týsdagur 10. apríl 1928síða 3

| FSN Ål «i næst Obligationer med Sikker- hed i fast Ejendom. Da Island i 1885 stiftede sin Landsbank, benyttede den Lands- kassens Garanti til Udstedelse af Seddelpenge for halv Million Landsbank Kroner. Islands ejes endnu af den islandske Statskasse og er altsaa ikke no- gen Aktiebank. nu Sedler til et betydeligt større Beløb, fra en stor økonomisk Krise i Den udsteder hvilket frelste Landet de vanskelige Aar efter Krigen, da de danske Banker pludselig opsagde de islandske Banker den hidtil ydede Kredit. Der er nu stærk Tale om, at denne Seddeludstedelsesret skal base- res paa et Guldfond i Lighed med den Garanti som National- bankerne i andre Lande yder for deres Seddelpenge. Islands Landsbank stiftede i 1899 en Hypotekafdeling. Denne Hypotekafdeling udlaante Penge til Islænderne mod Pant i fast Ejendom. Mod Sikkerhed i disse Panter udsteder Lands- bankens Hypothekbank ens- lydende trykte — Obligationer, hver paa 1000 Kr. Lands- banken har solgt for mange Millioner Kroner af disse Obli- Udlandet og har Landet Drifts- kapital ved at udnytte Realkre- gationer til saaledes skaffet ditten. Jeg har selv været he- hjælpelig med at sælge for 2 Millioner obligationer til en Kurs af Ø8 Kroner Landsbank- for flere Aar siden. Ogsaa den anden islandske Bank, »Islands Banki«, som er en privat Aktiebank, har en Hypothekafdeling. Islands = Landsbanks Ílypo- thekafdeling benytter det samme System, som de danske Kredit- foreninger, saaledes at der no- minelt udleveres Obligationer, men i Virkeligheden sørger Salget af disse Obligationer og udbe- Landsbanken selv for taler derfor i Reglen Laa- nene kontant og til højere Kur- ser end de danske Kreditfor- eningsobligationer noteres. Det er maal, om Føroya Banki for Ti- vel et stort Spørgs- den kan magte en saadan Hypo- HØVDINGAR HITTAST 46 Sigmundur. thekafdeling. Jeg har kun villet fremsætte disse Oplysninger som Fremtidsmusik til eventuel Ef- terfølgelse senere. Den første Betingelse for Ud- nyttelsen af Realkreditten er en tidssvarende Ordning af Ma- trikuleringen af Grundejendom- men paa Færøerne. Denne Sag har jo været paa Tapetet i mange Herrens Aar. Der lig- ger for Tiden et ret radikalt Lovforslag desangaaende paa Bord, og der er Landstingets gode Udsigter til, at Loven bli- ver vedtaget. Ligeledes er der temmelig Udsigt til, Kreditforening vil Filial i Thorshavn og udlaane sikker Østifternes etablere en foreløbig 1 Million i færøske Jeg har som tid- Formand for Fællesfor- Ejendomme. tigere eningen af Grundejerforeningen i København og omliggende Kommuner haft en Del med Kredilforeningen at gøre og har gjort mit bedste for at formaa Direktøren til at etablere en saadan Filial, Krise- Det vil være en god » hjælp at faa denne Million | Kroner i Cirkulation paa Fær- øerne. Hvis man senere kan opnaa bedre Launevilkaar, kan man altid tilbagebetale Kredit- foreningslhanene med Kredit- foreningsobligationer til deres paalydende Værdi, der kan kø- bes til Dagskurs, for en Del af de Penge, som en anden Laan- giver da eventuelt vil yde. Det er af stor Vigtighed for et Samfund at have gode Laane- institutter for Realkreditten. Før Island fik sin Hypothek- bank, var f, Eks. de store For- retningshuse næsten værdiløse i Nu er For- holdene langt mere stabile. Is- de daarlige Tider. lands Bankis Hypothekafdeling arbejder paa langt Sigt og bli- ver ikke bange for enkelte Fi- skeaar. Saaledes vil det ogsaa gaa paa Færøerne, naar Real- kreditten bliver ordnet tilfreds- stillende. Dethlef Thomsen. Innsendar greinir mega vera okkum í hendi seinast fríggjadag kl. 10 f. p. Ur Føroyum. Tórshavn. Absalon Joensen, der desværre er altfor vel kendt for at »stikke sin Næse i alt og allevegne, hvor han kan komme til«, har i »Dimma- lætting« Nr. 25, stukket sin Næse noget langt ind i det Ar- bejde, der gøres paa Færøerne f færøske for Bevarelsen af det Sprog. Da Hr. Joensen for næsten en Menneskealder siden traskede rundt »med Iaarene ned ad Nakken«, som en Slags Patent- Patriot, der bar Navnet Absalon Jógvanson, var der adskillige, der rystede paa Hovedet og salte Spørgsmaalstegn i alle Størrelser for hvad en saadan Jøgvanson vilde ende som. Efter at en eller have gennemgaaet Skærsild af mindre anden større eller Kaliber, ader Hr. Absalon Jógvanson, Navnet »Jégvanson« falde, hvis Skæbne ogsaa ramte det lange Haar. Facit: Hr. A. »stikkende sin Joensen, Næse i alt og . 1 allevegne, hvor han koma. At samme Hr. A. vore Dage, i 1928 Joensen i fremtæder i den færøske Presse, med sin langtfra noble Kritik af Navnet »Skottari«, som det raske fær- øske Drengekorps har antaget, er kun et Udslag af, at han frem- deles befinder sig paa sin sæd- vanlige Sti og »stikker sin Næse i alt og allevegne, hvor han kommer«, færøsk Færøske Navne og Sprog har gennemgaaet altfor megen Forvanskning gennem Hr. A. Joensens Pen — og ikke mindst af hans Mund. Derfor bør Hr. A. Joensen holde sin Næse borte fra de Fælter, hvor der arbejdes for vort Folks kulturelle Højnelse. Gør han selvfølgelig dreje hans Næse 90 Grader til Færdig her, det ikke, maa vi en af Siderne: Hr. A. Joensen! Dreingjavinur. Af Hensyn til Borgerne, gik Byraadet i sin Tid med til at dele Husegaards- fæstet saaledes, at Faarebrugeren Just Jacobsen ikke skulde blive Jordbrugerne i Thorshavn til nogen Gene med sine Indstøds- faar etc. Man mente paa den Maade at være kommen den naturlige Udvikling et Skridt nærmere, saaledes at Faarene fik det, som Bondens var, og Jordbrugeren fik det, der var hans, og ikke mere udsattes for, at Kongsbondens Faar havde frit Lejde til at græsse paa den opdyrkede Indmark, der tilhørte thorshavnske Jordbrugere. Desværre viser det sig nu at være Tilfældet, at Faarene i et ganske anseligt Antal gaar og på græsser netop paa de Treer, som er begunstigede af den mellem Byraadet og Just Jacob- sen indgaaede Deling. Paa de mest fredlyste Steder hærsker Ufreden i al sin Vælde. Naturligvis maa der ligge noget til Grund for, at Faarene løber som de vil ind paa de Arealer, fredlyste særligt maa ikke passer sin Dont til Tilfreds- man pointere, at mt tå lr hed, Apropos Søjdemænd. Hvem er Byraadets Søjdemænd? Er det Kongsbonden, der har faaet det Hverv overdraget at passe paa, at hans egne Faar ikke kommer udenfor hans Omraade? Er det Tilfældet, ja saa er Top- punktet sikkert naaet. Men saa- vidt vides, er Byraadets Faar enten døde eller borte eller maaske begge Dele, hvorfor der ikke skulde være nogen Grund for Byraadet til at holde nogen Hyrde. Men vi Trømænd maa meget beklage, at vi efter den trufne Ordring vedrørende Østre- og Vestre-Husegaardsfæste frem- deles plages af Faarenes Hær- gen. Hvem er den egentlige liyrde i dette Tilfælde, og hvor er Hyrderne? Faarene, dem ser vi daglig inde paa vor Indmark, men Hyrderne befinder sig i tilbørlig Afstand. Det er givet, at det ikke er nogen god Hyrde, hvad enten det nu er Østre- eller Vestre- Husegaardshyrde. Jordbruger. Vág. Beskyttarabragd. | Í »Tingakrossi« læs eg, at verjuskipið hevði gjørt tað bragdið at jakstra ein motor- bát inn á Havnina, har báts- menninir vórðu dømdir 30 kr. í bót fyri at hava flaggað við foroyskum flaggi. >Dimma.c royndi sum vanligt at káva út yvir og segði, at politimestarin visti einki um hettar. Síðani hava vit á bygd einki hoyrt, hvat ið var lygn ella sannleiki í hesum tíðindum. Blaðstjórin bidist ti gera so væl at greiða frá hesum til- burði. Vit, ið hug hava at nýta hitt flaggið, stóran ans fyri at frætta frá hesum »Beskyttarabragdi«. Bygdarmadur. * foroyska hava Óivað hava fleiri verið bilsnir, táið tey frættu hesi tíðindi um omanfyri nevnda »bragd«. Vit spurdi politimeistarin um hvussi vorið var við hesari hending, og hann segði seg einki at vita um tað. Politimeistarin leggur aftrat, at sjálvsagt kundi >Be- skyttarin< loyva sær at »notera« eitthvort sum hann var varðugir við úti á tí váta, men at mulkt- era nakran, hevur hann ongan rætt til, og hann dugdi illa at hugsa sær at »Beskyttarin« hevði tikid sær slika myndugheit Tað sanna man vera, at »Be- skyttarin« ger eingi brøgd, hvorki av einum ella ødrum slag — tað er verri enn so. Blaðst. Lýs ingar == Bazar. Da N. 1. O. G. TÞ. i Thorshavn agter at afholde en Bazar i Logebygningen i Begyndelsen af Maj Maaned til Fordel for Byg- ningens Udvidelse, henvender Bazarkomiteen sig herved til Ven- ner af Afholdsarbejdet med Anmodning om ved Gaver og lign. at yde Logen sin Støtte. Eventuelle Gaver til Bazaren eller Tombolaen bedes venligst sendt til en af os undertegnede. Thorshavn, i April 1928. Elisabeth Weilie. Inger Olsen. Helga Hansen. Elsebeth Sofie Poulsen. Vilhelmine Jensen. Elisa Haraldsen. Anna Rubeksen. P. Jensen, Elieser Hansen, H. J. Michelsen, Martin Joensen, Direktør, Stenhugger. Sejlmager. Smed, Maurentius Vidstein, Ole Rubeksen, Elias Johansen, J.P. Rubeksen, Redaktør. Motorpasser, Kontorist. Postbud. Rasmus Thomsen, Julian Johansen, Johan Mikkelsen, Temrer, Maler. Blikkenslager. 17 Sigmundur. fyri hinum gamla (Stedgar gongdini). 48 ella fyri hinum nýggja. Og tú, Arngrímur? Arngrímur. Eg geri, sum høvdingi mín vil, (Arngrímur reisist, teir draga búðir svørdini úr slíðrunum og fara út, Einar og Tórir fara aftaná). (Sigmundur og Ásla standa einsamoll eftir í høllini). Ásla (í harmi). Harðliga og brádliga fert tú fram, Sig- mundur. Lítlan frama tykist tað mær at vera fyri landið, um slíkir unglingar hogga hvor øðrum banasár. Sigmundur. Kristi ríki og tess útbreiðsla á jørdini fram um alt annað. Ásla. Eg skilji íkki, hvussu hin milda kristna trúarlæran kann semja slíkt vitleyst manna- dráp við kærleik Guds til alla mennaættina á foldum! F Sigmundur, Gud er alvfsur, hann metur ikki fram- ferðina, men endamåliød, Ásla. Tað kann vera; men ikki vinnur tú fólkið við harðskapi her á landi, Hoyr meg, Ásla! Ein undangongu- maður má ikki hugsa um at ganga fólki eftir lagnum og lúta fyri gomlum fordómum, sum býr ti í holdi; hann má bert stevna beint áfram moti lí bjarta endamáli, hann hevur sett sær, og ikki aftra sær, men riðja av rásini teir, sum vilja leggja seg í vegin, verið sær vinir ella óvinir. Ásla (fram fyri seg sjálva sum í neyð). Gævi tað var so væl, at annar parturin út av hevði verið við yvirlutan, ti einki er verri enn hetta. Ég eri íkki for at skilja, hvor trúgv ið beinari er; men fyri meg er tað ringast, at ymsir eiga, tí hann ið verju- leysur stendur, verður slongdur millum parta og má halda seg til hins sterkara, um hann vil ríkja. (Hon fer út). Sigmundur (reisist og fer fram á hallargólvið, gongur aftur og fram, tað tekur so líðandi at skýma). Veika kvinna, tær liggur bleytt undir fótum; miklar eru ognir tínar, og væl dugur tú at síta um búgvið, men hjarta títt er neyð- arsligt, tað tråar bert eftir ti, sum foldini Hugsjónir eigur tú ongar, hverki hoyrir til. Nú eru teir í holmgongu. — Um nú Hermundur verður við yvirlutan, so eru ætl- anir mínar brostnar, hetta var kanska ovboðið men her kundi ikki vera gjørt ødrvisi. Her mátti Kristur sjálvur dóma. Tað var Kristi rodd, sum legði mær av- gerðina á tunguna, sum so mangan fyrr, og Kristi rødd er álitið. Kristur má geva Arngrími sigur, tí tað er Kristi ríki, hann vil fremja! (Gongur aftur). Setist Arngrímur í hásatið her á garði, so er kristnan mikið frumd í landinum, og máttur Gøtuskegganna mikið minkaður. sum Í iva). Teir vóru tó fosturbrødur og skyldmenn, var hetta ikki ovboðið? — (Gongur aftur). Nei! nei! burtur allur ivi! Her mugu ongar verðsligar maktir koma sær upp ímillum. Her er bert tala um útbreiðslu Kristi ríkis. Hann tekur alt uppá seg, tá vit berjast fyri ríki hans! (Stedgar aftur og tekur hondina upp fyri andlitið). — Men! — (Stedgar aftur (Sigmundur nígur á knæ sum Í bønagerå, men reisir seg aftur, tí í sama bíli hoyrist mikið óljóð at koma nærri fyri uttan, og inn koma Einar, Térir og Prestur).