mikudagur 25. januar 1928síða 2

har anbefalet denne vigtige Sag, som er af storste Betydning for det færøske Samfund, men naar nu »Dimma.«, efter at Regerin- gen har svaret afvisende med Hensyn til Sagens Støtte, i disse Dage er ude efter alle andre, der vover at anbefale Sagen, ja, saa er man snart naaet saa langt, at alting hører op. Men dette saa nøje som det ligner »Tinga- ligner >Dimma.c krossur« at falde over dem, som forsøger at genrejse denne Sag helt fra Begyndelsen, efter Han- delsministerens Adfærd. Fiskernes Organisation har gen- nem Socialdemokratiet genop- taget Sagen, og her er det, det trykker saavel »Dimmalætting« som »Tingakrossur«. Man spe- kulerede formelig i at Rigsda- gens største Parti vilde lade som ingenting. Men galt reson- Vort frem i Rigsdagen, og hvad skulde kan dog bedre end Fiskerne vide, neret. arti bragte Sagen det vel andet? Ingen hvorledes de økonomiske For- hold er, og hvad man ventede kunde Foretagende. komme af et saadant Nu stiller Forholdene sig saa- Eks- portskibet, at naar Sagen en Gang, ikke løst, saa er det Fiskernes Hen- ledes, med Hensyn til om ret længe er vendelse, der har frugtet — og ikke de mange Ord der ofredes i »Dimmalætting«s og »Tinga- krossur«s Spalter. T. Frå utheiminum. Et Valgaar. 1928 er i international Hen- seende et Valgaar, og selvfølge- lig vil Valgene i Tyskland, Frankrig og England kunne paa- regne sig stor Interesse, især da uhyre meget indenfor Verdens- politiken afhænger af Udfaldet af disse Valg. Deter ikke for meget at sige, at den samme imperiali- stiske Udvikling, som i 1914 førte til Ragnarok, er ved skyde nye Skud og inden længe vil staa i fuld Blomst, hvis ikke Socialdemokraterne i 1928 bli- ver de sejrende indenfor de europæiske Stormagter. Enhver, der nøje har fulgt Udenrigs- politiken i det sidste Aar, ved, at det ikke er Mundsvejr. Der foreligger en Række Ud- talelser fra Arbejderførere i de forskellige Lande om de fore- staaende Valg, og alle er præ- get af en lys Optimisme. Saa- ledes udtaler den tyske Fører Otto Wels: Den tyske Arbej- derklasse har tilbagelagt et Aar med forbitrede faglige Kampe. Regeringen har staaet paa Ar- bejdsgivernes Side, men utvivl- somt vil mange Arbejdere der- ved have faaet et andet Syn og nu stemme socialdemokratisk. Om Arbejdernes politiske Sjæl kommer Kampen denne Gang til at staa. Vor franske Partifælle Pierre Renaudel fremhævede den Be- tydning, som socialdemokratiske artisejre i Frankrig og Tysk- land vil have for Fredsarbejdet. En stor Sejr vil betyde For- mindskelse af Nationalhadet. I et Nytaarsbudskab til de britiske Arbejdere udtaler saa- vel Mac Donald som Arthur Hendersson, at Aaret 1928 efter deres Formening vil betyde en Vending i Arbejderpartiets Historie. Maatte Valgene da bringe de ændrede Signaler, som utvivl- somt er nøvendige for fredelige Tilstande i Europa og for Gen- opbygningsarbejde. Tysklands Havfiskeri. Medens Planerne om et stort Havfiskeri ligger i Dvale, og vore betrængte Fiskere forgæ- ves anraaber Regeringen om Støtteforanstaltninger, saa denne Erhvervsgren kan holdes i Live og tvinges til en Genopblomst- ring, har Tyskerne for Alvor lagt Vind i Sejlene. Verdens største Havfiskeriselskab findes i Følge »Politiken« nu i Cuxhafen. Trawlrederierne deklarede i Aar Dividender, varierende fra 6 til 8 pCt. Propagandaen for at faa Folk til at spise mere Fisk er i fuldt Sving under Rigs- ernæringsministeriets — Ledelse. De store Selskaber har selv ta- getFiskesalget i Haand ogharstar- tet flere Hundrede Fiskebutiker over hele Tyskland. Der er startet Klipfiskeværker, Fiske- gødningsfabriker, nye Industrier, og Riget bebudede fornylig Hjælp paa vigtige Omraader. Nu meldes yderligere om et nyt tysk Fremstød, som vil gøre Indtryk i Norden. Tyskland vil paa Hvalfangst. Den aarlige Indførsel af Hvaltran til Tysk- land koster 40 Mill. Mark. De tidligere Førere af Tysklands største Dampere, »Imperator« og »Vaterland« samt den nav- tiske Leder af Gauss' Polar- ekspedition, Kaptajn Ruser, fore- slog i Fjor Nedsættelse af en Kommission til Undersøgelse af i hvilket Omfang Tyskland selv kan forsyne sig med Hvalolie. Der henvistes særlig til Norges Erfaringer. Kommissionen ned- sattes og bestod af en Række dygtige Mænd, deriblandt den hamborgske Stats verdenskendte Fiskeridirektør, Hr. Liibbert. Og nu er Betænkningen der. Denne Betænkning er interes- sant. Det siges, at Hvalfangst ikke længer er bundet til Land- stationer, som man ikke kunde faa uden Koncessioner fra de paagældende Lande (Danmark, Island, Færøerne, Grønland). Nu gaar man paa Hvalfangst med særlige Skibe, som er ud- rustet til ude paa Havet at indu- Hvalen, d. v. s. ud- Olie og behandle Raaprodukter strialisere vinde dens alle de andre med industriel Anvendelse i Land for Øje. Nu — hedder det — kan derfor ethvert Land gaa paa Hvalfangst. Det foreslaas derfor, at der i Tyskland dannes et nyt Hav- fiskeriselskab, som skal specia- lisere i Hvalfangst. Kapitalen foreslaas sat til 10 Mill. Mark. Der bygges et Moderskib, som kan tage en Last paa indtil 12,000 Tons Hvalolio. Og til at op- søge Hvalen skal benyttes Hy- droaeroplaner. — Ja, Tyskerne kan. Den sidste Jazz-Rekord. Et polsk Jazz-Orkester i War- shau har sat ny Verdensrekord i Udholdenhed ved at spille uafbrudt i 33 Timer med kun 15 Minutters use mellem Numrene ialt. Men da man var færdig, havde Dirigenten ogsaa slidt to Par Sko op, og Violinisten havde kun en Streng at spille paa, men Resultatet var ogsaa to Timer bedre end den sidste tyske Rekord. Naar det ikke samtidig med- deles, at Orkestrets Medlemmer var blevet Idioter, tænker >Ek- strabladet« sig, det skyldes den simple Omstændighed, at de var det i Forvejen. „Soslag“ mellem Fiskere. En spansk Trawler „Antonio“, er, mens den fiskede, 6 engelske Mil fra Gibraltar, bleven angre- bet af 30 spanske Fiskerbaade med en Besætning paa ialt 300 Mand, der var bevæbnet med Pistoler og Knive. Ogsaa den spanske Trawler »Marie« blev overfaldet af disse Baade, Efter at begge Skibe var blevet plyndret, blev de løbet paa Grund ved Las Atumaras. Skibene er senere blevet bragt flot og indbragt til Gibraltar. Felagslimiri Skopun biðja við sóknarformanninum har, harra H. J. Jensen, siga ødrum felagslimum frá, at tå sóknin stendur blonk á rokn- skapinum fyri 1926, so má hetta vera skeivt fyrikomið, ti teir eru í hvussu er 12, sum goldið hava 6 kr. í limagjald fyri 1926 til tiltaksformannin, harra Joen H. Nicolajsen. — Til hesin peningur ikki komin; men haraftur ímóti eitt bræv tdar- merkt %/,—1927, hari harra Ni- colajsen vidgongur at hava kraft inn og tikið ímóti limagjaldi frá {1 felagslimum. Aftaná at rokn- skapurin fyri 1926 var gjørdur kom listi yvir teir, ið goldid hovdu. stjórnina er upp- Log Føroya Fiski-r mannafelags av 1927 er ni sendút til sóknarformenn felagsins. Hvor hevur fingið sendandi so mong eintøk sóknarformaður av lógini, sum talið á felags- limum í sóknini var Í. januar 1927. Er nakar sum hevur fingið ovfåar lógir til tess, al hann kann lata hvønn felagslim fáa eitt eintøk, er hann bidin um at krevja tær frá felagsskrivaranum. Sóknarfor- menn skulu á fyrsta fundi fliggja hvørjum møttum lími sína lóg, og felagslimir, sum ynskja lóg, hervið skulu venda sær til sóknarfor- mansins og krevja hann eftir einum eintaki. Sóknarformenn! Tecir nývaldu sóknarformenninir eiga at kalla saman sóknarfund sum snarast, har teir kreyja inn limagjaldið fyri 1928. Fyri at halda uppi felagsskipan er lað neyðugt, at sóknarformenninir, ið hvussu er innan Í. mars, senda inn til felagsskrivarans ein serligan lista - ikki tann tilsenda roknskap- arlista yvir teir menn, sum goldid hava limagjald fyri 1928, samanber við grein 12 í lógini. Á fundinum sóknuarfor- maðurin, sbr. greinirnar 11 og 13, tala til fiskimenninar og royna at fáa teir til at trúgvar felagslimir; eisini skal góðari skal 92 vera hann innprenta teimum fylgjur- nar av ikki at vera felagslimir. Hettar eru hansara formanns- pliktir; annars er tað sjálvsagt, at ein og hvor valdur álitis- maður altíð, tá tilber, starvar fyri felagsins frama og vøkstri. Enn restar at fúa frú- greiding frá. nøkrum sóknum um, hverjir eru valdir til sókn- arformenn og tiltaksmenn fyri árini 1928—29 og 30. Eina ser- liga áheitan hava vit til Nólsoyar sókn, har er tað harðliga neyð- ugt, at felagsmenninir taka seg saman um at velja sær ein annan sóknarformann, sum við- urskiftini har hava skákað sær, ber ikki til. „Feroya Social-De= mokrat“ fáa allir sóknar- formenn ókeypis tilsendt í post- inum. Skuldið tað verið, at ein ellar annar av fyrrverandi s6kit- arformonnum av misgávum fær tað, er hann hervið biðin um at gera so væl at senda núver- andi sóknarformanni blaðið og latað posthúsið vita hver ið skal fáa blaðið í framlíðini. Roknskapurog lima- gjøld fyri 1927. [nn eru nakrar sóknir sum ikki er komin roknskapur frá fyri 1927. Teir fyrrverandi sóknarformenn, sum ikki hava greitt hetta av hondum, biðjast gera tað sum snarast, eisini biðjast teir krevja inn haldara gjaldið fyri F. F. 1927. Til „Dimmalætting“- ar og „Tingakross“, Bæði hesi bloð, sum annars sjáldan eru samsint um nakað hava sammald gjørt atfinningar at teirri åheitan á ríkisstjórn og og ríkisdag í felag, sum Foroya Fiskimannafelag sendi gjøgnum »Det socialdemokratiske Parti paa Rigsdagen<. „Dimmalætting“ gongur enntå so vitt í sínari valødi, at hon kallar hendan atburð »uærlig« (1) og annað tilikt. „Tingakrossur“ heldur seg til meira »urban Tone«, men er tó sjónlige firtin. Bæði bloðini lata falla orð, ið hjá lesarum kunnu vekja iva um at alt felagið stendur aftan fyri hesa áheitan. Hetta er nú ikki »urbani«; men. sum við mannin ið bannaði í grindadråpinum: >Í tílikum tíðum ger tað ikki so mikiðd. - Í val dogum er ikki vert at taka sær tilikt nær. Ímeðanlið veit so væl vid, al fetagsstjórnin máli við- víkjandi hevur so greið pappirir, reiðuliga prestur segði hesum sum ynkjast kunnu. Hvor sýsluformaður hevur eftir brævi av 19. skrivarnarnum formansins vegna og teimum telegrammum, sum tå vóru komin frá keypmanna- havn um målid, serstakliga tað frå Socialdemokratisk Forbund av 19—12—27 til , Føroya Social-Demokrat“ munnliga ella vent sóknar- formenninar í sýsluni og aftur á hetta kom játtandi svar frá ollum 6 sýslum og liggja tey fyri sum telefontelegrammir. Um grundirnar fyri hví vit í hesum máli júst vendu okkum til ríkisstjórn og riksdag, gjøgn- um danska javnaðarflokkin á ríkisdegi kunnu lesa í okkara grein undirteknað >F. s.« (tað er felagsskrivarin) í „Foroya Social-Demokrat“ Nr. 3 17. jan. Harav >Dimmalættinga hevur klýpt sær eitt petti, sum hon meinar at kunnað brúkað. Vit mæla harra blaðstjóra P. Nicla- sen til at lesa alla greinina, so nýtist honum íkki at spyrja uppaftur hví foroyskir fiski- menn íkki kundu venda sær til d'Hrr. Slebsager, Madsen- Mygdal, Rytter. Teir høvdu nevniliga — eftir hvat fyrilá her telegrafisk — umframt al nokta lánið — svíkið álit skipa- felagsins og selt okkara ætlan í hendurnar á kapitalistfelagnum D. F. D. S. Stutt og greitt givið ollum Føroyvingum koyr- ilin framman á. Sjálvsagt kundi Foroya Fiski- mannafelag latið hetta mál ligid; men so sum nú stendur til við inntøkunum hjá Føroya fiski- 12.27 frå felags- telefonisk sær til menn monnum, heldur felagsstjórnin seg ikki kunnu forsvara at lata nakran møguligleika til betran liggja óroyndan, men skuldu felagtð royna at skúgva undir hetta mál, var eingin vegur beinari at ganga en tann felagið gekk, so sum eisini úrslitið visir, ti tå kom lív aftur í tað. — Hvat úrslitið verður, vita vit sjálvsagt ikki annað um, enn tað, at lán skulu vera vantandi til ísverkir, meðan einki lán er væntandi til nakað keluskip. Um hesi lán til ísverkir fara at koma fiskimonnum til góðar ella um tey bert eru ætlaði keypmonnum so sum „Tinga- krossur“ skrivaði, tíðin visa, »Dimmaiætting« hóttar við hevnd frá ríkissstórnini móti fiskimonnunum,, ti felagið vendið sær til danska javnaðarmenn. Sum hon vil! Føroya. fiski- menn, sum mest eru ognar- leysir aracidarar, faa so einaferð kortini at vita av, at teir einki hava at vænta sær frá teirri síðuni, men hví júst >Dimma- lætting« skundar sær so at inn- prenta. teimum hetta er ófatu- ligt. Í | Úr Foroyum. | | Tórshavn. Stor Ulykke. Da Vejret í de sidste Dage har været meget ustádigt, har Havet omkring Færøerne været i Oprør, saa at det har endda været meget vanskeligt at faa de planmæssige Ruter mellem Øerne til at holde Stik. »Smiril« sejler planmæssig! hver Onsdag Morgen fra Thors- havn til Klaksvig, men Grund af den stærke Dønning og det daarlige Vejr afgik »Smiril« " ikke førend Dagen efter, da man skønnede, at Søen var begyndt at lægge sig. De Sømænd kender af Erfaring, hvorledes det er under de ikke allerbedste Strøm- forhold at passere Mjóanes, og det ovenikøbet i daarligt Vejr ved Vintertid. »Smiril« derfor ogsaa Læ ved Lambavik for at afvente gunstigere Strøm. Da man mente, at det belejlige Øjeblik for at være sikker paa at klare Pynten var kommet, sattes Farten op igen, og »Smiril« stod ud forbi Mjóanes. Saa troede man at være kom- men over det værste, og »Smiril« rettede Stævnet nordefter, — men nu indtræffer Katastrofen, der krævede 5 Menneskeliv. En Braadso slaar indover »Smiril«s Agterdæk, bortriver Rygesalonen, medtagende de stakkels Passa- gerer, der befinder sig i Salonen i dette ulykkebringende . Øjeblik paa færøske søgte — for derefter at forsvinde i Bølgerne. Kun Øjenvidner kan tale med om dette frygtelige Øjeblik — 5 Passagerer slanet ud pua Rejsen fra Thorshavn til Klaksvig. De omkomne Passagerer Var følgende: Købmand Christoffer Ziska, Klaksvig, Sigrid Marie Liitzen (Datter til Købmand Andreas Liitzen), Klaksvig, Dag- mar Jøensen (Datter til Fisker Peter Julius Joensen), Gjov, Hans Esmar Kallsoy, Husum, Fru Johanne Olsen, Tveraa. De forsvandt i Bølgerne, og ingen saa dem mere. Søvandet strømmede ned i Kahytten og trængte ned i Ma- skinrummet, saa det var lige ved at Maskinen standsede, hvilket uvægerligt vilde have haft til Følge, at »Smiril« be- gravedes sammen med de ulyk- kelige Passagerer. | ve