týsdagur 21. februar 1928síða 2

! AG Kon eg sæ fs £ Importbegrænsninger og Forbud. Til Slut tog man sin Tilflugt til Laan med det Resultat, at In- dustriens Gæld til Bankerne har naaet en tidligere uanet, men tillige farlig Højde. Af Laanene fremvoksede nye Laan. Hvor stærkt denne Bevægelse tiltager, fremgaar af, at Amerikas Laan til Europa i 1926 beløb sig til 500,000,000 Pd. 1927 sandsynligvis Sterl., og at Summen i vil være endnu højere. Kommer det store Sammen- brud i 1929. Hvor længe vil Europa kunne fortsætte med at stifte Gæld, og hvor længe vil Amerika fortsætte med at yde Laan? Paish Svar lyder: Aar. Det komme i Højst to kritiske Tidspunkt vil For- aaret 1929. mere kunne rejse ny Europa vil da ikke Laan og staa foran en Bankarot. dette blot er hans personlige Mening, Paish tilføjer, at ikke men at denne Opfattelse ogsaa er blevet styrket og bestyrket i Samtaler med bekendte Finans- og Bankmænd i Amerika, Eng- land, Tyskland og andre Lande. Hans Hjærte krymper sig dog ved denne Tanke og mod denne Konklusion. Denne Ulykke maa forebygges, d. v. s. Europa maa sættes i Stand til at sælge sine Varer. Frelsen ser Paish i en Nedsættelse af Tolden og Slejf- ning af enhver Indskrænkning i den internationale Handel. Islandsk Ædelmodighed. Under dennne Overskrift frem- fører »The Fishing News« fra 31. Decbr. følgende Notits: At Regeringerne har indført den Skik at give Gaver til hin- anden ved denne Tid af Aaret, synes at bekræftes ved en Med- delelse, der naaede London for- leden. I Sommer strandede” Trawle- ren »Ohm«, der ejes af et Hull- Rederi, paa Skagens Rev, Nord- island. Den islandske Regerings Fiskeinspektionsskib »Odinn« og en privat ejet Damper ilede til Hjælp og Held til at trække det strandede Fartøj af havde Grunden. For Inspektionsskibets Besæt- ning gjorde den islandske Re- gering Krav paa Bjergeløn, der netop nu er blevet fastsat til Kr. 12,000 ísl. Kr. (ca. 545 Pd. Strl.) Da det Brev, der samtykkede i Afgørelsen modtoges af den islandske Justitsminister, skrev han straks tilbage, idet han meddelte, at det var foreslaaet at tildele Kaptajnen og Besæt- ningen 4000 Kr. samt at Rege- ringen ønskede at give de re- 5000 (ca. 363 Pd. Strl.) til en engelsk godgørende sterende Kr. Institution. Denne Sum er nu blevet overrakt Hulls Fiskeres Erhvervs- og Forældreløse Børns Fond af den engelske Regering, som en Gave fra den islandske Regering. (JN. HF, TA) FE Høje og lave Lønninger, Et amerikansk Ord, der bør læses over hele den civiliserede Verden. — Selv en Dumrian maa kunne indse —! Den amerikanske Minister Daves, har for kort sagt et Ord om Lønsspørgsmaa- Tid siden let, der er af Interesse, ikke blot for Arbejdsklassen, men ogsaa for andre, der befinder sig i højere Samfundslag, hvori- 5 J > blandt der er mange, der til- syneladende kun er interessere- de i det ene: at'trykke Lønnen ned. Efter en Del indledende Be- mærkninger, siger Mr. Daves: Bestræbelserne for lave Løn- ninger er brudt jammerligt sam- men. Selv en Dumrian maa indse Galskaben i at dræbe vor største Kundes, Arbejderens, Kebsevne paa Hjemmemarkedet, som ingen- lunde udgør en ringe Del af vor nationale Vælfærd. Ingen Del af Landet, hvor lave Lønninger er almindelige, er saa velhavende som de Dele, hvor der betales høje Lønninger. Den Arbejdsgiver, som nedsæt- ter Lønnen, det være sig af ego- istiske (Grunde eller fordi han tror, at det er god Forretnings- praksis, er ingen god Forretnings- mand og modarbejder sig selv. Det vil maaske i et vist Tidsrum lykkes ham at betale en lavere Løn end den, der er nødvendigt for Arbejderens nødvendige Be- hov, men han læsser hermed kun en Byrde over paa Samfundet som Helhed, der i Form af ube- talte Regninger for Levnedmidler og Klæder maa svare den Løn, som Arbejdsgiveren egentlig skul- de betale. For at sige rent ud, han begaar dermed et Tyveri overfor hele Befolkningen. Dette gælder saavel for Industrien som Helheld som for den enkelte Ar- bejdsgiver. De Tider er forbi, hvor en Arbejdsgiver, som forsøgte at trykke Lønnen, bliver betragtet som dygtig eller klog. En saa- dan Arbejdsgiver er ingen dygtig Forretningsmand, men en paa Samfundet tærende Parasit (spiser og drikker paa andres Bekost- ning). Den offentlige Mening burde tvinge ham til at betale en anstændig Løn eller trække sig tilbage fra Forretningslivet”. Ogsaa her i vort lille Sam- fund gør denne Anskuelse sig gældende, at Arbejdsløn er en Udgift for Arbejdsgiveren, som maa og skal sættes ned til det mindst mulige, ja nærmest til det mest umulige, for at For- rundt. At forøge retningen kan løbe det drejer sig om at Købeevnen hos det brede Pub- likum, og dermed forøge Om- sætningen, har det været meget vanskeligt at faa gjort Forret- ningsmanden begribeligt. Det har altid vist sig, at den, der basserer sin Forretning og For- Arbejds- tjæneste paa »billig kraft«, har gjort en »skidt Forretning«, naar alt kommer til alt Herom vidner bedst, at det lyk- kedes Arbejdsgiverne for henved et Aar siden at faa Arbejdsløn- nen reduceret 20%, under Fore- givende af, at der vilde blive mere Arbejde. Kendsgerningerne viser, at der for Thorshavns Vedkommende — og sandsyn- ligvis paa Bygderne ogsaa — har været en større Nedgang i Beskæftigelsesgraden end de 20*/, Fortjæneste, som Arbejdsgiverne havde beregnet sig ved Lønfaldet. Enhver Dumrian maa kunne indse, siger den amerikanske Minister. Det altfor langt fra ligger desværre vore Arbejds- givere at indse — hertil mang- ler de den nødvendige Forstaa- stanelse. Men de paastaar, og paa deres Paastand grunder de sine Beklagelser om Udgifter ved Arbejdslon etc. T. Da Norges Arbejderregering Gik, Den samlede norske Reaktion styrter Ardejderregeriugen. Storthingets Behandling af Regeringens Program-Erklæring var imødeset med voldsom In- teresse. Der har ikke været saa mange Mennesker forsamlet uden for Storthingsbygningen siden de historiske Dage i 1905. Tilhø- rerpladserne var fyldte baade Formiddag og Eftermiddag. Debatten aabnedes af Venstres Fører Mowinckel, der hævdede, « )ncori in ss se 17 « at Regeringen fremtræder paa rent Grundlag af en enkelt Klasse, og at dens Program er Dens Tiltræ- den og Virksomhed hidtil har Nervøsitet i det virkelighedsfjernt. skabt Uro og økonomiske Liv. Venstre kunde derfor ikke tage Ansvaret for at holde Regeringen oppe. Arbej- derpartiets parlamentariske Ar- bejdsform har fremskyndet Venstre til at fremsætte sit Mis- tillidsforslag. Han benægtede, at Venstre bøjede sig for Tryk fra Hold thinget, og at Venstre gik Høj- uansvarlig udenfor Stor- res og Storfinansens Ærinde. Højres Fører Hambroe erklæ- rede, at hans Parti vilde stemme for Mowinckels Forslag. Fører Mellbye Bondepartiets stillede et særligt Mistillidsfor- slag, men erklærede, at han subsidiært vilde stemme for Mowinckels Forslag. Statsminister Hornsrud taler. Han udtalte, at efter Mowin- ckels Tale var Situationen for- enklet, ja, forenklet i den Grad, at det var unødvendigt at gaa i Enkeltheder. Regeringens Skæb- ne er afgjort. Hvad der end siges fra denne Talerstol nu, saa vil tesultatet blive det samme. Mowinckel har fremsat sit Forslag om Mistillidsvotum, blive og som saadant vil det bedømt af Regeringen, Vi vil tage Konsekvenserne af For- slagets Vedtagelse. Det er mig at komme med nøgen Til- ikke nødvendigt for føjelse til Regeringens Erklæ- ring, og jeg føler heller ingen Trang til at trække noget fra. Det, der er sagt, er sagt, Men jeg kan ikke tilbageholde den Bemærkning, at det er noget søgt af Mowinckel at ville styrte Regeringen paa Erklæringens Indledning. Det bebrejdes os, at vi taler paa Arbejderpartiets Vegne, Hvad andet har Venstre 5 gjort, end udtale sig paa Venst- res Vegne, da de dannede Re- gering? Naar der tales om, at Regeringen bringer Uro i det økonomiske Liv, san foreligger der det, at der fra Finanskredse er øvet et stærkt Tryk for at faa en lydig Regering, Men en Arbejderregering er ingen lydig Regering, kan ikke Karklud. være en Roknskapurin fyri 1927. ikki verið møguligt at gera upp roknskapin fyri seinasta ár vegna tess, at fleiri sóknir ikki bava sent list- arnar summar ikki peningin heldur. 31. januar sendu vit sidstuferd brøv út til tær 9 sóknirnar, sum tá vóru eftir og hava tær nú allar svarað aftur og sent greiðu fyri seg so Sunnbear Enn hevur af . aftur, og nær sum sókn og Oyndafjarðar sókn, frá teimum erikki álílandi greiða komin enn. Felagsskapurin yvir- hevur. Felagsskapurin yvir- høvur hevur stødugt gingið fram, nógv tær flestu sóknirnar eru rudduligar og greiðar; men í sumun er skilið langt frá so gott, sum tad eigur at vera. Skal nokur sýsla vera skilað til har standurin er góður, má tað helst vera Eysturoyar sýsla. Í Suðuroyasýslu er standurin ymis- sur. Sumbøar sókn er ikki góður felagsskapur, har rindaði ein helvt av liminum uttan fyri sóknina í 1926 (um 1927 vita vit einki enn) og ikki vóru fleiri enn 27 fiskimenn felagslimir í hesari stóru bygd. Í Porkeri, sum er ein líknandi bygd, vóru tó 69 felagslimir sum allir rind- aði Í sóknini umframt 4. Tí- verri er standurin har versnað- ur síðan ifjør: Sóknarformað- urin har gevur upp 80 fiskimenn í sóknini, og av teimum bert 25 limagjald fyri 1927. teir sum ikki hava goldið eru allir givnir upp við navni, og nevnter skipið, hvor var við. Tað var frá hesari bygd upp- skotið til lógbroyltingina og hin nýggja valmåtan gekk út, men tá tilstykkis kom var eingin stemma úr Porkeri sókn. Lóg- broytingin og formannsvalið eftir hesum nýggja mátanum man hava kostað felagnum væl uppímóti hvat felagsblaðið kost- aði tey fyrru áríni. Hóvsókn, altíð hevur verið ein góð felagssókn, hevði hava goldið sum í1926samalimatal sum Sunnbour. sum er 4 ferðir so stór. Svslu- formaðurin fyri Suðuroy, Mikkel Jespersen, ið hevur verið sókn- arformaður í Hovi sendir okk- um fylgjandi ávaring um Skiparaorganisatiónina í Suðuroy : „De bedes endelig paa at faa Suderø Skipperne bedre organiserede, særlig for Vaags Bygd, enten ved at gøre Skipara- og navigatorfelagið i Torshavn opmærksomt paa, at der udgaar saa mange uorga- niserede Skippere fra Sudero eller ved at gøre en alvorlig Henvendelse til Skipperfor- eningen paa Suderø. Thi saa- længe Skipperne staa saa daar- ligt organiserede, kan man ikke prøve vente at fan Mandskabet godt organiseret«, Hetta er alt so satt sum tað er sagt, men tað ber alt at tí borði at bæði fiskimannafelagid og skiparafelagið skulu vera landsorganisatiónir og hardlige ímóti teirri hugsan sum fram er borin úr Suðuroy, um at skilja sundur felagsskapin. Úr Sandvík hava vit fingið eitt syndarliga ringt domi um felagshugan har. Sóknarformað- urin skrivar: >Ég helt fund 2. jólakvold hvar vit valdu felags formann; men tá eg fór at leggja fram roknskapin fyri 1926 blivu teir allir óðir og ruku á dyr. Eg beyð teimum at bíða, tí sóknarformaður skuldi verða valdir eisini, men eg sá ongan aftur. Teir vilja beinvegis ikki trúgva, at felagið eigir nakran pening. Eg royndi at greiða teimum frá, at menn ikki kundi leggja fram gransk- aðan og samtyktan roknskap uttan teir vistu at peningurin var tilstedis, men teir vildu einki hoyrac. Hetta er eitt syndar úrslit úr 16 ára langari organisatión, men so verður úrslitið har arbeið- arin og fiskimaðurinlata segleiða av felagsins fíggjundum og ikki vilja lurtu eftir sínum egnu monnum. Ííbetur er hetta dømi einastandandi Í søgu felag- sins; men tað eigur at verða kunngjort. , Ur Foroyum. | | Tórshavn. Thorshavns Byraad. Det lyder utroligt, men er desværre den rene Sandhed, at vort udprægede kapitalistiske Byraad efter bedste Evne for- søger at sikre private Inte- resser paa Bekostning af Bor- gernes, da særlig Arbejdernes, økonomiske Stilling og Under- trykkelse. Man standser ved denne Tak- tik adskillige Gange og spørger forundret, om det er Borgernes Raad? Jovist er det det, men at varetage alle Borgeres Interesser synes ikke at være det første, der ligger disse Herrer paa Sinde, og hvad der sker i det skjulte, maa der forudsættes er præget af de samme private Hensyn, som der saa ofte gives til Kende offentligt. Jeg ved ikke, om Byraadets Ejendom i Aale- kær er udlejet endnu, eller det beror paa den almindelige Ben- uddeling, der i de sidste Aar har vist sig at være den Maade, hvormed Raadet paaskenner særlig virkelystne og arbejdsflit- tige Medlemmer af Byens Raad, uden at det offentliggøres, hvad disse Ofre bestod i, som By- raadsmedlemmer belønnes for, Som Aalekærs Fisketør- ringsplads og Trankogeri gynger endnu, og Spørgsmaalet synes at trække i Langdrag. Hvem sagt: „bliver den heldige, den der har udrettet mest eller maaske mindst? Eller skal det bero paa Favnens Længde, maalt i Meter? Man tænke sig for Eksempel, at vor ærede Byraadsformand kan bekvemme sig til at anbe- fale at Udleje hele Arealet i Aalekær til en Pris af 6—700 Kroner aarlig, i en Aarrække af 20 Aar. Samme Hr. Formand har været med til at fastsætte en Leje for det af alle vel kendte, gamle ubrugelige Trankogeri, af 2000 Kroner om Aaret, og oven- ikøbet, hvis denne Leje ikke betales prompto, bliver Vedkom- mende Lejers Tran beslaglagt indtil videre. Moralsk set er et