at være træt, Derfor har mange med mig resonneret som Sdd, at í Betragtning af at han er en gammel Mand, og ikke forstaar Nutiden burde og dens Bevægelser, man lade den gamle Ro, bestemt indtaget det Standpunkt, Hr. i Fred, da han er havde ogsaa Herre i Jeg g at lade Landstingsmanden en af de Per- af Alder- doms Respekt lod i Ro. sonligheder, som man Men naar vi først rigtigt har hygget os i Juledagene, og faar fat i »Dimmalætting«s Nytaars- blad, saa kan man nok forstaa, at Hr. Landstingsmanden ikke indser, at Tiden er løbet fra ham, idet han i en Meterlang Skrivelse til de færøske Vælgere bebuder, at endnu er det ham. der er i Stand til at sætte det politiske Skab i det rigtige Hjørne!!! Han skriver op ad Vægge og ned ad Stolper om alt muligt, der vilde have været sket, om han ikke i 1906 havde opdaget »Humbugen« og og Færinger ud det i dybeste ført Færøerne af vel »Malstrømmen«. Ja, er Skæbnens Ironi, Forstand. Landstingsmanden har til Fare, og efter bedste Evne for- været med at opfinde en søgt at indbilde sine Omgivelser den overhængende Fares store og skæbnesvangre Følger for sine Landsmænd. skiftet 1927—1928 sig som Og ved Aar- afslører han Færøernes det saa Tip-Top, at det allermindste Rednings- mand!!! Ja, er unægteligt den store Redningsmand burde faa for sit »Humbugs«-Fare- Redningsarbejde var, ja, skal vi sige: endnu et Kors? Men i Betragtning af at han er gam- mel, kunde man maaske hitte paa noget andet, da han jo i Forvejen er bekorset. Hr. ikke været Landstingsman- af Dato, vilde han sikkert kunne dri- Havde den saa gammel vedet ganske vidt som Fareopfin- der. Den føromtalte »Humbugs«- Fare menes nu at være over- staact, og nu haler Hr. Lands- tingsmanden Tæppet op for en ny: Socialdemokratiet. Og selvfølgeligt er der ikke alene Lovord, der flyder fra hans spruttende Pen, men han for- melig vrider sig i Angst og Harme og brøler efter bedste Evne: Det færøske Folk bør samles om Købmændene!!! lil den anden Side, raaber han: »Købmænd, rot Jer sam- men«. Hvis Socialdemokra- tiet faar indpas paa Færøerne, | og de færøske Fagforeninger gennemsyres af Socialisme, saa er det ude med de Ernærings- drivende, da der ved Social demokratiets opstaaen paa Fær øerne el en Fare for, al Arbejdere og Fiskere en skønne Dag ikke tager til Takke med I det knapt afmaalte Udbytte, de Slid og Act! „| F kende faar for deres Slæb. »Pas paa«! Gin arens Stund skal man sine rigtige Venner, Hud formaner Landstingsmanden Venner, sine Venner med og Haar,« de færøske Købmænd. Landstinøs- 3 gyser Ved lanken om, manden at færøske Arbejdere ov f vil være nedrige nok til at for- lange i Stedet for at tigge. Ja, 1 1 anderledes kan man umuli | forstaa hans Hentydnin til Strejke hvis han i heletaget selv forstaar, hvad det er, det drejer sig om, hvad jeg i høj Grad betvivler Den færøske Arbejder og skal gaa Fisker Figgergang til de færøske Redere faa deres Arbejdets for al af og Købmænd g retsmæssige Andel Udbytte? Anton Nielsen, der ikke kendte denne Krumsprin Hr. Redaktør ger, som Landstingsmanden aabenbarer sig at være, spurgt en Gang forbauset: Er Manden Andre, Landstingsman- Det han fræk? Hr. dum eller ei der kender den, vilde kun have sagt: Hr, Figur. Hr. maner er Landstingsmanden i høj Landstingsmanden for- færøske Fiskere og til det de Forhandling!!! lydt, paa tilbyder A rbejder e Arbejdere Naar Priserne har mon naar skal sættes Ísev- nedsmidler, at at forhandle Fiskere herom? man med og Nej, her lyder »Den, der ejer Men Arbejdere og Fiskere mana ikk« det sædvanlige: Grisen, bestemmer Prisen«. være formastelige og indlade sig at det bestemmende: paa bestemme, skal de Landstingsman- den, de færøske Redere og Køb- mænd om. Arbejdere og Fiskere skal forhandle, den Ret bør de have, men Afgørelsen skal hvile i de andres Skod. Arbejdere og Fiskere skal lade sig udbytte i | 1,50 fjórðingsúrið Kostar kr verður bilagt á posthúsinum, g skrivstovuni, at end heller stands: Profitjægernes Magt- begær. Í Sandhed en Moral, der er Hr. Man Landstingsmanden vær- dig, kan dog ikke forlange, at den kendte fhv. Suderø Politi- mand saadan paa en Gang skal være bleven saa stemt venlig overfor fær iskere og Ar- bejdere, der træller for det sur P Drød, saavel til Vands. Den Hen Lands som til r ir. tilling fra " { y y | il »f . ho indsungsmanden til de færøsk« Arbejdere og Fiskere ligner der- for Hr. Landstingsmanden fra til Punklum Ai ! 1 beijdere 44 Fiskere have en man Mening, og encdidi den ten bestemnie tin ; inderledes saa | 1 I K manden paa dette »DØTOS 1 maal sidste Sommer, da anel kendte Arbejd rnes NStreik« rel, idet han udtalte, at Strejker kan være nødvendige. Men litimyndigheden, der endnu præ- H ir 4 han omtaler Arb ger Landstingsmanden, 5 naar ere byder: der skal forhand- les. Hr. Landstingsmanden har aldrig været i den Situation, at hans Fortjæneste ikke har strakt ! at kobe de dvre Varer. som BI tl mætte mange Munde Landstingsman- g Skærmbrædtet, i ) Da | JCIai- gaar op og Sí ribes. Han og den Grundvold. Socialdemokratiet er reist År- bejdernes Arbejderklassens eget Værk. Fri Lør lse Og det skulde ogsaa hb: ] 1 mangle, at iskerne o "ra + | 1 11 I . derne ikke skulde have Be melsesret overfor sin« ydelser, og det endda med Le £ Varctol Ret end dvrerne, d Varer Leveret sætte í blu ne. Værdi, {. Varefordvyreren Værdier, Arbejde er en ER 3 L.1 (el Cl SKU ; skaber inden snarere det modsatte. 4 At Arbejderklassen er en vi tig Bestanddel í det færøske Samfund, er der ingen, der vil det lige skulde g tvivle om Hr. Oo da netop denne Del af Be være Landslingsmanden. folkningen er den mest talrige, er det kun en Rimelighed og ikke noget urimeligt Forlan- Del af Be- folkningen vil arbejde sig til det netop af den Grund, at Er- gende, at ogsaa den frem lysere og bedre Kaar, og andre de i Stand faringerne viser, at hverken vil eller er at varetage Arbejderklassens po- litiske Interesser. Kun gennem | | | | | | brævsavnarstoðum Telf. | | | I Í Porto. Blaðið 143. Socialdemokratiet kan Arbejder- klassen være i Stand til at hævde sig selv, baade politisk og materielt. Det er ganske indlysende, at Socialdemokra- tiet er opstaaet af Medfølelse for dem, der træller for et ringe Denne Medfølelse har stærke Organisation, Udbytte. inter- Social- fø- der spænder over derfor skabt den nationale demokratiet, der uforfærdet rer en hamp, g hele Verden for: Arbejdernes Fri- sørelse. Derfor slutter færøske Arbej lere og Fiskere sig til So- cialdemokratiet, uden Hensyn til Hr. Landstingsmandens Me- ning, for han er en ældre Herre, de ikke forstaar, at han er dratlet bagud. Folketingsmand Hans Nielsens Besøg paa Færøerne i 1925 har gi- vet Hr. Landstingsmanden An- ledning til at stable op nogle jemærkninger, der aabenbarer, at Landstingsmandens Nerve- system ikke længer er i Lave, og han nævner endda i den Forbindelse Hr. Nielsens Om- tale mellem de g TÆTØSKI af Forholdet Fiskere og færøske Re- dere-Købmænd. Hr. Lands- tingsmanden bor vide, at Kilder hvorfra Hans Nielsen omtaler Fiskere og Arbejdere under Købmandens Aag, var for det første en Skrivelse som en Arbejderforening paa Fær- øerne havde faaet fra Købmæn- dene, som Svar paa en Anmod- ning om at faa udlevet Petro- Viderelevering til For- eningens Medlemme »Da det strider mod vore Interesser at udskibe Petro- leum til Deres Udsalg, kan vi ikk indlade os paa at pedere Dere )rdre! ex] lere Deres Ordi For A/S J. Mortensens Eftf. N. P. Mortensenc. »Arbejdernes Interesser stri- der mod vore Interesser« vil det rent ud sige, hvad der stod i Købmandens Skrivelse. Den anden omtaler af Slave- forholdene, synes jeg, Hr. Landstingsmanden burde have nndladet at genopfriske; nemlig vedrørende Fiskernes Afregnin da fremdraget i 18) 5 denne Side 1925, netop I Rigsdagen. 5 8 blex Dengang havde de færøske Fi- skere de allerstofste Vanskelighe- der ved at faa sin surt erhvervede Fortjeneste og endda saa sent som pr. 1. Januar 1928 har endnu ikke alle Fiskere faaet sit Tilgodehavende fra 1925. Jeg synes oprigtigt, at Hr. Landstingsmanden ikke gør »sit Fødeland« nogen Tjeneste ved at fremdrage denne Side af Fiskernes Forhold til Redere og omvendt. At Produktionsmidlerne over-