týsdagur 20. mars 1928síða 2

fr Á i 3 + Á EUT BASS SÓRU VANA øm á fåtum, tå talan er um Føroya Banka? (Yvaleyst verdur meira arbeitt í loyndum enn opinbert, tí ikki eru allir, ið ætla sær ræði, so opinskáraðir sum >Fer- oyatíðindic). Ja, hví? Tí tann ella teir, sum verða so heppnir at hava bankan í hondum, eru vissir um at ráða ollum vinnulfvinum her á landi og leiða tað hvorjar leiðir teir vilja, antin so løgtingsfleirtalid er samband, sjálvstýri ella javnaðarmenn. Í ollum londum royna stjórn- hava armenn at ræðið yvir hovuðsbonkunum innanlanda, og einki er náttúruligari, enn at Føroya Løgting fær ræði yvir bankanum í Føroyum, tí tá, og fyrst tá, verður bankin „Feroya Banki“, sum hann ber navn av. Á hendan hátt, annan, kunnu Føroya fiskimenn og á ongan fáa nakra ávirkan á bankan og harvið á landsins vinnuliv, ti teir eru meirilutin av Føroya fólki og kunnu við logtingsvalini hvussu legtingið skal avgera, vera sett saman. F, s. Brev fra Canada. Privat for „Feroya Social-Demokrat““. Vinnipeg í Februar 1928. Da nu Spørgsmaalet om Ind- vandring til Canada er blevet meget aktuelt rundt omkring i de europæiske Lande, vil det maaske være af Interesse for en eller anden hjemme paa Fær- øerne at faa høre lidt fra og om Canada. Jeg skal ved denne Lejlighed, i fuld Sandheden, lade nogle Ord falde om Canada.og dets Muligheder 5 Overensstemmelse med for eventuelle Emigranter. Canada er et stort Land, af Størrelse omtrent som Europa, men samtidigt et af de tyndest befolkede Lande i hele Verden, idet der kun er ca. 10 Mill. Ind- byggere. Canada deles i Østre og Vestre Canada, og derefter i Provinser. I Øst-Canada er Pro- vinserne Quebeck og Ontario, de største og tilmed rigeste paa Mineralier. Vest-Canada er der- imod næsten udelukkende et Landbrugsdistrikt, der deles i Prærie-Provinserne: Manitoba, Saskatchevan og Alberta; den vestligste Provins er British Co- lumbia, der ligger helt ud mod Stillehavet. Denne Provins er nærmest et Højland med væl- dige Skove mod Nord og fiske- rige Floder, hvorfra Verdens største Laxfiskeri drives. British Columbia har et herligt Klima baade Vinter og Sommer, og er derfor et udsøgt Turistland. Canada er et Land, som der er talt og skrevet meget om, og af Agenterne for de store Jern- bane- og Dampskibslinier bliver det ofte afmaalti den mest impon- nerende Form, ja, nærmest som et Slags »forjættet« Land, hvor der flyder med Mælk og Hon- ning. Rigtigt saaledes hænger det nu alligevel ikke sammen. Der er paa sine Steder i Canada ogsaa daarligt Land, andre Steder, der ikke meget ligesom der er paa nogen Maade er tjenligt til Landbrug. Naar man kører med Toget igennem Øst-Canada, faar man at se mange Steder helt store Landstrækninger af Ud- seende som en trøstesløs Ørken, opfyldt med større og mindre Træer, Stene, Sumper og Krat. Hist og her kan man undertiden skimte en Menneskebolig, hvor kun den graa Fattigdom synes at være den Belønning, der er opnaaet ved det møjsommelige Arbejde! Men efter ca. 2 Dags- rejser forandrer Landskabet sig. Toget iler ind i Vest-Canada. Prærien bliver bredere og bre- dere og faar et helt karakterist- isk Udseende. Her, hvor før Bizonoxerne og spredte India- nerstammer for ikke saa mange Aar tilbage strejfede omkring, ser man nu bølgende Kornmar- ker, saa langt Øjnene kan se. Vinnipeg er den største By i Manitoba og Indgangsporten til Vest-Canadas = Kornhandel. | Montreal har to store Jernbane- Selskaber deres Hovedkontorer. Det ene er den canadiske Stats- bane, der nævnes »Canadian National Railway«, og det andet er »Canadian Pacific Railway«, Verdens største Trans- port-Compagni. Disse 2 Jern- baneselskaber har i meget høj Grad bidraget til Canadas Kulti- vering. Uden Jernbaner vilde Udviklingen foregaa meget lang- somt, og fremdeles spiller Jern- banernes Fremrykning den vig- tigste Rolle for yderligere kulti- vering af store Strækninger, der blive som er ligger og vænter paa at frugtbargjorde. Det er Prærie-Provinserne, den vældige Indvandrerskare stevner imod hvert Aar, da det næsten er alle, der har Farm-Arbejde som ende- ligt Maal. Canada er, som det ofte er »Mulighedernes Land« og et Fremtidens Land for alle, der kommer herover og vil skabe sig en Eksistens. Der ligger endnu mange Tusinde Acres Land rundt omkring i Vest-Canada af godt Agerland, der kan købes til en Pris af 8 Dollars pr. Acres. Det er serlig oppe mod Nord, at det ukulti- hovedsagelig ind til sagt, verede Land ligger og vænter paa sin Rydningsmand. Der gives ogsaa mange Anledninger for energiske Folk til at faa Farme i Leje mod en contanl Afgift pr. Aar — eller Halvdelen af den aarlige Avl. Indenfor den canadiske Land- brugsproduktion spiller Hveden den mest fremtrædende Rolle. Landbruget byder paa mange forskellige Farmarbejder. Man kan drive: Kreaturfarm, Grise- hold, Fjerkræavl, Grøntsagsfarm etc. Ydermere drives her ogsaa Rævefarm og Muskosrottefarm. Især den sidste drives af Hen- syn til det fine Pelsværk, der staar højt i Pris, saavel i Ame- rika som andre Steder i Verden. Der er altsaa et rigeligt Udvalg af Farme, der efter min Mening kan tilfredsstille selv den mest fordringsfulde Emigrant, der har Lyst til Landbrug. Det er desværre en Kends- gerning, at man ofte støder paa unge Mænd Amerikafeber i første Grad og drog over »Dammen« for her ovre i Canada at skabe sig en Livsfremtid, men i Harme ven- der Canada Ryggen i bitter Skuffelse over, at det gaar saa sent med at finde det eftersøgte Guld. Følgen bliver desværre ofte, at de i den hjemlige Presse giver sine Følelser Luft paa en Maade, der kan virke afskræk- kende for en fortsat Udvandring fra Lande, hvor en stor Del af Befolkningen lider under Ar- bejdsløshedens Svøbe. Jeg skal villigt indrømme, at der ogsaa i Canada findes mørke Sider, des- værre det er Tilfældet, og at der til Tider bliver reklameret med de mest spraglende Farver om Canada som et Æventyrland, hvor alt er godt og herligt, og Skuffelser er det mest umulige som tænkes kan, Alt kan jo herovre, der fik overdrives, og saadanne Rekla- mer, der kun har til Opgave at bringe Folk til den Opfattelse, at alt er lyst og godt, og at det kun gælder at mase paa med Udvandringen, er i Virkelighe- den ikke helt í Overensstemmelse med Facta. Naar. jeg skal sige min per- sonlige Mening om Canada, saa er Canada fremdeles et Frem- tidsland, der ønsker Emigranter af den gamle Pionærtype, der er villige til at gaa ud paa Præ- rien for der at tage Kampen op for Tilværelsen og blive en samfundsgavnlig = Medarbejder for Landenes og Hjemmenes Trivsel og Velfærd. Alt efter som Landbruget skri- der fremad, stadigt fremad, kom- mer Industrien — efterhaanden med. I Nordøst og Nordvest er der nu opdaget store Mineral- lejer: Guld, Sølv, Nickel, Acbest, Bly, Kobber og Zink. Kulfelter findes der ogsaa i stor Udstræk- ning. Om alt dette skal udnyttes, san vil det kræve Kapital og Folk, og naturligvis ogsaa Folk med den nødvendige tekniske Uddannelse. I de sidste Aar er der aabnet nogle Guldminer, og mange unge Mænd drager der- hen, lokkede af Guldets for- forende Magt. Om Resultaterne og Arbejdsforholdene í Guld- distrikterne kan jeg endnu ikke med Sikkerhed udtale mig om. Gulddistrikterne er: Ny Ontario, Centra-Manitoba og Youcon. Pa- pirindustrien er ogsaa ret frem- skreden, da den her har de bedste Betingelser, grundet paa den store Overflødighed der er paa de dertil egnede Træstoffer. For Ungdommen, der har Fremtiden foran sig, er Canada det Land, hvor indsigtsfulde unge Mennesker kan skabe sig en Fremtid, naar Drivfjederen er: Trangen forenet med Lysten til at skabe sig en Existens. E. Carlsen. De Hjemløses Tog En Skare paa flere tusinde Arbejds- og Hjemløse marcherer fra By til By med København som Maal, men Justitsminister Rytter og Politidirektør Mensen sender Politi afsted for at splitte den Hjemløse Flok. >I Danmark ligger der Hus ved Hus«. Saaledes begynder en af de danske folkelige Fædre- landssange. Og i dette Land har der for ikke mere end en Uge været en stor Skare Mænd paa Vandring, uden Hus og Hjem, uden Mad og Drikke — og uden Arbejde eller Udsigt til Arbejde. Som Landevejens Børn, mar- cherede denne Hob fra By til By, og alle Steder har de været modtaget med Gæstfrihed. De Hjemløses Maal var at naa tigsdagen, og der forelægge Mini- steriet den fortvivlede Tilvæ- relse, de førte, med Krav om Arbejde. Kun i et Land hvor Organi- sationen er saa mønsterværdig, vilde et saa- som i Danmark foregaa med den Diciplin og Stilhed, der Hjemløses Tog. Forfatteren Harald Bergstedt dant Tog kunne prægede De »Social-Demokratan« March skriver i følgende om denne af Landets Hjemløse: »Det er vore Børn, som dér kommer — í Flokkevis, i Hundredvis — i Laser og ud- Uden Arbejde er uden Hjem og kun Tigger- traadte Sko. de, udstødte, Hjemstavn og har vejen igen. Hvem der er Far til dem, hvem der er Mor til dem, det aner vi ikke — og der er vel ikke aner det kun, at det er de af dem, som selv. Vi véd vore Børn. Her gaar de unge, flinke Svende, i hvem der er Stof til alt muligt flittigt og retskaffent. Da deres Lærlingetid var forbi, blev de smidt paa Døren, ud paa Landevejen og trave med begge Hænder ledige. Oppe i Samfundets Top sid- der Rangklasserne, Direktørerne, Bengnaverne og vælter sig i Indtægter langt større, end den gode Gud har givet dem Maver til. Og her gaar vore egne Rørn og flakker fra By ttl By som hjemløse Ulve og vejrer og snuser efter Arbejde. Paa Hjørnet løber vore smaa Børn og spiller Top og leger Paradis. Om femten Aar skal de maaske gan paa Vejen i de Hjemløses store Trængsel. Og dér Ungdom, som allerede har taget Skade af Hans Stolthed og Sløvheden gaar den Lediggangen. Friskhed er borte. har sænket sig over ham. Hans Arbejdshaand har forvandlet sig til en Tiggerhaand, hans Arbejdersind til til et Tigger- sind. Men vort Barn er han. Vi snyder os ikke fra ham. letsindige, 3 Og dér gaar den fordrukne, dér den aandsvage, der den straffede, dér den dér den arveligt belastede. Det er vore, alle til Hobe! Ingen af dem har bedt om at blive til. Der er fornemt Blod i mange af dem, Greveblod, Kongeblod, Lapseblod, Forforer- blod og Forbryderblod — selv er de uskyldige deri. Samfun- det hæfter for dem! De er Samfundets Børn. De er vore. Og det begynder de at for- staa! Enkeltvis har de vandret før, slukøret, duknakket og fægtet sig frem — ydmygt og skulkende — i stille, sløv Bevisthed om, at „Samfundet“ det var „de Pæne" — og de selv var bare »Rakket«. Men nu pludselig samler de sig i Flokke, i en hel vandrende Armé. Et Tidens Tegn! Er det Landmandsbanken, der har be- lært dem om, at der var »Rak« i større Format i en hel anden Ende af Samfundet? Lige meget! Den nye Tids Aand er naaet til Bunds i Samfundet, helt ned til Landevejens hjemløse Skarer. En ny Bevisthed gennemtræn- ger deres Sind, den, at det er »Samfundet«, der har Uret, og dem der har Ret — Ret til Ar- bejde, Ret til at være med, og saa kommer de nu vandrende fra Landets fjerneste Veje i Tusindtal mod Kristiansborg! Og se! — hvad sker? Bondekonen, der angst og ræd saa til, naar den ensomme Hjemløse kom daskende hen ad Vejen, hun stirrer med Taa- rer paa de Hjemløses Tog. San megen ulykkelig Ungdom — det havde hun ikke drømt om var til — Tænk om hendes egne —! Og Byerne byder velkommen med Musik! trakterer med Ølle- brød, Morgenkaffe og gule Ær- ter! — Det er, som om den onde Samvittighed vaagner i By og Land, hvor saa megen hjemløs og strandet Ungdom rykker frem paa sit Tog til Kri- stiansborg. Hvordan dette mærkelige Tog vil ende — det er skjult bag den kommende Uges Slør. Men hvordan det saa ender, i Op- løsning, Tumult eller druknende i Hovedstadens vældige Arbejds- løshed, saa er det set, at Sam- fundstanken er trængt ned til Såmfundets dybeste Lag! Og Bondekonen har grædt ved at se de Hjemløses sørge- lige Tog paa 1 a 2 Tusinde. Mon ikke hendes Sorg vilde stivne til Rædsel, dersom hun saa for sine Øjne de hundrede Arbejdsløses Tog rykke op paa Landevejen, rækkende fra By til By? Men dette Kæmpetog af rede- lige og stilfærdige Familiefor- sørgere har allerede været paa Kristiansborg og bedt om Ar- bejde. Og de har faaet et af- fejende Nej af den Regering, som Bondekonen og hendes Mand holder oppe! Men naar Valgene kommer, naar Arbejdernes store Vandre- tog til Valglokalerne begynder, hvad vil saa Bondekonen og hendes Mand gøre? Det er Sagen! — for saa er der kun een Ting, det drejer sig om — ikke Taarer, ikke Ri- sengrød, men Retfærdighed! — Og saa gaar de vel her og stemmer paa Mygdal! Men Staldbrødrene Rytter og Kragh, ønsker hverken at høre eller se den store Hjemløse Skare, hvad ogsaa er Tilfældet med Statspolitiets Topfigur, Men- sen. Hr. Rytter Militærflyver, forsøger at true den unge Løjt- nant Clausen Kaas, der har paataget sig den ansvarsfulde Opgave at være Togets Leder, med Afsked og Degradering, hvis han ikke svigter Tropperne. Men det havde kun den samme Virkning, som at slaa Vand paa Gæs. Mens Hr, Rytter er paa >Ar- bejde«, sender Hr. Kragh en Cirkulære ud til Kommunerne, om, at Bespisning af Demonstra- tionstoget kun kan ydes som Fattighjælp og med Fattighjælps Virkning. Rytters Aktivitet resulterer i, at der afsendes en Politistyrke fra København for at faa Toget splittet, som paa det Tidspunkt befandt sig i Vejle. Men den afsendte Politistyrke fik ingen »Chance«, idet Togets Ledere besluttede at opløse To- get i Stilhed. »Der er et yndigt Land, der vrimler af Skandaler fra Øst til Vester Strand....« Anderledes stillede Hr. Rytter sig til det Naltetog, der i 1918 drog til Amtmands- »Tak, Tak, men det var jo larmende borgen: mange kære Børn«, ogsaa hans egne, der hyldede ham selv — at de forstyrrede fredelige Borgeres Nattesovn, var derfor af underordnet Be- tydning.