týsdagur 19. juni 1928síða 2

i Bankkredse og de samme Bank- organisationer, som í Aar mødte i Landstinget for al standse Rigsdagsarbejdet paa Bankloven, havde i Staunings Ministertid givet fuld Tilslutning til Bank- lovforslaget. Enten er da disse Mænd nogle Vendekauber, der mener et i Dag og et andet i Morgen, og hvis Mening der derfor ikke er nogen Grund til at lægge Vægt paa, eller ogsan der er andre bestemmer er det saadan, al dankkredse, der Farten og Retningen, naar Hr. Slebsager er Minister, end naar Stauning har Ledelsen. Hvis det sidste er Tilfældet, kan man roligt fastslaa, at det vilde være særdeles heldigt for Udviklingen indenfor Bankver- denen, om Hr. Slebsagers Mini- stertid ikke blev alt for lang. I hvilken Grad Dankerne som Helhed lid, giver sig som Udtryk bl. a. i den stilles til Bankernes Raadighed, allaaa i Bankernes Indskud. I de Tider hvor Tilliden til Bankerne svin- der, gaar Folk til Sparekasserne har Befolkningens Til- allerede nævnt Pengemængde, der med deres Hvorledes jover ligget Penge. nu Forholdet mellem Bankernes og Sparekassernes Indskud? Ja, lad os se paa Tallene: Banker Sparekasser Indskud Mill. Kr. Mill. Kr. 1914: 903 S58 1921: 1267 1515 1925: 2121 1872 1926: 1975 1913 Før Krigen stod Banker og Sparekasser omtrent lige med Hensyn til Indskud. Krigstiden og Aarene efter Krigen bragte en vældig Opsvulmen i Banker- nes Indskud, medens Sparekas- serne fulgte langsommere med. Siden 1921 er mægtigt Fald í Dankindskudene. Dette Fald skyldes Dels likvide- Banker, dels Forandring der foregaaet et rende i Pengeværdien, men dels ogsaa at Folk trækker deres Penge ud og sætter dem i Sparekasser. At det sidste sker, fremgaar klart deraf, at Sparekasseind- skudene siden 1921 stadig er voksede, endskønt Kronens Vær- di er 1926 havde Sparekasserne praktisk talt naaet steget, og i dankerne med Ilensyn til Ind- skudenes Størrelse. Det vilde sikkert være heldigt, om Bankverdenens Folk ga sig til at studere disse Tal nær- mere. Maaske vilde der da hos en Del af disse være Mulighed for Forstaaelse af, at Spørgs- maalet om en Banklovgivning ikke alene er et Spørgsmaal om at paalægge Bankerne visse Restriktioner, men at den ogsaa kan være en Forbindelse mellem Danklovgivning og Bankindskud. Den almindelige Borger í Landet har klar Forestilling om givningens han har sikkert en ret udpræget maaske ikke nogen Danklov- Enkeltheder, men Følelse af, at der trænges til bedre Regler end de nugælden- de. Han ved vilde føle sig mere sikker eventuel Penge- anbringelse í Banken, og netop dette Sikkerhedsmoment er af afgørende Betydning for Valget af det Sted, hvor Pengene skal sættes hen. Hvis tigt om, er det muligt, de naa- ede til det Resultat, at de ikke burde have skiftet Standpunkt fra 1926 til 1927. Saa havde vi rimeligvis nu haft en ny og bedre Banklov, og sandsynligvis vilde Tillidsforholdet Banker og Publikum være bedre, end det nu kan være. C. V, Bramsnæs, Jankerne tænkte sig rig- mellem Hullruten den ny Bank. „Socialdemokraten“ Køben- havn interviewer Direktør Jens av Reyni. De mest brændende Sporgs- maal paa Færøerne er for Tiden uden Tvivl Hullruten og den ny Bank; to Foretagender, der begge tilsigter at føre nye Strømninger ind í vort Erhvervslivs Dods- vande. Det er en Selvfølge, at der lurer Farer og Vanskeligheder ved alle banebrydende Virksom- heder og det er ligesaa vist, at ingen, der bryder nye Veje und- Det der gælder om er at man søger gaar at betale Lærepenge. at undgaa de Vanskeligheder, der er synlige og at man stræber efter at betale saa faa Lære- penge, som muligt. Der er fra de ledende indenfor »Skipafelagid Føroyar« ud- foldet disse Foretagender startet under stor Energi for at tan saa betryggende Omstændigheder som muligt; men der forelig cr gel endnu ikke noget endeligt Re- sultat. At Sagen ogsaa vækker Inte- danske Kredse er selv- Det nogen Betydning for den fæ resse i følgeligt. vil derfor være af øske Offentlighed at kende de Udtalelser som Hr. Jens að Reyni er fremkommet med overfor »Socialdemokraten«, Hr. Jens av Reyni, der afrejste med »Botnia«, er, efter al have tilendebragt sine For- handlinger i England, vendt til- bage over København, og det er her Pressens Mænd har talt med ham. »Socialdemokraten« skriver: ÞVÍ har i tale med Direktør Jens av Reyni, Dag haft en Sam- der nu fager til England og derfra til Færøerne. Ian ud- taler at han sammen med an- dre Færinger netop har været i England, og man er i Færd med at faa fat i en 6—700 Tons Daad til at besørge Fisk fra Færøerne til England. Den er ti Aar gammel. Baaden skal fast Fart England af og til en mellem Færøer- og fra August Tur gan | ne Og J muligt ogsaa til Danmark. Har De ikke ogsaa forhand- Penge til den fær- let om nye øske Bank? Jeg kan ikke saa godt ud- tale mig herom; men det er jo Hemmelighed, at vi tæn- ingen ker stærkt paa at faa oprettet en Dank paa Færøerne. Foroya Banki er jo egentlig blot en Sparekasse, uden Betydning for vort Erhvervsliv. Direktionen er uden Initialiv og Indflydelse. Den største Del af Aktiemajori- teten ejes af Landmandsbanken Tale overtage en har været om, al skulde og der Laglinget større Akticpost. Men nu tror jeg Tidspunktet er forpassel, og jeg tror snarere Lagtinget kun- de gan med til at tegne Aktier i en ny Bank, naar en saadan kommer. Er det da givet? Ja, jeg tror vi har den til Efternaret. Med engelske Penge? Blandt andet, ja, men vi vil ogsaa gerne have danske Penge med i en saadan Bank.“ Saavidt >Socialdemokratenss Interview med Jens av Reyni, Her har vi imidlertid erfaret, at Band 6—700 om, slet sælges nu og at Jens av Reyni den Tons, som Talen er ikke skal ikke rejser hjem over England; men derimod over Norge, hvor han vil besigte en Baad, som ligger der til Salg, Vedrørende Banken, staar alt endnu hen i det uvisse. At der er stærk Brug for en Dank, der vil støtte Erhvervslivet, er klart nok; men det har selvfølgelig sine svage Sider, at det bliver en Bank, over hvilken uden- landsk Kapital í Realitelen bli- Vort Stand- punkt er det, at det Øffendtlige ver dominerende. maa have baade Indsigt med og Indflydelse paa alt Dankvæsen i Landet. Forsaavidt vil det næp- pe være rigtigt, al der tages endelig Beslutning om den nv sank eller Bankspørgsmaalet i hele taget, før Laglingets Sam- mentræden om 1", Maaned. Justitsminister Rytter atter paa Tæerne med Politi, Nørre Sundby er i disse Dage Skuepladsen for et Provisorie- Regime, der vilde lade » næppe sig praktisere, hvis ikke den Svennin: »stærke« Rytter havde J været Monarkiet Danmarks ju- ridiske Øverstkommanderende. Ved beskæftigedes Arbejdet i en Grusgrav nogle uorganise- rede Arbejdere, og efter en pri- vat Samtale mellem Organiserede og disses Formand var de orga- niserede Arbejdere kommet lil det Resultat, at man paa en lovlig og stille Maade muligvis kunde faa de uorganiserede til fra Arbejdet. Men det viste sig ikke at skulle gaa saa 5. at gan - stille af, som beregnet. Der op- stod Skænderi mellem de Or- ganiserede og Udenomløberne, og det resulterede i, at der vankede nogle alvorlige Knubs til de Politiet Mand, iblandt Formanden for Arbejder- Uorganiserede, tilkaldtes og seks der- foreningen, blev anholdt, Efter afholdt Forhør er to af de Anklagede blevne løsladlte, hvorimod de fire andre, der- iblandt Formanden, fremdeles holdes fængslede, Lyngsie, Formanden for.Dansk Arbejdsmandsforbund, skriver herom í »Frederikshavns Social- Demokrate: Affære í Fagfor- »Den beklagelige Grusgraven, hvor en eningsformand og nogle Arbej- dere maaske har forløbet sig, er nu i en Gænge, der ikke viver Rettergangen í Danmark i forrige Aarhundrede noget efter i kriminal og social Betydning, takket være Hr. Justitsminister Rytters Emsighed og ulidige Indgriben. Og naar Hr. Rytter 5 5 Á i er paa Tæerne for at vogte Ret- færdigheden her i Danmark, kan man altid »Retfærdigheden« være sikker paa, al faar en »liv- lige Omgang. Det tegner til, al fære skal vise det nomen, som Affærerne i Provi- sorietiden, at den vedkommende Politimester glemmer, at hans Embedsgerning skal udføres, ikke under Justilsministerens, men under hans eget Ansvar, denne Af- samme Fæ- Politimesteren vil erfare, at Offentligheden vil reagere stærkt | overfor at se Provisorietidens forældede Retsbehandling dukke op igen. Politimesteren har vel Hr. Rytter i Ryggen, men han bor ogsan regne med, at de arreste- rede Arbejdere ogsaa har nogen i Ryggen, der ikke lader dem i Stikken«, Frá útheiminum. Arbejdskonflikt i Finland. Siden 2. Juni har der været Konflikt mellem de finske Havnearbejdere og deres Ar- bejdsgivere. 1 den Anledning meddeler Dansk Arbejdsmands Forbund: Ved et Møde i den skandinaviske — Transport- union vedtoges det at udskrive det statutmæssige Kontingent til Understøttelse af de Havncarbejdere, der siden den 2. Juni har været i Strejke pan Grund af, al finske Steve- doreforening kategorisk nægter at afslutte skriftlig Overenskomst Havne- og Arbejdsfor- Stockholm i finske den anganende de (finske arbejderes Løn hold, hvilket Stevedoreførenin- gen i en Aarrække har dikteret efter eget Forgodtbefin- dende, Da det paa Møde oplystes, al de finske Stevedorer frivil- lige Samfundshjælperkorps, ved- toges det straks at selv Unionens havde dannet bevæbnede udstede de respektive Varsler, som er gæl- gende i de tre nordiske Lande med Hensyn til Blokader, og de Skibe vil herefter blive blokeret i skandinavisk Havn. Dansk Arbejdsmandsforbund efter Hr. komst fra Stockholm, 100,000 finske Mark, rede efter telegrafisk Ordre er udbetalt det arbejderforbund «i Helsingfors. finske enhver har, Lyngsies Iljem- anvist som alle- finske Transport- Norske Stortingsrepræsentanter idømt Bøder. Oslo. Politiet har idømt I af Arbej- derpartiels Storlingsrepræsentan- ter, deriblandt Monssen, For- svarsministeren i den tidligere Arbejderregering og Storlingels eneste kvindelige Medlem, 3500 subsidiært 18 paa Vand og » Drød for at have givet Bidrag Kroner i Bøde, Dages Fængsel til Bygningsarbejderne, der strej- ker ulovligt Voldgiftsret- tens Dom. Alle har tage Bøderne, og Sagen kommer derefter for Relten. Gothersgade 33. Indehaveren af kendte Forretning, »Københavns imod fire nægtet at ved- den gamle 'artivare- og Auktionsforrel- ning«, Golhersgade 33, Gross, N. Hansen, har i sidste Uge berøvet sig selv Livet. Han sagde til en Ekspedient i Forretningen, vilde uforstyrret paa sit Privatkontor '» Tid. Da Ekspedienten ved Luk- ketid kom ind pan Kontoret, fandt han den gamle Grosserer siddende med et Skudsaar i højre Tinding og død. Grosserer Hansen sad i gode økonomiske Kaar, men følle sig ensom, og mente, al han led af en meget alvorlig Mavesygdom. at han være Times Nogle nette Embedsmænd. 36 af Nev Yorks højtstanende Toldembedsmænd, der gør Tje- neste ved Havnen, er blevet suspenderede, sigtet for at have bistanet Smuglerne med Ind- smugling af Spiritus fra de transatlantiske Dampere. Anled- J. H. 0. DJURHUUS YVIRRÆTTSSAKFØRARIN er heimkomin og er at hitta á vanligum stad, Kantórtíð: 102 og 4-7. Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, TIf 216. Thorshavn. Tif, 216. . der fornylig i blev paastaaet, at der ugentlig indsmugledes for Millioner af Dollars Spiritus til New York med Toldvæsenels Vidende. Der nedsattes da i al Hemmelighed en Kommission til at undersøge Sagen, og det er nu opklaret, at de suspen- derede Toldembedsmænd har modtaget høje Beløb for at se gennem Fingre med Smugleri- erne. Affæren vækker den største Opsigt, og der forestaar et endnu større Antal Afskedigelser og Arrestalioner. ningen er, al Kongressen Hvor fanges den Fisk vi spiser? En interessant Statistik over det Kvantum Fisk, der daglig indføres til Aberdeen fra de for- skellige Fiskebanker, staar at læse i »Fishing News«, hvoraf man ser hvor forskellige Kvan- titeter, der opfiskes paa de for- skelligo Banker. I Maaneden fra 15. April til 15. Maj er der til Aberdeen ind- ført fra de forskellige Fiskeban- ker følgende Kvantum Fisk be- regnet i Tons: Nordsøen 2300, Vestkysten 1300, Shetland 1530, Orkneyøerne 1150, Færøerne 1950 og Island 14,000. Af oven- for anførte ser man, at Halvdelen af den Fisk, der ind- føres til Aberdeen, er fra Fiske- bankerne ved Island. I de 4 første Maaneder af Aaret blev der ialt landsal i Aberdeen 47,000 Tons Fisk imod 39,000 paa samme Tid i Fjor. Den omhandlede Fangst be- Del af Torsk, der indeholdt 18,000 Kasser Rogn. I Fjor var Rognkvan- lummet større — 22,000 Kasser - hvilket skyldes, at mange tyske Trawlere anløb Aberdeen paa Vejen fra Island og solgte Rognen der, men landsatte den øvrige Del af Ladningen i Tyskland. næsten Tons stod for en stor Islandsfiskeriet. (Telegram til „Feroya Social-Demokrat“). Reykjavík 8, Juni 1928. Indtil 1. juni var den samlede Fangst: Sydvestlandet 198,000 Skpd. mod ifjor 172,000, deraf Vestmannøerne 36,000 mod ifjor 28,000. Smaabyerne 58,000 mod ifjor 28,500, IHavnefjord Traw- lere 29,000 ifjor 29,000, Reykjavik Trawlere 70,500 mod ifjor 76,000, Lineskibe 21,000 mod ifjor 10,500. — Vestfjordene 292.5000 mod ifjor 15.000, Nord- landet 3,000 mod ifjor 3,000, Østlandet 18,500 mod ifjor 11,000, deraf innar 179,500 Storfisk, 40,000 Smaafisk, 7,000 Kuller og 15,000 mod Fontenay, Fé)