týsdagur 19. juni 1928síða 1

FRÆLSI oyr. á 3. og 4. Øe Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. HANNE ES HANOONOON 3 OOOOOEND 53 MI NES HIV HINUM 53 HUNAN) El = O... og lúturligt, stund- um ort og lókut, hevur afturhaldsblaðið ferð eftir aðra kasta javnaðarmonn- »Dimma« um fyri at verda teir, sum i roynd og veru hava beint fyri sambandsfleirtalinum á Løgtingi og — skúgvað um stund eisini harra Effersøe úr landstings- sessinum. »Dimmalætting« og ein »Sam- bandsvælger« åttu, í staðin fyri oði at kunngjørt teirra og øvund, kannað eftir, um (0 ikki eru brekini innanfyri teirra egna politiska flokk, sum reistur er á stoði enn øngum oðrum ráðasjúkdómi, nakrar fáar for- oyskar stórkeypmenn og embæt- ismenn. Teir, sum við al øsa Forovingar upp móti hvorjum gðrum, við at hera so og so skikkaði tíðindi um handa og henda mann, at um hesir menn sleppa framat, so fara Føroyar á húsagang o. s. fr., vóru jú teir, sum skaptu hitt løgna og marg- háttliga »politiska« liði, id nevn- ist sambandsflokkurin »Dimmalætting« og hin »Sam- odda- bandsvælger, ið skrivar greinina í »Dimmu« seinasta leygardag, mega tó vilu, at líð- irnar eru nógv broyttar, síðani sambandsflokkurin var klæktur og skýrdur í 1906. Tað er nógv vatn runnið í havið síðani lå, og tað eru mangir Føroyingar farnir á Fyri »Dimmu« hava hesi húsa- húsagang síðani tå. gangsbågv óivað verið ein fill inntoka, og ikki man vera liðugt enn í so máta. Nú kann (til hetta sigast, at við hesi vidur- skifli lítið núverandi samfundsskipan; ein- gerst undir hesari ari slíkari áskoðan vilja vit eisini geva allan rættlin, men upposingin og tær ræðslumynd- urnar, sum sambandsflokkurin nýtti fyri at:sleppa sínum upp- havsmonnum til ræði, hava við hesari niðurgongstíð her á landi givið sínum skaparum dyggt frammaná, so dygt, al tað av øsing og ovund, illvilja og treiski 5 fylkta liðið sjálvt er farið af hugsað — og vendur frá með alla. Alt hevur jú sína tíð her ú foldum, og smettusøgur og øvundarverk kunna í bræði hevja seg, men tær fella um stund — og fleirra fall verður stórt. Skiligt er, at mesta oðin i >Dimmucerum landstingssessin, sum — takkað verið javnadar- monnum — fer sambandinum av hondum. Til hetta skal sigast, at tað er ein vanligur síður í pllum londum, har javnaðar- Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, | Á síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- Við størri lýsingum fæst | menn eru fámentir á tingi ella í bvarslýrum, eftir evnum at forað fyri, at ley smáu í sam- felagnum líða nakað av tí, sum samtykt verður. ler er lað, al »Dimma« og »Sambandsvælger« skulu fáa svarið, sum er bæði stult og greitt og einki at ivast í: Javnaðarmenn á Forova Íog- tingi vilja forað harra Efiersoc í at koma niður á Danaling at afturhaldsflokkunum al hjålpa oyðuleggja ley rættindir, ssum smáfólkið hevur vunnið sær við JAVNAÐUR Tirsdag hin 19. juni 1928. áralangt strev og stóran peninga ligan og kroppsligan kostnað. Harra Effersøe hevur nógleingi verið teim donsku arbeiðarum ein ov stórur meinbogi og endiliga sleppa teir av vid hann. Hetta er so góð gerð móti lí danska ríkinum, og sambandið kann ikki ávísa nakað, ið lað hevur gjørt gjøgnum oll hesi år teir hava haft fleirtal millum Førovingar, sum kann selast javnbjóðis við hesa gerð Førova javnaðarmanna. Banklovens Fallif. Af fhv. Finansminister Danmark har fra 1919 hafl en Banklov. Den er ganske util- strækkelig. Det ved enhver, der blot i ringeste Maade har be- skæftiget sig med disse Spørgs- maal. Det ved Lovgivnings- magten, Rigsdagen, og Nigsda- gen har klart og tydeligt givel Udtryk for denne sin Viden om Banklovens utilstrækkelig- hed. Men alligevel alligevel er det ikke muligt at fan Danklo- ven revideret. Aarsagen hertil er Bankvæl- det í Danmark. Hvor stærkt Bankvældet er, og i hvilken Grad det forstaar al gøre sin Indflydelse gældende paa den nuværende Negerings lHandlin- ver det Vidnesbyrd om ved Landmands- havde man klare banksagens Behandling í Rigs- dagen i Slutningen af sidste Samling. Regeringens Evne til at føre Sagen igennem var i Virkeligheden mel paa Grnnd af Bankmaglens Indflydelse. Derfor maatte Ian- delsminister Slebsager fremsætte fuldstændig lam- sit umulige og naive Forslag, som hverken Rigsdagen eller Befolkningen tog alvorligt, og først da et Underudvalg af Fol- ketingsudvalget konstituerede sig „Regering< og udar- selv som bejdede et helt nyt Forlag, kom der et Resultat et Resultat, som Hr. Slebsager ydmygt maat- te tage imod, men som næppe har bragt ham Taksigelser fra hans Bank-Vennekreds. I Landmandsbanksagen maatte Hr. kapitulere, Slebsager og Bankmagten men paa Sporgs- maalet om Revision af den al- mindelige Danklovgivning har Bankerne sejret: Der er intet sket! Lad os kort erindre om Sa- Under Venstre- 1920 —24 Handelsminister gens Gang. fremsatte Chri- ministeriel Jørgen stensen Forslag til Revision af Bankloven. De talrige Bank- sammenbrud havde vist, hvor letsindigt for ikke at sige Dankstyret i Danmark Den vildeste Spekulation mere var, havde floreret, ingen Risiko var ude, være en eller anden Bankdirek- for langt der skulde nok tør, der vilde overtage den, Re- sultatet blev umaadelige Tab, og 8 en fuldt berettiget Mistillid til - €. V. Bramsnæs, dansk Bankstyre greb den dan- Befolkning. Det Forhold, tvang Venstreministeriet (til i 1923 al Revision af ske var disse der Forslag til Der øres et Forsøg paa at Det at sige, at Venst- fremsætte Bankloven. maatte berolige Befolkningen. vil- de være Synd Janklovforslag af 1923 var Det i Landstinget. og som Socialde- res vidtganende. blev fremsat mokratiets Ordfører kritiserede jeg Forslaget ret skarpt og kræ- Men Skridt i den rigtige det vede Forbedringer. det var dog et Retning hvis var blevet gennemført. ikke sendte Forslaget blev imidlertid gennemført. Landslinge det i Venstres Begravelsesudvalg, og Handelsminister var ikke den Mand, der skulde ulej- lige Landstinget med at til sit Forslag, fremsat del. nok. Í Foraaret 1924 kom Ministe- Stauning til. Og Er- hvervsminister tog Stauning spørge Han havde jo Det maalte være riet som energisk fat paa den Opgave at fan forbedret Banklovgivningen. El nyt og meget forbedret Forslag udarbejdet, og gik til Folketinget med sit For ikke til fan det, begravet. blev Stauning slag Landstinget al Resultatet af Samarbejdet mellem Stauning og Folketings- udvalget blev, at der i Foraaret 1926 opnaaedes fuld Enighed mellem alle Partier i Folketinget om en ny Banklov. Da kom til tredje Folketinget, blev det en- Lovfor- siugel Behand- ling í stemmigt vedtaget. Nu skulde man jo tro, at den ny Banklovs Skæbne var sikret. Samtlige Partier i Rigsdagen var enige, og hvad der ikke bør 5 forties ved Forhandlinger underhaanden med Repræsen- tanter fra Bankverdener var der ogsan opnanet Tilslutning fra denne Side til den ny Lovs Principer. Alt syntes saaledes í Orden. Men man havde glemt at tage Misteltenen (d. v. s. Landstinget) i Ed. Da slaget blev oversendt til Lands Lovfor- tinget, lød man det ganske ro- ligt ligge. = Det blev slet ikke behandlet i den Nigsdagssam- ling. Straks i Oktober Maaned SOCIAL. DEMOKRAT BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verdur bilagt å posthåsinum, brævsavnarstoðum Telf, skrivstovuni. | 1926, da Rigsdagen atter samle Landstinget paany For Skikkelse, des, fik slaget forelagt í den vori det var enstemmigt ved aget af Folketinget. Men heller ikke nu var Landstinget arbejds- eredt. Ilfverken før eller efter Folketingsopløsningen i Decem er log landstinget fat pan Rigsdagssam slutted: Juli del Banklov. oven, og skønl ingen først midt í 927, kom ingen klart, at Det blev nu det val med den nv Regerings Dilligelse at Landstinget saboterede Bank loven, og det blev ligeledes klart, at Bankverdenens Indflydelse paa Regeringen var det afgørende løb nu fra Mini- Den nv Rege- Moment. Bankerne deres Standpunkt under steriet Stauning, ring skulde benyttes til at hin dre en nv Banklov. Hr. Slebsager blev da og Saa jankerne en lydig Tjener. Un der Finanslovdebatten i Kfter- aaret 1927 erklærede han, al jan ikke vilde fremsætte del Stauningske Banklovforslag. Det- e var dog en alt for aabenlys og den vakte derfor Slebsager valgte Afvisning, jekymring i Stebsagers Parti. Hr. Udvej al eget da den fremsætte Lov- forslaget, men fremsatte det saaledes, at:der var fuld Garanti for, at:det ikke vilde blive ved- | laget. Hr. Slebsager kendte Lands- tinget. Tre Gange forud havde dette Ting begravet el Forslag om ny Banklov i et Udvalg det maatte vel kunne gaa en Gang til! Og Hr. Slebsager tog ikke fejl. For Tí rde (Gang sør- vede Landstinget for, at der in- tet kom ud af et Banklovforslag. De Rigsdagssamlingen sluttede i April i Aar, afgav Udvalgets Formand, IlIr. Maegaard, den sædvanlige Erklæring om, al Udvalgets Arbejde ikke havde ført til noget endeligt Resultat. Landstinget havde alter gjort Nytle, ja, del godt over Hr. Slebs- for sin havde enda dækket saa ager, at han var blevet fri overhovedet at tage Stilling til Lovforslaget. Hverken ved første Behandling af Forslaget i selv Landstinget eller under Udvalgs- forhandlingerne var det muligt for Soaialdemokraterne at faa Ministeren til at bekende Kulor. Ved Forelæggelsen antydede han, at han ønskede visse Ændringer, men han vilde ikke sig hvilke, og i Udvalget nægtede Højre Venstreflertallet at indkalde og Hr. Slebsager til Samraad, saa man kunde fan Regeringens Stilling at vide. Det hele var en Teaterfore stilling efter de bedste Teater mønstre. Men man maa have Lov til at undre sig over, al el Ministerium tør byde Rigsdagen den Slags Forestillinger. Og man maa undre sig over, at der kan findes en Udvalgsformand, som Hr. Maegaard, der er villig til et Featerfarcer. Ser Situationen bruge Rigsdagen til slige Teatret, er Det er trukket i Hr. Slebsager og som man bagom klar der nok. Jankerne, har Traadene, og Hr, Maegaard har danset Marionetter, Få | | Porto. Blaðið Sav 2. årg. Paa et Tidspunkt var Ban- kerne dog uforsigtige nok til selv at vise sig paa Scenen. Der skete nemlig folgend: I et af de faatallige Udvalgsmøder, der blev mødte en holdt om Bankloven i Aar, Debutation fra Ban- kerne, Med den allehøjtideliøste Mine rejste Debutationens Ordfø- ver sig og — opfordrede Udvalget til at standse sit Arbejde med Bankloven! Det el Erhvervsdeputation uhort, at en í Í VISINOK paa den Maade griber direkte ind i Spørgs- maalet, om Rigsdagen skal ar- bejde eller ikke arbejde. Men under et Ministerium Madsen- Mygdal og med Hr. Slebsager som Handelsekcellence er en Bankdeputation heller ikke en Flok almindelige Mennesker. De har en Indflydelse, og de ved selv, at de har en Indfly- delse, der ikke staar tilbage for et Rigsdagsudvalgs. Dankdeputationen fik sin Vilje, Yrbejde og Banklovforslaget = Mc 1 andet Sporgsmaal op, og Udvalgets blev standset, hegravedes. der et helt det er nu dukkei et Spørgsmaal, der ikke vender sig mod den bankafhængige Re- eller mod gering mod Rigsdagen, Bankerne. Hvad tænker Bankerne egent- lig selv paa? Er det virkelig muligt, at det men ikke er gaaet op for de dan- ske Bankledere, at der kan være nogen Interresse for dem selv i at fremskaffe en fornuftig Bank- lovgivning? Har disse Bankledere ingen Forstanelse af, at der er et nøje Forhold mellem den Mængde Penge, der stilles til Bankernes Raadighed, og den Tillid, Ban- kerne nyder i Befolkningen? Og har Dankernes Folk end- nu ikke opdaget, at Spørgsmaa- let om en bedre Banklovgivning er det samme som Spørgsmaalet om større Tillid til Bankerne? Det staar i Øjeblikket ikke særlig godt til med Tilliden til Dankverdenen i Danmark. Og det er ingen Tilfældighed, Dank Bankhistorie viser alt for megen Udygtighed og alt for megen Letsindighed. Saadanne Begivenheder, som Bankkrisen i 1907—08 og Sammenbrudene i 1920—26 sætter sine Spor i Folks Vurdering af Bankerne, Selvfølgelig gives der dygtigt og 5 forsigtigt ledede Banker i Dan- mark. Mange endogsaa, det føler jeg mig overbevist om. Men de gode Banker kommer at lide under det mindre gode Jankers Jank- Ry, som de daarlige Ledelse kaster over bele verdenen, En Virkeligheden at tvinge de mindre Banklovs Opgave er i gode Bankledelser til at følge de samme Regler, som frivillig følges af de godt ledede Banker. Det virker derfor noget uforstaa- eligt, at en Modstand mod Bank- loven kan fremstilles saaledes, som om alle Banker stod imod, Det vækker ligeledes nogen Forundring, at Bankerne fuld- komment kan skifte Standpunkt i Løbet af et Aarstid i et saa betydningsfult Spørgsmaal som Banklovgivning, De samme