týsdagur 28. februar 1928síða 1

— I ORNYELSEN af den fær- F øske Fiskerflaade har nu i flere Aar været det mest bræn- dende Spørgsmaal, og det er naturligt, at netop dette Spørgs- maal har været fulgt med spændt Interesse, Landet som udenfor Færøerne. Maaden, hvorpaa man bedst kunde naa til en fuldstændig Fornyelse af hele Flaaden paa een Gang, har været foreholdt fra forskelligt Hold. Enkelte har ment det mest formaalstjentigt, i Stedet for at fortsætte med Kutterfiskeriet, at gaa over til mere moderne Traw- lerdrift, da Drift vilde give mere Fortjæneste saavel for den enkelte Fisker som til De Forsøg, der er saavel her i denne Rederierne. gjort af færøske Firmaer i den sidste Tid med Hensyn til Etab- lering af Trawlerdrift, har des- værre, saavel for Fiskerne, der var med disse Trawlere, som Rederierne — og dermed ogsaa for hele det færøske Samfund — ikke faldet saa godt ud, at der har været flere, der har vovet Experimentet. Der blev — paa Initiativ af Føroya skipara- og navigator- felag, der indbragte Forslaget til Lagtinget om en Fornyelse af Flaaden, — nedsat et Udvalg til Undersøgelse af denne Sag. Efter at den atter har været til Be- handling — og gennemført — i Lagtinget, har der i Rigsdagen under Sagens Behandling ved- rørende Million-Bevillingen til hovedsagelig dette Formaal været saa kraftigt pointeret, som det overhovedet har været muligt: At Fornyelsen af hele den fær- øske Fiskerflaade er saa paa- krævet, at der for mange Aar siden burde hava været fremsat Forslag derom i Rigsdagen. Vor Partifælle Hans Nielsen, som er kendt af mange Færin- ger, fremdrog om Efteraaret 1925 i Folketinget Forholdene vedrørende vor gamle primitive Maade til at drive Fiskeri paa. Her henviste han til, hvad Is- lænderne havde kunnet præstere netop paa dette Omraade, og paatalte det uforsvarlige i, at der ikke blev gjort noget for, at Færinger kunde komme til bedre Redskaber og mere mo- derne Fartøjer, for at de kunde tage Konkurencen op med andre fiskeridrivende Nationer — som formeligt skovlede Fisken ind lige for Næsen af Færingerne. Den Gang var der ingen, der tilsyneladende indsaa, at vi paa dette Omraade stod saa langt tilbage for andre Nationer. I Aar er der en Del anderledes; Stemning i Rigsdagen. Den halve Million til Fornyelsen af den færøske Fiskerflaade er blæst op som noget saa enestaaende, at „ýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- OCIAL'- DEMOKRAT Vid størri lysingum fæst det kunde tyde paa, at det vil vare længe, til Venstre-Regerin- gen vil gaa med til et saa stort og føleligt Offer til Færøerne. Under Debatten i Folketinget udtalte Hans Nielsen, at Fornyelsen af Færingernes Fiskerflaade var en paatræn- gende Nødvendighed. Forslaget var dog ikke saa gennemgri- bende, som man skulde tro. Socialdemokratiet kunde tiltræde de fleste af Forslagets Enkelt- heder, men fandt ikke Forslaget omfattende nok. Taleren fortsatte: Da jeg for nogle Aar siden rejste Spørgsmaalet om nye Baade, erklærede den nuværende Justitsminister, at jeg overdrev i mine Fordringer. Nu indrøm- mer alle, at jeg havde Ret. For Tiden udrustes de svøm- mende Ligkister for at sættes i Stand til at drage med Beman- ding til Island og Grønland. Det er tilstrækkeligt fældende, naar Venstres Ordfører med Statisti- ken i Haanden oplyser, at Ski- benes Gennemsnitsalder er saa høj som 69 Aar. Jeg har flere Gange givet Ud- tryk for Ønsket om, at der maa blive skaffet Færingerne mo- derne Trawlere. Disse giver efter de indvundne Erfaringer den bedste Indtægt for Ejerne og den største Løn til Arbejderne. Interessante er de Oplysninger, som Kaptajn Bistrup har frem- sat i »Berlingske Tidende« om 5 Trawlere med hver 14 Mand ombord, der aarligt udbetalte 200,000 Kr. i Lønninger. Det er muligt, at Færingerne ved de nye Baade, der kan an- skaffes med de her foreslaaede Laan, kan tjene mere end med de nuværende, og at deres For- tjeneste f. Eks. kan blive sat op fra 500 til 700 Kr., men det er alligevel en fattig Fremtid, de gaar i Møde paa denne Maade. De vil aldeles ikke være i Stand til at hæve sig op i et Neveau som f. Eks. Islænderne, der har anskaffet 35 til 40 Trawlere. Hans Nielsen rettede forskel- lige Henstillinger til Ministeren og krævede gode Kahytsforhold for Mandskabet og sluttede med at udtale Haabet om, at det nye Lagtingsflertal vilde gennemføre de gode sociale Reformer, som den fattige færøske Befolkning saa haardt trænger til. Hans Nielsens Omtale af »de svømmende Ligkister« frem- kaldte de to Bagstrævspolitikere, Halfdan Hendriksen og Andr, Samuelsen, som to Protestanter, der i Lighed med Jens Busk benægtede Fakta. Hertil svarede D'Hrr. heller hurde rette deres Protest mod, vor Partifælle, at at man ikke forlængst har skaf- fet Færingerne en forsvarlig Fiskerflaade. Nu er altsaa den forste lille Begyndelse under Opsejling, maatte denne Begyndelse føre til, at der yderligere vil blive fortsat med Arbejdet paa at faa | JAVNAÐUR vor vigtigste Næringsvej, Fiske- riet, moderniseret, saaledes at Færinger til enhver Tid í Kon- kurencen kan tage Kampen op med andre Fiskeridrivende Na- — Tirsdag hin 28. februar 1928. | BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið i tioner, og de Værdier, der paa den Maade fremskaffes, kan komme hele det færøske Sam- fund til Gode — og ikke for- deles paa enkelte Hænder. Javnadarstevnan i Feroynm Føroya Fiskimannafelag. I nr. 7 av hesum bladi fram- setur ein fiskimadur, ,En Fi- sker“ fylgjandi spurningar: »Passer Socialismen for fær- øske Fiskere, der arbejder for Andel? og hvorfor?« Isaafald: Hvorledes Spurningarnir eru f sjålvum sær so einfaltir, ja barnsligir, at tad illa ber til at svara teimum beinvegis. Spyrjarin man helst ikki hava hugsað mikið sjálvur um teir spurningar, hann setur fram, tí hann, sum sjálvur hevur gjort eitt arbeið og nýtt tað bókferi, ið nú er fyri hond á donskum máli til at kanna sær kunnleika um socialismuna ella, sum vit nevna hana: javnadarstevn- una, hann må vita, at hendan stevnan er hóskandi fyri allar menn, sum liva av at arbeiða. hon ikki hóskar Teir, fyri, munnu annaðhvort vera so rikir, at teimum ikki nytist at rætta hond frá síðu ella verða taldir í tann flokk, sum postulin Paulus sipar til í 2. Tessalonik- kapitli, »Tit vita sjálvir, hvussu erbrævi, 3. har hann sigir: tit skulu fylgja okkum, tí ikki hava vit livað óskikkjuliga í felag við tykkum, heldur ikki hava vit etið annans manns breyð fyri einki, men arbeitt við ágrýtni og mødi nátt sum dag fyri ikki at nøkrum til byrði, ikki tí at vit ikki høvdu rætt til tess, men vit vildu geva vera tykkum fyridømi í okkum sjálv- um, so tit kundu fylgja okkum. Og tå vit tykkum, åløgdu vit tykkum hetta, at um einhvør ikki vildi arbeiða, s0 skuldi hann heldur ikki hava fødi. Vit hoyra tíverri, at nakrir ferð- ast óskikkjuliga millum tykkara, harvið at teir ikki arbeiða, men havast at óviðkomandi stervum. Tilikum bjóða vit og átala, at teir skulu arbeiða í friði og eta teirra egna breyð.“ Føroya fiskimenn eru í hvørg- vóru hjá um hesum flokki, og javnaðar- stevnan hóskar tí fyri teir eins væl og fyri allar arbeiðarar, hvat starva á landi ella antin teir sjógv, hvat antin teir arbeiða fyri løn ella part, og hvat antin teir arbeiða við hond ella munn, við spaka ella penni. Ein kristin javnaðarkona segði | | kunnu einaferð við vinkonu sína, sum ikki kan i eisini var kristin; men javnadarkona: »Ingen dybeste Forstand være kristen, | i boðsmonnum I uden at han samtidig er Socia- ste Socialist«. Kristus var selv den før- Hin svaraði tá aftur vid spurn- inginum: >Hvorfor er da alle Socialister kristne?< Vit skulu ikki millum hesar konur, sum báðar taka dagar komu við ein av stórstu spurn- idgum Í heiminum; men bert leggja til, at sjálvsagt kunnu menn ásanna og ogna sær hina kristnu læruna um semjuna við Gud Í Kristi blóði uttan at vera javnaðarmenn, og g SJálVsagi menn halda javnaðar- stevnuna uttan samstundar at fylgja hini kristnu trúnarlæruni i odd og egg, so sum hon er > (í BE sett upp i ymissum dogmum og konfessiónum; men fyri hann, sum vil vera ein sannur og ósmæðin Kristi eftirfylgjari Í gerningum her á foldum, vil tað vera ilt at koma uttanum javn- aðarstevnuna. Hetta skal verða svar okkara á fyrsta spurningin ven Fisker« setur fram. Hinir báðir spurn- ingarnir >Hvorledes< og >Hvor- for«, verða bert svaraðir við einari hóskandi frágreiðing frá hvussu javnadarstevnan er upp- komin millum manna og hvat hon miðar ímóti; men tilik frá- greiðing er ein táttur úr manna- søguni og ivaleyst tann tåttur, sum meiri kemur allmenningini við enn teir tættir sum kendir vera í okkara Vil „Feroya Social-Demokrat“ hýsa einum tí- líkum søgnligum yvirliti á føroy- skum máli, eru vit ikki ófúsir til at fáa tilfarid tilvegaris. Fyri fyrst skulu vit bert leggja hesí fáu orð til: skúlum. okkara er javnaðarstevnan nú gjøgnum ein 60 ára so langt Í grannalondum langan bardaga komin fram, at oddamenn hennara sita millum teir fremstu sum stjórna mannafelaginum, og Í fleiri londum hava javnaðar- menn Í longri og stytri tíðar- skeiðum staði fyri ríkisstjórnina. Hin bitrir mótstoðumenn fyri einum 50—40 árum síðani kastaðu javn aðarmoennum fyri, er nú vendur svívirðandi óheiður, sum verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. ikke | | fyri eygum Porto. Blaðið til sómdar- og heiðursjáttan eisini frá politiskum mótstoðumonn- um. Og hesa stødu hava javn- aðarmenn vunnið sær eina við tí menska dugnaðskapi, teir hava víst, har teir sluppu framat stjórnini í smáum so væl sum í stórum. Í Feroyum eru vit í hesum fori so væl sum Í eðrum, rúma hálva unum, og her er javnaðarsteyn- eld aftaná grannalond- an upp ímóti okkara døgum borin fram i so avskapadum líki mest av okkara politisku um- á rikisdegi. Í 50—40 ár hevur meginparturin innsogið við andstygd sum hugsast kann, og tað av Feroyafólki móðurmjelkini eina fyri hini ræðuligu >Socialism- uni« — sum varð søgd at føra til alt ónt: »Rån, seyrlevnað, gudloysið og alla armóð<. Hver minnist ikki hina ræðiligu »So- cialistgrýluna sum okkara poli- tisku afturhaldsmenn hildu upp veljaranna, tá ein ellar annar vágaði sær fram við nýggjum og meira frælslyndum SH hugsjónum? Ja, so seint sum Í 1908 stóð ein framur sambands- løgtingid og málaði > mail á hesa ræðumynd fyri eygum fekk tå leiðbeining frá tingmanna; men eina hvassliga for- manni tingsins óhóskandi tyri orðafelli. Hesin løgtingsmadur | situr enn sum fólkatingsmaður fyri Feroyar, og tingformaður var tá núverandi landsrætts- dómari Chr. Bærentsen. Tá sannur kunnleiki um javn- adarstevnuna og hvat hon mið- ar ímóti er so lítil og so rang- vergur, sum hann er hjá Feroya fólki, so mugu vit mest takka oddamonnum sambandsins fyri tað, sum fýri so mangt annað »gott«. Teir hava sátt niður Í hina føroysku fólkasálina eitt ræðslusáð, id hevur verið upp- havið til ta harðvunnu skón, sum enn tykist at ligja uttan fólki okkara til at forða ellum víðsjónum. um ein part av Í 15—17 ár hava ymis vinnu- feløg, Skiparafelag, Fiskimanna- felagið og arbeiðsmannafeleg starvast her. Einki av teimum hev- ur verið beinvegis javnaðarfelag ella politisk í yrki sínum, men tey eru tó týðulig og ósvikjulig prógv fyri, at eisini her í Fer- vekstri ein oyum er Í munur millum arbeiðarar og arbeiðs- gevarar, tí oll eru tey stovnaði beta livikor felaga sina. — Tær »pa- triarkalsku« tíðirnar Í Feroyum við tí endamáli, at um eru langt síðani farnar, og staðið er lagt fyri nýggjari skipan, har í høvudsspurningurin verður um hitt sama, sum Í eðrum londum: Um ognarættin til framleiðslu- midlarnar jarð, kapital og