týsdagur 12. juni 1928síða 1

FRÆLSI EJS DANA 23 OK 5 HVK NY = Tandlæge BREND B træffes 11—5. Telf. 114. EI 3 HON ONANI HINT ÆSS HA RBEIÐSGEVARAR um allar Føroyar royndu um veturin 1926—27 av ollum alvi at kroysta arbeidslønirnar niður til tað minst møguliga. Tað vildi vildu í royndum siga, at teir hava landsins arbeiðarar til at liva fyri tað minst moguliga, eitt dømi um, hvussu lítið oll tey verk, ið verða avrikaði, virð- ast í hinum sonevnda »ovara enda«, Tað eydnadist um várið 1927 arbeidsgevarunum at fáa hjå ) ikki so lønina nakað niður, ló langt, sum hugur teirra var til. Grundirnar, sum teir framfordu fyri at fáa lønirnar niður, vóru, at matvoruprísirnir vóru fallnir, og fullu framvegis, fiskaprísirnir vildu fåast uppaftur, og nógv arbeið, sum nú lá á lúni, vildi verða sett í verk. Ein, ið hevur ansað eftir hvussu framm hevur farið við ollum hesum framíhjáágóða, sum J= arbeiðsgevarnir lovaðu arbeiðs- mannafeløgunum, um lønin varð „skorin nidur« — helta er ynd- isorð hjá tí danska ríkisstýri- num, sum nú situr, sum eisini okkar: býarstýri og arbeiðsgevarar, bæði í aðra stadni hava kosið sær — so kann ein ikki vera blindur fyri, at oll hesi páskot arbeiðsgevarans bert vóru gryluskortar og einki annað. Ti vøruprisirnir eru nógv hækkaðir, fiskaprísurin her á landi er nú hvorki so og arbeið frå arbeiðs- gevarunum, ja, tað er vorið heilt sjáldsamt. Tað var væl ikki bert fyri at reiða upp fyri møguligum sum fremmandum monnun, komu higar til landi at byggja upp vegir og kajir, at lønin skuldi niður? Tað kann ikki hugsast, tí tað vildi verið ov fjákut. Í Suðuroynni dragast menn í hesum døgum við at skipa eina nýggja lønsemju, og vildi lað ti mint á lønvidur- verið vert at skiftini hjá arbeidsmonnum i Íslandi um hetta mundið:; alt fyrifallandi arbeið Í kr. 10 Yvirtíðsarbeiði Fyri oyr, um tíman, Í kr. 35 oyr. um tíman. Skipa- lossing 1 kr. 30 oyr. um líman. Yvirarbeidi her Í kr. 55 oyr. um tíman. Halgidagsarbeidi 2 kr. um líman, og mánaðarlon er 270 kr. Hóast hesi tøl eru fslendskir peningar, so vil ein tó merkja munin herheima og so har vesturi. Vit eru eisini her á hala, Føroyingar eru eitt tolið fólk; men tolnastir av teim tolnu eru arbeiðsmaðurin og fiskarin, Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 ovr. á forsíðuni, : síðu. avsláttur í prísinum. Við stórri lýsingum fæst Tirsdag hin 12. juni 1928. JAVNADUR Socialdemokratiets Grundlovslest i København. Ved Socialdemokratiets Grundlovsfest i Keben- havn holdt vor Partifælle, Lagtingsmand P. M. Dam, følgende Tale: Det er fan mig en stor Glæde at Dag til al bringe vore Partifæller hernede Lejlighed her i en Hilsen fra Socialdemokra- terne paa Færøerne. Samtidig kan det maaske interessere Dem lidt har det deroppe. at høre om, hvorledes vi Færingerne er ved at faa » Øjnene op for, at den eneste Maade bedre Fiskernes og Arbejdernes paa hvilken vi kan for- elendige Livsvilkaar, er at fylke os om de støre socialdemokra- tiske Ideer og Principper, som har bragt Lykke og Velsignelse over Millioner af Smaakaarsfolk overalt i Verden. De et meget nøjsomt Folk deroppe Som maaske ved er vi paa Færøerne. En færøsk Fi- maa i Reglen nøjes med 7—900 sker en Indtægt af Kroner om Aaaret, men det er for lidt, det slaar ikke til. Hans Liv er alt andet end lutter Solskin. Midt í Kutterfiskere gaa Vinterens Hjærte maa vore ombord i gamle, skrøbelige Fartøjer og sejle op under Island, hvor de fisker nogle med [Iaandsnøre Millioner Torsk, som de en for en haler op af de store Havdybder, trodsende Kulde og Mørke og de vældige Atlanterhavsbølger, som mange Gange skyller baade Fangst overbord, Mandskab og g Aar Tribut af Hvert betaler vi Ilavet en saa og san mange unge, dyglige Fiskeres Liv, som forliser eller paa anden Maade sætter Livet til ved det farlige Vinterfiskeri under Island. Fiskekullerne er gennemgaa- ende sødygtige Skibe, men for smaa og forældede og svarer ikke til Tidens Krav. Man er derfor meget glad for, at der er kommet en nv Lov, efter hvil ken vi kan faa Laan til at bygge nye Fiskefartøjer for. 3 det danske Socialdemokrati har haft megen Andel i denne Lovs Fremkomst, og det er vi meget taknemmelige for, Om af Fiskerne, Del meste de Sommeren bliver en det ældre, hjemme og passer Land- Daadfiskeriet Færøerne. Dette Hjemmefiskeri for bruget og ved er i de sidste Aar blevet meget ødelagt af de udenlandske Traw- lere og Landbruget drives under meget primitive Forhold, idet det for Landbrugets Udvikling aldeles Vejnet er meget nødvendige mangelfuldt, ja, man kan godt sige mangler fuld- stændig paa mange Steder. Al fremme og ophjælpe Land- bruget og Ijemmefiskeriet er 8 derfor de fornemste Opgaver, Man er ganet i Lag dermed, o man har at løse, ogsaa o kommet > et lille Stykke paa Vej, idet der allerede er anlagt et Par Havne, og man har fanget oprettet en Forsøgstation for Landbruget, ligesom man har Forslag fremme til de nødvendige Veje og Hav- ne, samt omgaas med Planer til Ophjælpning af Iljemme- fiskeriet, som jeg senere skal komme tilbage til. Men i denne Forbindelse skal der siges, at man først og fremmest ønsker en langt mere effektiv Inspektion, til at tage Haand i Hanke med de nær- ganende Trawlere. kutterne fisker om Somme- ren dels ved Island og til dels man de sejle helt op til Grøn- land. Der er en lang Vej over Atlanterhavet til ikke Grønland, og det er den bare Lystsej- lads. Men vi er glade ved al den dejlige Fisk, vi fanger der- ikke san oppe. Derimod er vi glade for Afspærringen af Lan- det. Grønland er et lukket Land, som De ved. Vi har nu ganske vist faget Lov til al komme i Land paa en enkelt Havn, og det er vi taknemme- lige for, men vi kan ikke rigtig forstaa, hvorfor det er os for- budt at tale med Grønlænderne. Vi vil Fortræd, tværtimod, vi vil være ikke gøre Grønlænderne gode imod dem. Det er dyg- tige Folk, men de er forfærde- lig langt tilbage. Vi vil gerne tage dem ombord og lære dem at fiske, men det maa vi ikke. Jeg vil nu ikke komme med nogen Kritik over Monopol- handelen og dens Principper her ved denne Lejlighed, jeg vil kun i al Almindlighed ud- tale et fromt Ønske om, at den kinesiske Mur, som nu omgiver Grønland, efter haanden maa smuldre hen, og det skal glæde mig, om Socialdemokratiet vil hjælpe til med at skaffe ogsaa Grønlænderne tanalelige Livsvil- kaar. Grønlænderne er dygtige Fi- skere, de trænger kun til nogle Læremestre. Og de til lidt mere Frihed til at prøve deres Kræfter. Jeg kan » færøske trænger forsikre Dem for, hvis Fær- ingerne faar Lov til arbejde sammen med Grønlænderne, pan Fiskeriets Omraade, saa vil det blive til Gavn og Glæde for begge Parter, ØROYA- OCIAL. DEMOKRAT BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum Telf. og skrivstovuni. Vinduer, Døre og Lister. billigt Arbejde. Godt og Ð Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. TIf, 216. Ogsaa hjemme paa Færøerne er der jo en Del tilbage af den gamle Mur, som isolerer os fra Omverdenen, Lov til al Vi vil gerne have røre Vingerne og se os om i Verden og lære af de udenlandske Fiskere, især paa Jeg er Ð Siklefiskeriets Omraade. sikker paa, at det oplyste, danske Socialdemokrati vil støtte os i Bestræbelser. Vi vil Fangstmetoder og benytte Isen til at i Stedet bruge det ramme Salt, ligesom disse øerne forbedre vore ger! præservere vores Fisk for udelukkende at vi vil se os om efter nye Mar- keder for vore Produkter. hovedsagelig kommen faa et Jeg er » herned for . al Laan til Oprettelsen af et moderne Fryseri paa Færøerne, og jeg er meget taknemmelig for den ud- mærkede Modtagelse, jeg har fanet først og fremmest hos Deres . stoute Høvding, Hr. Stauning, som ikke alene har vist os sin store Interesse for Sagen, men som den praktiske Mand, sin Indflydrlse gældende paa de han er, ogsaa har gjort rigtige Steder, saa at vi nu har de allerbedste Udsigler til en heldig Løsning af denne for os saa vigtige Sag. Jeg er blevet modtaget ikke alene med forretningsmæssig Velvilje, men med Hjærtevarme og virkeligt Brodersind. Jeg bringer min Ilyldest til det danske Foraar, Landet ligger foran en som en Have. Et vældigt, hjærtevarmt Smil fra Naluren byggere møder en og giver den Rejsendes Ophold hernede fest- lige Farver. mark, som har Raad til at vise og Sin- dig i denne Foraarets dets Festdragt, lad Højsindets, Frisindets og Broderskabets Aand skillende Hav og over alle skil- Ilnand og naa over det lende Divergenser mellem os der- oppe og Eder hernede, Lad denne sig og Aand bygge Haand gg en Æresport deroppe í det vældige Atlanterhav. Fil Slut rigtige Tak fot den venlige Mod- Partifæl- gerne bringer jeg min op- 5 tavelse hos de danske 5 ligesom jeg til at Ønsker ler hernede, vil have Lov udtale mine allerbedste om Lykke og Held for det danske Social demokrati og alle de Smua- kaarsfolk, der søger Ly under Socialdemokratiets mægtige og beskyttende Vinger, samt dens Ind- Du lykkelige Dan- | Í Porto. Blaðið 143. Íslandstíðindi. Reykjavík. verið Veðrið lýtt í apríl og mei mánaði, mest oll, ikki minst bóndrinir, hava verið fegin bert sum tað er byrjað, og stórísurin hevur ógvuliga sum summarveður, ið við. Hevdi nú veðrið vart, ikki verður at gera nakran skaða. Knút Rasmussen, doktari, hev- ur hildið fyrilestrar við lands- háskúlan í Reykjavík, og nógv hevur fólkið tyrpst á fyrilestrum hans, so vont var at fáa pláss til oll, id vildu hoyra hann. Tað fyri fór av hildin heiðursveitsla honum, áður hann stað aftur til Danmarkar. Í næstum verður byrjað lott- Var enn samband millum Reykjavíkar Ísafjarðar og Akuroyrar. Tveir Hansa-felagnum eru komnir til Reykjavíkar við einum menn frá flogdreka. Eins og í útheiminum, har javnadarrørslan hevur funnið góða jørd at arbeiða á, hildu Íslendingar Í. mei á sama hátt, sum gjørt verður í oðrum londum. Bert kenna vit einki til >politi- forbod« og »hajonettir«, men háðaðir verða arbeiðarnir aftur- mótstoðu- flokkarnir og teirra blød eru ment. Tó trýtur afturhaldsblød- unum dygg og hvøss eykanøvn til hin fylkta arbeidaraflokkin, teir nýta »pøbulin« og »undir- fyri, somikid sum stungnar oddamenn«, sum skróla í gøtum og á torgum. Tó nørist »pøbulin«, hann veksur sterkan, búgvir at taka ræðið í stýra skútuni. ikki so fjar, hesin seg stóran og seg til einaferð sínar hendur Og sum nógv halda. tann tíðin er Arbeidsvidurskiftini eru tolu- lig um hetta mundið. Tað stóð eitt lítið stríð um trædsmiduløn handverkana. Olærdir fán 120 ísl. fyri 9 arbeiðs- um tíman arbeiði ; hesa løn hava menn hildið verið menn ovrir timars eisini I byggingar- galdandi, gg arbeiði, men stak-arbeidsgevarar hava tikid sær fyri at rinda eina minni timansløn, og måtlti so arbheiðsmannafelogini leggja uppí, arbeiðið hjá teim arbeiðsgevarum, sum vóru byrj- var stoggað aðir at klýpa av lonini. Tað er í Reykjavík í nógv byggingararbeid hesum døgum, bæði storri og smærri byggningar, men tó vil tað lítið hjálpa uppá trotid, góðum húslíkindum hjá arbeids- fólkinum, tí húsviðurskiftini eru sum er av sunnum Og ógvuliga vánulig. Longu fram- manundan krignum var hústrot í Reykjavík, og arbeiðsmenn livdu í væl so stórt mát í rá- køldum kjallaraplåssi. Tíðin aft- aná kríggið hevur bott eitt sindur um hesi viðurskiftir. Tað hevur í seinastum flutt nógv fólk inn til Reykjavíkar, og voldir tað húsatrol men Reykja- vikar byarstyrid einki gjørt fyri at bøta um hetta. Nú hava javnaðarmenn, id komnir eru inn í býarstýrið, kraft húsa- viðurskiftini granskaði og krevja, at býarstýrið byggjur hús til arbeidaraf6lkid, eisini hevur Bj.