týsdagur 21. februar 1928síða 1

mæ FRÆLSI Nr. 8. AÐ DREGUR AT DEGI TÁIÐ okkara aftur leggja út á hav, halda út í hitt óvissa, hvat ið viðvíkjur. Tað einasta sum teir eru vissur Í er baksið, sleppur uttanum. komin aftaná hin baldruta urin, sum einki hevur givið, og fiskimenn aftur vinninginum sum eingin sjómaður Tíðin er nú vet- hugdjarvir sum sjómenn okk- heilsa teir hesari Tí, er tað heima ein ara eru, so stund vælkomnari. svangligt at sita langan og kaldan vetur, so lætt- ur tað um hjarta, at nú slepps út aftur á hitt fría havi, til hitt stóra eydnuspælið. . Táið so langt er lidid, er eis- ini vert at nerta við tær út- reiðslur sum fiskimadurin má áðurenn binda seg ann við hann sleppur av stað. Hann skal hava klæðir, og klæðir sum líva. Hann skal hava styvlar og oljuklæðir, og kannska skal hava nakað av hann eisini roykutubbakki og munntubbakki pening, og Teir — og alt kostar heldur ikki lítlan pening. skulu fgjøgnum okkara heimligu kríggsprísir fyri at fáa tokur á tí neyðini, sum teir skulu hava Lít- ið sigst at skula til fyri at darva, ikki feir bljúgv- við, áður enn teir fara út. men her munu okkara reiðarar halda so. ast ikki fiskimonnum við at selja okkara henda >luksusc til slíkar okurprisar, sum tað ikki eigir at vera lætt at seta hvatíð sjógvsokjandi tjóðir vildu kraft javnbjóðis við, aðrar av sínum sjómonnum. tað her á landi verður gjørt sær burtur Dømir um hvussu úr, táið talan er um nakað sum sjómaðurin skal nýta og brúka, lata vera kann eingin at seta upp: Tubbakk (livurp6l) kostar reiðar- inum við tolli 2,70 oyr. kg. Hann selur tað til sjómannin fyri 5,00 oyr. kg. Spunnið tubbakk kostar honum við tolli 9,00 oyr. kg. Sjómaðurin má galda 14,00 oyr. kg. Plátu-tubbakk kostar honum 5,60 oyr. kg. Sjómaðurin skal galda 14,00 oyr. kg. Kundi reiðarin ikki sligið eitt lítið sindur av hesari okurs- vinnu, hann hevur av tí sindri av »luksus« sum hin føroyski sjómaðurin mikið meiri, sum reiðarin í teim flestu forum, ikki lítlan eykavinning av tí, at hon- um mangan at liggja inni við peninginum ein stóran part av árinum, sjálvt um tað bert verður ein rentuvinningur. Annað sum skal nýtast er loyvur sær. So- hevur ein loyvist Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avslåttur í prísinum. -FØROYA- Vid størri lysingum fæst eisini hildi uppi í einari slíkari hædd, at onkur sum ikki fer til sjós, sigur: Gud havi lov, at eg sleppi frá tí stríðnum, tí tað er so dýrt at sleppa út. Hetta er heldur ikki so skeivt, táið hugt . verður eftir prísinum á td. styvlum og oljuklædum: Eini oljuklædir kosta reiðarinum kr. 14,00. Til sjómannin selur fyri kr. 28,00. hann tey Einir sjóstyvlar kosta reiðar- inum kr. 22,00. Sjómaðurin skal galda kr. 36,00, Hetta er ikki f minsta lagi til at bøta um fiskimannsins kor. Tað sær heldur út, sum um tað JAVNAÐUR — Tirsdag hin 21. februar 1928. galt at fjøtra fiskimannin so fastan áður enn Men tað kann væl ikki vera ætlanin? Her reiðarirnir at sum gerast kann hann fer út um várið. eiga tí teir foroysku vera beinasamir — um fteir verða tað er eitt annað — at hjálpa sjómonn- unum bíliga til sjós, við at seta niður tær vørar sum fiskimad- táið gera seg sjálvan út. urin má hava, hann skal Korini hjá vond, fiskimanninum eru sum tey eru, og eigir eingin at vera við til at Fiskiprísirnir ganga upp aðra- » > gera tey enn verri. staðni, so tað er eingin grund fyri at halda uppi okurprísirnar sum á teim neyðsynjarvorum fiskimaðurin skal hava. Fra Rigsdagen. Krisehjælpen til de Arbejdsløse forkastedes. Pastor Schmidt og Holstein stemmer med Socialdemokratiet og Radikale. Men Retspartiet svigter de nødlidende Hjem. Den tyske Præst og den danske. Folkethingets Forhandling om Krisehjælpen blev bevæget. Til- hørerpladserne var overfyldte, og Kongens Kabinetssekretær, Krieger, saas i den reserverede Diplomatloge, ligesom paa de store politiske Dage. Medens Venstres og Iløjres Ordførere kun værdigede Sagen en ganske kort Bemærkning — om de følte sig det var, som skamfulde over Situationen — udspandt der sig en lang Debat mellem Socialdemokratiets og de Radikales Ordførere paa den ene Side og Ministeren og nogle Folkethingsmænd Hertil Smaapartiernes Ordforere. konservative paa den anden, kom Den tyske Repræsentant, Pa- stor Schmidt og Løsgængeren, Grev Holstein, erklærede at ville stemme for Forslaget, men paa Retspartiets Vegne erklærede Hr. Dam — mod Forventning — at de to Repræsentanter vilde stemme med Højre og Venstre. Hermed var Forslagets Skæbne absolut beseglet, men vi tror, at mange af de Vælgere, der har stemt paa det mærkværdige Retsparti, vil vende sig fra den umenneskelige Mangel paa Med- følelse, som Dr. Dams og Pastor Willesens Afstemning er Udtryk for. Og ved Afstemningen forkast- edes Forslaget med 74 Stemmer For Forslaget stemte Radikal, samt Holstein og Pastor Schmidt. Iblandt færøske Folketingsmand. Bindslev Afstemningen, at det gjorde ham mod 69. Socialdemokratiet og de fraværende var den astor udtalte før ondt at maatte meddele, at han vilde stemme imod Forslaget, hvorimod den tyske Pastor Schmidt, efter at have gjort op- han ikke mærksomt paa, at gærne blandede sig i danske Spørgsmaal, udtalte: Be- handlingen af de Arbejdsløse er saa urelfærdige, at Samfundet ikke kan være bekendt at lade dem skøtte sig selv, og derfor vilde han stemme for Forslaget. Folkethinget beseglede Krise- hjælpens Skæbne. Med 74 Stem- mer mod 69 forkastede Thinget Forslaget om at yde en ringe Hjælp til de Tusinder, som ved ude- Regeringens Nedskæring lukkedes fra deres Arbejdsløs- hedsunderstøttelse. Ud over Landet vil denne Af- stemnings Resultat blive mod- taget med Sorg og Harme, og man vil med dyb Beklagelse konstatere den Kendsgerning, at Folkethingets Flertal er blottet for Medfølelse med de ulykkelige Arbejdsløse. Thi saaledes er Stillingen efter Afstemningen. De Folk, der har imod stemt Krisehjælpen, kan nok saa meget bedyre deres gode Følelser; ingen vil tro dem. Deres kyniske Afstemning taler imod dem. Den Dør, de brutalt lukkede i, staar som Symbol for deres Adfærd, Hvem er det egentlig, Folke- thinget behandlede paa denne Maade? Lad os atter fastslaa, at det drejer sig om 50,000 hæderlige Arbejdere, hvoraf de 30,000 er ikke ar- Skyld, de hellere i Dag Familiefædre. De er bejdslose ved egen ønsker Arbejde, end i Morgen, men den Krise, som de ikke har fremkaldt og som de intet Ansvar bærer for, SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verdur bilagt å posthåsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Porto. Blaðið har gjort dem arbejdsløse. De fleste af dem lider Nød, mange har gaaet arbejdsløse i Aarevis under Krisen, og deres Hjem er forlængst ribbet til Fordel for Pantelaaneren. Til al denne Nod og Ulykke har Folkethingets Flertal, Højre og Venstre, føjet en kynisk Hen- Naar Hjælpekasser før visning til Fattigvæsenet. de humane eller senere har forløftet sig paa den Opgave, der hedder Under- støttelsen af Arbejdsløse, saa er der kun en Udvej til Livets Op- retholdelse, den som kloge Po- litikere i ældre Tid søgte at undgaa, nemlig Fattigvæsenet. Vi konstaterer med Beskæm- melse og Harme, at dertil er det kommet i Danmark. Saa langt har Venstre og Højre drevet det. Den sociale Lovgivnings Værn er brudt ned, og for Fremtiden kan Slid lønnes med Fattigvæsenets an- et langt Liv i hæderligt den Klasses Stempel og Tab af Borgerret. Den tyske Præst og den danske. Som Resultatat var beskæm- mende, var Debatten det ogsaa. Blandt Dagens Talere var to Pastor ) | Præster, den tyske Schmidt og den Bindslev. Hr. Bindslev er kendt som en udpræget Højrepolitiker, stærkt nationalistisk orienteret, ung- Fædrelandsven og Atter denne Gang følte han sig for- konservativ Studenterforeningsmand. pligtet til at tale og uden mindste Skamfølelse erklærede han, at han vilde stemme mod Hjælpen til sine arbejdsløse Landsmænd. Den tyske Præst tog et andet Standpunkt. Han er ogsaa reg- net for en konservativ Mand i gammel tysk Forstand, Preus- sens Repræsentant, som Iøjre- aviser haanende har kaldt ham. Pastor Schmidt plejer ikke at deltage i Afstemninger om indre- politiske Spørgsmaal, men han Behandlingen af Uretfær- prote- erklærede, at de Arbejdsløse var en dighed, som han vilde stere imod ved at stemme for Forslaget. Dette var mest opsigtsvækkende Episode. maaske Debattens Den nationalistiske danske Præst, som gaar imod de Arbejdsløse, medens den tyske Præst, en Fremmed i Landet, men dog opfyldt af Kristendommens hu- mane Syn, stemmer for Hjælpen til de Nødlidende. Saa skærende skarpt er de Konservatives Standpunkt og 'astor Bindlevs mærkelige Op- træden som Præst og Politiker før aldrig blevet belyst. Fædrelands- Hverken hans danske Pastor | kærlighed eller hans kristelige Næstekærlighed er i Stand til at omfatte arbejdsløse, nødlidende Mennesker. Men den tyske Præst den forstaar, at barmhjærtige Samaritans Eksempel er givet Menneskene til Kfterfølgelse. — Krisehjælpen er nu slaaet ned i denne Omgang. Men der- med er Kampen for at hjælpe de Arbejdsløse ikke endt. Soci- aldemokratiet vil fortsætte Kam- pen og finde nye Veje for at naa Maalet. Magthavernes Hvem ved, maaske er Time nærmere end man tror! Den Afstemning, Folkethinget foretog, vil fremskynde og bi- drage mægtigt til det Nederlag, Magt- som er de nuværende havere sikkert, saa snart de kommer ud til Folkets Dom. Erklæres Europa bankerot | 19297 En opsigtsvækkende Tale af den engelske Nationaløkonom, Sir George Paish. Natio- naløkonom, Sir George Paish, Den kendte engelske har forleden | vækkende holdt en opsigts- Forholdet Amerika. T,! 131e om mellem Kuropa og Sir George udtaler sig om den svimlende økonomiske Afhæn- gighed, hvori Europa efterhaan- den er kommet til Amerika, og hans Ord er saa opsigtsvæk- kende, at de giver Anledning til Eftertanke. Her gengives et Ud- drag af hans Foredrag. Europas Gæld til Amerika. Europas Laan til Rusland an- drog før Krigen adskillige Milli- arder. Europa havde Ret til Modpræstationer til et Beløb af 60 Millioner Pd. Sterl. aarligt, der væsentlig indgik i Form af Hvede, Den kanske Gæld til Europa beløb sig til ca. 1,200,000,000, der aar- Millioner Raa- Her osv. ameri- ligt indbragte ca. 60 . betalt i Næringsmidler — etc. og blen Form af bomuld, Denne Gæld er nu næsten fulde stændigt forsvunden; derimod maa Europa efter den nu trufne Ordning af Gældsspørgsmaalet aarligt betale Amerika gigantiske Summer. Vil Europa efterkomme alle sine Forpligtelser, maa det eks- portere for 300 Mill. Pd. Sterl. flere Varer end for Krigen. Denne forogede Eksport vil ikke og kan ikke opnaas, bl. a. fordi Produktionsapparatet = udenfor Europa er blevet vældigt ud- (Amerika, Japan, Indien, Kina osv.). Det forarmede Eu- ropa forsogte derfor at skabe Ligevægt Indskrænk- ning af Importen, d. v. s. gen- nem Forhøjelse af Toldsatserne, videt. gennem