týsdagur 15. mai 1928síða 2

á verður tað helst eitt sindur av hvorjum. Hin sanna grundin er so tann, at skipini eru ovsmå til Grøn- landssiglingina, og okkum er nú av sambandsmonnum forð- að hin stytsta og besta leiðin til at bøta hendan vandan. — Tað hendi á løgtingi ífjor. >F or- oyatidindi« má ikki gloyma fhetlta, táið tað vil vísa ven alvorlig Beskyldning« til- bakar. Annars var Gronlandssiglingin til í ár so nær sum all ólóglig og novddist at vera tað, ti donsk lóg loyvdi ikki okkara skiparum at fara so langt, og administrat- iónin sýtti skiparaskúlanum at geva teim tørvuligt prógy á lógligan hált; men lívið krev- ur sín rætt uttan um lóg, og okkara skiparar fóru bert vegin fram. Nå i ár kom lógin hinkandi aftaná, i lóg má laga verður seg eftir lívi, eila > illa verði. En Redegørelse. Vi her i Sand, der sejler med engelske Trawlere, føler os, efter hved der er fremkommet i »So- cial-Demokraten«, foranledigede til at give rent Besked og ikke blive ved med mere Udenom- snakken. | Vi beklager megei, at vores Løn er bleven trykket ned til det minemale Stade, den nu | staar paa. Vi er dog ikke uvi- | dende om, hvem vi kan takke for dette; heller ikke vil vi for- | tie, hvem de Ilerrer er. nævnes For det første skal Samuel Olsen (forhenværende Havnefoged i Vestmanhavn). Samme Person har henvendt sig skriftlig til engelske Rederier og Skippere, dog uden at opnaa | andet end at blive Hyrebasse for et Skib, der før fik sit Folk fra Vestmanhavn. Nævnte >Mr. Sam« har tilbudt at skaffe Folk, saa meget det skulde være, til | Hyrer langt under de hidlil | gældende. Dernæst skal nævnes to Brødre | fra Fuglefjord, vi kender ikke | deres rigtige Navne; men de har | en Broder i Grimsby, og deres | Bopæl kaldes »i Tøvuni«. Disse | tilbudt at )acateller. Herrer har ogsaa skaffe Folk for Siden kan man maaske frem- drage andre; men det faar blive denne Gang, da man endnu ikke | har Navnene í Orden; men det vides at der er endnu flere, der vil drive det ned til snart bare Kosten. Vi her fra Sand har dog faaet 3!/, Pund Sterling, medens andre | sejler for 3 og maaske mindre, Dette for, at det ikke er os, der under- skulde tjene som Bevis byder nogen. | Vi har kun Grund til at harmes | over, at der findes Færinger, der | for egen Fordel vil trykke vores Løn ned og samtidig nedsætte os færøske Fiskere i andre Sø- folks Omdømme. Skam og Last over saadanne Landsmænd, de bør kendes og mindes af enhver ærlig Fisker og Ardejder. Flekjarar å Sandi, UU Saltfrysning. i Udenrigsministeriets Tid- skrift Nr. 326 og 327 findes en meget interessant Artikel angaa- ende Erfaringerne med Stærk- Otte- Handelen frysningsanlæggene efter sens Metode, samt med hurtigfrossen Fisk. Jeg medsender hermed et Par af Hæfter lil Kontor. disse Redaktionens Som bekendt lider Fisken en Del ved almindelig Luftfrysning, den skal helst eksporteres is- afkølet eller frosset hurtigt og stærkt i Saltlage efter en ganske speciel Metode og Behandling. Det danske Generalkonsulat i Hamborg har nu oversat og indrykket i Udenrigsministeriets Tidskrift denne Redegørelse an- ganende de Erfaringer, der er gjort i Tyskland indtil 1925 med disse kostbare, moderne Fryse- anlæg, der blev bygget i Weser- miinde og Cuxhaven, hvor Fisken losses fra den store tyske Trawlerflaade, der hovedsagelig fisker ved Island. Resultatet har været udmær- holder sig i den ket. Fisken g Tilstand, den fremkommer i, og kan forsendes over hele Europa, men nægtes kan det jo ikke, at Fisken allerede har lidt meget af den lange Transport i Fiske- skibene fra Island til Tyskland. Der findes nu Ottesenske Frysehuse i Wesermiinde, Cux- haven, Esbjerg, Skagen, Gøle- borg, Oslo og Nordnorge, og der bygges for Tiden et slorl Anlæg i Reykjavik for svensk Regning. Da jeg havde læst den første af disse Arlikler, gik jeg op til Formanden for Ottesens Fryse Co., som er en god Ven af mig, og sagde til ham, at hele hans Arbejde var uden Midtpunkt. Hvad kunde det nytte, at der blev bygget fine Fryseanlæg for halvraaden Fisk i Nordtyskland, Gøteborg etc. Nej, der, hvor der først og fremmest burde være et Ottesens Frysehus, var i Cen- trum af Fiskerierne i Nord- atlanten, nemlig Færøerne. Tilsindst fik jeg ham revet med til at interessere sig for Sagen, og efter nogle flere Kon- agt ferencer med Landmandsban- ken og forskellige Tillidsmænd, > har jeg nu faaet et Løfte, der ganske vist foreløbig er ufor- bindende, om at de vil stille el Ottesens Fryseanlæg, der har en Værdi af 90.000 Kr. til Dispo- sition for Færøerne som Aktie- kapital med Licens, hvis Færin- Drifts- gerne kan skaffe Hus, kapital m. m. Det er dog virke- lig ganske imponerende. Hvis der bliver bygget el saa- dant moderne Frysehus, faar Færøerne samtidig gode Trans portskibe for frossen og isafkølet Fisk ned til Hjertet af Europa. Man vil da kunne faa serveret frisk Fisk fra Færøerne i alle Byer fra Madrid til Moskva, fra Hamborg til Rom. Den færøske Sild vil blive til Sølv, Motor- baadene vil tjene gode Penge, og de gode gamle Kuttere vil blive fri for noget af den Kon- kurence paa Klipfiskemarkedet, som man er saa gnaven over, Samtidig vil en Del af de udenlandske Trawlere, der fisker under Island, søge ind til Fær- øerne og sælge deres Fangst i frisk Tilstand til Fryseriet. Sam- tidig sparer de den lange Rejse fra Færøerne til Udlandet og op igen, saa at de for Fremtiden kan gøre 2 Fangstrejser pan samme Tid som nu kun en, Det vil gaa med Færøerne lige- som med alle andre Fiskeri- havne, der vil blive Liv og Virk- somhed, Arbejde og Fortjeneste for en Mængde Mennesker. Sidste Gang jeg skaffede Fær- ingerne et Tilbud paa adskillige Millioner Kroner fra Ftalienerne i Forhindelse med Flydedøk og Transport af fersk Fisk, blev Tilbudet gyldighed og Mangel paa For- behandlet med Lige- stanelse. Mange betragtede det nærmest som en Slags Lands- forfederi at gøre Forretninger med Udlændinge. Vil det gaa paa samme Maade denne (Gang? Eller kan jeg maaske oven i Købet faa Lov til at skaffe Penge som Aktier fra de Ottesenske Søsterselska- ber i Udlandet, Andre Steder i Verden er der danmark og noget der hedder internationalt Samarbejde paa økonomiske Omraader. Men paa Færøerne maa en Udlænding ikke skære Hovedet af sin egen Torsk, selv om den er fanget langt uden for det færøske Territorium. Udenlandske Fiskere — maa heller ikke benytte de færøske Frysehuse, med mindre Fisken bliver rigtigt købt af en færøsk Pengemand. Hr. Rytter er ikke nogen Ven af Ottesens Fryse- metoder og andre praktiske Fremskridt paa ganske upoli- tiske Omraader, hvilket han har vist for 2 Aar siden ved en haardhændet Fortolkning af for- ældede Lovparagraffer, rønland- Hvis de færøske og mit; ske Fiskerilove ikke bliver for- andret lidt í Overensstemmelse med Tidens Krav, faar Færin- gerne aldrig rigtig Del i Havels Rigdomme. Den danske Rege- rings Fiskeridirektor er ganske enig med mig paa delte Omraade. Hvad siger Færøernes Lagting? initiativet bør jo dog komme fra Færøerne. Med Hensyn til Sporgsmaalet om, hvorvidt Færingerne vil købe Aktier i et nyt stort Eks- portfryseri, da vil det vel gaa paa lignende Maade, som da der for mange Aar siden skulde tegnes Aktier i Føroya Banki. Spørgsmaalet bliver vel nær- mest, om man allernaadigst vil tillade Fryseselskabet for egen Regning at bygge et Tip-Top moderne Fryseri paa Færøerne, samt om nogen vil lægge Hus til mod at faa en stor Del í Penge og en lille Del í Aktier. Dernæst om man kan fan Lov til at skaffe de manglende Pen- ge, hvor man kan finde dem. Eller om det hele skal forbydes som unødvendigt Fremskridt, Et nyt stort Eksportfryseri vil sikkert gerne have Samar- bejde med de bestanende Fry- serier paa Færøerne. De vil paa mange Maader kunne støtte | hverandre, I Afríka kan man raabe i Ørkenen uden at faa Svar, men Færøerne ligger jo ikke i Afrika, Hvis pragtiske Folk paa paa Færøerne vil hjælpe med til at gennemføre Sagen, stiller jeg gerne min Assistance til Dispo- sition. Dethlef Thomsen. Frá utheiminum. TIDEN Verdenskrigen. Hvor ødelæggende Verdens- krigen var, faar man el slanende Indtryk af gennem følgende: Verdenskrigens Antal var faldne 10.400,000. Deres Ligkister vilde, sat i Række efter hinanden, naa fra Paris til Wladivostock. kunde tænke sig ”arade over disse Hvis man at holde en Dode, saa vilde Forbimarchen i Geledder med 20 í hver varei fulde 2!/, Maaned fra Solens Opgang til dens Nedgang. De Lemlæstedes Antal var 17 Mill. Endnu ligger der alene paa de engelske Hospitaler 6000 uhel- bredelige saarede og syge fra Verdenskrigen. Krigsgælden udgør i Tyskland 19 pCt, i Frankrig 10 p€CL, i Italien 32 pútt. og í England 30 p€Ct, af den samlede Folkeformue før Krigen. Man forstaar at Kravet om vinder flere Afrustning sladig og flere Tilhængere, Fra Rumænien. Fra Bukarest indløber stærkt foruroligende Meldinger om Til- standen i Rumænien. Det saakaldte nationale B >Oil- departi, der er Regeringen Bratia- nus skarpe Modstander og Til- hængere af den abdicerede Kronprins Carol, der som be- kendt for Tiden lever i Land- flygtighed í London, har ind- kaldt til et Massemode. Demonstralionen er nu paa Vej til at antage en al- vorlig Karakter. Over en halv Million Bønder er fra saa al sige alle Rumæniens Dele paa Bøn- allerede Vej imod Samlingsstedet. derne samles í store Flokke og marscherer i IHundredvis af Kilometer igennem Landsbyerne, hvor stadig flere oppositionelle Bønder slutter sig til. Regeringen har overalt poste- ret Politi og Gendarmer og ud- kommanderet Militærstyrker, og man frygter, at det vil komme til blodige Sammenstød. Rege- ringen er forberedt paa det værste. Overalt i Landet er Stemnin- gen yderst ophidset, og Situa- tionen betegnes som meget faretruende. Kina og Japan. I de sidste Dage er det kom men til at se truende ud i Øst- en. De japanske Borgere i Kina siges at være bleven for- urettet af de kinesiske Solda- ter. = Japans Svar herpaa var øjdblikkelig at sende Troppe- styrker mod Kina. — Og i det første Sammenstød var der pan begge Sider mange dræbte. Tokio, Marineministeriet har beordret, at der skal sendes Krigsskibe til Sydkina, hvor der var forholdsvis mange Japanere. Shanghai. De kinesiske og japanesiske Myndigheder arbej- der indbyrdes med det For- maal at gøre Ende paa Urolig- hederne. Tokio. Í Byen Tsinanfu er 300 japanske Indbyggere dræbte, medens de kinesiske Sydtropper passerede gennem Byen. Der meldes ikke om Mord paa andre Udlændinge, De franske Valg. 'aris: I Flg. Indenrigsmini- steriets Opgørelse er det endelige Resultat af Valget blevet, at der er valgt 15Konservative, 145Republi- kanere 106 Venstrerepublikanere, 55 radikale Republikanere, 123 Radikale og Social- Racikale, 47 socialistiske Republikanere, 101 Socialister, 14 Kommunister, 2 kommunistiske Socialister og 3 Selvstyrefolk. Í Staten Texas i U.S. A. har Bankroverierne i de senere Aar helt taget Over- haand. Bankerne har i den Anledning set sig nodsaget til at udlove en Belonning paa 5000 Dollars for hver død Bankrover. Paa Opslag i alle Bankerne kan man læse Frem- gangsmaaden, og man erfarer, at det er ligegyldigt om man skyder Røveren i Banklokalet eller i fri Luft — blot han dør. For en levende Bankrøver be- taler Banken ikke en Cent. Man kan derimod aflevere et hvilket som helst Antal døde Bankrøvere og hæve 5000 Dol- lars pr. Hoved ved Kassen. Et naturvidenskabeligt Institut paa Island. teykjavík. >Morgunblaðið< omtaler et Projekt om Opret- telse af et naturvidenskabeligt Loboratorium í Akureyri. Den islandske Regering har i Decbr. 1927 modtaget et Tilbud om, at et saadant Laboratorium blev oprettet for tyske Midler, saa- fremt Island bidrog med en Femitedel af Omkostningerne og holdt en islandsk Videnskabs- mand ansat ved Laboratiriet imod ca. fem udenlandske. Godt og billigt Arbejde. I þú Vinduer, Dere og Lister. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. TIl. 216. pons Íslandsliskerief. (Telegram til ,,Føroya Social-Demokrat). 7/0—28. indtil 1. Maj samlede Fangst: Sydvestlandet 152,500 Skpd. mod itjor 127,000, deraf Vestmann- øerne 3,000, mod ifjor 28,000, Smaabyerne 20,500 11,000, Reykjavík 51,000 mod ifjor 51,000, Line- 16,000 mod ifjor 7,000. Vestfjordene 7,500 mod ifjor 5,800, Nordlandet 1,100, Østland- et 10,000 mod ifjor 7,000, deraf mod ifjor Trawlere skibe i Aar 111,700 Storfisk 10,000 Smaafisk, 3,500 Kuller, 14,000 Sei. Fontenay. Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). 7. Maj 1928. Tilførsel (Tons) af fransk Lavée 5, af skolsk Klipfisk 30, af norsk Klipfisk 21. Beholdninger (Tons) af fransk Lavée 30, af skotsk Klipfisk 30, af norsk Klipfisk 65, af islandsk Klipfisk 12. Priser (Frac. pr. 100 kg.) for fransk Lavée 583, (Esc. pr. 60 kg) for skotsk Klipfisk 300, for norsk Klipfisk 380, for islandsk Klipfisk 320. Markedet livligt, Lissabon.