týsdagur 31. januar 1928síða 4

på Ala Á EKSPDESRUTE TIL AMERIKA (via England). Verdens hurtigste og største Uovertrufne Be- Dampere. kvemmeli gheder og Behand- ling. RUD. 5 a 6 Dages Rejse over Atlanterhavet. Rejsehaand- bog, Oplysninger om Canada etc. erholdes hos Jens av Reyni, Thorshavn. eller Generalagent C. Mogensen, Nyhavn 1, København K. CUNARD LINIEN WHITE STAR LINIEN Til Generalforsamlinger o. 1. udlejes »Havnar Arbeidsmannafelag«s Modesal i Vågsbotn. Henvendelse til Anton Andresen. ro BRUG .KUN. SUN SUNLIGHT VIM . LUX . RINSO nn nl KAPITALISATION AF CAND. POLIT. Køb og Salg af Indtægter el- ler maaske snarere Retten til at oppebære en Indtægt er i det moderne erhvervs-kapitalistiske Samfund af en overmaade stor Betydning, og det kan maaske siges, at Maalet for Samfundets Produktion er Produktion af Indtægt med Salg for Øje. Produktionen af Varer har hid- til været det Middel, pigst har anvendt for at skabe man hyp- Indtægter, men det er ingen- lunde altid nødvendigt at gaa den besværlige Omvej. Vilde man undersøge de private For- muers Opstaaen, jeg tør vove Postulatet — finde Salg af en Indtægt som Kilde i 90 pCt. af Tilfældene. Det, der foregaar, er dette, at en arbejdsfri Indtægt omsættes til sin kapitaliserede Værdi, idet den regnes lige saa god og lige saa meget værd som en Kapi- vilde man — tal, der aarlig afkaster dette Beløb i Rente. Tjener jeg ved et Patent f. Eks. 1000 Kr. ud- over mit Arbejde m. v., er Pa- tentet lige saa meget værd for mig som en Kapital paa 20,000 Kr., naar Rentefoden er 5, eller 25,000 Kr., naar Rentefoden er 4. I førstnævnte Tilfælde kapi- taliseres ved Multiplikation med K. VEDEL-PETERSEN 100 : 5 20, i sidste Fald med 100 : 4 = 25. Hvor som helst der kan skabes en Fortrinsstil- ling af en eller anden Art, er der derfor Mulighed for Kapita- lisation og Salg. Foreteelsen er kendt og brugt overalt lige fra Oliekilden til Avismandens Stade, der i givet Fald kan give en Fortrinsrente fremfor andre. Men Omraade, hvor ikke Muligheden iøvrigt er der næppe et for en Kapitalisation foreligger og faktisk udnyttes. En Læges indarbejdede Praksis, en For- retnings Kundekreds eller Bu- tikkens Beliggenhed er Objek- ter, der er særdeles velegnede for Salg til den kapitaliserede Værdi af de Indtægter, der op- naas under givne Betingelser. Men Kapitalisation af en øko- nomisk Fortrinsstilling er af langt storre Rækkevidde, hvor det er de produktive Virksom- heders Overskud, der bliver Genstand for Kapitalisation. Det er ikke Indtægter, Mindre- imidlertid alene men ogsaa Genstand for Eks. overdrages udgifter, der er Kapitalisation, f. en billig Lejlighed med høj Betaling i Form af Køb af Møb- ler, en billig Landbrugsejendom Prioriteter sælges med billige var af normal I gamle Dage betaltes Lande Prioritetsrenten Højde. der i visse store Sum- mer for Embeder, der gav deres Indehavere Lejlighed tit at for- Eks, Skatteforpagtere og lign., og i Eks. uhyre Beløb for at opnaa Stil- af Pa- skaffe sig Indtægter, f. vore Dage betales der f. linger som Medlemmer riserborsen. Særlig kendt og diskuteret er Jordrenten, der kapitaliseres med Forkærlighed paa Grund af dens mere Karakter; mindre gennemsigtigt sker imid- varige lertid akkurat det samme ved Virksomheder indenfor Industri, Handel og hvor Haandværk, Fortrinsretten kapitaliseres paa Maade, at gøres større end fornødent. Naar Forretning gøres til Aktieselskab, betalt en Af- staaelsessum til den den Aktiekapitalen saaledes en bestaaende vil der ofte blive private In- dehaver svarende til den kapi- taliserede Værdi af Nettoover- skud, paa Børsen, og naar Aktiekursen stiger betyder det lige- Overskud køber ledes, at et forventet idet Retten til dette kapitaliseres, man Udbytte. Men Spørgsmaalet om, hvor- ledes Overskuddet opstaar, er da af en vis Betydning for For- staaelsen af Problemet og dets Virkninger. Overskuddet er da Forskellen imellem, hvad det har kostet at fremstille Varen og dennes Salgspris, Resultatet af, at det har været muligt for Produ- og Over- skuddet er derfor centen at betale Produktionsfak- torerne lavere end deres Værdi i den paagældende Anvendelse. Da nu imidlertid Jorden har faaet sin Betaling og Arbejdet sin, og da ogsaa Produktions- midlerne har faaet deres, er der ingen andre til at overtage Overskuddet end Erhvervskapi- og i Virk- somhed Driftsherrens egen ind- talen den private Falder der nu Træk et saadant Mulighed for Kapitalisation. Den private Mand skudte Kapital. et Par Aar i Overskud, er der sælger sin Forretning til en Overpris og trækker sig tilbage medens Kursen paa Aktier udstedes Friaktier, kan med den, Aktieselskabets stiger, i Fald san Aktieejerne værste ligeledes sælge med Gevinst. Paa Folketællingslisterne vil Gruppen »De, der leverer af de- res Midler«, stige, men ellers synes Virkningen ikke at være betydelig. Og dog er der sket til højere Betaling, end hvis en alvorlig Forværrelse af Sam- fundets Mulighed for rentabel Produktion. Den nye Drifts- herre maa nemlig forrente det i Over- Beløb, han har svaret pris og faar saaledes selv intet Nettooverskud, men vil bestræ- be sig for at naa saavidt ved ogsaa for sit Vedkommende at betale Produktionsfaktorerne la- vere end deres Værdi for det færdige Produkt. Den Pris, han skal betale for Jorden og for Produktionsmidlerne, er der imidlertid sjældent ret meget at gøre ved. og han vil da være fristet til at springe over, hvor Gærdet er lavest og søge Ar- bejdslønnen nedsat. Hans Ar- gument er forsaavidt meget godt, man kan jo selv se, at hans Virksomhed daarligt nok forrenter den Kapital, han har stukket í Foretagendet. sket det, at bruge sin Samtidig er der Ejeren har maattet disponible Kapital til Udbetalin- ger og derfor ikke kan foretage de Forbedringer og Fornyelser, som tiltrænges, og savner Drifts- kapital. Resultatet er derfor ofte, at Virksomheden lammes og eventuelt gaar i Staa, og der er derved blot opnaaet, at en Kapiial er blevet overført fra en aktiv til en passiv Kapita- list. Men lige saa ofte vil den nye Indehaver have det i sin Haand at skaffe sig et ved en Forhøjelse af sin Nettooverskud Salgs- pris, og det vil han gøre, saa snart han har blot Antydning Dette er Til- med en Mængde af de af et Monopol. fældet Detailhandlerforretninger, der omsættes til relativt store Sum- Kvarter af Grønthandler- mer. Er der i et Byen fí. Eks. 5 butiker, holdes ledes, at den daarligste lige kan Priserne saa- klare sig, og de andre 4 tjener derfor et Overskud paa Grund bedre — Betingelser. kan kapitaliserede Be- af deres Hver af dem sælges til Overskudets løb, men den nye Indehaver vil da forsøge at indtjene et Over- skud snart een for Vare. De ingen Interesse i at konkurrere, ved at hæve Prisen for snart en anden andre Butiker har men følger Prisen og tjener et yderligere Overskud; jo daar- ligere Betingelser den sidste af de nødvendige Butiker arbejder under jo bedre for de andre. At fremskaffe en Indtægt, som det er muligt at sælge Retten til, er det moderne erhvervs- kapitalistiske Produktionssy- stems Hovedformaal og en vigtig Hjælp til at effektuere Salget er Aktieselskabsformen. Aktiesel- skabet har mange smaa borger- lige Dyder ved siden af en far- lig Tendens til det lastefulde. Og naar Aktieselskabet har vun- det sin Popularitet og sin væl- dige Betydning, er det ikke mindst paa Grund af den Mu- lighed, denne Form byder paa Kapitalisation af en Indtægt. | Landbruget kender man ikke Aktieselskabsformen, men der har man udviklet et andet nemlig Prioriteringen, Virkeligheden særdeles ofte kun er en Mobilisering af Erhvervskapital. Prioriteringens Formaal er jo egentlig at fri- gøre bundne ellers urealisable Produktionens Udvidelse eller Forbedring for Øje — at forvandle kapital til Produktionskapital. Men Systemet kan ogsaa bruges til og blive brugt til blot at gøre Erhvervskapitalen likvid uden at øge System, der i Værdier med Erhvervs- Produktionsmulighe- aller mindste. Den Køber, der skaffer sig Købe- summen paa denne Maade, be- derne det taler saaledes med det, han køber, nemlig med det Over- skud, som — kapilaliseret - er Ejendommens Salgspris, og som han maa afstaa i Form af Re ter og Afdrag. Men dette at købe en Værdi og betale køber, hvad den med det, man er netop typisk for alt der hedder Køb af Ind- tægt. Det er derfor ogsaa klar:, at den, der har købt paa disse Vilkaar, vil faa det ondt, naar Indtægten = — skulde med som betale og det er jo bruges (til at — synker, netop den Situation, som er indtraadt for saa mange Aktie- osv., der har købt og villet betale med ejere, Landbrugere den forventede Indtægt — som imidlertid udebliver. Kapitalisation og Køb af Ret- ten til Indtægt er en typisk Fore- teelse indenfor det moderne Er- naar den bliver Maal i sig selv — hvervsliv — og maa — betegnes som en Svaghed ved det økonomiske System. K. Vedel-Petersen. Givid út av socialdemokratiskum feløgum. Bladstyrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. Forleden, da det blæste ret kraf- t, skulde Jens Amager til Stævne- MED OXFORD- BUKSE SER PAA. „.. svært ved at staa ordentlig paa Benene. For at undgaa at falde et Par letløbende Rulleskøjter. Han øde. Vinden tog gg i hans mm smudse sine højmoderne Bukser | havde nemlig et Numer ud, | xfordbukeer, saa hen hev: í han ind 0... cg tog dem derfor . til en Isenkræmmer og købte … |buk . paa med det samme. Udenfor viste det sig at det var godt røgnet ud. Med Vinden i Ryggen og Oxtord- ern com Sejl gik det strygøndel