týsdagur 6. mars 1928síða 2

A Re Je standa uttanfyri Christiansborg til hann varð eingin. Sic transit gloria mundi. 8 (Soleiðis hvorvur øll jarðar må Streymur. Få á i | Torskafiskapur No- regs 1928. Hin vanligi »Ra- port om Fiskeriet« er byrjaður í „Fiskets Gang“ fyri 8. februar ; og er ætlan okkara at flyta ;. høvudstrslitid fram her í blað- 2 num. Sum vituligt er, hevur tann fiskamongd, sum Norðmenn fáa og virka til klippfisk ávirkan á marknaðin og verður harvið viðvirkandi til ásetan av tí prísi, okkara fiskimenn fáa fyri teirra fisk. 4. februar fingið falt 1 millién 753 túsund. Harav upphongt 644,000 og saltað 681,000 stk. Til metan við farin ár kunnu p fylgjandi tøl nytast: KF * 1927.... 21, millión. 1926.... 2 på 194, % — 1922.... í 1921.... Ii 11. februar fingið íalt ca. bú 2,5 milliónir, harav upphongt 793,000 og saltað 1,168,000 stk. Um somu tíð undanfarin ár: 1927 3, mill, ialt harav saltað, 2, mill. 1908 3; — — — — i, — 125 2) — — —. — 1 — 1924 1, — — 0 — 1923 24 — — — så 1, - 192 4 — — — — 6 — 1921 20 — - å — OL, - 1920 2, — — — — Os 18. februar tilsams er fingnar ca. 4,6 milliónir, harav eru salt- aðar ca, 2,5 milliónir. Undanfarnu år var um somu tíð: veiðan 1927 6, mill., ialt harav saltað, 3,7 mill. 1926 5, — — — — 4 — 1924 2, — 1, 1923 39 — - - — 1, 1922 3, É . 14 - 1921 4, — 1,5 - 1920 24 — — - li — Prísirnir eru vid Lofoten 10— 14 oyr. kg fyri sløgdan torsk. Torskafiskiskapur Íslands 1928. fir upp- gávum fiskifelagsins er til 18. februar í ár fingið væl meira av fiski enn um sama mundið undanfarnu ár: toknad í skippundum á 100 kg er veiðan í ár 4412, í 1927 2984 og í 1920 3129. Marknaðar útlítið. Fyri nýggjan klippfisk er enn sum áður vón um góðan prís. Frá Bilbao sumstødugt er okkara besti marknaður frættist, at nr. 1 fiskur 24—28 stertar gongur fyri 80 pesetas pr. kvintal har. Tað ræður tí um at koma tíðliga á marknaðin við nýturr- um fiski, men her er tíverri so so nær sum eingin saltfiskur av * teirri stodd. Turkingarhús. Eitt sum mest ræður um hjá okk- um er, at fleiri góð turkingar- hús koma á stovn. Tey, sum her eru, so nær sum tvey, eru oll ov gamaldags. Menn sum ganga á odda í okkara fiskahandli arbeiða nú ídnir fyri at fáa inniturkaðan fisk at ganga fyri sama prís sum A 3 Fe útiturkaðan og at tað kemur at eydnast um turkihúsini verða góð, er óivað. Nú fer brátt statsstudningur at fáast til turk- ingarhús, so nú er stundin at fiskimenn og smærri keypmenn taka seg saman um at stovna nýggj turkiugarhús. Island Danmark. Íslands Telegrambureau med- deler: Fhv. Minister Eggerz' Forbunds- Interpellation om Lovens Opsigelse var fremlagt til Besvarelse i Altingets nedre Afdeling. I sit Svar redegjorde Første- minister Thorhallsson for Rege- ringens og Bondepartiets Stilling. Der var fuld Enstemmighed i Forbunds-Lovens artiet for Opsigelse i 1943. Han udtalte videre, at Regeringen var rede til at undersøge eller lade un- om de dersøge Spørgsmaalet udenrigske Anliggenders frem- tidige Ordning. Den afgaaende Erhvervsmini- ster Gudmundsson redegjorde for de Konservatives Stilling, der var i nær Overensstemmelse med Førsteministerens Udtalelse. Socialdemokraternes Ordfører, Héðinn Valdimarsson, ha:vede, at ved Forbunds-Lovens frem- Ophævelse burde Kongefælles- skabet mellem Island og Dan- mark ogsaa ophæves. Han op- fordrede de andre Partier til at tage definitiv Stilling hertil. Ísland synes altsaa for Frem- tiden at ville klare sine egne Anliggender, hvad Landet for- øvrigt da ogsaa har gjort hidtil. — Medlem af det dansk-is- landske Nævn Professor E. Arup har i Anledning af Altingsdebat- Opsigelse af For- ten om en bundsloven med Danmark til »Pol.« overraskende er i, at Islænderne udtalt, at der slet intet ønsker Forholdene ordnede paa et andet Grundlag, i Traktatform. Professor Knud Berlin har til »Pol.« udtalt, at det drejer sig om en indrepolitisk Taktik, hvor den ene ikke vilde staa tilbage for den anden. At Islænderne vilde opsige Forbundsloven 1940, har han altid havde ikke ventet, at de vilde tage Stilling til Sagen allerede nu. tænkt, men han Ur Føroyum. re — Tórshavn. Thorshavns Byraad. Onsdag den 29. Februar kl. 9 afholdt Byraadet extraordinært Mode. Fremmødte var 8 Med- lemmer. Mitens var fraværende. 1. Sag paa Dagsordenen var Approbation af de paa Auktio- nen den 25. givne Bud paa Fisketørringspladserne i Aale- kær, samt de Kommunen til- hørende Trøer. Der begyndtes med Fisketorringspladserne í Aalekær. Formanden oplyste, at de sam- lede Bud paa Aalekær gav en aarlig Leje af Kr. 985,00, hvilket var ca. Kr. 100,00 mere, end det man sidst havde faaet for samme Areale. Joensen beklagede, at der ikke var forsøgt at udbyde Arealet | samlet, da han gik ud fra som givet, at en Lejer bedre vilde være i Stand til at faa noget Udbytte af det lejede Areal, da Arealet var af en saadan Beskat- fenhed, at den ene Lejer i mange Tilfælde vilde blive af- hængig af den anden, og grun- det paa forskellige Ulæmper som det vil have, at der er flere om samme Stykke, vilde sikkert een Lejer byde mere for Aale- kær, end de nu opnaaede 985 Kroner. Formanden sluttede sig hertil, hvorefter det sattes under Af- stemning om ikke at approbere de paa Aalekær indgivne Bud og beramme ny Auktion afholdt, Det vedtoges med 5 Stemmer: Formanden, Evensen, Heinesen, Arge og Joensen. (Afstemningen tyder paa, at Hensigten er sole- klar. Red.). Derefter vedtoges det at ap- probere de paa Trøerne ind- komne højeste Bud. 2. Sag var Opkørselen fra Havneanlægget. Byraadet har for nogen Tid siden vedtaget at lade Opkørselen fra Havnen foregaa gennem Kopargøtu, som derfor vil være at istandsætte og regulere. Der havde været ført Forhandlinger med Vand- hygningsvæsenets — herværende Repræsentant i samme Anled- ning, men saavidt man har kunnet danne sig en Mening efter forskellige, paa Byraads- møderne faldne Udtalelser, havde Byraadet ikke de bedste For- haabninger om Opnaaelse af et godt Resultat. Resultatet af For- handlingerne foreligger nu i en Svarskrivelse fra Ministeriet, sendt gennem Færø Amt. Svar- skrivelsen er et: Enten — Eller, i den Grad, at det maa opfattes som et Ultimatum til Thors- havns Byraad. I Byraadet vakte denne Skrivelse udelt Harme, og enkelte Byraadsmedlemmer udtalte sig endda om, at man snart var naaet saa vidt med Forhandlinger med Ministeriet, at Byraadet bør dimissionære og give Borgerne Ordet i Til- fælde af, at Byraadet ikke kunde komme udenom dette Forlan- gende af Ministeriet. FÆRØ AMT Thorshavn, d. 27.—2.—28. Ministeriet for offentlige Arbejder har under 21. d. M. tilskrevet mig saaledes: »Fra Vandbygningsdirektøren har man modtaget Indberetning om, at Thorshavns Byraad ikke har taget Stilling til Spørgsmaalet om at stille til Raadighed de Arealer, som vil udkræves til en Vejforbindelse til Havnen i Thorshavn fra Østre Vaag over de Grunde, igennem Byen hvorpaa C. C. Johannesens Butik og Hotel Djurhuus er beliggende, ad Elvevejen og derfra til Vestre Vaag, jfr. nærmere Skrivelse herfra af 29. Juni f. Á, at Raadet paany har rejst Spørgsmaalet om Stedet for Vejforbindelsen gennem tværs men Byen at faa anlagt en Vej over Tinganæs gennem den gamle Kirkegaard, hvilket vil udkræve en Gennemsprængning af det dervæ- rende Klippeparti. I denne Anledning skal man med Bemærkning, at der til Vejanlæg ikke fra Statens Side vil kunne for- ventes ydet større Bidrag end for- udsat i den foreliggende Bevilling, med et ved hvilken der er regnet Udgiftsbeløb, som vilde svare til Anlægget af den førommeldte Vej- forbindelse gennem Byen, tjenstlig anmode Hr. Amtmanden om at ville gøre Byraadet bekendt med, at An- lægget af den omtalte Vej over Tinganæs vil medføre en Merudgift paa ca. 20 a 30,000 Kr, eftersom Vejens Bredde skal være 5 eller 6 m, og at den derfor kun vil kunne gennemføres, saafremt Byraadet vil udrede hele denne Merudgift. By- raadets Opmærksomhed bedes der- hos henledet paa, at de Forbedringer af Færdselsforholdeue i Kopargøta, som i Tilfælde af, at Vejforbindelsen mellem Østre og Vestre Vaag ikke føres gennem Byen, eventuelt maatte vise sig ønskelig, ganske maatte be- kostes af Byraadet. Med Hensyn til Anlægget af en Vej over Tinganæs har Vandbygningsdirektøren iøvrigt udtalt, at det maatte anses for at være en naturlig Forudsætning, at Byraadet istandsætter paa tilfreds- stillende Maade Effersøes Bro. Man udbeder sig herefter sna- rest belejligst en Udtalelse fra Byraadet om, hvorvidt samme vil stille de til det oftenævnte Vejanlæg gennem Byen fornødne Arealer — der er vist med grønt foran citerede herfra af 29. Juni f. A. Raadighed eller paa den med den Skrivelse fulgte Plan — til forpligte sig til at udrede de oven- for angivne Merudgifter ved Gen- nemførelse af en Vej tværs over Tinganæs, samt hvorledes Byraadets Stilling maatte være med Hensyn til Udgifterne ved Istandsættelsen af Effersøes Bro«, Hvilket herved hagelig Efterretning, idet man imø- meddeles til be- deser en Udtalelse fra det ærede Byraad om Sagen, (sign.) Olrik. Torshavns Byraad. Debess: Denne Skrivelse slut- ter med den samme Sætning, som Skrivelser fra den Kant altid gør: »Dette til behagelig Efterretning.< Behageligheden er meget vanskelig til at finde i en saadan Skrivelse, men den skal naturligvis slutte paa den Maade. Jeg vil hverken være med til Expropriation eller Gennem- sprængning. Og jeg vil begrunde mit Standpunkt med, at da Havneanlægget i Henhold til den ringe Nytte, det endnu viser sig at kunne gøre, maa betragtes som Begyndelsen til Anlæg af Havn ved Thorshavn, er det unødvendigt at ofre store Sum- mer paa at erhverve Arealer for en henne i Fremtiden liggende Mulighed for en Stortrafik til og fra Havnen. Jeg vil derfor fast- holde, at Kopargøta regulæres og Opkørselen foregaar der, hvorimod Nedkørselen — med tomme Vogne, desverre »tomme«, da vi ikke exporterer saameget, at det vil vanskeliggøre Trafik- ken — kan foregaa gennem Bringsnagøtu, eller Omvejen, nemlig ad den ved Østsiden af Havneanlægget projekterede Vej. Ligesom Havneanlægget er en Begyndelse paa Havneanlæg, vil Opkørselen gennem Kopargøtu være en Begyndelse til Opkørsel fra Havnen. Hvis Havnen bliver Kommunalhavn, vil vi være i Stand til at regulære Trafikken. Joensen: Den foreliggende Skrivelse fra Ministeriet tiltaler mig ikke. Jeg har Indtryk af, at Vandbygningsvæsenets Bereg- ning: 20—30 Tusind, er altfor løs; man maa da kunne beregne et Arbejde lidt nærmere end en Trediedels Forskel paa mest og mindst. Det ser nærmest ud, som Beregningen kun maa op- fattes at være efter Skøn. Ved- rørende Kajanlægget, da mener jeg, at naar først Skibe er be- gyndt at lægge til, saa vil det nok vise sig, at Kajen er bruge- lig. Hvad denne Forhandling resulterer i, er vanskeligt endnu at sige, men jeg ønsker for By- raadet og Borgerne, at vi kom- mer til et saa godt Resultat som muligt. Debess: Saafremt Udvalget, som kommer til at have med denne Sag at gøre, fremkommer med et Forslag, der gaar i nogen af de i Skrivelsen foreskrevne Retninger, saa vil jeg stemme imod og selv fremsætte Forslag. Arge havde altid næret God- hed til Havnesagen, men nu havde han snart faaet Væmmelse for den. Detser ud, som om man fra Vandbygningsvæsenets Side har ført os i Uføre, og nu oven- ikøbet formeligt kommanderer os, vi skal enten den eller den Vej. Denne Optræden fra Mini- steriets Side var for ham ube- gribelig, ja helt ufattelig, og mente, at nu havde man snart faaet nok af alt det Sludder. En saadan Behandling af Byraadet var nærmest haarrejsende. Debess: Hvorfor skal Mini- steriet forlange af os, at enten skal vi bruge 30,000 eller 70,000 Kroner? I Tilfælde af at Mini- steriet ikke, efter endnu en For- handling, vil være imødekom- mende overfor Byraadet, saa ser jeg som det eneste, vi kan gøre her i Byraadet, at demissionære og lade Borgerne faa Ordet. Evensen tilsluttede sig Arges Udtafelser, at man snart faar Væmmelse ved at behandle denne Sag. Clementsen beklagede, at man nu byggede Kørevejen fra Kaj- anlægget helt inde paa Land, i Stedet for langs Stranden. Hvis Vejen laa langs med Stranden, var der ikke noget til Hinder for, at vore smaa Fiskerskibe paa mange Steder vilde kunne lægge til, hvad der nu er umu- liggjort. Vedrørende Ministeriets Skri- velse udtalte han, at han hver- ken gik med til Expropriation eller Gennemsprængning. Joensen gjorde Clementsen opmærksom paa, at den sted- fundne Ændring i Bygning af Kørevejen var en Følge af »Ned- skæringen«, og de Midler, der var i Behold efter denne Om- gang, var for smaa til at bygge Kørevejen, saaledes som det oprindeligt var Meningen. Debess foreslog, at man nu paabegyndte Reguleringen af Kopargøtu, da det nu var af- gjort, at Staten ikke deltog med Udgifterne. Formanden henledte Udvalgets Opmærksomhed herpaa. Sagen sendtes til Kasse- og Regnskabsudvalget. Da ct Flertal af Byraadet: Debess, Arge, Clementsen, Even- sen og Poulsen tog afgjort Stil- ling imod Ministeriets Skrivelse, er det paa Forhaand givet, at Byraadet og Ministeriet her vil komme til at kollidere. Eykating um bankmålid. Sunnudagin 4. mars var al- mennur fundur hildin i av- haldshúsinum í Havn um bank- mål. Ziska, keypmadur, legdi fyri og talaði um skilið um hetta mundi niðri í Danmørk, við- víkjandi Landmannsbankanum, og helt fram at Foroyingar átti at nýta tey líkindi, sum nú vóru til at fáa ein banka sum Løg- tingið átti og stjórnaði. - Um Landmannsbankin »likvideradi«, so vildi tað koma øllum Før- oyingum illa vid, ti hann átti mest allar aktiurnar í hesum banka, sum vit hava í Foroyum. Vit mega ti royna tað, ið gerast kann fyri at faa Løgtinginum fatur í ti foroyska bankanum. Síðani kunngjørdi hann eina »resolutiøn«, sum hann ætlaði fundinum at samtykkja. Hann heyði boðið ollum tingmonnum her um Havnina og blaðstýrar- um til fundar, fyri at teir her kundi framseta sína hugsan hesum máli viðvíkjandi. Johs, O. Joensen tyktist at hesin spurningur var so stórur, at tað íkki var gott at taka stóðu til hann við tað sama.