týsdagur 13. mars 1928síða 1

RA . fólkinum FRÆLSI FØROYA SOCIALDEMOKRAT 20 oyr. á 3. Nr. 11. AÐ RIKJUR OG BRAKAR T í ti sterka vinstraflokk- inum á danska ríkisdegi. Longur tíðin líðir koma fleiri og fleiri vitnisburðir fram, sum bera prógv um at hitt danska fólki ikki leingi afturat vil hava bindindi við hesum stýrislag, sum vinstra- flokkurin — og Andr. Sámalsson og Effersøe, og høgra hava fyri. Eitt vinstrablad »Aarhus Amts- tidende« noyddist fyri stuttum at hysa einari heldur hvassliga grein um hetta núsitandi ríkis- skrivað av stýri. Greinin var einum gomlum haldara av blaðn- um, so ikki var gott at gera við — hon mátti koma í blaðið. Hann skrivar, at einki ríkis- stýrið er væl av landbúnaðar- heilsað við storri og ljósari vónum og áliti, enn Mad- hetta skjótt tvær sen-Mygdals. Nå hevur ríkisstýri sitid í ríkisdagssetur. Og hvat er úr- slitið? Og so sigur maðurin frá, at i sínu heimbygd eru 8 garðar, »hvoraf de 7 er overprioritere- de, medens den ottendes Besid- Men eneste, der har der er meget velhavende. han er den faaet Skattelettelse, de andre har ikke blot faaet nye Byrder, f. Eks. ved Aager- renter fra Skatters For- faldsdag til Betalingen«. At Lamperøg, men deres endanum sipar hann heldur harðliga til ríkisstýrið: »Jeg tror derfor, at det er paa Tide, at vi menige Ven- strevælgere minder vore Rigs- dagsmænd om, naar vi en enkelt Gang kan faa dem í Tale í vore Vælgerforeninger, at nu er det snart paa Tide, at Løfterne indfries, ellers har vi ingen Brug for dem og vælger os andre, der vil virke for vore berettige Krav og ikke nøjes med at give os gode Raad og store Løfter«. Hetta er rein orå fyri arnar, og ikki er at ivast i at tað skilið ella kanska rættari óskilið, er valdandi í Danmørk, um stund peng- sum um hetta mundi vil hevna seg. Eyðsæð er, at soleidis verður, ti um arbeiðs- og smáfólkið í Danmørk ikki vinnur nakrar sømdir (tað var heldur ikki hesum vinstrastyrinum, so hevdi tó landbúnaðarstandurin væntað enn tær ið væntandi) undir sær aðrar somdur vunnar eru, tað prógvar greinin í >Aarhus Amtstidendec. Hitt foroyska vinstrablaðið »Amtstidende for Færøerne« roynir eftir førimuni at kåva útyvir hesa lemjing, sum vinstra- flokkurin nú er úti fyri, við at at vísa á mangt annað, kann fáa lesararnar til at trúgva at hin sterka vinstraborgin er væl vard. Men tekin eru oll til, at vinstraflokkurin í Danmork, sum sambandið bæði á ein og best sum Lýsingaprísur fy ri petitreglu: og 4. síðu. avslåttur 30 oyr. å forsiduni, Vid størri lysingum fæst i prisinum. JAVNADUR Tirsdag hin 18 mars 1928, annan hátt hevur styðjað nú í meiri enn 20 ár, man fara at fáa somu lagnu sum sambandið sjálvt: tað verður sett heilt út av spælinum. Vinstra situr við stýrinum í Danmørk í kraft av ti styðju, sum teir »konservativu« vilja geva tað til dags verið at hildið hetta teimum. Torfort hevur samarbeið gangandi og mangan hava teir konservativu noyðst at gingið frá sinum egnu hug- sjónum fyri at »redda« vinstra- stýrið, og tað er eftir tí sum ætlast kann, bert ein tidarspurningur, nær teir geva upp fyri »bad job«. T6 eru hesir bådir flokkar samdir i einum, og tad er at knæboyggja arbeidaraflokkin. Tað prógvast best eftir ti sum hevur verið hildið fram á fundi, har hin konservativi »førarin« Christmas-Møller, fram uppskot til eitt nytt punkt hevur borið í felagsskráini: >At al politisk Kamp í dette Land, bor fores mod Socialismen«. »Dette kan kun ske gennem en Venstre- Konservativ Blokd. Her slapp tað út. Afturhaldsflokkarnir brýggja seg sektin um hvort nakað verð- ur gjørt ella ikki, bert teir kunnu verða mentir til at halda arbeiðaraflokkin burtur, og helst rudda hann út. Nakað so ósmæðið er aldri sagt av limun av ti danska parlamentinum, sjálvt um vit altid hava vita at afturhaldið arbeiðandi sum longst vildi forða tí fólkinum í síni sigursgongd áfram. Í hesum »kultur«-arbeidi verða afturhaldsmenninir styðjaðir av okkara ríkisdagsmonnum. Tað brakar í vinstraflokkinum og tað sær út til brot millum teir og arvafiindan høgra, men um somu tíð, so verður rópt út um landi, sjålvt um ikki ber til måtar, vid semjuni i mangar so eiga høgra og vinstra at »fælles hart strid móti javnadarmonnum. halda Front«, og føra Tad man fara at verða hart hoyggj at draga, ti til tess er Javnadarrørslan ov væl botnfest í Danmørk. Og vinstra har og sambandið her eru í stórari afturgongd — og vinnir aldri sín megnarsess aftir, hvorki har ella her. - Neistar. — Ímóti henni. Maðurin hevði verið í kirkju; heyði har fingið sær ein blund og kemur nú heim. Konan: Um hvat talaði prestur? Madurin: Hm, hm — um synd- ina. Konan; Hvat segði hann um hana? Maðurin: Hm, hm, — hann var — Var — hm — var ímóti henni, BRÓÐURSKAPUR " Kostar kr. 1, 50 fjórðingsárið | Í andmandsbankoen Feroya Banki. Konsul Dethlef Thomsens Brev til Folketingets Landmandsbank-Udvalg. Konsul Dethlef Thomsen har den 26. Februar d. A. tilsendt Folketinget saalydende Skrivelse; Til Folketingets Landmandsbank-Udvalg. Herved tillader jeg mig ær- bødigst at henlede det Udvalgs Opmærksomhed paa en Sag, der ganske vist er af ringe Betydning for Landmandsban- ken selv og Statens pekuniære Interesser i Banken, men af stor samfundsøkonomisk Betydning for Færøerne og derigennem af ærede politisk Betydning for hele Danmark. Sagen drejer sig om Aktie- kapitalen i Færøernes eneste Bank, »Føroya Banki«. Denne Aktiekapital andrager kun 300.000 Kr., og saa godt som hele Aktie- tilhører massen Landmands- banken. Naar der skal træffes endelige Dispositioner over de Værdier, der tilhører Landmandsbanken, bør der skabes Sikkerhed for, at disse Aktier i Færøernes eneste Bank bliver placerede paa en betryggende Maade. Banken har faktisk Monopol paa Pengehandel og Kreditgiv- ning paa Færøerne, og saaledes Haands- og Halsret over Erhver- vene. Hvis Aktiekapitalen bliver købt af en fremmed Spekulant, der kun har Interesse af at tjene et godt Udbytte, vil det færøske Næringsliv blive ukontrollabel Vilkaarlighed, som kan blive til stor Skade for den færøske Samfundsøkonomi. Om Føroya Bankis Virksom- hed tillader jeg mig at anføre prisgivet en følgende: I de første Aar havde Banken ondt nok ved at for- rente sine Midler. Den blev ledet efter de bedste traditionelle Principper. De færøske Erhverv, specielt Fiskeriet, blev anset for ikke at yde tilstrækkelig bank- mæssig Sikkerhed, derfor blev de Sparekassemidler, som Færin- gerne betroede Banken, anbragte i solide danske Papirer, især Kreditforeningsobligationer. Men intet er sikkert i denne Verden. Det viste sig desværre, at Kre- ditforeningsobligationerne faldt til en Kurs af under */, Papir- krone, altsaa under '/; Guld- krone. De Sparekassemidler, Færingerne har anbragt i Før« oya Banki, andrager ca. 2 Mill. Kroner. Det havde maaske været bedre, om disse færøske Spare- kassemidler ikke var blevet suget ud af de færøske Erhverv. Den gamle færøske Skik at benytte Købmanden og Fiskerederen som Sparekasse og tillade ham at bruge disse Sparemidler til Indkøb, Vedligeholdelse og Drifts- kapital for Fiskeskibe er maaske videnskabelig set ganske for- kastelig, men samfundsøkono- misk set alligevel det sundeste for det færøske Erhverv. som Nu søger Banken at forene Teori med Praksis. De færøske Sparekassemidler anbringes lov- formeligt i solide danske Papi- rer, og disse deponeres i Land- mandsbanken, som til Gengæld yder Føroya Banki en Kasse- kredit, der igen udlaanes under Former paa Omvej saakaldte friere Færøerne. Hvis denne maaske ikke fuldt ud er í Over- ensstemmelse med danske Spare- maa der virkelig laves Sparekasseregler for Færøerne, ellers færøske Erhverv helt til Grunde — eller Færingerne trækker deres Sparemidler ud af Banken og bruger dem først og frem- mest til direkte Støtte for de Foretagender, som er den forste Betingelse for, at Færingerne overhovedet kan leve paa Fær- øerne. Om Bankens Drift skal jeg ikke udtale nogen Kri- tik. Der skumle undertiden over, at Banken Udbytte til sine danske nærer og vogter sig for Risiko, øske Erhverv fører en kasseregler, særlige gaar de daglige giver et godt Aktio- enhver samtidig med at de fær- hensyg- nende Tilværelse og selv har maattet bære alle Tabene ved Svingningerne i den danske Kro- nes Værdi, uden at være Skyld deri og uden at deltage i Go- derne ved Inflationen. Bank- mæssig set bliver Banken sik- kert udmærket administreret. Naar der nu skal træffes Dis- positioner over Anbringelsen af disse 300.000 Kr. Aktier i Før- oya Banki, forekommer det mig, at Færingerne har et berettiget Krav paa selv at maatte købe Aktier til Pari Kurs. Ban- Virkemidler bestaar jo Færingernes Spa- disse kens hovedsagelig remidler, ca. 2 Mill, Aktierne nu har en højere paalydende, dette hovedsagelig Ad- ministrationen af de færøske Sparepenge samt hele Bankens Monopolstilling. Fordele bør ikke ude- lukkende komme Aktionærerne til gode. Føroya Banki har selv- Kroner, og hvis Værdi end den skyldes Disse følgelig hidtil været drevet ho- vedsagelig med Aktionærernes Interesser for Øje. Færingerne har ydet deres rigelige Tribut til Aktionærernes Fortjenestei Form af Dividende, Reservefond etc., og de bør ikke nu yderligere betale en Ekstrapræmie for Re- sultaterne af deres Ydelser. Færingernes Folketingsmand skal have udtalt, at Færingerne ikke har Raad til at købe disse 300.000 Kr. i Aktier. Dette turde dog være en Fejltagelse. Færingerne har som sagt ca. 2 Mill. Kroner indestaaende som Sparekassemidler i Føroya Banki og desuden ca. 5 Mill. Kroner i Færø Amts Sparekasse, Færin- gerne behøver derfor kun at Porto. verður bilagt á posthúsinum, brævsavn: irstoðum og „skrivstovuni. Telf. Blaðið | aq 143. te INN ENHED) 23 MUNUM 3 Mm 8 Tandlæge BREND 8 = træffes 11—5. Telf. 114. = nm 23 INNNANKKNONN 23 HINN 53 unun opsige ca. 5 pCt. af disse Spare- midler for at have rigelig Dæk- ning til Indkøb af de 300.000 Kr. Aktier i Føroya Banki. Jeg er dog ganske klar over, at det vil medføre visse Ulem- per, selv om der kun bliver opsagt 5 pCt. af Sparekasse- midlerne. Og hvis Færingerne pludselig fandt paa at opsige alle deres Sparepenge i Føroya Janki, vilde Aktierne formentlig ganske værdiløse, men vilde de Virksomheder, der er afhængige af Banken, blive vanskeligt stillede. Men Færingerne har altsaa ca. blive samtidig 7 Mill. Kroner staaende paa Sparekassevilkaar som hurtigt kan opsiges, og det vil derfor være en let Sag for dem at frigøre 300.000 Kr. til Indkøb af Føroya Bankis Aktier. Færin- gerne har derfor et berettiget Krav paa at blive hørt i denne Sag, og at faa Lejlighed til at købe Aktierne, hvis de vil. Færingerne har hidtil paa en beundringsværdig Maade selv maattet klare Financieringen af deres Erhverv gennem de sidste Aars frygtelige Kriser, og de vil sikkert sætte megen Pris paa selv at faa Lov til at raade over deres egen Bank. Det er jo ogsaa ganske urime- ligt, at et fremmed Aktieselskab have Lov til at monopo- lisere Ledelsen af de færøske Erhvervs Økonomi, blot ved at stille 300.000 Kr. til Disposition som Aktiekapital. En anden Sag vilde det være, hvis der virkelig kunde tilføres Færingerne den Bankkapital, som deres Erhverv tiltrænger og med Lethed kan forrente, og som de derfor sam- fundsøkonomisk set synes at have Krav paa. Der er saa mange særlige Forhold, der gør sig gældende ved Udnyttelsen af Erhvervene og det vil derfor altid være vanskeligt for Autoriteter udenfor Færøerne at admini- strere praktiske færøske Virk- somheder. En vis Selvstændig hed paa private, økonomiske Omraader kan jo heller ikke betragtes som noget revolutio« nært Forlangende. Det vilde være meget ønske- ligt, om der, samtidig med at der skaffes ny Kapital til Land- mandsbanken, ogsaa kunde skaf- fes nogen Driftskapital til de færøske Erhverv. Det er jo hovedsagelig denne Kapitalnød i Forbindelse med mangelfuld Forstaaelse af Erhvervenes Ud- viklingsmuligheder, der skaber Misstemning paa Færøerne mod den danske Administration. Færø Amts Sparekasse benyt- ter hovedsagelig sine Indskuds- midler, ca. 5 Mill. Kr. færøske Sparepenge, til Laan i fast Ejen- dom. Der findes nemlig ingen Afdelinger af de danske Kredit- ogsaa skal deroppe, foreninger paa Færøerne, heller ikke har Kongeriget Danmarks Hypotekbank udstrakt sin Virk