týsdagur 15. mai 1928síða 1

2x FRÆLSI en pege Tandlæge BREND 5 træffes 11—5. Telf. 114. = <a MI INN ES SLANDSFISKERIET í inde- I værende Sæson har givet Resultat, end de fleste have beregnet. Dette er der nu er langt bedre kun glædeligt, at kommen mere Fart i Fiskeriet, d. v. s. at Udbyttet er blevet bedre end væntel, og ikke mod- sat. Men som alt her i Verden har to Sider og ofte flere, har Fiskeriet for denne Sæson haft en Skyggeside, som, desværre altfor »Enigheden« blandt vore hjem- tel ofte, tydeligt illustrerer lige Købmænd og Redere. Det overmaade gode Fiskeri, som de færøske Kuttere har op- naaet, har gjort det nødvendigt for Kulterne at lægge Fangsten op paa Island og sælge den til islandske Fiskeopkøbere. Dertil drevne af den er de tvungne Nødvendighed, da de færøske Fiskefartøjer foruden ikke at være tilstrækkeligt tidssvarende, ogsaa ere saa smaa, at de ved gunstigt Fiskeri Fisk, under alle Omstændigheder taa- ikke rummer en Last som Kutterens Bæreevne ler, Man maa derfor søge Land og faa Fangsten lagt op for at Det Kutlere i kunne fortsætte Fiskeriet. er hvad flere færøske Aar har gjort. Kutternes Førere og disses Mandskab ere jo af- skaarne fra at foretage andet; men har de færøske Redere og afskaarne fra Købmænd været at aftage Fangsten for at føre denne til det hjemlige Marked, til de Fisketil- virkningspladser? Det ser — paa enkelte unægteligt saaledes ud, som om d. v. 5. færøske Undtagelser nær — det kun gjaldt Fiskeriet, og ikke som man dog altid har regnet med og gerne vil regne med — den dermed forbundne Industri: Fisketilvirkningen. Vi har paa Færøerne to støre Arbejdsgiverorganisationer, som til enhver Tid, naar det gælder om at stille sig contra Arbej- dernes og Fiskernes Krav, dan- ner et skønt hele. Det er Fær- øernes Købmandsforening og Færøernes Rederiforening. Disse to Organisationer, denne Enhed, om man vil, skulde man dog Sýnes ogsaa for en stor Del var interesserede i, at der paa Fær- øerne tilvirkes saa meget af Fangsten, som muligt, da de ved den indirekte Fortjeneste, som de først har ved at udrede eller sælge til de ferskellige Kuttere, som de ere Repræsen- den tanter dernæst af direkte for, og Fortjeneste de har af Fangsten, maatte sætte Pris paa endnu en Merindtægt, nemlig Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 í síðu. forsíðuni, Við storri lýsingum fæst avsláttur í prísinum. oyr. á den de faar af Fisketilvirknin- gen. Fiskerne derimod kan, som Forholdene er í Øjeblikket, ikke regne med anden Fortjæneste end den !/,, som de i H. 1. deres Kontrakt har Ret til. De har derimod ogsaa en Fordel ved, | hvis de ser det formnalstjenligt, at kræve deres '/ in natura; saa langt kan de naa, men saa ikke længere. Købmænd og Redere har her den store Fordel at kunne be- stemme, om Fisken skal sælges til islandske eller andre frem- mede Fiskeopkøbere. Og det er hvad de i Aar har gjort. Ved al undlade at gøre Udveje for al faa den store Fangst, som Kul- terne har opnaaet ved Island, hjem til Færøerne, har de defi- nitivt taget Bestemmelse om, at Fangst, denne Andel af Aarels som nu er solgt i Reykjavik, skulde komme paa andre Hænder end færøske. Dog har der været enkelte, (Firmaet J. Dahl, Vaag), der har indladt sig paa at tage en Del af Fangsten Hjem med hRule- skibene, hvilket sikkert ikke har været ret billigt, og man har derfor skellig Grund til al tvivle, om dette Firma har haft | nogensomhelst Fordel af dette Experiment, det skulde lige være, at den store Tilvirknings- Industri ikke kom til at staa stille, hvad alligevel, saavel for som Arbejdere Arbejdsgivere, naar alt kommer til, dog har været en Fordel, Hvad lader som ingenting. Har Skibet gør de andre? Jo, de fisket saa meget, at de lægger en Del af Fangsten op, ja saa sælges den der, hvor Skibet kommer i Havn. Er det allige- vel ikke for højt Spil? Man til- fører en Konkurent paa det udenlandske Marked, den med Haandline fangede Fisk, som alle er enige om altid overgaar al anden Fisk i Kvalitet, og der- for altid har de bedste Udsigler til god Pris paa de fremmede det mindste Omtanke, eller er det Markeder. Er uden den med velberaad Hu, eller er det maaske noget andet, der ligger det sine Fordele at kunne sælge paa til Grund herfor? For, har Stedet, og saa være fri for mere Hovedbryderi, saa har det san- Konsekvenser, delig ogsaa sine Vi vil vænte og se, og det skal nok vise sig, at for det færøske Samfund som Helhed vilde det have været bedre, om d'Hrr. Redere og Købmænd havde været enige om al fremme Beskæftigelsesgraden = indenfor Tirsdag hin 15. mei 1928. den færøske Befolkning, og í Fællesskab have lejet et Skib, der kunde afhente Fangsten fra Kutterne, saa at Fiskeriet som JAVNADUR Helhed havde kommet det fær øske Samfund lil Gode! i Stedel for som Tilfældet nu utvivlsomt vil blive, at den Fisk, som vore | | | | OCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf og skrivstovuni. Landsmænd fanger med Haandli- ne, senere, paa de fremmede Mar keder, vil danne et Bolverk for el Marked for vor Fisk. GUNS Eru føroysk tiskiskip nóggóð og altid nógvæl utgiørd? Um so ikki er, hvar hevur tå skuldina? Leygardegin 21. april hevdi reiðarablaðið »Førovatidindi« oddagrein, ið nevnd var „En alvorlig Beskyldning“. Greinin skal helst vera al fala sum ein ávarandí ja, kanska enntá hettandi rodd móti socialdemokratisku rikis- dagsmonnunum Kammersgaard og Hans Nielsen, sum á ríkis- degi hava vágað sær at finnast al vóðsku og úlgerð skipanna, sum Føj Føl » ] , kjarnin av foroyskum ungmonn- um eru úti á havinum við í 8 mánaðir av árinum; men eflir sum kærumålid hevur uppruna sín frá sjálvum kapteininum á ber so danska verjuskipinum, illa (il kvelta hjá »Førovatidindi« al málið av sum ónvtt, so mundi sum hugurin ivaleyst bestur til. Greinin er ti kákli, skili, at blaðið við álili og eyð- verið full av sum endar i ti seg inn undir inn- mygd gevur seg anríkisráðharra Kraghs verndar- veingir. Hann hevur jú lovað at 5) ransaka málið; men til hvors? — Jú, sum tað framgongur am „Feroyatíðindi“, man tað helst til at slåa Hans Nielsens um flydende Ligkister“, vera niður orð 1 sum tykjast at hava sviðið dygl á vissum stødum, bæði úli og heima. So vítt vil kunnu fata orð »Føroyatidindi«s, sum lverri eru alt annað enn greið, so ynskir hlaðið at fáa málið ransakað, fyri at tegn skal verða um skip okkara uttanfyri Forovar. Um tann tøgnin skal fåast til vegar við at sláa niður allar atfinningar ella við at bota og endurnýggja okkara fiskiflota, so at alt tað vera, er ikki greitt. Blaðið skrivar til síðst: verður, sum eigur al »Man vil endnu huske, hvor- ledes det socialdemokratiske Organ her paa Færøerne foran sidste Valg forsøgte at gøre sig interessant med en Artikel, hvori de færøske Kutltere over en Bank stempledes som »fly- dende Ligkister«, en Udtalelse som Folketingsmand — Hans Nielsen der ikke lader nogen Lejlighed til at optræde som »Færøekspert« ubenyttet for egen Regning lod gan videre til Rigsdagen. Men paa Maude kan det ikke blive ved med at gaa, thi det denne vilde være ganske urigtigt at give sig til Taals med Bevidst- heden om, at vi heroppe alle Í ved, at vel er mange af Kul terne gamle, men samtidig af en Standard, der overhovedet slet ikke bygges mere, at der er bekostet mægtige Summer paa at holde dem vedlige, og meget endelig at vi har et omhyggeligt og ansvarsbevidst Skibstilsyn. Hvor meget vi saa end ved dette, saa vil det dog blive Or- udenfor Færøerni dene om de »flydende Lig- kister« og de ganske utilstræk- 1 keligt udrustede, ja ligefrem ulovlige, Grønlandsfarere, der fast i Talen er Bevidstheden, om færøsk vil sidde naar Kutterfiskeri. Vort Hoveder- hverv, der skulde være vor Stolthed, vil paa denne Maade efterhaanden — staa templet som en Skændsel for Landet!« Vit leggja einkid i at skapa um okkara skipallota utt- (( )kkara togn anfyri landið. fiski- skaps- og sjomannaheidur skulu vil vinna á annan hått), Men vil ynskja at okkara fiskifloti må vera so útlbúgvin í alla mátar, at hann ikki bert er for- svarligur eftir lógini, tå hon verður passaliga togað og togd; men al hann mia vera So, al okkara raski arbeiðsfúsi ungdóm- ur har kann arbeiða undir kor- um, sum gera hann glaðlyndan, hugprúðan og heilsugóðan, so hann fær dirvi at halda fram. Sum nú er hátta, kunnu vit ikki vænta, at tað verður tilfelli. Heldur man tað vera so, atein hópur av leimum, sum fara tilskips, kenna lítla gleði við at hugsa um viðurskiflini innan- borðs á sluppunum, og vandi er lífyri, at menn við mentum missa hugin til fiskidriftina, og hendir tað, verður tað stórt tap fyri Før- ovaland. Trongrúmið og ófysnið undir dekkinum er nokk ikki sum best skikkað til at gera menn hugprúðar, og hvat tað hevur at týða fyri heilsuna, at balast í einum lugari, har ka- byssan stendur og kókað verður til 18 teir best, sum Okkurt er at- mans, vita roynt tað hava, voldin til, at Foroyingar verða fyrr nervaslitnir enn aðrir menn, fiskiskapsnevndin, sum 1926 Þann logtingið setti í og sum var samansett av úlsendingum frá ollum pørtum: Reidarum, fiskimonnum, embætismonnum og politikarum, bæði sambands- og sjálvstýrismenn, framlegði samd og einmælt uppskot til bøtan og endurnyggjan av okk- Í Blaðið . 2. årg. Porto, 143. ara løgtingid í Råda- sambandshøvudskambar málið tað skipaflota fyri 1927; ríkir men hvat galt? - á tingi og hondum í gjørdu Onvit oreiddu síðan av » øOrum skili enn hin sakkøna nevndin hevði lagt tað fram. „Lov for Færøerne (No. 104 1928.) om Fiskerilaan af 4 úrslitið; Fiski skapur so væl hjálpin av ti, sum April« er hitt ivasama og neyvan verður okkara hann hevði verði tað eftir nevnd Hartil er lógin altovmikið bygd yvir hin aruppskotinum av 1927. gamla niðurtrakkaða og útslitna sambandsleistin. Vón var tá um at koma okk- 1 um til ein betri skipaflota inn- anfyri rimuliga lið. At altnú er óvissa, kann takka sambandinum skotið út í hitl Førovatidindi« sinari trúnarlatu fyri. At trongdin til ein betri fiski- skipaflota er stór sæst best av tj yvirliti, sum fiskiskapsnevndin av 1926 legði fram fyri tingið í fjor. Eftir ti hevur skipasynid ætlað skipini í 5 flokkar og a okkara ca. 160 forum eru bert 10, tiggju skip í fyrsta klassa og 34 í eðrum klassa; men 78 i trida klassa. — 3. klassi er versti klassi fyri farmaskip. Í 4. klassa vóru fimm skip, klassa hesum síðstu klass- skipini í unum eru vyvalevst ovring al eita Plimsollers fólkarúmunum í hitt Viðvíkjandi 11 okkara lóg- fiskiskipum el liga rúmið (67 kubikfølur pr. mann) til 16—1S manns so steðar, tá allir krókar men gólvflatin ið er 1 grundini stórri enn til ÍS manns eftir ólóglig rúm, annað er Við, Verri 10, at kabyssan er í lata sær nova um fiskidrift. enn alt er Ii fólkarúminum, tað er ótolu- men á núverandi skipum fæst hon neyvan út úr ti, Hvat útreiðsluni til Grønlands- ferðirnar vidvikir, so skilja vit einsvæl káklið í »Føroyatidindi« bæði kapteinurin á verjuskipinum og og tað ålvarsemi, sum innanríkisráðharrin leggja í mál- ið. Grundin til hina ófullkomnu útgerðina bæði við matvøru og oliu er neyvan so mikið óænsni frá útgerðarmonnum, sum hon er tann, at skipini eru ovlítil og ovtrong. Tá eitt 60 tonsa skip skal hava inni tað neyðturvuliga salt og tað má vera — og oliu til moøtorin, so er ovlitid pláss eftir til ivaleyst av mat- vorum, uttan at hitt ovtronga fólkarúmið tíkið til hjálpar. Okkurt má tå svíða, og verður