týsdagur 28. februar 1928síða 4

+ ES ARME Hafnarstræti 17. P. 0. Box 672. Skibsmægler (Captain) G. Kristjánsson. — Befragtningsagent Køb og Salg af Skibe Paatager sig at expedere færøske Fiskeskibe, sælge Fisk, skaffe Salt og Agn etc. til billigste Priser. Lager af Byens bedste og billigste Bunkerkul. Reykjavik. Telegramadresse: Shipping. Spedition. N orrasaltpetur. Eftirspurnaðurin veksur so hvert sum fabrikk- irnar økiast. Í ár fæst bert ein viss nógvd. Bestill tí alt fyri eitt hjá N. S. Johannessen. Kærlighed og Film. Ai en Filmsskuespiller. Hvor Filmsguldet flyder. Fortællingen handler om et ungt Filmskuespillerpar, der først har forsøgt sig i Kø- benhavn, men efter at de er blevne gifte beslutter sig til at udvandre til Filmens By Hollywood. De tiltræder straks Rejsen for at drage mod Hollywoods Stjerne- tinder. Hun blev straks engageret ved Ankomsten, men Tilfæl- det vilde, at der ikke var noget »Job« for ham. Hun koncentrerede sig om den Livsopgave, hun havde sat sig hin første Dag, da hun maatte lade ham blive uden- for, skød Energien og Hjer- tet op i Livet og sagde til Direktøren: »Jeg kræver kon- traktlig Ret til i alle de Films, hvori jeg spiller Hovedrollen, selv at vælge min mandlige Partner. Og det bliver fore- lebig min Mand understand me ?« All right! lød den faa- mælte Direktørs korte og be- jaende Telegram-Svar, idet han tog Fyldepennen frem og gjorde klar til Vedføjel- sen i Kontrakten og Under- skriften. do you VOR var det dog et straalende Syn at se 59- derude bag Bølger, len synke Stillehavets mens alle de hvide Villaer op langs Bjergets Sider og nede i Dalen lue- de som i Brand! Paa den ny: Bjergvej, der snoede sig som en Spiral op mod det pran- gende Slot paa Toppen, havde de gjort Holdt paa en Klippeafsats om- trent midtvejs mellem Byen derne- de og Slottet histoppe. Deres egen, nyanskaffede Luksus-Automobil lod de roligt parkore inde under Fjeld- siden og var nu selv vandret hen til Stenbænken, hvorfra der var Ud- sigt over Hollywoods Højder og Dale mod Los Angeles og de grøn- ne Sletter, som fjernt ude strakte sig hen imod Stillehavets Bredder For knapt en Time siden havde úe forladt Atelieret efter Dagens an- strengende Arbejde og skulde nu om lidt være Gæster ved General. direktørens pompøse Aftenfest i Slottet deropp2. De trængte til, selv om det kun var for et Øjeblik , nu mod Solfaldstide at indaande Da- gens første kølige Luftning, efter at Californiens gyldne Sol og Ate- lierets luende Lyshav Dagen igen- nem havde genenmbagt og udmat- tet dam, saa de ikke een. men ilere Gange maatte gispe efter Luft. Nu var Solen omtrent nede, Dog ftenbrisen viftede allerede kelen- de om Kinden. Barhovede, Haand i Haand, stod de og betragtede det pragtfuld: Panorama. Dér bagom- me laa Los Angeles i Aftendisen og det mystisk-maleriske Skær og saa helt skøn og fredelig ud, denne un- derlig« paa nært Hold var en Blanding af Skønhed og Hæslighed, og i hvig Indre Fred og Idyl saa langtfra var eneraadende, Alt dette vidste de to Unge, som stod deroppe paa Hollywood-Hejd:n ege Modsætningernes By. som. pensum cg kigede ud Men nu i Aften aan- dede Byen dernede tilsynela Jen.le. kun Fred og Harmoni. Og derude midt imellem Hollywood og Stille- havskysten laa hele det mægtige Films-Kompleks. d> kolossale Ata- liers. deres Arbejdeplade. hvor de nu begge i flere Uger til Generaldi- rektorens udelte Titfredshed og til Gavn og Glæde lagt al deres Sjæl og Kunnen i Ar- for sig selv havde bejdet foran de snurr:nde Kamera. er. Lykkelige trykkede de hinan- dens Hænder og besteg igen »Selv- ejeren«, forfriskede og lettede i Sin- det. og susede opad mod General- dirskter-Slottet. hvor de for første Gang skulde møde alle Filmens Be- rømtheder og deltage i en af de over hele Amerika berømte Film- »Party's« Deres Ankomst i Modtagelses-Sa. len meldtes af to guldlivréklædte Marskaller, som raabt: Navnene op, idet de førte de Ankomne frem til »Præsentations-Bakken«, en rund, roterende Forhøjning, hvortil et Par fra den gyldne Ind- gangsportal. og over hvilken et Straalebundt af Projektør-Lys spil. lede i ale Regnbuens Farver, saa d? Gæster Trin førte op dér placerede, roterende kunde beskues fra ale Sider og i al Slags Belysning. Efter dene ejendommelige Tivoli- Rundhjuls-Introduktion ogsaa det unge Par ud af >Skærs. ilden« og ned ad den brede Mar- mortrappe til Festsalen, hvor de al. vandreds lerede ankomne Gæster var forsam- let. Hér modtoges de af Gensraldi- rektøren, den for sin store Festar- rangements-Opfindsomhed berømte Vært og Ungkarl, den videre fornødne Præsentation. Og snart var hele Skaren der, alle de store og smaa »Stjærner«, som som nu foretog havde kastet Straaleglans ud over den store, vide Verden, Gengæld var berømte derude og for og som til manges Vedkommende med Rette eller Urette ogsaa berygtede. Dér stod i en fortrolig Klynge den verdensberømte Forfatterinde Eli- nor Glyn, som har sit eget Kontor og Opholdsværelse paa Films-Stu- dio'et for selv at kunne overvaage Indspilningen af de egne, »søde« Romaner sammen med det evigt po- pulære Ægtepar Fairbanke-Pick- ford, hvis Popularitet ikke mindst beror paa, at deres Ægteskab i Mod- sætning til saa mange andre Stjer- ners stadig holder og bestaer Gloria Swanson, hvis Gemyt siges at være mere omflakkende end den lille Mary Pickforde, lancarer sin nyerbvervede franske Baron-Mage, og den unge, skønne Ramon Novar- ro, som endnu er Ungkarl, gaar rundt og inepicerer de straalende Repræsentanter for det svage Køn, Ogsaa den tykke Faity er til Stade, deltog han som i det berygtode Drikkegilde paa Hotellet i San Francisco, hvorved den unge Skue. spillerinde mistede Livet. Og i en Sofa sidder den skønnest2, men og- saa den blegeste af alle, hun, der ikke tror at kunne eksistere uden det forbandede hvide Pulver. Værten synes endnu at vente nog- le Gæsters Ankomst, skønt det alle. rede er langt over den fastsatte Tid for Festens Begyndelse. Da træder en af Marskallerne ind, gaar med Ilskridt hen til Generaldirektør»n og hvisker nogle faa Ord. Værten synes at blegne. klapper i Hænder: ne og taler til Gæsterne. Han for- tæller dem i faa og forsigtige rd. at en ung »Stjerne«. som var ventet til Festen, egen Automobil er paa Vej fra Atelieret i kørt sammen med en anden Vogn Hospitalt. Man gaar til Bords. men Stemnin- og bragt til gen er trykket. Og dog er man snart vant til disse Automobil-Ulykker blangt Filmens Folk. Det forcerede Arbejdstempo indenfor Branchen fører den hensynsløse Kørsel med sig, men Ofrene er mange, Snart har dog den rigelige Tilste- deværelse og Indtagelsen af de i Amerika forbudte Drikkevarer faaet de fleste til at glemme Ulykkestil- fældet. og Festen er paa sit højsste, da Desserten som et straalendt Punktum ovenpaa de otte Retter Mad og lige saa mange Slags Vin bæres ind af tyve nøgne, forgyldte Kvinder, mens Champagnen skæn kes i Glassene. Efter Bordet nem den overdækkede, Kæmpehave, der ligger oplyst ver vandrer man gen japansk ganske smaa elektriske Pærer, son i Tusindvis er anbragt i Grønevære og paa Buske og Træer, saa dz i & fantastisk Skær lyser En Í Møde som St. Hansorme. Man bænker sig paa Skamler og Divaner omkring Kaffebordene i den japanske Pawil- lon paa den anden Side af Haven, i hvilken alt er ægte japansk. Selv de smaa Kvinder, som skænker Kaffon og Likørerne, er henrivende ægte Japaneserinder. Snart efter er man tilbage i Slot. tets Hovedfloj og flokke om de store Spillebord i Riddersalen, hvi Møbler, Gobeliner og Malerier alle er ægte Antikviteter fra Frankrigs ældste Slotte, Dollarssedlerne ryger hen over det grønne Klæde. Tusin- der og atter Tusinder omsættes, Hvad der kommer let gaar let. Og mens de stor: Skarer af eultende Stakler banker Knoerne til Bløde paa Filmens gyldne Porte for blot at faa Lov til at smutte indenfor, ruller Guldet imellem Fingrene paa de faa Lykkelige, som naaede dar- ind. Med eet opskræmmes hele Sel- skabet af vilde Skrig. Man lader Dollarsedlerne skytte sig selv og det tilstødende Gamak, hvorfra Skrigene kommer. Det er den blege Skønne, som faar et ef sine berygtede Kokain-Anfald. — Og atter raser Spillet, mens Vinen iler mod perler i Glassene. Men vort unge Par har set sit Snit til, samtidig med at den Blege bæres ud, at skille sig ud fra det larmende Selskab. Nu rutscher da {Í deres egen Vogn bort fra Slottet ned mod Byen. Men inden de naar derned, standser de igen ved Sten- bænken. De trænger nu mere end før til at frisk Pust, til før en Stund at glemme al Jordelivets Larm og Fest. deta Flitter og Stads og til at fryde sig over den rene Natur, Os i denne Trang til at glemme de jer- diske »Stjerner« og for saa vidt og- saa alt deres eget, staar de atter Haand i Haand under Guds aabne Himmel og finder Glemsel og Fred ved at stirre op mod Nattens Tuein- der af ægte, enkle og uforgængelige Stjerner. (Fortsættes). Givid út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstyrari: M. S. Viðstein. Prentsmidja »Føroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. på í Er tað um dóttir tygara, Ingibjorg, tygum Åsia. annån heim, sum eg ongan gruna hevði tala? Um eg må so spyrja. Og hvør er tå hin heidni vikingur? Tygum fara at fyrigeva mær; hetta kom mær so évart. Tygum kenna so væl sum eg ætlan Sigmunds vid Ingibjørg hann hevur ætlað henni Arngrím Aðalsson og hevur tygara orð, er mær sagt. Åsla. Kg havi ongan nevnt at navni, prestur; men kann vera, at tú gitar rætt. Sigmundur hevur ikki mítt orð fyri nakað; men eg kvíði fyri, at hann fremur ætlan sína umframt tað. Prestur Um eg má gera mær so dælt at spyrja uppaftur: Hver er hin ungi maður, ið hevur fingið játtilsi á Ingibjorg, og hvar í Guds garði er hann? Åsla. Tú fært so at vita tað kortini. — Hann er Hermundur Steingrímsson úr Eysturoy, og hevur verið úti á víkingarferðum; men kann koma aftur hvørja stund. Faðir hanns er í liði Tróndar og væntar hann aftur nú. Prestur. Var hon Hermundi góð, og veit hon hvat henni er ætlað nú? Hvusstt góð hon var Hermundi, veit eg ikki; men at hon man gruna, hvat henni er ætlað av teimum, ið valdið hava, haldi eg. Teir tykjast lítið at geva gætur eftir, hverji ið góð eru ella ikki; teir vilja bert fremja vilja sín og styrkja vald sítt! Prestur. Ingibjorg er so innarliga trúgvandi kristin, at hon lovast neyvan heidnum manni. Ásla (vannvirðisliga). So gølla kennir tú kvinnuhjartað? (Ingibjorg kemur inn frá vinstru og prestur fer út til hogru). Ingibjorg (hog, ljós, tykist at vera kenslurík). Góðan morgum, móður mín. Hava tit talað um trúnarsakir? Ásla, Á, ja, tað var mest um tílíkt! Ingibjorg. Tá var tað illa, at eg ikki kom fyrr, tí einki er mær kærari enn at hoyra prest leggja út skriftina og tala um hin almikla kærleik Krists. Mær tykist tå, at hurðar fara upp til um fyrr. Tá messusongurin ljóðar, berst mær fyri, at eg við einglunum sveimi inn fyri veldisstól Guds og hvorvi í dýrdarríka kærleiksfavni hanns. Ásla. Tað er mær kært, dóttir mín, at tær er so mikið um hesa nýggju trú, tí tað berst mær fyri, at okkum verður frægast úr, um vit royna at halda trúnna sum best. Ingibjorg. Ég dugi ikki at skyna, hvort okkum er best til fíggja; men eg má ganga tær leiðir, har hjartakenslurnar draga meg. Ásla. Hjartakenslan dregur ofta á rangar leiðir, dóttir mín. Vit mega lí eisini geva ans, at vit og skil stýra okkara gerðum. Tær er kunnugt, at vit eru ríkar og hava nógvar ognir um at sita. Nær hava teir gingið okkum, Sigmundur og felagar hanns, og nærri ætla teir at ota seg, um vit ikki fara klókliga fram, verð tí varin um leg (bendur á hásætið) —; tómt stendur hásætið og verjuleysar eru vit, um ikki ein megnarmaður setist aftur á pallin eftir faðir tín.