týsdagur 10. apríl 1928síða 2

deres Tilgodehavende hos de færøske Handlende og Redere, som herved fik vanskeligt ved at udbetale Fiskerne. For disse Hensynsløsheder vilde Fiskerne komme til at bløde, hvis de ikke havde deres Organisation i Ryg- gen. Der indkasseredes nemlig det ene Aar gennem Fiskernes Organisation, den ikke helt uan- selige Sum: 150,000 Kr. Nogle Aar senere indkasserede Orga- nisationen ca. 130,000 Kr., og endda i Fjor indkasseredes 50,000 Kr. Som man ende, er det ikke helt ubetyde- vil se af ovenstaa- lige Summer, som maa inddrives hos d'Hrr. mindre heldigt stillede ikke Organisation at Redere, og hvis Fiskerne havde deres støtte sig til, drister vi os til at tro at Fiskerne i saadanne Til- fælder i stor Udstrækning aldrig havde faaet deres Penge. Hvert enkelt derfor gøre Organisationen større Medlem bør og stærkere, ved kraftigt at po- intere dens Nødvendighed for Eksi- Fiskernes menneskelige stens. Beviserne for dens Nød- vendighed ruller daglig frem for vore Øjne, og Medlemmer- nes Fordel ved at staa i Orga- nisationen, har vi her omtalt med et Par Punkter, men vi vil i et tilbage til alle- rede er opnaaede og nævne an- senere Nr. komme andre store Fordele, som dre, som kun kan opnaas gen- nem Fiskernes Organisation. Ved at styrke Organisationen, styrker man sig selv og sit Hjem, og kun ved Slidernes og Hjemmenes Rejsning, kun dér ligger Fremtismuligheder for vort lille Samfund. Fra Rigsdagen. Den forenede Reaktion nægter at forhøje Tilskudet til Oplysnings- arbejdet mellem Fisker- og Ar- bejderungdommen paa Færøerne, men spenderer rundhaandet 30,000 Kr. paa gamle Krigstrofæers Bevarelse. Socialdemokratiet og de Ra- dikale stillede i Rigsdagens Fol- keting Ændringsforslag om For- højelse af Tilskudet til den fær- øske Højskole. Ved Afstemnin- gen forkastedes Ændringsforsla- Stemmer (Venstre og Højre) mod 66 (Socialde- mokratiet og de Radikale). Dette Forhold til og denne aabenlyse Kamp mod Oplysningsarbejdet paa har Monarkiet Danmark ingen Ære af. Men naar det gælder andre Formaal, der hverken gavner Land eller Folk, og da aller- mindst Færøerne for en rød Øre, Reaktionen gaa til at ofre i Tusindvis af kun af Forfængelig- hed, Stor Stat med store For- tidsminder. Umiddelbart efter at Forhøj- Tilskudet forkastedes, vedtoges af Højre og Venstre at yde 30,000 Kr. til Bevarelse af den gamle forlængst til Op- hugning dømte Fregat »Jylland«, hvis blodige Minder Højre og Venstre ønsker indprentet i Danmarks opvoksende Ungdom: En Krigstrofæ, et Stykke Dan- ofres do get med 73 Færøerne kan med Kr. storslaaet elsen af markshistorie — og her der i Tusindvis af Kroner paa en Tid, hvor Tusinder af Lan- dets Børn staar midt i Arbejds- leshedens dødkolde Virkelighed! Rikisdagsstarv. Aftanå aftur at hoyrast frå fólkalings- langa tøgn er farið manninum. »Føringur« hevur aftur í »Dimmu« nr. 21 roynt at rósa Andrassi fyri tey frálíku verk, hann útinnar á Danatingi. Summi vilja vera við, at hesin »Føringur«, ið rósar fólkatings- manninum, er hr. Samuelsen sjálvur, sum nú er komin til tað má rósa sær úrslit, at hann sjálvur, tí annars fær hann einki rós. Hesa ferð rósar hann sær av, at hann hevur fingið foroyskum lærarum hægri pensión. Sum lærari kann eg ikki annað siga, enn at hettar er væl gjørt. So vítt eg veit, hava vit ikki biðið um hægri pensión, so Danir munna hava hildið tað vera neyðugt, og tí hava teir gjørt tað. Fegin vildi eg fingið at vita, hvussu mikið ein lærari kann vænta sær í pensión eftir hesi nýggju lóg. »Føringur« ger kanska so væl at greiða frá hesum við tað fyrsta. Sami tónin gongur gjøgnum bæði brøv »Føring«s: Sambands- menn kunna við gleði taka ímóti peningi til vegir o. li, og sambandslærarir kunna við gleði »De Lærere, som ser paa Forholdet til Danmark partiets Øjne, har Lov til at taka móti hægri pensión. med Sambands- glæde sig over denne Lov. De andre, dem der altid er parat til at komme i størst mulig Af- som stand fra Danmark, og arbejder for færøsk finansielt Selvstyre, de modtager nok de Fordele, som der tilbydes, men man har Lov til at antage, at de har svært ved at synke en saa ægte Sambands mundfuld,« — Altso ikki Sambandið, ímóti teir lærarir, ið velja taka statsløn og pensión eins og snultarir. >Hvar skal óboðin sita? Aftanfyri hurðabak og snulta eftir bital« At hr. Samuelsen var nakað ráðaríkur, havi eg leingi vita; men at hann stillar Sambands- flokkin og statin og Danmørk fyri eitt nummar, tað havi eg ikki vita fyrrenn nú. Teir lær- arir, sum eftir hr. Samuelsens hugsan skulu óskammaðir taka løn frá statinum, skula altso vera vinstrimenn — skula styðja kapitalistarnar í Danmark. Hver hevur givið hr. Samuelsen hettar valdið yvir statinum? Eg veit ikki, hvussu mangir foroyskir lærarir, ið eru loys- men eg hugsi, at allir ingarmenn; teir kunna teljast; men hugsandi føroyskir lærarir noyð- ast at venda sær frá Sambands- flokkinum; men tað er ikki tað sama sum, at teir hata Danir ella Danmørk. Foroya lærarir hava ár undan ári heitt á Løgtingid við bøn um at fáa loyvi til at nýta okkara móðurmál sum undir- vísingarmál í skúlunum. Sam- bandsmenn siga korta nei: „Dansk er Undervisningssprog“. Føroya lærarir hava fleiri ferðir klaga til Løgtingid um tað óskil, at menn, sum ikki duga orð av føroyskum, skula fáa embætir í føroyskum skúlum, meðan tey við foroyskum lær- araprógvi ikki fáa pláss uttan- Vit hava tí biðið um at fáa Foroya læraraskúla fyri Foroyar. skipaðan soleiðis, at tað foroyska prógvið kann geva sama rætt og tað danska. Nei, aftur korta nei frá Sambandinum. Fylgjan er tann, at Danir — og Feroyingar við donskum prógvi — troðka okkum burtur frá ollum teim betri lentu læraraplássunum, og fleiri lærarir við foroyskum prógvi fáa einki pláss — eru breyðleysir. Eg havi hoyrt, at 8 ella 10 lærd lærarafólk í hava gingið í tvey ár arbeiðs- Foroyum leys. Hesi hava oll goldið í dýrum dómum fyri læruna. Summi hava kanska lánt pen- ing at læra fyri og mugu gjalda rentur og avdrátt. Um eitt år koma kanska 15 næmingar av skúlanum við stórari lesiskuld — og arbeiðsloysi er teim víst í fleiri ár. Hvar skal hettar enda? Tað er tungt fyri breyðleysar Foroyingar at síggja Danir taka arbeiðið í Foroyum. Annaðhvort mega Danirsteingj- ast burtur frá foroyskum lær- mega Føroy- araplåssum, ella Få ingar fúa rætt at fáa pláss i Danmørk. »Lige for lige, naar Venskab skal holdes<. Fólkatingsmaðurin livir í ótta fyri fólkatingsvali, og tí roynir hann at dyrgja eftir teim fátæku skúlalærarunum við fogrum orðum um, at teir skulu fáa hægri pensión, tá teir verða gamlir. Fólkatingsmaðurin kann tó vera vísir í, at hetta agnið býta vit ikki í. Teir foroysku lærararnir verða dag og dagliga mettir sum annan klassa vora, og tað styggir teir sambands- burtur frå øgnum manna. Lærari. Vinduer, Dere og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tif, 216. Thorshavn. Tlf. 216. fr eee Propaganda for færøsk Fisk. Redaktør Poul Niclasen, Thors- havn, har til en Rejse til Stor- britannien for og undersøge Mulighederne for at arbejde for Iværksættelse af Eksport af fersk færøsk Fisk m. v. faaet Tilsagn om et Tilskud paa indtil 2000 Kroner. Endeligerder givet Lagtinget Til- sagn om et Beløb indtil 16 000 Kr., dels til Dækning af Udgifterne ved forsøgsvis Antagelse af en merkantil Konsulent for Fær- øerne, hvilken Konsulent sær- lig skal have til Opgave at un- dersøge Mulighederne for Op- arbejdelse af nye Markeder for færøsk Klipfisk og at søge til- vejebragt Forbindelse mellem de færøske Eksportører og Fi- skeimportører i de Lande, hvor færøsk Klipfisk med Fordel kan afsættes, dels til Eksportpropa- ganda for færøske Fiskeripro- dukter, saaledes at Planerne for en saadan Propaganda skal ap- proberes af Lagtinget og Amlet og derefter indsendes til Han- delsministeriets Godkendelse. Fiskimenn! fri«, og vilja hava sum »byta so góðan prís fyri fiskin, sum fáast kann, eiga at venda sær til Føroya Fiskimannafelag, har fáa teir tørvuliga vegleiðing. Verður frábýtið gjørt í Íslandi og fiskurin seldur har skulu peningarnir vegna kontraktina verða sendir til Føroya Fiski- mannafelags. litt sama skal verða gjørt, tá fráverður býtt í Foroyum og fiskurin verður seldur til annan mann enn reið- aran. Fiskimannafelagið er til- reiðar at siga monnum frá fiskaprísi og at skipa fyri solu av fiski teirra, so at peningurin er teimum vissaður. Fiskiskapurin. Vár- fiskurin hevur júst ikki verið av ti nógva får, men tó er væl fingið bæði á Norðurhavinum og vestur í havi. Á Norðurhavinum eru bátar hesa síðstu vikurnar komnir upp í 800 fiskar á bát. Har norðuri brúka teir línu og snøri hvort um annað uttan klamdur; men tað út til at línubátarnir fiska betur 500—600—800 fiskar á bát er vanligur fiskiskapur hjá teimum; meðan snørisbåtarnir bert fúa frå 100 og uppí 400 á bát. Fiskurin er ójavnur til støddar, og tað er sum bátar treffa við. 500 fiskar kunnu geva 350 kr. hjá sær einum báti, og so kann ein annar sama dag fáa 375 kr. fyri 400 fiskar. Prísurin er 18 oyr. kg yvir- hovur fyri torsk; smáfiskur er bíligari; men har fæst eingin smáfiskur nú. Trawlarar hava verið til stór- an bága fyri línubátarnar, men síðan menn heittu á »Beskyttarin« og hann í nakrar nætur hevur verið úti á havi er, tað sum ótti er komin á teir, og teir eru minni næskir. Vestur í havi er ikki fingin so nógvur fiskur sum á Norður- havinum, har hava bátar hesa síðstu vikurnar fingið frá 10 og upp í 30 centnar á bát. Fisk- urin har er heldur smáur og hevur staðið mest uttan fyri vanliga várleið, serliga inni vestari. Har brúka teir flestu bátarnir snøri, men nakrir, ser- liga bátar, ið ikki eru úr Vágum, Vestmenningar, Kvívíkingar og Havnarmenn brúka línu, og hava teir fingið meira uppá dagin. Hetta líkar Vágamonn- um illa, teir halda at fiskurin fæst ikki við snøri um vanliga várleið, tá lína hevur staðið. Prísurin er hin sami sum Í Norðuroyum 18 oyr. kg. Skipini undir Íslandi fiska væl sum frá er frætt, „Polarstjornan“ kom heim fyri Páskir 20,000, landaði skírhósaftan á Klakksvík og skuldi sigla vestur aftur. „Erne- stina“ hevði fingið -4,000 síðst ið frættist, men hon kann hava mongslíkis innanborðs. „Harry“, sum „Nabb“ hevur reitt út, hevði 22,000, men mátti landa í Reykjavík og selja har vegna plåsstrot. „Vilhelmina“ hjá sama felag hevði 19.000 og er heim komin, Suðuroyaskip hava eisini fisk- að væl: „Godthaab“ 21.500, „Maria“ 18,000 og „Riddarin“ 16,000 í 3 víkur. Hesi skip hava oll selt í Ís- landi til prís ið liggur ímillum 33 og 36 donsk oyru,fyri kg. við Tað er harmuligt at okkara foroysku skip skulu verða noydd at selja veiðuna til Íslendingar fyri sama prís ella minni enn fåast kann her. Ivaleyst er tað 6umgongiliga neyðugt, tá skilamenn sum »Nabb« og N. J. lata sín fisk har; men grundin er og kann ikki vera annað enn ómegn í framskygni og skortandi leysur peningur. i Sum er, liggur klippfiska- marknaðurin so, at hann, ið fyrstur verður til Spanien, fær ca. 3 kr. meir fyri pakkan; keyparnir har sita bert í ótolni og bíða eftir fyrsta farmi. Ís- lendingar eru altíð fyrr á veg enn vit; men fiskur teirra er knapt so góður. Tá teir nú fáa okkara snorisfisk, standa teir við ollum vinninginum og kava úti fyri okkum seinni. Hetta er so klárt sum dagur, og tað mugu okkara menn síggja. Tá teir gera oðrvísi, mugu grundirnar vera tvingandi harðar. Ikki at forgloyma, at teir draga ein hóp av Jønarbeidi burtur frá landsins børnum. Væl er tó, at nakrir búgva seg út til at standa betur at víggji næstu ferð. P. Dahl og J. Dahl, Vági, hava sent menn til Íslands, ið royna skulu at fáa nakað av fiski heim við rutuskipunum. Hr. Jesper Hjelm, Vági, byggir sítt modernaða turkingarhús størri, annaðslíkt afturat, 60 alin langt íalt, og „Nabb“ leggur nýtt stødi uppi á hálsi, har teir iva- leyst høvdu reist turkingarhús eisini, um peningur var tilreiðar. Slíkum fyritokum er at prísa, tí tær sína arbeiðsdirvi og arbeiðs- huga hjá Foroyingum. Frá oðrum skipum er frætt: „Heimdal“ 16000, „Skarstein“ 19000 og „Bjorgvin“ 9000. Hetta síðstnevnda hevur eisini selt Í Íslandi. Realikredit. tealkredit betyder Kredit paa fast Ejendom, altsaa Laan mod ant i Jordegods og Huse. Realkredit ydes paa Færøerne af Sparekasserne og Føroya Banki. Det er funderede Institutioner, som man kan have fuld Tillid til. Og det er et Tegn paa økono- misk Sundhed, naar et Samfund har saa mange Sparepenge, at solide og vel- det selv kan præstere Kapital til Realkreditten. Spørgsmualet er, om denne Kapital er tilstrækkelig til at financiere Jordforbedringer, Ny- bygninger af Huse og sidst men ikke mindst, om Sparepengene ogsaa desuden strækker til for Financieringen af Næringslivet. Samfund ikke selv har tilstrækkelig Driftskapital, laaner det Penge í andre Lande. Hvis et Saaledes bærer alle europæiske Lande sig ad for Tiden. Men vedkommende Samfund bør selv have Kontrollen med Anvendelsen af sine Laan, og Laanene skal være saaledes an- bragt, at den fremmede Laan- giver ikke kan misbruge sin Magt overfor den enkelte Laan- tager. Risikoen bør være saa lille som muligt for vedkom- kommende Samfund og dets vitale Interesser, samt for dets enkelte Individer. Som Sikkerhed for saadanne Laan i Udlandet benyttes for det første Statsgarantien, der- ! Få «i