týsdagur 13. mars 1928síða 4

i dl Í (4 Lýsing. Tað loysur seg at turka torsk- arhøvd (við toknum í) og ryggir og turran seið at selja mær, og afturfyri lati eg pengarnar Í hondina. Ur grannabygdum kann eg eisini keypa høvd, ryggir og seið í bleytum standi og føra higar at turka. H. A. Hansen, Leirvík. Arbeiðsmonnum - eplir á loyvist at seta niður minari trød »uppi á hålsi«. Omakurin er bert at saksa og toða. J. Danielsen. Ferskt kjøt fæst hjå J. Lambaa. Telefon 89. Skiparar verða mintir á, at teir ikki mega taka mann umborð til fiskiskap, sum ikkiantin kann prógva får at veralimurav Føroya Fiskimanna- felag, ella hevur årskort fyri 1928 sum felagi í Føroya skipara- og navigatørfelag Um teir ikki halda hesar treytir falla teir í bót 6 kr. fyri hvønn mann bæði til Fiskimannafelagið og til Skiparafelagið, Eingin kann prógva at vera limur av skiparafelagnum, uttan hann hevur felagskort fyri 1928. Nevndin. Skiparalgnin er í 1928 10%, sum vanligt. Eingin limur av Føroya skipara- og navigaterfelag má fara fyri minni. Nevnd skiparafelagsins. Fiskimenn verða mintir á, at eingin limur av F F må fara við skipara, sum ikki hevur árskort fyri 1928 sum progv fyri at hann er limur av Føroya skipara og navigaterfelag, ei heldur má hann fara við skipi, har sum ikki oll manningin kann prógva at vera antin Í F F ella í skiparafelagnum, ger felagslimur móti hesum er hann fallin fyri $ 13 Í felagslóðini. Nevndin. om Skrubbifon ,,R. A.“ renser alt. Bomuldslærred 56 Øre til Lagen o. 1. udsælges pr. Meter.......... a Skjorter, svære, 230 Øre, — Hørlærreds Duge, 6 Personer, 325 8. Sækkelageret — Sct. Annæ Plads 10 — København K. Kærlighed og Film. Af en Filmsskuespiller. Filmsbyens Spillehule. (Fortsat) vor er her dog modbydeligtt H — var hendes første Ord til den unge, epanskfødte Filmsskuespiller, som havde ledsa- get hende hen til den meksikanske Restaurant eller The Huset, som det kaldtes, ude i Meksikanerkvarteret paa Los Angeles' gamle Hovedgade, hvor Husene bar Præg af Ælde og Forfald, og deres og Gadens hs2le Tilstand vidnede om Befolkningene mangelfulde Renlighedssans, Der hang store og tætte Røgskyer af daarlig Tobak oppe under det smud- sige Bræddeloft der inde i Restau- ranten, og paa Bordene uden Duge og hen over Gulvet flød det med Cigarstumper, Tyggegummi-Klum- per og Vinslatter. Modbydeligt var der. Men Gæsterne — og de var mange — befandt sig øjensynligt vel, De flestes Klædedragt, Hudfarve og Sprog fortalte tydeligt om, at de som Meksikanere havde baade Spa- ni:re og Indianere til Stamfædre Humøret var højt, og Støjen og den højrystede Tale vidnede tilstrække. ligt om, at det, der udskænkedes i de store Thekcpper i €aa rigelig Tilmaaling, at det under den kraf. tige Pokuleren flød ud over baade Borde og Gulv. var en af de i For- budslandet Amerika forbudte. stær. ke Drikke, kalifornisk Rødvin med et kraftigt Stænk Moonshine-Whi- sky i. »Vi sætter os derovre i Krogen ved det eneste ledige Bord« — hviskede den unge, smukke Spanier til hend: »Tho«, den eneste Drik, der serveredes der De tog Plade, bestilte to inde, og det officielle Navn paa den forbudte Vædske, »Bliv roligt sid. »nde her, mene jeg taler m>d Vær. ten, som jeg kender i Forvejen«, fortsatte hendes spanske Kollega og gik hen imod Buffetten. Saa sad hun alene tilbage mellem alle de frammede og støjende Men- nesker i Omgivelser, der var hende lige saa nye som modbydelige, Hun følte sig syg og en Besvimelse nær, Tankerne for gennem hendes Lliils forpinte Ilj»rne. og Hjertet hamre- Nu kom yderligere til. at Røgen og den daar- de i det ængstelige Bryet, lige Luft i det overfyldte Lokaie generede baade Aandedræt og Syn, saa det svimlede for hende, og ál Ting syntes at svømme som i Taa- g2. Og dog blev hendes syge og trætte Tanker ved med at kredse om alt det, som var hændet i det sidste Par Døgn. Han. den elskede Mage og letsin. dige Ødeland, havde pludselig — ef. ter at de pragtfulde Filmsoptagel- ser fra Sierra Nevada Bjergene med ham som Helt og Hestebetvinger var rullet over Lærredet i Grau- Teater-Tempel manns ægyptiske under det kræsne og sensationsfor- vænte Publikums fanatiske Bifald — modtaget et kolossalt Engago- mentstilbud fra et andet Firma ond det, ved hvilket han hidtil filmede som sin egen Hustrus Partner. Hun var selv — egentlig mod sin Vilje, fordi hun helst vilde beholde ham Í sin Nærhed altid — gaaet i Forbøn for ham hos sin egen Direktør, saa Tilbudet var for Kontrakten blev skrevet under og der udbetalt2s Underskriften denne læte ham, stort og fristende, ham straks ved 100,000 Dollars >paa Haandenc. Saa havde de fejret den glædelige Begivenhed ved en Middag i Hjem- met med et Par Kolleger og Venner. Men Dagen efter var han kørt ud for, som han sagde, »at trække frisk Luft« oven paa Festen og for at samle Kræfter til det nye Engagc. ment, som skulde tiltrædes i Løbet af en Uge, Hun var selv taget paa Arbejde til Atelieret, mens han rul- lede bort i den kostbare, nye Ra- cer, der netop var anskaffet Dagen i Forvejen. Siden havde hun hverken set eller hørt det fjerneste til ham — og nu var der gaaet to Døgn og en Nat siden hans Bortkørsel. Var der sket ham en Ulykke i den nye Vægn? Havde han været Genstand for Overfald? Hvorfor telefonerede han ikke til hende? Hun jog af Sted til Atelieret for at tale med General- direktøren og for sammen med den- | Be at paakalde Politiete Assistance, Han var ikke kommet endnu. Saa betroede hun sig til den nye Part. ner, en ung, smuk Filmékuespiller af spansk Afstamning, Og han sat- te sig straks i telefonisk Forbindelse med Politiets Hovedkvarter. Nej, dér vidstes intet Tilfældigvis var der i de sidste Par Døgn hverken meldt alvorlige Ulykker eller For- brydelser, Saa havde den unge Spanier udfrittet hende om Mun- dens Vaner og Tilbejeligheder. »g da han erfarede, at Spillelidenska- ben spillede en Rolle i hendes Ma- ges Sjæleliv, var Slagplanen hurt'gt lagt, Í sin egen Automobi. korte han sin hjerteangste kvindelige Kol. lega rundt i Byen for at inep'core de Steder, hvor han vidste, at Fil. mens Spillefugle plejede at hoide' til. Efter forgæves at have sonderet Terrænet i Hollywood. fandt d: »n- delig den Forsvundnes Racer par- kerende i Gaarden bag den mekei- kanske Folke-Restaurant ned: jon fine Del af Hovedgade, Saa Besked, Nu gjaldt det kun om at faa Lov mindre Los Angvloe' vidste Spani»ren Den Bortfløjne var fundet, at trænge ind til det Sted, den Huie, hvor han holdt sig skjult. Thi kun de Indviede har Adgang ti. Spille. bulen. Og Spillerne, især de profes- sionelle, vil ikke forstyrres, Det lykkedes dog den lille Spanier med gode Ord af sit Hjemlands Sprog og med Betaling af Amerikas Mont at blødgøre den spansk-ameri- kanske Vært, saa han selv og den stakkels Filmestjerne flk Lov ti! at »gaa ovenpaa«, som det héd, Helt op til tredje Sal maatte de vandre ad snavsede. smalle Trapp>r Ele- vator fandtes ikke í det gammel- dags Tuse — indtil de ved Værteng Bankesignal fik Lov til at slippe it i en ret rummelig Hall, hvis Dimen sioner og luksuøse Udstyr stod i eg sær og skrigende Modsætning ti Husets øvrige Indretning. Selv Spillesal:n befandt sig ved Sideu af Hall'en, langs hvis Vægge de stod flere Divaner med pragtfulde Tæpper og Puder, paa hvilke Spil lerne aabenbart hvilede ud mellen Tykke Portierer skilte d Men gennen Slagene. to Rum fra hinanden, Sprækken imellem disse var la dog muligt inde fra Hall'en at over se, hvad der foregik i Salen, Omkring et langt Bord, som beiy stes af et Par fantastiske, ægt Lysekroner „sad e Selskab, meksikanske blandet, broget baade Mænd og Kvinder, alle med Poker kortene i Haanden og med Stab!er og Ruller af ægte »Menneskepenge foran sig og ved Siden af Whisky Pokalerne. I Midten paa en For højning troned? tre Kraftkarle Meksiko-Dragter. Deres gullige Halv blods-Hud røbede Afstamningen. De var Ledere af Spillet, Stedets og Spillelokalernes Ejere og Ordens haandhævere, og samtidig Falsk spillere af Rang, Røvere, som nø- digt slap deres Bytte, før disse var blanket af for den sidste Dollar sødmefyldte Tango Toner, der frembragtes paa et Kla- Gennem de vér i Salens ene Hjørne af en stærkt dakoletteret Meksikanerinde, drøm de deres brutale Røster som Kølle slag. Rundt om dem sad Ofrene, nogie af dem naive, viljeløse Mennesker forstod Svindelen og Forbrydelsen, og som som ikke mærkede eller droges af Spillets og Spændingens betagende Magt, atter andre, som vel vidste, de blev snydt, men som gerne i deres Rigdom lod sig tage ved Næson enten af Beundring for Fa'skspiller-Tric'ene og for at til. egne sig disse til Brug over for an- dre. eller fordi de blot ansaa den ret kostbare Legen med Kort og Penge som en ren og skær spæn- dende Underholdning og fornøjelig Afveksling ovn paa Dagligdagene Slid og ensformige Skraben-Dollars- sammen, De fleste af Gæsterne var dog Fil- mens Folk. Dér ead den kyniske af de etore S»lskaber, han, hvis Speciaie de Stakler, som søgt> Arbejde ved Filmen, Den kigede gennem Portiererne, kendte ham igen. Og- og brutale Manager fra et det var at afvise alle lille »Star«, som saa hun og hendes Elskede var den Gang blevet afvist af ham, Hun væmmedes nu ved at se ham i faa Minutter bortspille Pengesummaer, som vilde være tilstrækkelig til 1 Uger at brødføde de afviste Staklerø etore Skare, Men dér med en meksikansk Kæmpepokal foran sig sad hendeø egen epillegale Gemal, stirrend2 aandsfraværende hen for sig, mens han rent hvert Øjeblik med den højre Haand løftede Poka- len og drak deraf, og med den van- stre Haand gjorde sin Indsate, det forsvandt og aldrig kom tilbage, Og saaledes havde han siddet Dag og Nat — glemmende alt og glemmende hende, ødende de 100,000 Dollars og mere endda, mekanisk É[——[[— [| [[ [AA [ [ [ [ [ [ff OA [AD [ [ [[Å[ | [[[[ [[ [AO [fy [[ [fy Oy [ [fy [[—[— [[[—————| [| [[——[— ff [| [ [7 ———[[—|—f fy [——,|[[[[[ [fy Givið út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstyrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. SETE = 2 koma ættmønnum teirra aftur í vald kongsins. Ásla. Íkki eri eg hugtikin av kristnuni, men 26 Ásla. 27 Hermundur. Teirra millum kann fara at vera avgjørt Sigmundur sigir, at tað sær er mest um, er at fáa fólkið kristnað. Hann tykist onga minkan at síggja í tí, at landið fer undir kong. Hermundur. Ómenniliga fór hann fram móti Trónda fostirfadiri, sum hann trokadi til trúnarskifti við loyndaratsókn. Ásla. It hevði Sigmundur Tróndi í Gøtu. roynt av Hermundur. Tað var menniligari og eisini betri fyri Sigmund, at hann hjó Trónda banasár, enn at hann trokaði hann til vanvirðing. Ásla. Sigmundur mundi vera so hann visti, at var so mætur Tróndur kristnaður og á lívi, so stóð fólki ikki ímóti; men fell hann fyri sína trú, so kundi mangt verða ødrvisi, Hermundur (lýtir heldur hvassliga at Áslu). Meg varir, at tygum eru ikki so hvøss móti Sigmundi og trúgv hanns, sum eg eftir viðurskiftum kundi væntað. vitugur, at maður sum dóttir mín Ingibjorg er ta tessmeira, og hann má helst lúta, ið minni már. Klókligast tykist tað mær eisini, at vit halda kristna trú nú á døgum, um vit skulu sita við búgv og fæ, tí ikki unnir Sigmundur heidnum væl, og hann eigir valdið nú. Hermundur (upp í háð). Liggja tá allir Gotuskeggjar í fjøtri? Ásla (knikkar). So nær sum, teir eru kristnir menn og Sigmundi lídnir. Hermundur. Tað man vera á sama hátt sum Trandir og Upplendingar eru Olavi-kongi lídnir, og kristnan man vera teim leys í holdum. Eg frætti í Torshøvn í morgum, at Tróndur í Gøtu sjálvur tolvti fór við stórari skútu suður Nólsoyarfjørð í lýsingini. Hann mundi helst hava eitthvort í hyggju. Ásla. Ýmist kann útfallið verða, um Tróndur og Sigmundur hittast, báðir hava valt lid, innan sól gongur til viga, tí eg frætti eisini, at Sigmundur í hesum døgum júst fer um oyarnar at krevja inn skattin sjálvur fjórði á lítlum báli. Ásla. Ýmis er lægnan; men ofta hevur Sig- mundur sigrað fåmentur. Hermundur. Nú fáa vit at síggja. Annars vóru míni erindi at síggja Ingibjorg og fáa at vita, um hugur tykkara er hin sami sum áður. Mær skortar nú ikki til fíggja, tí mikið er tað fæ, sum eg havi vunnið á útferðum, og drekin, eg kom á, er av teim stórstu og bestu. Ætla tygum at halda lyftið, Brandur gav? — Ásla (undanførin). Um hendan spurning vildi eg heldur talað við faðir tín enn við teg, sum síður hevur verið, og sum nú stendur heima. Hermundur. Sjálvandi tað; men mær tykist einki at gjørt, um tygum svaraðu mær beinvegis, júst tí at so stendur til, sum stendur,