týsdagur 17. januar 1928síða 1

ET = FRÆLSI Nr. 3. ET SER UD TIL, at de 3 borgerlige Blade, »Dim- malætting«, »Føroyatidindi« og »Tingakrossur«, sætter alt ind paa at paadutte de færøske Vælgere de mest mærkverdige Paastande vedrørende Socialdemokratiet, der nu har slaaet Rod paa Færøerne og her vil udfolde sig med samme Kraft og Styrke, som det har gjort andre Steder i Verden. »Tingakrossur« paastaar, at vi Rekrulter, der Ærinder for er Sambandets løber »danske« Stormænd. Det lader til, at »Tingakrossur« hovedsagelig gi- ver sin Indignation til kende af den Grund, at de færøske Soci- aldemokrater har Partifæller i Danmark. Og det er ikke saa underligt, at Bladet føler sig indig- neret, da Bladets egne Partifæller udenfor Færøerne for det meste bestaar af »Tingakrossur«, »in »makulature« i Rolf Thomme- sens Kælder. (Det var nok saa- ledes »Dimmalætting«, »Tinga- krossur«s Vaabendrager i Kam- pen mod Socialdemokratiet, saa sig). Vi Fingakrossur« smukt udtrykte maa desværre bedrøve » med at oplyse Bladet om, at vi har Partifæller over den ganske Verden — ogsaa i Norge, men de bestaar ikke af død Makula- Parti- der i Norge, som alle Steder, Menneskeslægten for tur, nej, det er levende fæller, andre kæmper for at frigore Trældommens tunge Aag. | Norge kæmper Arbejderen mod sine Undertrykkere og Udbyt- tere, og hvem staar vel forrest i Reaktionens mørke Arme? , Ti- dens Tegn" og dens og »Tinga- krossur«s Rolf Thommesen. Og kan man fortænke »Tingakross- ur« og Johs. Patursson i, at de paa Færøerne vil sprede den samme begsorte, hadefulde Poli- tik mellem de færøske Arbejdere, der slutter op i Socialdemokra- tiets Rækker. Nej, det er umu- ligt andet, for det gælder om at indbilde Færingerne, at Socialis- men bare er »tøjs«, Færinger stammer fra frie Vikinger og bør aftvinge sig det »danske« Aag, (om det norske do, skriver »Tingakrossur« ikke et Ord om), førend de færøske SæderogSkikke gaar til Grunde. (En Karl til hver to Marker Jord, som Hr. Patursson udtalte). Men hænger tru- over de frie at Sultepisken ende Færingers man bør lægge an paa at føre positiv Erhvervs- Hoveder, og politik i Stedet for i Aarevis at trækkes og skændes om alt det »tøjs«, der serveres i »Tinga- krossur«s, »Tidens Tegn«s og til- Spalter vedrørende Færøerne og færøske med »Dimmalætting«s Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsiduni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í prísinum. Tr -FØROYA- OCIAL. DEMOKRAT Vid størri lysingum fæst Forhold, herom drejer det sig »Tingakrossur« skal ikke være bedrøvet: Vi er ingen Hale af det herværende Sambandsparti; men samtidig skal vi ogsaa be- mærke, at der er en Kløft mel- lem os og »Tingakrossur«, da vi vil sætte alt ind paa at drive positiv Politik, der kan skaife Beskæftigelse til mange Hænder og mætte mange Munde, hvori- mod den Politik, »Tingakrossur« fører, kun omfatter negativt »tøjs«, som hverken skaffer Be- flittige eller mætter mange smaa fær- skæftigelse til Hænder øske Munde — det skulde lige være selve »Tingakrossur«, hvis 500 norske Abonnenter huserer i Rolf Thommesens Kælder. At vi golde Strid, der ikke deltager i den føres mellem 'artierne Samband og Selvstyre er tydeligt. De færøske Fiskere og Arbejdere har altfor længe været tavse Tilskuere til »Træ- skodansen« og beslutter nu at lade Sambandspartiet danse ad Hedehusene til og »Tingakross- ur«s Parti ind i Dovrefjeld. Vi deltager ikke i den opfanatise- rede Strid om Kejserens Skæg. Det har de færøske Arbejdere og Fiskere hverken Tid eller Raad til. hørte ikke hjemme under »Tinga- Frihed og Oplysning kr.«s Hoved, hvor disse Ord i sin Tid var anbragt. Dette indsaa Selvstyremændene, da »Tinga- krossur« blev Organ for dette Parti, hvorfor Friheden og Op- lysningen blev pillet ud. Derfor kan »Tingakrossur« godt fort- sætte med sine Hentydninger til Datten Socialdemokratiet, da Bladet selv Ditten og vedrørende demonstrerer, at det hverken er Dit eller Dat. „Dimmalætting“, den halvthund- redaarige, gaar nu atter í Barn- dom — det er ikke forste Gang, og som Sambandspartiets for- ende Organ er der ingen Grund til at tro, at det bliver sidste Gang. Og det kan forsaavidt til- gives, at naar »Tingakrossur«, der kun er halvt saa gammel, allerede er skør, saa kan »Dimma« vel sagtens tillade sig at være ør — den er jo auto- riseret. Det kniber formelig for »Dim- malætting« til at holde den gaa- ende med at indbilde sine Læsere baade i Men alle vores Skavanker, en og anden Henseende. den gamle er ikke saa snu, som man kunde vente, efter at den har fungeret i 50 Aar og skulde have høstet mange Erfaringer dem har selv om mange af været bitre. Først lader den Landstingsmanden udøse sin Galde-Harme over Socialdemo- JAVNADUR — Tirsdag hin 17. janúar 1928. kratiet og dels Virksomhed, for Rolf Thommesens Sprejle efter Lad- derefter selv at rode i ning til en ny Salve mod vort Parti, forvirring i højeste Grad. Ja, det er vel Begrebs- >Dimmalætt- Alle de »gæve«, ing«, »Tingakrossur« og »Før- oyatidindi«, der nu san ømt fal- der hinanden om Ilalsen, for at Socialdemokratiet Valgene til forebygge at kan naa frem ved Lagtinget, gør sig her en Bjørnetjæneste, som de om ikke ret lang Tid vil høste Føl- gerne af. Man behøver ikke al lede efter Aarsagen til dette Sammenspil, det munder alt- sammen ud i det ene: Sam- bandspartiet og Selvstyrepartiet er interesserede i at være alene repræsenterede i Lagtinget. Der- Mulighed for, at alt kan fortsætte som det hidtil med er der er gaaet, nemlig at den store brede Befolkning holdes uden- for, naar det gælder Behandlin- gen og Ødelæggelsen af de soci- ale Love, naar det gælder om at faa Hospitalsdriften til at løbe rundt, naar det gælder om at afvise Fremmede, som f. Eks. det itali- enske Trawlerselskab, der vil etab- lere Stordrift her paa Færøerne, naar dei gælder om at varetage de »Stores« Interesser. Jo, der er godt Gang i den, og Trods Uenigheden mellem de to arrige, saa falder de to Partier og deres Presse hinanden om Halsen, i rørende Enighed, naar det gæl- holde Arbejderklas- Man snart til det ene snart til det der om at sen udenfor. spiller op andet, det gælder om at faa Befolkningen til at tænke paa noget andet. Og her er det, at man ruller snart det ene, snart det andet Stykke frem for de vedrørende Dan- Norge og færøske Vælgere, » Forholdene: Færøerne mark og: Færøerne endnu: Færøerne—Grønland og yderligere Færøerne—Island. Edw. Mitens og hans Onkel Landstingsmand Oliver Effersoe har opfundet en Trækharmo- nika, fra hvis Bælg det lyder: Færøerne—Jersey. Skal den færøske Arbejder- og Fiskerbefolkning i Stilhed være Øjenvidne til, at de to borger- lige Partier ødelægger den sociale Lovgivning og afviser de frem- medes Forsøg paa at iværksætte Arbejder, paa Trods af at disse 'artier er saa godt kendt med de økonomiske Forhold paa Færøerne og ved at der ikke etableres direkte herfra kan saadanne Virksomheder, som ovenomhandlede — Trawlerdrift? Bør ikke alle færøske Arbejdere og Fiskere lade disse Partier ude af Betragtning, naar der nu skal vælges Mænd til Lagtinget, BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstoðum og skrivstovuni. Telf. 143. Stedet Folk ud af Folkets egen Midte, der ser sundt og Í vælge paa Forholdenes Ændring, saa- vel den økonomiske Side af Forholdene, som tages op til Be- handling, som alle de store Spørgsmaal, der drejer sig om Eksistensmuligheden for Færin- ger paa Færøerne. »Dimmalætting« forsøger nu Evne at gaa »Tinga- ) efter med sine dette krossur« til Haande skumle Antydninger om og hint ulyksalige, som vil komme over Færøerne og Fæ- ringer, hvis Socialdemokratiet vinder Fremgang her, og næv- ner herunder den Selvfølge, som Socialdemokratiet vil arbejde for, nemlig Indførelse af den socialistiske Stat. Ja, dette Num- mer skulde vel være brugbart til Madding nu til Lagtingsvalget. Man tænke sig, at Socialdemo- kratiet vil arbejde for at afskaffe Spekulation i Mennesker og Menneskeliv? Og disse Ord fly- der endda fra »Dimmalætting«, om hvilket Blad Hr. Folketings- mand Samuelsen saa smukt ud- taler, at det har »taget Gud med i Spalterne«. Vi vil indskrænke os til at sige, at en Sammen- ligning her vil være højst upas- sende, og vil lade denne Side passere. For naar Bladet hylder den Klasse, der til enhver Tid vil gøre alt hvad den kan for > at udbytte og udslide sine Med- | 2 árg. Porto. Blaðið mennesker, for at de kan sidde lunt og godt, mens Slideren bry- der sammen i Arbejdet for disse Herrer Kapitalister, og i Kampen for Brødet bukker under, sam- tidig som Arbejdsgiveren sid- der bænket ved dette dækkede ord, hvor det flyder med Vin, og Glassene klirrer og Skraalene høres langt ud over Veje og Stræder. Eller Fiskeren, der træller hele Aaret rundt for et meget usselt Udbytte, mens Re- deren tillader sig at spekulere ogsaa i den fattige Fiskers sølle Vi skal ikke denne Gang komme nærmere ind her- Fortjeneste. paa, men kun udtale jevnført Folketingsmand Samuelsen, at »Dimmalætting« »har taget Gud med«, at Arbejdere og Fiskere ikke er noget mindre end Men- nesker. Derfor bør det erindres netop af saadanne »Fromme«. Men udenfor paa Kravebrystet, derfor Fromheden sidder kun hyldes og forsvares, ja endda tiljubles den frie Udbytning og Spekulation i Mennesker saavel i „Dimmalætting“, ,Tingakrossur' I Sand- hver som i »Føroyatidindi«. hed et Trekløver, som Arbejder og Fisker bør vende sig aa Valgets g fra med Foragt. Dag bør der derfor sættes en Stopper for al saadan Speku- den, Fromhedens lation, og ikke mindst der føres under Maske. Rædsiugrylur sambandsins. Sambandsins styrki hevur ver- ið ræðslumyndir, sum tað hevur tveitt út í vón til veljaranna góðlyndi, »autori- Hetta hevur grýluskortar, tets«- og góðtrúgv. tessverri higartil eydnast ov væl. Men tá tað heldur á við grylugongu síni, kann tað kemur tað við verðandi koma og ti dýrt at standa. Ti Foroyingar eru alt annað enn byttir. Eru vilja teir teir farnir at ivast, eisini greiða flokjuna og teir eru nú farnir at ivast um sam- bandsins politiska vísdóm og »Tilforladelighed«, sum maðurin segði. Í valggrein síni roynir harra Effersøe landstingsmaður al smoyggja sær burtur frá sam- bandsins evnaloysi við at vísa á ymist, ið komið er Í lag. Men hví leggur landstingsmaðurin ikki oll kortini á borðið og sigur sum er, at kalla alt, ið hann sipar til, hevur sambands- flokkurin mett við kulda, iva, honkan, drálan og beinleiðis mólstoðu. Hann hevur fyrst linkað og givið eitt sindur út, tå ágonga, >uppositiónin< gjørdist ov mikið hvøss og hann kendi støðu sína rilla, um hann Í »stokkkonservatismu« og aftur- haldslyndi verdandi helt å at vera im6ti og forða. Ein lóg hevur kortini altíð goldið í sambandsins eftirgevan: | stórmansins framíhjárættur má og skal verjast. Er tað tí ikki logið, at stórmansblaðið og reiðarablaðið >Feroyatíðindic flýgur til skýggja í lovorðum afturfyri og roynir at goyggja eitur ímóti rørsluni, id av sum best og 5 spyta teirri nyggju 85. talar fiskaranna og sonnum arbeiðaranna, hina minnu manna sak. At yvirvaldið og tess tænarar meta alvápnaðir við hati og ræðslugrýlum fyri kova og við vald og makt at oyða frælsistaluna til fjøldina, er einki annað enn javnaðar- menn vita. Tað hevur verið og er afturhaldsins einasta vápn, men tey skulu heldur ikki gera annað enn gagn við at mana til ágrýtnari framhald av frígeringar- starvinum fyri hin bundna og á húsagang rikna hópin í Føroyum. Bæði harra KEffersøe og »Før- ovatidindi« skelva Í ótta fyri, at arbeidarin og fiskimaðurin skulu fáa politiska makt. Tað må ikki henda, rópa sambandsins vópna- bróður, at »fagorganisatiénir« ganga saman til eina politiska heild og krevja hin menniskja- liga rættin, ið ellum er ætlaður av honum, ið ongan mannamun ger. At arbeiðarin og fiskarin fjasar við >fagorganisatiónum< og felogum er nú einaferð komið, hóast ímóti teirra sam- bandsmanna heitasta ynski og