týsdagur 5. juni 1928síða 2

$ i vo FF 46 i Førstelæreren ved Tveraa Skole. (Sluttet). HH. Underskrevne Morten sen, Tveraa, skal herved oplyse, Søn SNofus Lærer Bennedsen med Joen al min er bleven slanet af et Spanskrør, saaledes at han bar Mærker derefter. Jeg giver min Tilslutning (il den af Arbejderforeningen , Enig heden' indgivne Klage 12. Nov. 192 Frevaa, den Morten Joensen. den af Arbejderforeningen ,Enig indgivne Klage. No heden' Fyeran, den 12 1927 Johan A. R. Jo. nsen, V. Underskrevne Edvard Jakob- sen, Tverana, skal oplyse, at mine Daniel slanet af Han Mikkel Haanden saale Sonner Mikkel og Jakob el blevel | Bennedsen. slog | Ansigtet | des at han | Næse og Mund. mishandlet, med blødte stærkt fra Drengen bl y stærkt saaledes al | Blodet flød fra ham, og der | | Í | | maatte holdes at Fad under, hans Tøj blev meget Di | 110 ligesom tilsølet af Daniel Jakob blev med Hove det hængende nedad banket i (II. | ca. en halv Time med et Tra Underskrevne Ole Gudmund | Tilsidst følte Drengen sig san Johannesen, Tveraa, skal hí | udmattet at han troede, han ved oplyse, at min Søn Jacob | var Døden nær, Albinius blev slaget af Lærer | En den Gan blev han Bennedsen med (fad [aand |] jæn mishandlet af Bennedsen under Øret uden Aarsag, | in dennes private Kontor, løvrigt har Sagen før været Han slog Drengen med en forelagt baade Skoledirektionen padserestok s voldsomt il og den herværende Skolekom d | Hulninger on mission samt Forstanderskabel hel han ÍLeceme efter Stok Jeg giver min Tilsutning til ken, hvor den havde ramt. den af Arbejderforeningen ,Enig ] maatte tage Drengene ud heden“ indgivne Klage, if Skolen í sæl! den Skóli Nveraa, den 1 Nov. 192 i Frodebø Ole G. Johannesen. Jeg giver min Tilslutning til den af Arbeiderforeningen „Énig- IV. Underskrevne Johan RR. Joen sen, Tveraa skal herved oplyse, at min Søn Niels er blevel stærkt mishandlet af Lære) Bennedsen. Ilan kaldte Dren Konto gen ind paa sit privat og gav sig lil at prygle løs paa ham med el Spanskror. Pi VOIGSOmMmEe, lene var saa Drengen, da han kom ud igen » af Kontoret, var saa udmattet at han maatte stølte sig til et Stakit udenfor nogen Tid, for ikke at falde om. Men ikk førend om Åftenen, eftei Í Bedøvelsen var gaaet over, bí det fol Alvor 11 gØr derved at Drengen gyndle Virkning, rystede over hele Legemet af Feber som Følg If d Prvel han havde faaet, O Smerlern var saa voldsomme, at han næsten ingen Stedet kunde taale, at der rørtes ved ham; og da han blev afklædt, fil man rigtig Bevis for, hvor ræd somt han var blevet mishandlet, idet I T al | eo met, Spanksrøret havd« | | saae CS han over de hvor phovni i ramt, Val med tykke, brede Striber, at enhver, der saa ham, maaltt fyldes med lædsel Det er ganske uforstaaeligt, at Læreren kunde væri Besiddels: if saadan Drutalitet og givet Dren ven den frygøtelige Mishandlin Drengen bar Mærkern« Dage dereftel Du min [IHusltru hvordan Drengen var bli tilredt, henvendt hun | til Politibetjenten Martin Kristian sen og viste ham Drengen, o ligeledes VISE hun ham il Morlen Joensen Derefter il hun til Lægen for at bede on Attest for Mishandling af Dren gen, men Lægen nægtede at ud stede en saadan, Siden gik hun ; Mortensen, der er til N. P. Medlem Præsten Oos viste dem Disse lovede blot al Endeli: hun sig til Svssel vilde ikk« af Skolekommissionen samt Drengen irettesætte Bennedsen henvendle manden, men denn. lage sig af Sagen Jeg var desværre ikke hjemm: værende, men ir paa Fiskeri ved Island, men kan oplyst ovenslanende efter | rasnøn fra Drengen, min dem, der saa Jeg giver Filslutning til 1 | heden' indgivn NIIDC. Í Vera dt i. Nos , J I, hes Edvard Jakobs: n. ø Å SKkol é 11 N i | 1 i | Nic I£ FOPFEri ns | í nl ion | ( til ykofeai (10 nen í GT Í I jærel ) Í 1 benneaåsen formentt! Mi | Hin 9 Inun Ívar: an di everni I 1Yerai 1 1 1 Skole og hans paastanede Drik- Skoledireklionet 1 nal besluttet atlade Sagen nærmer | undersøge for at faa konstateret I 1 meste Fremtid, og der vil bliv 1 y ivet saavel Foreningens (I Í els: SO de Forældre del 1 , op IVCI it deres Í Ii er it CI 54 mishandlet, Leiliched til I mer it dokumentere Klag 1 punkterne, ligesom selvfølgelig Førstelerer Benned | vil faa | iohed Gl at udtale siv P. Ð. Olrik. irbejdel un Í i nioheden” 1 Í Yycran ra ) An ) UreK! i tt 1 | } i MM ledni i 1 In nn f / (ktolber | edrørendt Ul klager over Førstelæret Dennedsens Forhold har Skol direklionen vedtaget { udtalt sløend ed len Und i in ykoledireklionen hat yretavel r at fan opi Grundlaget fol d msinild kla Í nar aet fol del 101 | i der | Q( koledirektionen forelagte Til fælde ikkt nal rel Tal om Mishandling af kolens Elever, Det i Edvard Jakobsens Kla umhandlede Tilfælde, der fandi sted den 12 September 1922, 0 bestod í Me elst If to Kle er, der havde overtraadt el li ( tid tedl Forbud mod al for lade Skolen Í | rikvarteret, over væredes af en af Skolens Lærere. der intel kan erindre om Mis handlin Lleverne har ingen Men haft af Revselsen og Kreds- læven nævlede at udstede nogen Mlest Heller ikke i det af Ingvard | Joensen paaberaabte Tilfælde Lærer | Í | | | Í Í Í Í Í Í | er det blevet godtgjort at Mis- handling har fundet Sted. Kla- gerens Son skulket fra Skolen i vidt Omfang og havde havde udvist vagabonderende Tenden- ser, hvorfor Førstelæreren havde fundet foranlediget til al SIÐ tildele ham en Revselse samt anmeldt Sagen til Sysselet, der henledt havde Værgernadels Opmærksomhed paa Drengens Forhold, Drengen havde ingen Men haft af 1 Í det í Morten Joensens Klage Revselsen. omhandlede ses Rev- selsen heller ikke godtgort at have været af en saadan Art, at der kan have været Tale om Mishandling. Ligesom i de før- | nævnte Tilfælde er der ikke blevet udstedt nogen Alttest af Lægen, der er oplyst at have Morten Joensen til at lade Sagen falde. Den af Ole Gudmund Johanes- sen fremførte Klage kunde ikke | | nærmere oplyses paa Grund af Filstand. laa ligesom de Kl: ens berusede Filfælde flere Aar tilbage. Det enete Tilfælde fra den se- Dette | | neste lid er Revselsen at Johan | ; « | Á. ÁR. Joensens Søn. Denne | havde gjort sig skvidig i en | megel grov korscise, 4 H H 1 ti " ' Í . HAVE inicadning til Klav« ma Moderen til en anden [Eilev. Drengen fik da en Dragt Prvgl hvorved paa Sædet og Laarene, der fremkom Mærker, ligesom Drengen havde været øm i Sæ- | det i de første Dage, Han | havde dog ingen varig Men haft á Revselsen, og Kreds- | lægen havde da heller ikke | fundet Anledning til at udstede | den nogen Allest. | Skoledireklionen (finder her den Omstændighed, at han vilde skaane Lærer Bennedsen end den, at Børnene ikke skal have været mishandlede, for Lægen kan ikke have været blind for, at hvis han udstedte Altest. vilde det koste Bennedsens Stilling som Lærer, og dette vilde Lægen selvfølgelig ikke være Medskvldig i af visse Grunde, for det er noksom be- kendt, at der mellem Benned- de herværende sen og Læger altid har hersket et temmelig venskabeligt Forhold, Herudfra er del forstaaeligt, at Lægen har nægtet at udstede Attest, Med Drikfældighed vil det kunne op- Hensyn til Bennedsens lyses | Fogdens Toldbøger, hvor Kvanta Spiritus han har Aar, Færøerne, og store indforskrevet de han har været bosat paa vi er forvisset om, at det bliver ikke smaa Kvanta. At han har forbrugt en Mængde Spiritus, derom vidnede den kolossale Bunke tomme Flasker, der var ophobet í hans Kælder og Kæld, da den for et Aars Tid siden skulde flyttes bort. Og vi kan anfore som Supplement, al Dennedsen, den Gang han flyt- tede hertil som Lærer, havde bl. a. 2 Kasser Whisky som Bagage med sig. lovrigl synes det som Direk- tionen mere tager Bennedsens Forklaring og Skriverier til Følge, end det af Anklagerne fremførte. Vi har nu overvejet Sagen og har ikke i Agt at lade den falde om Direktionen afviser den men har besluttet at overlade til en Sagfører. Tveraa, den 28. Febr. 1928. Paa Arbejderforneingen >Enig- efter ikke Anledning til at for: | hedens« Vegne: tage videre í Anledning af disse | Johan Bech. Poul Øster. slaget Og paa samme Maade | Erik Larsen. P. Wane stiller det sig med Hensyn til | pe þú Beskyldningerne mod Forste- | Færa Amts Skoledirektion, lærer Bennedsen for Drikfæl- | Thorshavn, den 14. Marts 1928. dighed, idet der intet er blevet fremført, som kan begrunde en Deskyldning, der jo tilbagekaldt af | | snadan ogsaa er blevet et ai Iivilket Í Destyrelsens Medlemmer. | rved meddeles til Eflerrelning í Olrik. ( | PD, V. | | | | Í Lt rbejderforeninsen Í veraa. | | [il | Skoledireklionen, | Fhorshavn, | I Af Deres Skrivelse af 30. Jan. | under 28. Í. | fremsal Í Anledning af M.:indsendte Skriv- se vedrørende en Foreningens tidligere Klage over Førstelærer Dennedsen, TIveraa, skal man herved meddele, at Direklionen ikke finder Anledning til at endre sin Stilling til Sagen, da let i Skrivelsen anførte kun er „Enigheden“ | en Gentagelse af, hvad der ble fremført under Afhøringen uden at blive nærmere godtgjort. P. D. V. D, Á. V. A. Svane. Fm. Direktionen Ú. Á. ser vi, al ganske har frifundet Lærer | 1 | Bennedsen vedrørende de al os indsendte Klager over hans brutale Optræden overfor Bor nene i Tveraa Skole. | Det mærkelige ved Frifindel- í cer, al den moliveres med, at Lægen har nægtet at udstede test for Del altsaa opfalles som Direk- Mishandling, ljonens Mening, at Lægens Nævl Is er Bevis nok for, al Í de af os indsendte Klager hal været uberettigede, Ilerimod undlader VÍ ikke pan det be- | stemteste al pro stere, for ved | | ; | foretagne | Skole | | Mis- | “ på | den af Amtmanden Vidneafhøring í Íveraa det fremgik tydeligt, al | handling havde fundet Sted, | Det kunde inleressere os at høre | Direklionens Mening om, í hvor | stor en Udstrækning en Læret | kan henvtte Skoleloven, før der | kan være Tale om Mishandling af Eleverne. | | | At Kredslægen har nægtet al udstede Allest er slet ikke noget Devis for, at der ikke har føre ligget Mishandling, Naar Lægen har nægtet at udstede Attest, maa det vel snarere skyldes Joen Peter Gregoriussen Yrkingar. Varðin gav út 1927. Felagið Varðing sum á ymissan hátt hevur verið foroyskum bók- mentum Ul miklan frama, hevur tikið sær í undanfarnu árum fyri al geva út skreytútgávut við lølum á eftir okkara >elassi- karum«. Fyri var lagt við Kvívíks-Jógvani og nú kom Joan Petur uppi í Trø. Classikarar í beinleidis orosins merking: Mynsturrithovundar menn júst ikki, mest vegna less, ber OY eru hesir at: teirra foroyska mál lýðulig merkir av teim brekum, sum seinri eru bøtt. Aðrir menn, samtidar og eftirlíðar, heyjaðu málið til hæddir, sum geva leimum betri rætt til classi- kari; men tað spillir ikki heiður navnið: I. P. G.s og Kvíviks-Jógvans, lí valla hevði tað eydnast okkum at komið so langt, sum vil eru vil ikki høvdu haft sum komnir, um tílíkar undangongumenn Kvívíks-Jógvan og serliga LP. G. ULENOVUNNEFNNINNNANALUN Til Canada med Cunard os White Star Linien. Alle Oplysninger ved Jens av Reyni, Thorshavn, eller C. Mogensen, Nyhavn Í, København, var undan- orðsins bestu merking: Dirvismikil og ósmæð- neyndi gongumadur í Hesin síðst in, sjálvbjargin í hugsan vegna holla mentan, sum var bygd á egið arbeið og egnar royndir, bjartskygdur og tråfastur móti hevði kastað alsk sín á aldri. Enn ikki tey lí, han frá ungum súru heilsubrek, I. P. G. hevdi at dragast við, kundu kúga dirvi og álrúnað hansara. J Tað er serstakliga formanni »Vardan«s, harra M. A. Jacob- sen, at takka, at yrkingar I. P. G.s koma fram so prýðuligar og hondum greiddar, sum Hansara inn- Peturs, og hansara viðmerkingar geva tvifalt virði. Annars eru yrkingarnar væl úr nå er til skjåls. gangur, ævisoga Jóans bókini sjálvsagt høvuds- innihaldið í bókini. Tað er eyð- kent fyri lyndi og tråan Jóans Peturs uppi í Troð, at tær bestu av yrkingum hansara hava livað mannamunni, og liva enn á sum folkasangir ella sum vísur P. G. yrkti fyri fólki til fólk Tráan al taka persónligan á golvi. I. sinum sítt. og hansara var lut í hinum vaknandi tjóðskaps lívi; men sóttin helt honum tey seinnu árini fangnum heima, og tí sendi hann hugan sín á flog út á fundirnar við yrkingum sínum: »So streymur«, »So Petur hardur er mótast vil »Joan her« og heilsar tykkum. >Við kaspiska havið á flotu- »Håkun í Noregi konungur vår«, »So harður er streymur í Førovum«, „Í Kirkju- eru líka ofla num hard bø ein skúli stóð sungnir á fundum og á skúlum, sum nakrir aðrir nýggjari sangir. Merkiligt er, at ein sangur, sum >Tú forna kenda minnislað“, ikki ognadist lív sum tólkasang- ur. Serliga hill síðsta orindi málti ofta verið grund til al at kvødi, so sannorðað og lað ljóðar: vin- arligt » »hing er hespan upp at vinda, her i fløkju liggur. Vindi hvor, ið best kann binda vinarband! Danmark hevur valdið, Forovar eiga blóðið, sum her rann og rennur um alt Førovaland,« »Gentukæti« ella >ller nógv er at gera«, sum hon oftast er nevnd, hevur betur enn nøkur vísa rakt lað ovfarakæti, kemur upp, lá upp fyri síni onnur sum stundum fólk egnu vommum. Yvir »Gentukæti« Holbergs. fær eygað på er nakað av anda Hvussu hava ikki Vaagens-rím- an ella Transvaal-ríman verið kvoddar á gólvi við buldur og brakan. Tað eru hvorki kvæði ella kempuvisur, ið hava gingið teimum fremri í al vera livandi í dansi, tær eru livandi myndir: Vaagens-ríman úr fólksin dag- liga lívi og Transvaal-riman úr ti, sum einaferð nam meint við allar menniskjur, ið berjast fyri sjålvbjargni. I. P. G. Yrkingar er ein bók, sum hvor bókakærur Foroying- ur tráar eftir at eiga; men lí- verri eru bert 500 eintok til, harav 250 talmerkt, so til eru bert 250. Hann ið vil ognast bókina má tí skunda sær at keypa. Fjølnir, TT | # x