týsdagur 12. juni 1928síða 2

Få på Fiskatilvirkanin „Fóroyatíðindi“. Neyðarslig undanførsla. Et kuntsigt Angreb' kallar „Foroyatíðindi“ aftursvar sítt til okkara um klipfiskatilvirk- anina og meinar harvið, at vil eru Jøpnir á uttan grund. Tað kann væl vera, at ritstjóri „For- ovatidindi's av grein okkara hevur fatað, langt hann var vassaður Gl á eitt dýpi, hann ikki kendi; men so mátti hann heldur sagt tað bart út, enn komið við so neyð- hvussu tåpuliga arsligari undanforslu, sum hann kemur við í nr. 22. AM hetta neyðar forsvar er sett við petit, er fyri so vítt snilt, sum at tað tå er minni ásýnuligt, og tað er ti eisini fyri bestum. At blaðstjórin ikki dugur For- oyskt sofrætt, at hann fæst við blað at skriva tað, prógvar hansara best; men nú tyki okkum heldur ikki hann dugur at lesa landsins mál við skili og falan. Okkara formaðu yvirskrift: »Hvat ætlar spakmaltu spurnar- »Førovatidindi« at fremja við grein sínari?< kallar hann: Overskrift«. Nei, okkara nakran den ophidsende ætlan var ikki men bert at øsa upp, alvorliga at mótmæla einum blað, sum í gáaloysi skrivar upp tílíkan hátt, at útlendingar, sum keypa okkara virkaða fisk fáa fleiri grundir, enn leir longu hava til at: dríva og niður á ein niður fiskaprisin fyri okkara reiðarum og fiskimonnum. Vistu vit, at ritstjórin var so frætt konur í tordu vit vóna, at hann hevði tikið sær læru av grein okkara og verið meira varðin eina aðru ferð; men eftir lí útlegging, hann hevur gjørt av okkara yvirskrift, hava stóra von Tó eitll sigir henda neyðarsliga undan- forslan, ið komin er. Aftan fyri ongar »skumle foroyskum, so tora vit tíverri ikki al um betring. greinina lógu Hensigter«, tað sigir maðurin sjálvur, og vil trúgva honum uppá orðið. Tað var so, sum lað påra gån hildu. hugsunnarloysi er vil eisini loysi, men ikki altíð heilt skaðaleyst. Eitt geva vit »Føroyatidindi« viðhald í, í hesari annars lílið- sigandi grein við »petit«. Tað ræður nógv um, at fúa storri og betri turkingarplåss til at turka vår og summarfisk úti á, lað kann geva arbeid til mangar hendur og sleppa okkum undan at selja saltfiskin í Íslandi; men Tað ræð- um, al fáa góð, prýðulig lat okkum leggja til: ur ikki minni reinlig, vaskingarpláss, har ikki trýtur. Tað sær ikki væl út, tá útlendingar koma og síggja fiskin verða vaskaðan rúmlig og reint vatn higar á stoðum, hvar alt slags rusk og oll óhumska er uttan um, al vaskingarløgurin verður tíkin upp av sjónum, har rennur og avlop frá bynum munna út, er heldur ikki orðatakið sigur nossligt og, sum »øløgt er gest- sins eyga«. gi Turkingarplássini kunnu væl, sum samferðslumidlarnir nú eru, vera langt burtur frá sjógv: men vaskingarplåssini . mugu helst vera við strondina, har fiskurin verður lagdur upp. Á mongum stoðum, helst í Havn- ini, er nú so vorðið, at privat- menn nærum hvønn sjóarklett. Var tað ikki ein uppgáva bæði her og har, at kommunurnar tóku inn undur seg so nógvu strond, hava lagt inn undir seg sum moguligt, og lótu gera rum- fiskurin kundi verði settur upp á land fyri rimuliga leigu. Á tilikum plåssum málli so verið hildið reint og vatnið mátti ikki trolið. Ein nossligur og reinligur til- virkingarmáti vildi verið okkara fiski til miklan frama á útlend- um marknaðum. Millum rein- forni og skitførni javnast eingin útiturk- men millum innilurkaðan fisk er munur; aðan og vón um, al javna prísmunin við tíðini, lá lagaliga og varð- lign verður farið avstað. Mere til „Dimunal. | »Dimmal.«s oplysende Notils | om Ibsens Ferje Vigen, gav et | lille — Indblik í nandelige — Iabitus, lille Omgang, som i den Anled- Nedaklørens men den | ning blev givet bam her i Dla- det, fremkom dog uden Anelse om, hvilken gruopvækkende Goldhed, der hersker i »Dimmal,« Udtrykket »at kaste Perler for Svin«, ikke Ledelse. Selv om skal bruges her, saa er der dog en vis Følelse til Stede af, at have sigtet for højt, men delte bør tilgives í Dilfældet »Dim- Í mal.«, som efter femti Aars turde for- bleven lidt daarlig Virksomhed udsættes at være kultiveret... »Dimmal.«s Redaktør oplyser sine kundskabstørstende Læsere om, at Opsatsen her i Bladet | vistnok skulde være villig, | saa megel har han altsaa kun- net opdage, men han und- lader klogeligt nok al pege paa de Steder, hvor der skal grines, mærkeligt nok, for det plejer han gerne, naar han selv laver »Vittigheder«, han pludselig ned af Picdestalen men saa falder og er bleven fornærmet over »ham Brand«. som Redaklør og ( Per Gynt som Afholdsmand. Ja, men kære Hr. Redaktør, dette skulde ogsaa kun være vittigt, og intet andet! Man skal da ikke være saa over-ængslelig for sin Redaktør-Position, den er der nok alligevel paa en Maade! Og »Dimmal.« fik Lej- lighed til af Terje en Gang, at forherlige med Hjælp endnu om, al John Bull og forsikre vi er gode Børn, der med dyb- | este Beundring ser op til Verdens- Nationen og det var da altid noget, Og bliv, som hidtil, bare ved med dette kære, »Dimmau«, og fortæl bare videre om Sø- | slanger, menneskeædende Plan- | ter og Torsk, der færdes over Atlanterhavets Dybder, og alli- | gevel ikke færdes over dem, men lad være med, al pille ved literære og andre kunstneriske Som nu den værdi- Belmann | Værdier. fulde Oplysning om som Maler! Rigtignok foreligger Grund- | ikke Gran af historisk lag for, at Belmann virkelig har $ malet, og selv om vor Tids sman Belmann'er maaske for- øger sig med Maling, behøver deraf at slutte, man ikke just at han mana have malet, OgSån men har han gjort det, saa var han saa stor en Kunstnernatur, at det at reducere ham til en alminde- næppe vil være rigtigt, | lig Stakilsmorer, eller som Í »Dimmal.« siger, han skulde male »paa Taget.« Og »han havde malet hele Taget rødt«! Har da Redaktør ikke paa sine þaa Standens Vegne ogsaa strej- fet Stocholm, ikke, som mange før ham, falden í Stocholm Slot, tepræsentant »Dimmal,«s ulallige Rejser og er han Beundring over denne ypperligste nordfor Alperne for ital. Højre | naisance, og har han ikke op- lig og góð vaskingarplúss, har rudduligt og | maa nu daget, at det er uden, hvad man i Almindelighed forstaar ved et for Beskueren synligt Tag? Hvorfor Pokker da servere sine 333 thorshavnske Abonnenter (Fri-Abonnenter iberegnet), plus alle de andre, snadan noget Vrøvl, som at Kongen kommer og ser, al Belmann har malet »hele taget rødt«! (Kongen kunde jo risikere at modiage Negning for »gjort pan Taget«,) For at det skal skyldes en fejl Oversættelse — fra svensk, er utænkeligt. Og hvorfor skal nu Redak- tøren i sin sygelige Mani for, al trykte her navn gengive gamle, saavel som skrevne Kilder lig gl. »Dimmalætting«er ud- levere gamle Hosevrager Skaale til Grin for hans Rejse til Dan- har været uden- mark. ilan lands og selvfølgelig oplevet en hel Del, og dette vil han gerne gengive for sine Lands- mand og manske lidt stærk Kulor paa det har jo san mange gjort bande før og efter ham men Redak- tøren burde behandle et saadant Efterladenskab med den for- nodne Pietet, og ikke lade Hr. Skaale í Tiden fra 18. Maj til 6. Juli 1811 besøge Thorvaldsens Museum og dér se selve Thor- valdsen lyslevende, naar denne døde allerede den 24. Marts summe Aar og Musect først blev aabnet for Publikum den IS. Septbr. 18418, altsaa 4 Aar efter at Skaale var i Køben- havn. — Thi Skaale har sikkert ikke ment noget ondt med sin Fortællen, for at bruge en »Dimmal«s Vending , men »Dimmal.«s Redaklør bør holde op med sine Publikationer fra og om »gamle Dage«, naar han har saa ringe Betingeiser for al hehandle Materialet, Sandhedssøger. Regeringen maa indfri sine Løfter til de lærøske Fiskere. ——— Medlem af Lærer P. M. Dam, Trangisvang, er for Tiden Vor Partifælle, det nye Lagting, nde paa Rejse i Anledning af de Planer, som Arbejderforeningen »Enigheden», Tveraa, arbejder med: Oprettelse af et moderne Køle- og Fryseanlæg. Dam er Arbejderforeningens Pillidsmand í dette storslanede Foretagende, og har udført et stort og puaskønnelsesværdigt Arbejde fjordens Arbejdere i denne Sag, for hele Trangisvaags- ligesom han altid, naar Arbej- henvender sig til ham, > Bistand derne med Raad og altid er til Dispossion og har i saa Hen- meget, som er seende udretlet skjult for Offentligheden. Ar- bejderne kender ham, og har derfor udset ham til deres Tillidsmand i Forstanderskabet, i Lagtinget og ved Oprettelse af Arbejdernes Køle- og EFryse- anlæg. Dam har under sit Ophold i København aflagt et Besøg paa »Social-Demokraten«s Redakli- onskontor, og er her blevet in- Forhold Vi bringer herved terviewet om færøske for Tiden. nedenstanende (Interview efter »Social-Demokraten«: Er Besøget i Danmark af privat Karakter? spørger vi. Nej, det er det ikke. Jeg er taget herned for at under- søge Mulighederne for Oprettel- Køle- og Som bekendt har se af el Fryseanlæg paa Tveraa. Rigsdagen vedlagat en Lov om Laan til Fiskeriet deroppe. Fi- skerne ønsker nu at lægge deres Fiskeri om, saaledes, at de kan eksportere den ferske Fisk, hvorved Muligheden for Eksport til England vil blive betydeligt kunne Men lede forøget, ligesom de vil opnaa langt bedre Priser, de ønsker selv al Driften af et saadant Køleanlæg ogsån og san vidt muligt fuldstændig g udelukke Storkøbmændenes Ind- blanding i Driften af Fiskerne er dygtige Folk, der holder sammen, disse, naar de blot kan fan meget ud af deres Er- hverv. For nogen Tid siden indgav Arbejderforeningen »Enigheden« paa Tveran et Andragende til Regeringen om Laan til et Køle- Regeringen Løfte om Tveraa. indfri sit anlæg I Laun, saaledes at Fiskerne, der er fattige Folk, kan fan noget mere ud af deres strænge Ar- bejde paa Havel. Hvor meget koster el saa- dant Anlæg? Vi har kalkuleret det til ca. 100,000 Kr. og haaber, at Regeringen vil yde et Tilskud pan 75,000 Kr. Dette vil jeg nu tale med Ministeriet om og Fiskernes Ønske er selvfølgelig ogsaa mit. Vi er allesammen af den Opfatielse, at en Omlæg- ning af Ijemmetiskeriet vil skabe bedre Kaar for den fær- øske Fiskeribefolkning. udvikler vort efter det store - Ivorledes Parti sig nu Fremstød ved Valget? — Vi er stadig i rivende Frem- gang, og faar daglig nye Med- lemmer. Vort Blad er af uvur- derlig Betydning í dette Arbejde. Fiskerne fylkes tættere og tættere om Socialdemokratiet og har inddraget deres Medlemsblad og sluttet Overenskomst med Social- Demokraten om at fungere som Meddelelsesblad, — Alle Medde- lelser vedrørende Foreningen optages i Bladet, der selvfølgelig ogsaa bringer alt af Interesse for en Fiskeribefolkning. Jeg er overbevist om, at vi ved næsle Valg vil erobre endnu et ar Mandater i Laglinget, og saaledes ved hvert Valg trænge Antisocialislerne mere og mere ud, indtil vi selv har Flertallet og Maglen. — Hvem bliver nye Landstingsmand? — Det ved jeg endnu men Effersøe kan næppe gen- Sambandspartiet har Færøernes ikke; vælges. for fan Stemmer og han er for meget Antisocialist og arbejder- fjendsk til at Socialdemokratiet kan Stemme paa ham. — Naar vi nærmer os Valget, finder vi vi kan nok en Kandidat, som stemme paa. - Hvordan har Foraarsfiske- riet været i Aar? Aldeles udmærket. Det har været et Rekordaar, men Prisene paa Fisken er meget smaa, saa det økonomiske Merudbytte er ikke stort. Dog synes det at være en lille Fremgang al spore i Fiskernes Indtægter. Helt godt bliver det imidlertid ikke saa- længe vi ikke faar moderniseret Fiskesalget, men det baaber vi hurtigst: muligt at faa gjort, bl. a. ved Anlæget af et moderne Køle- og Fryseanlæg. Vi har glimrende Helleflynderfangst og ved en bedre Tilberedning af denne herlige Fisk, vil man helst sætte | kunne oparbejde et stort Mar ked, f. Eks. i Frankrig, Men, slutter Hr. man Dam, det ære Fiskerne selv, der leder Driften af disse Anlæg, og som sagt, de venter alle som cen, al Regeringen indfrier sine Løfter om Laan til Opførelse af Køleanlæg, Hitt tíggjarliga. Nú nærkast líðin, tá menn stevna uflur til tings, og nógvar verða vist tær sakir, sum greið- ast skulu úr hondum í ár, eins , og lev år, id farin eru. Lat okkum vóna, at hellar nýggja lingið, sum saman kemur í ár, landi og fólki til fer at virka gagn, so teir, sum valt hava, gy fyri al teir v . kunnu fåa pro hava valt rætt. At døma eftir, hvat »Tinga- krossur« skrivar, so verður fyggjarligt sjålvstyri eitt av teim fremstu stórmálum, sum koma fram á tingborðið. Sum ollum kunnugt, ætla sjålystyrismenn at virka fyri sålvstyri í Førovum, so Forovingar kunnu verða sjålvbjargnir í ollum lutum. Jóannes Patursson hevur greitt frá, bæði í talu og skrift, hvussu vit skulu fáa pening til okkara sjålvstyri; millum annað rokn- ar hann, at vil eiga 110 milli- ónir krónir hjá Dønum, frá leirri líðini, lá einivaldishandilin var í Forovum. lIlann sigur, at: handilin gav eitt yvirskot av frá ti stovnaður, til hann 11 milliónum krónum, hann var var avafturtikin; og við at rokna tiggju peningsvirðið ferðir so høgt nú, sum lá, fær hann hettar til 110 milliónir. Hettar er nógvur peningur hjá einum lundi sum Føroyar at fúa, uttan at vit leggja eitt oyra til sjálvir. Tá vil nú skulu kreyja henda pening aftur, sum Danir hava lagt til góðar av handli okkara, áðrenn fríhandilin kom, so mega vil eisuni kreyja aftur tann skatt, sum latin bleiv til Noregs frá tí, Sigmundur kravdi hann inn fyrstu ferð, fyri Noregs Kong, og líka til vit komu sam- an við Danmark í 1380. Sæst lítið eflir, hvat Danir hava gjørt í Forovum, ímóti lí vinningi, teir hava haft, minni haldi eg lað sæst eftir, at nakað varð gjørt lað líð, vil vóru saman við Noregi og lótu skatt eystur um hav. Vegna at: vit skulu fáa aftur alt tað landi okkara, og sum vit ikki virði, sum farið er av hava fingið nakað aftur fyri, so kunnu vil ikki sláa okkum til tols við, bert at krevja frá Dan- mark og: Noregi, men nú meg vit eisuni fara longur suður igjøgnum Europa. Tað er al- manna kunnugt í Føroyum, at Írar, Bretar, Fransar, Spaniolar og Turkar rændu bæði fólk og fæ her frá oyggjunnum, í fleri hundra ár, og fyri alt hettar hava vit einki endurgjald fingið. Tá vit skulu fáa núgaldandi tryggingargjald fyri hvønn mann, únsmenn drupu og ið hesir meinslaðu, verður hettar eisini milliónir av krónum. vænta, at fáa handils- at telja Tá vit 2