týsdagur 7. februar 1928síða 4

6 Bekend Det bekendtgores herved, henligge til almindeligt Etters) 6—15 d. M., Kl, 12—3 og 5—7 Em. Klager over Skatteansættelsen maa indsendes skriftligt til Ligningskommissionen inden den 18. d. M. Thorshavns Ligningskommission, den 3. Februa EYNNI) HANNA ax Ll JUKU NN SE SEM Ud Havnar Arbeiðsmannafelag heldur adalfund i felagshåsinum Dagsskrå: 1) Roknskapur v 2) Uppskot til lógbroytan. 3) Ýmist. HERA BRUG .KUN. sn Alle ber bruge: „Rita“ Sæbespaaner Skrubbifon ,,R »Tjaldur Sæben. „OKKARA“ Toiletsæber |pe bedste. De drgjeste. Em SUNLIGHT VIM . LUX . RINSO tgorelse. 1928 vil yn í Byraadslokalet í Tiden fra at Skatteligningen for r 1928. 3, A.“ leygarkvoldið 11. febr. í ár kl. 8!/,. erður framlagdur. Nevndin. XDR LRÓ KALNTØ RØLT: — NKIOOODRNENOND ED TODODDDEDOOVOROORDVDDOVODDOOOOOT Alt til skipsútreiðslu! Góð skipskeks, se kjøt, manilla og skipmannsgarn, teinastål, høgl, fæst blokkablyggj o. m. a. POUL HANSEN i Havn. Telegr.-Adr.: Telf. 228. „GC. A N D R E RS 61. Tømrermestre. — Lager Kalk, Mursten, Cement, Ovne, Komfure, Bygningsbeslag, Grosserer Holm. et var en tordenlummer Ju- D nidag med en Sn2 Grader KY gó Folk sad paa i Skyggen på Bænkene i Parken og dasede, og Le- diggængerne var mødt fuldtalligt of og havde fundet hinanden i en van- om Vejr og Vind og om lig Passiar Alverdens Forzteelser. Gamle Folk sad og saa resignerede ud, uden Spor af Appetit paa Livet. Nogle sog- te Solen og nogle Skyggen, og andre sad Cer for at hvile Sjæl og Legeme Men blandt? dem alle sad der n ulykkelig Kvinde. Hun var ikke skøn af Ydre, hun 'havde stod længst fra havde kantede Manerer, og fundet den Alfarvej. Her Bænk ler ku;vde hun befri sig for den måaabonde Mængde, der alle undred:s over hen- des Grimhed, ja, der var det, der var ved at pine hende til Døde, Hun føle sig saa forfærdelig forurettet og til. sidesat af Skab>ren Time efter Time sad hun og stir- rede ned i det de mærkeligste Figurer tegnede sig krusede Vand, hvor THORSHAVN Bygningsmaterialforretning. af Tømmer, Døre, Lister, Tagjærn, ra bilign Amerikanskt Borgerborg Der gaar Dans om Danmarks Drot. Landets ædle Mænd og Kvinder jazzer rundt med Blus paa Kinder. Danmarks dejligst Vang og Vænge, EKSPRESRUTE TIL AMERIKA (via England). Verdens hurtigste og største Uovertrufne Be- Behand- D: uges Rejse Dampere. kvemmeligheder og ling. Kun 5 a 6 over Atlanterhavet. Rejse ha: KO bog, Oplysninger om ete. erholdes hos Jens av Reyni, Thorshavn. eller Generalen C. Mogensen, Nyhavn 1, København K. Canada CUNARD LINIEN WHITE STAR LINIEN me Der gaar Dans paa Kristiansborg. En lille Lejlighedssang af Magister Laurentzius. Der gaar Dans paa Kristiansborg. Ð 5 nej Kongens Slot, Der gaar Dans — for Folkets Penge, biligast frå Der gaar Dans paa Kristiansborg. „Veritas“. ASSEN 8 Co. Telf. 61. oO z Sem og Stifter. her í d>tte Vanlspejl fandt hen- des Tanker Ro og Fred. Tykke Tordenskyer jog hen over Himmelen og mørknede for en Stund Vandet. det var, som hendes Beslut- ning modnede, naar hun saa ned i let sorte Vandspejl, som drog og lok- kede og lovede Men naar Solen kiggede frem. glit- hende en evig Fred rede Kruset paa Vandet saa irrite. rende livslystent, saa hun blev helt tungsindig derved. Hun saa med Ve- mod paa Ændernes og Svanernes Fa- milieliv. naar de parvis ubekyinrede svørnmade lige igennem hendes dy- stre Drømmebilleder. Ogsaa Spurve- nes Paatrængenhed og Velvære brag- te Forstyrrelse í hendes Forehaven- de, naar de med Hovedet paa skraa pippede og tiggede op til hende. Og de pragtfulde Blomster langs Van- det stod og knejsede og prangede i Farver, spredende Folk stod Duften i sig og hav- de vidunderligst2 en brusende Duft om sig stille og snusede de kun Lovord og beundrende Blik- ke tilovers for den rige, frodige Na- tur. — Hendæ Øjne duggedes og hun Danmarks dejligst Vang og Der gaar Dans for Folkets Penge. Se en Vrimmel, Silke, Tyll, som Baciller i en Byld. Mad og Vin, Musik og Varme Sult og Kulde for de Arme. Vænge. Festen er forbi, de tunge Lysene i Riddersalen blafrer han er atter blevet Folkets svorne Mand. og Fædreland, Kongen, Gud velsigne ham Der gaar Dans pan Kristiansborg. Prinser, Adel, Konkubiner, Snobber, Skidt. Mens Giger hviner, staar det Folk, som intet ejer, holdt i Afstand af Lakajer. Danmarks dejligst Vang og Vænge. Der gaar Dans for Folkets Penge. Der gaar Dans paa Kristiansborg. Hvad der ædes for, det kunde give Mad til mange Munde. Hvad der drikkes for, det kunde gøre Barnekinder runde. Danmarks dejligst Vang og Vænge. Der gaar Dans for Folkets Penge. Porte lukkes. ud og slukkes, Danmarks dejligst Vang og navnlig Vænge, alt bli'r ved at gaa i den gamle skæve Gænge. Der skal trædes mangen Dans endnu for Folkets Penge. følte sig for Alvor forurettet. Hun var jo selv Natur mellem al den fro- dige Natur, hun var omgivet af. Hvorfor skulde hun saa ikke som Skabningens yppreste selv nyde den Glæde at blive elsket og beundret? Solen er gaaet til Hvile efter en Fuglene lang og varmemættet Dag Sang er forstummet, Ænder og Sva- ner sover allerede med Næbet gemt langt inde i Fjerene Alt er stille i og de unge, som sid- Parken, de gamie er gaaet hjem, der tilbag2, afventer det dybeste Mørke til ømme Kærtegn og Elskovs- tale. Kun Fiskene er beskæftiget med 'ndnu ivrigt at staa paa Halen og æde andre levende Væsner …— skal don enes Liv forkortes for at tjene til Føde for den anden? Hvis Liv er meet berettiget, den der æder eller den der ælg? Hun sogsr at overbevise sig om, al det er logisk. Nej. hun vil ikke tænk. paa alle Li- vets Uretfærd'gheder hun tænker paa eig selv. Hun husk:r fra sin Jjarndom hvilken Hasan hun har maattet udétaa for sit uheldige Yd- te. i Sknlen pan Gaden og som ung Magister Laurentzius. OKI. 5), —————————ep—U—I—n—-—£—…——o…——…————————=——…"—-H…,+…£e——Qmeeeem oe ÅD ———————o——————————— Pige. hvor det dug er na urligt at blive beundret for sin Ungdom og Skønhed. Nej, hun kender ikke Ko- 8 Glæder. Hun havde egent. it lig tænkt at forsage alle disee Ver. dens Herligheder. men saa var Ulyk- keu plulselig kommen hendes haabløse Forelskelse í Princ pal2n, Hun tænker paa, da hun for et Aar siden søgte Pladsen paa K ntoret, hvordan Princ palen havde set ven- saa begejetret som aldrig nog:n Mand før ham Den daglige Omgang med havde forværret bendes Hjerteonde, Hans elskværdige og ridderlige Væ- sen havde bragt hendes Hjert» til at banke í hans Nærhed. Hun havde paa Fornemmelsen, at han ikke kun- je se hendes Grimhed, men han hav- le dog om Kærlighed. Nej, han var natur. aldrig ytret :t Ord til hende ligvie slet ikke forelsket i hende. Det var blot hendes egne, dumme Derimod havde hon- fortalt, Indbildninger des Ve Begreb med at gifte sig med en ninde at han stod {Í smuk, ung Dame. Altsaa var der intet Haab for hende, og dog — hun havde saa mange ømme Følalser op sparet til ham, men kun til ham, Da det nu var omsonst, havde han Í Dag besluttet at drikke saa meget Vand til hun ikke mere ænsede Li vet Hvor ubarmhjertigt — hvorfor var Liv:te Glæder ikke til for ken de? — — ? — — — Saa ringer Opsynsmanden til Luk. ning. Det rasler i Træer og Buske og Fødder tripper knasende og ekraslende henad Grusgangen. . Hun hører Jernlaagen smælds og det sidste Par har forlagt Parken, Hun staar bometille ; nogle Øjs« blikke, ligesom i Andagt — saa gaar hun langsomt ned til Vandet. bent Hun dypper den ene Fod i Van: det — og den anden. — Nej, nu mangler hun Modet, — Ingen ma selv tage sit Liv. — Saadan staa hun længe ubeslutsom, da et Lyn mægtigt og skarpt kløver Luften a bedøver alt levende, Hun udstøde et Angstskrig og falder bevidstla om, med Ansigtet næs:grus i Van det. Grosserer Holm gaar ophidse frem og tilbage i sin lille hyggelig Ungkarielejlighed — han er ren fortvivlet over, at Livets saa mærke lig: Hændelser er kommet ham ra: tæt ind paa Livet — hen, som ellers lever et stille, ensformigt Liv. A han skulde inddrages i saa alvorlig Ting — og tilmed er det maaske hek hans Livsskæbne. — — til Vinduet og spejder Han gaar ul den mørke Nat, I Haanden hat han at sammenkrellet Stykke Papir som han Gang paa Gang forsøger at men Lynéne blænjs.r »En Tilskik- kelse« — mumler han — at jeg ved tæse til Ende, ham ustandseligt. — — i Papirkurven efter en bort. kommen Regning skulde finde denne at søge Afskedsseddel! — Atter læser han med Gyson: Til min kære Principalt ' Min Sjæl var rig, min Kærlighed stærk. Du tændte” en som fortærer Jeg var en Nar, naar jeg troede, at med Kærlighed kan man Kærlighed vinde, nu, jeg har hørt, at Du elsker en anden. — — Livø- glæden kender jeg kun af Navn, Det blev mig ikke forundt åt nyde denrie Verdens Saligheder! — Dø. den vinker og lokkar, og lover mig varin og Brand' i mit Hjerte, mig! evig Fred Din i Døden ulykkelige Ellen, Blot han vidste, hvor han skulde søge hend» og fortælle, hvor højt han elskede hend>, og at hun maaite blive hans Hustru. — Stakkels, lille Pige, som havde misforstaaet Livet, som nu vinkede til hende — at hun kunde tro paa ondsindet Sladder! Da Lyn:ne bliver sjældnere og Tordenen fjernere, gaar han ud, ud paa ensomme Steder. Han ser etter paa Bænke og i Buske, anget for at træffe hendes afsjælede Láigeme, og han føler sig næsten som Medskyl- dig i hendes Ulykke. — — Maaske var hun inde í Park>n? — at hun ofte nød sine Fri» Nej, -alle Laager var jo lukkede, saa sent det var. Saa hørte han pludselig Støj paa den modsatte Sida af Parken, Han ilede derhen. Laagen stod aaben, og nog- le sene Nattevandrere var stimlet sammen ved Indgangen. En Mand kom løbende nede fra Parkso>n og fortalte den spørgende Mængde, at han havde hørt et Skrig inde fra Han videte, timer derinde. — Parken. Han havde straka alars meret Opsynet. De var sammen gaaet derind. og havde fundet en ung Kvinde liggende som død, med det halve Legeme under Vandet. Grosserer Holm véd nu, hvem det er. — Givið út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M.'S. Viðstein. Prentsmiðja »Føroyn Social-Demokrat«s, Torshavn,