týsdagur 29. mai 1928síða 2

Vinduer, Dere og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn, Tlf, 216 Stridigheder og Arbejdsmi- blev Geleft med Pio og gift i faglige Udnævnelse af en nister var bebudet arresteret sammen Brix. »Internationale« blev op- løst, og de 3 »Førere« efter et Aars Varetægtsarrest idømt Dio 5 Aars, Geleff og Brix hver 3 Aars Forbedringshus et rent Justitsmord, som ingen ringer end Goos straks paaviste, i en Afhandling, der dog ikke ble offentliggjort. Ved Valget den 1872, da Vens ti Flertal í Folketinget, op- 20. September e forste Gang vandt stillede de københavnske Ar bejdere Pio í Jte Kreds og (i leff i Iste (mod Rimestad). Pio fik 199 Stemmer, Geleff 26. Pio havde regnet ud, at Arbejdern« udgjorde en saa stor Del af Be- folkningen, at de let kunde erobre Folketinget. Men han havde overset, at Halvdelen af Arbejderne den Gang havd nydt Fattighjælp og alsaa ikk« havde Valgret De fængslede Førere slap ud i 1875, Pio stærkt fysisk med- taget, Geleff derimod lige san robust som altid. Ved Valget kreds (Kristianshavn), Pio atter > 1 10 opnaaeae i Ste (Nørrebro). | nu omtrent (1000 BStemmer, Geleff et Par Hundrede. Men nu kom den frygtelige Krise efter den Griindertid«, der I 4 Í) nNrig, DA- Gullaschperiode. X- fulgte den fransklyske lidens bejdsløsheden blev overvælden- de og de unge Fagforeninger -- del vardannet af Internationales Sek- tioner oik i Stykker eller sygnede hen. Bladet Social- Demokraten, der havde haft en kort Glanstid efter Pios Tilba gevenden fra Fængslet, gik atter tilbage. Pio og Geleff table da Troen og Modet og rejste den 23. Marts 1877 til Amekika for at grunde en socialistisk Koloni. Brix var i Januar dette Aar paany dømt for sin LP- tikler í »Ravnen«, og til ikkt mindre end fire Aars Forbed- ringshus. Dio frygiede ogsaa fol amme Skæbn der fol ham vilde have været Død« Drix døde da ogsaa ikke længe efter Løsladels« Í Amerika førte Gelef ligesom Pio en derst omtumlet Til værelse, Gelef Nn. som Jour- nalist. ofte í den storste Nod. Men hans fysiske Kraft syntes uudtømmelig, Da Socialdemokriticts 50 Aars lubilæum i 1921 nærmede sig, laa han tilsyneladende dødssyg paa et ussell Hospital i en al Midtstaterne Men paa Foran- ledning af | Wiinblad fik Pios Datter Svlvia ham opspurgt og hjulpet til Rejsepengt lefi kom sig og tog til Danma hvor han siden har levet me ved Nyborg, som Socialdemo kratiest Pensionist indtil han efter genlagne Anfald af Lung Efteraaret tog til Ítalien. betændelse í Capri í det sydligt Det danske Arbejderparti vil altid mindes ham som den en« af den Triumvirat, der rejste den Bevægelse, som skulde fan saa mægtig Betydning saavel fol Arbejderklassen, som for det hele Folk. Det var Geleffs største Glæde í hans høje Alder at se Frugterne paa det Træ, hvis Frokorn han havde været med til at plante for snart to Menne- skealdre siden, | I | | | | | | | | | Í I I Førstelæreren ved Tveraa Skole. En Dag sidste Efternar skete der i Tveraa Skole en Hændel- se, der skulde faa saa alvorlige Følger for Førstelæreren, at der af Befolkningen gjordes Alvor af at bortsige ham som ubruge- tørneopdragelse. lig til Í el Bennedsen det for godt at kalde ophidset fandt en af Skolens Elever, en Dreng, ind paa sit private Kontor í sit Hjem, og i sin ophidsede Til- stand begyndte at prygle løs paa Drengen, der, efter hvad der var blevet fortalt Læreren, nogle Dage i Forvejen skulde have gjort sig skyldig i en For- seelse, ved at have kastet med Blæk efter en anden Elev og været san uheldig at ramme ham i Ansigtet, saaledes at han blev lidt tilsmudset deraf. Imidlertid var de Prygl, Dren- fik tildelt, af en saa vold- ven som Karakter, at Drengens Moder fandt Anledning til at henvende sig til Myndighederne dasan- onnende, da Drengens uhygge- gt lig Tilstand efter Pryglene ikke kunde holde hende tilbage. Men lod til ikke at Sagen, Mx ndishederne interessere sig for Det rygtedes ud blandt Be- folkningen og vakte udelt Harme flere og førte (il, al Borgere følte sig foranlediget til at frem- sætte Klage over lignende Til- fælde, der tidligere var blevet deres Born til Del, for nu syn- tes det at gaa for vidt med Bennedsens Brutalitet. Nu maatte der gøres noget, for man kunde ikke fremdeles blive ved med al lie skønne Dag maaske havde lam- stille, til Bennedsen en Børnene saaledes, at de slanet var blevet Invalider for Livstid, hvilket Man altid kunde ventes. henvendte sig derfor til Arbejderforeningen og anmodede { Gen | om al sig af Sagen, Møde. lagt 4 1 t der blev forelagt paa el Foreningen paatog sig Sagen og henvendte sig i en Skrivelse til Skoledirektionen og klagede over Forholdene í Tveraa Skole samt over Bennedsens Drikfæl- dighed. Vi modtog Svar fra Direklio- For- til al bad oplyst, om Mandal nen, dei eningen havde repræsenter de foruretted« Vi indhented« aa skriftlig Klage fra de påa ga ldend: Í Ól ældre og indsendte Klagerne til Skoledireklionen. Ymtmanden kom saa til Forhør af An klagerne og ligeledes af Benned- n, der flere Gange under For- høret gav sin Vrede Luft, idel han rejste sig fra Stolen og med Trusler lovede, at vi skulde undvælde for Paastandene, og med store Skridt begyndte han at drive frem og tilbage hen ad Gulvet, men Amtlmanden for søgte at berølige ham og bad ham om endelig at beholde Fatningen. Forhøret blev af sluttet, og Amtmanden rejste tilbnge til Thorshavn. Efter en Fids Forløb fik vi Svar fra Skoledirektionen, der havde frifundet Bennedsen baade hvad angik Drikfældighed og ligeledes med Ílensyn til hans Overtrædelse af Skoleloven, nær- mest med den Motivering, al Lægen havde nægtet at udstede Attest for Mishandling, Vi sendte en Svarskrivelse til forklarede Næglelse Men ikke al Skoledireklionen og Aarsagen til Lægens udstede Attest. her- for al af syntes Direktionen ville tage Notits. Vi kan imidlertid oplyse, at Doktor tvungen til at udstede Aitest for Effersoe i sin Tid blev Mishandling af en Skoledreng. Vedkommende Dreng havde Ben- nedsen tærsket med en Tornegren saaledes, at Tornene sad tilbage i Kødet pan Drengens Laar og Nippet, at Bennedsen var røget; Sæde. Ha var lige pan men Skoledirektionen bad godt for ham hos Drengens Fader, og denne lod Sagen falde paa de Betingelser, at Bennedsen aldrig mere skulde tærske nogen af hans Børn. Og vi kunde anføre flere Til- fælde, hvor Bennedsen har tærsket Skolebørnene snaledes, i der kunde have været god opponere. Han 12—13 paa en sandan Maa- pryglet de, at de har generet sig ved al fortælle det. Allerede den første Dag, han mødte op i Skolen, begyndte han pan sine tyranniske Over- fald paa Skolebørnene, og saa- dan er han blevet ved lige til den Dag i Dag. Det er ikke noget nyt, al Bennedsen er en Ynder af de narkatiske Drikke; det har Sag, al har indlagel længe været en kend Bennedsen daglig store Doses Spiritus; og hvad skulde han cellers anvende al den Mængde Spiritus til, han indforskriver meliem Aar og Dag, hele Tonder ad Gangen, for vi gaar ud fra, at han ikke forer Handel med Spiritus. Foreningen er ikke til Sinds at lade sig nøje med, at Skole- direktionen saadan uden videre afviser Sagen, men har i Agt al ikke føre den videre, for det er blot paa det ene Omraade, med Hensyn til Bennedsens lyran- niske Optræden overfor Klev- erne, at han har gjørt sig ubrugelig som Lærer, men det er þaa mange Omraader. Det forlvder, at Hr. Benned- en først skal være frasat sin Stilling i Danmark, og sandsyn- Fhorshavn, saa ligvis ogsaa | det er ikke noget godt Nygte, han har paa sig Men nú synes det, som Skoledirek- tionen vil tvinge os her paa Tveraa til at beholde en Pædagog, der ikke kan bruges andre Steder, og det er en af de danske Embedsmænd, med hvilke vore betydeligste Em- beder er besat Saadanne Herrer bliver der sendt hertil før attyran- nisere os, og dem holder Myn- dighederne paa, at vi skal be- holde, mænd bliver tilsidesatte. vore Lands mens egne Arbejderforeningen „Enigheden“, Tverna, den 7. Okt. 1927. Til Skoledireklionen, Thorshavn, Underskrevne herved at klage over lærer J. Bennedsen ved Tveraa Skole og kræver ham afsat som Lærer ved Skolen, Vi anser ham umulig som Lærer grundet paa sin brutile Optræden som at han uden Grund giver sig til at prygle Børnene i den Grad, at Personer, der har været Vidne dertil, har udtalt, at det er grusomt at høre paa, saadan som Børnene vaander sig, mens Pryglene hagler ned over deres Ryg. Deres Skrig kan nærmest sammenlignes med naar der slagtes Grise. han en Forleden plyglede Skoledreng snaledes, at han bagefter bar store blaa Pletter over store Dele af Legemet. Mange Forældre harudtalt, at de ikke vil ørn samme deres Mishandling, have udsat for som ommeldte Dreng var Gen- stand for og truer med at holde borte fra Skolen, ikke bliver deres Børn Bennedsen Lærer. paa Grund af sin Drik- fældighed umulig som Lærer, og det kan snafremt afsat som Ogsaa son anser vi ham bemærkes, at han somme Tider har haft tappe Spiritus for sig af Tønder Skolebørnene til at af- nede i kælderen, Det er punkt, al vort absolute Stand- han bør afsætles, og vi kræver uopholdelig at han faar meddelt sin Afsked inden ret længe. aa Arbejderforeningen »Enig- heden«s Vegne: Erik Larssen. Johan Bech. Poul Øster. Simon Hammer. Ved at tilbagesende nærvæ- rende skal man bede oplyst, om Foreningen maatte have noget særligt Mandat til at re- præsentere de formentlig for- urettede Børns Forældre, idet man i bekræftende Fald ønsker sig forelagt en udtrykkelig An- vivelse af de konkrete Tildra- gelser, Vedkommende maatte have at blage sig over. Med Svaret bedes nærværen- de Skrivelse tilbagesendt hertil. Færø Amts Skoledirektion, d. 14. Okt. 1927. DDV. Filip Hansen. Kst. Arbejderforeningen „Enigheden“ Tveraa. lilbagesendes nær- hoslagte Oplys- Hermed værende med ninger vedrørende Sagen. Tverau, den 13. Nov. 1927. Paa Arbejderforeningen »Enig- heden«s Vegne: Johan Bech. Poul Øster. I. Underskrevne Ingvard Joen- sen, Tveraa, skal herved oplyse atmin Søn Simon er blevet slaget flere Gange af Lærer Benned- med en Stikkels- med el sen, stundom bærgren og slundom sorte Mærker deraf. En Gang var han med til at Spiritus op til Bennedsen. Jeg giver min Tilstutning til heden« indgivne Klage. Tveraa, den 12. Nov. 1927. Ingvard Joensen. (Fortsættes), Arbejderfore- ningen »Enigheden« tillader os Første- aldeles overfor ørnene. Det sker somme Tider, Spanskror. | Han bar altid Mærker efter Slagene, men særlig en Gang havde han meget store, blaa og hære ikke færre end 16 Kasser den af Arbejderforeningen >Enig- Islandsfiskeriet. (Telegram til ,Føroya Social-Demokrat'). Reykjavik 21. Maj 1928. Indtil 15. Maj samlede Fangst: Sydvestlandet 171,800 Skpd. mod ifjor 119,000, deraf Vestmanøer- ne 25,000 mod ifjor 28,000, Vestfjordene 14,800 mod fjor 9,600, Nordlandet 2,00 Østlan- det 13,000 mod ifjor 8,600 deraf i Aar 161,800 Skpd. Storfisk 21,800 Skpd. Smaafisk, 6,500 Skpd. Kuller, 14,800 Skpd Sei. Fontenay. Ur Føroyum. | T | Tórshavn. Skipafelagið Feroyar. Á fundi seinasta tirsdag, har aðalfundsins 3. punkt: Hull- siglingin, var til enduliga við- gerð og uvgerð, varð samtykt, at taka uppaftur Hull-siglingina og geva arbeidsnevd skipafelag- sins heimild til at keypa skip til hetta mål. Tad var bert ein maður, sum stemmaði imolti tað var Justinussen frá »Balslev & Goos«, Skipið, sum keypast skal til hesa sigling, er bygt í Onglandi í 1920, 10 mil. monnum hildið at vera 750 tons stort, og siglur Skipið er av skila- sera væl hóskandi til flutning av ferskum Skipið fæst til keyps á sera lagaligan fiski og stykkjagóðsi. hált, og verða ti ikki nýggir lutir teknaðir. Býráðslimur harra Johs O. Joensen, sum á einum býðarstýrisfundi hevur verið so opinskáraður, at geva lí viðhald, sum her hevur verið frammi í blaðnum, um brúgva- og vegbygging niðri við »havn- ina«, letur til at vera illa til- friðs við seg sjálvan, um lað sum seinri er framkomið. Blaðstýrarin *á = >Dimmalætt- ing« hevur spurt Joen- sen, hvat hann heldur um ley ålop, sum gjørd verða á hann, vegna havnabyggingina. IHarra Joensen letist ikki at vilja svara beinvegis uppá hetta, men sigur at vita, hvor ið stendur aftanfyri tað sum framflut er, hesum máli viðvíkjandi, og nívur hesi fyndarord í bollan á bladstyrarinum á >Dimmalætt- inga: >Gert tú skålkinum gott, hann lønar tær aftur við há og harra seg spotle. ikki borgarar aftur- Joensen má als Havnar slikum og spurt verður tí harra Joensen um tað hansara aðaluppgáva, hesa líð, hann hevurstaðið heldur framm- almennum skálkar og skålkabrøgd og skálkanna takk- semi, og kanska meir afturfyri? Harra trigva, al taka við einum SVari, hevur verið alaga Í starvi, at styðja vænta sær Svømning i Thors- havn. Det er bare Thorshavns Ungdom lever un- Forhold som Jeg siger nu sørgeligt, at der saa usunde Tilfældet nu er. for mig, at det ikke er med no- gen særlig Vellyst, at jeg sprin- ger i Vandet nede ved Konge- broen, for der er kun en enkelt Dag, hvor der er saa nogen- lunde klart at Bunden kan skimtes, paa Grund af Snavs, hvad Tilfældet ogsaa er >í Hoy- dalshyii«. »Sandågerdshylur« er alfor lille til et bevæge sig i. Det eneste skulde saa være at ty til »Sandågerdsvik«, der som oftest er ren, men dette lader