týsdagur 19. juni 1928síða 3

Få Torshavn. Thorshavns Byraad. Byraadets ordinære Møde Fredagen d. 8. ds. var paa Nippet af at gan í Vasken, Formanden, Joensen, Poulsen og Arge var en Tid alene, og for Tilhørerne saa det ikke ud til, at der blev noget Møde, men san kom Hr. Mitens og reddede Situationen, hvor- paa Mødet blev sat. Fraværende: Debess, Clementsen, Evensen og Heinesen. Der forelaa 2 Indstillinger fra Kasse- og Regnskubsudvalget om at udleje til Chr. Holm Jacobsen en Plads ved ostre Vaag í Nærheden af Ishuset ved Kongebroen, og til Val- demar Liåtzen en Plads ved østre Vangs vestlige Side til Anbringelse af Benzinpumper. Arealerne foreslanedes udlejede i et Tidsrum af 10 Aar, og hver af de to Lejere skulde betale en aarlig Leje af 120 Kroner. (Vedtoges). Andragende fra Telefonvæsenet om Fastsættelse af Vejhøjde ved den under Opføring værende Bygning í Vågsbotn sendtes til Havneudvalget i Forbindelse med Teknisk Udvalg, Andragende fra Lærerinde Marie Arge om fast Ansættelse ved Kom- muneskolen i Thorshavn, anbefalet af Skolekommissionen, sendtes til Skole- udvalget. Skrivelse fra Skolekommissionen, der anmoder Byraadet at deltage í Udgifterne ved Anskaffelse af færøsk Ceografi til Brug i Skolen, saaledes at Børnene kunde købe den udkomne, af Amtet anbefalede, »Landalærn« til halv Pris. Formanden anbefalede, at der gaves Børnene Adgang til Benyttelse af den særlige færøske Geografi, da det er ganske naturligt, at Børnene først lærer noget om det Land, de lever i. Saavidt han vidste, vilde den færøske Geografi afhjælpe den Mangel paa Materiale, ogsaa for Lærerne, til at kunne undervise Børnene om Fær øerne. Joensen havde ikke noget imod, at Børnene lærte noget om Færøerne, men vilde, før han stemte, for denne foreslanede Ordning ogsaa have op- lyst, hvor mange Timer der skulde undervises i færøsk Geografi, og hvor mange Timer der skulde anvendes til anden Geografi. For der maa lægges Vægt paa, at Børnene ogsaa lærer det nødvendige af »europeisk« Geografi; det der ligger længere borte fra os, er maaske ikke saa nødvendigt at lære, da det vderst sjældent vil blive Brug derfor, Arge kendte desværre ikke Bogen, der var Tale om, men forudsatte, at Færøcine i denne Bog var udførlig beskrevet, og naturligvis ogsaa inde- holdt en Forklaring om Strømfor- holdene i de færøske Fjorde. Han var glad for, at det nu var naaet saa vidt, at Børnene kunde lære noget om Færøerne; det var nemlig mere end han oplevede, dengang han gik i Skole. Mitens anbefalede Byraadet at efter- komme Andragendet, da en saadan færøsk altfor længe har været savnet, samtidig kunde Børnene begynde at lære der, hvor det var naturligt at begynde, nemlig i det Land, som Børnene lever i. Ved- rørende Johs. Joensens Udtalelser om et vist Antal Timer, hvor der skulde undervises i færøsk Geografi, mente han at kunne spore en Angst hos Hr. Joensen, en Angst om, at Børnene kom at lære formeget om Færøerne. Det mente han ikke var noget at være bange for, Børnene lærer først lidt om det Land, de er født i, og fortsætter derefter at lære om andre Lande. Joensen havde, dengang han gik i Skole da var der ingen færøsk fanet ikke saa lidt at høre Geografi Geografi om Færøerne af daværende Lærer Effersøe, der fortalte Børnene om Færøerne. Grunden til, at han vilde have et vist Antal Timer fastsat til Undervisning af færøsk Geografi, var, at det kunde tænkes, at der kom Lærere, der ikke brød sig om at un- dervise i anden Geografi end den færøske, og dette man ikke ske. Arge havde ogsaa ganet i Skole hos Lærer Kffersøe, men hørt denne for- tælle om Færøerne, det havde han aldrig. Jo, vistnok havde han el Par Gange berettet om enkelte udmærkede Hareture, hvor han havde gjort god Fangst, men slet ikke mere, Mitens kunde ikke fan noget andet ud af Hr. Joensens Forklaring, end at Hr. Joensen var bange for, at der blev lært for meget om Færøerne i de færøske Skoler. Formanden mente, at det var paa høje Tid, at Børnene fik noget at vide om det Land, de bor i, Det er naturligt, at der begyndes her, og al Geografi kommer derefter, men de skal først lære noget om Færøerne, (Sendtes til Skoleudvalget). Skrivelse fra Chr. Holm Jacob sen, der henledte Byrnadets Opmærk somhed paa Nødvendigheden af, al der ved Havnen fandtes en Plads, hvor, Fiskefartøjer kunde lægge Fangsten op, og hvor den eventuelle Køber eller Kjer af Fisken kunde lade den vaske for derefter at trans portere den bort til Tørringspladsen, der efter en saadan Ordning ikke længer behøver at ligge ved Stranden, Holm Jacobsen har i sin Skrivelse til Byrandet anbefalet dette at lade Effersøes Bro istandsætte og være offentlig tilgængelig for enhver, der vilde oplægge Fisk og eventuelt vaske den, for en rimelig Leje. Arge anbefalede Andragendet me- get varmt, netop af den Grund, at det var pointeret at det ikke skulde være til nogen privat, men derimod til en og hver, der vilde benytte denne Plads. Nu Vejnættet paa det nær- meste er i Orden, vilde det ikke blive saa vanskeligt at skaffe Plads til at tørre Fisken. det gik bort fra Planen om Kørevej rundt Beklagede, at Byraa- Tinganæs, og havde vi sat haardt mod haard, var muligvis ogsaa denne Side af Sagen sikret. Mitens, der ogsaa kunde tiltræde den af Andrageren foreslaaede Ord- ning af en Oplægs- og Vaskeplads for Fisk, nærede store Betænkeligheder for at Staten vilde være beredvillig og yde mere Tilskud end der allere- de var opnaaet til Veje og Broer her i Thorshavn foreløbig. Han havde derfor tænkt sig den Mulighed, at Byraadet ved eventuel Fortsættelse af Kaj- eller Broarbejder henvendte sig til Lagtinget om fornøden Støtte her- til. Ganske vist sorterer Byraadet under Ministeriet og ikke Lagtinget, men da Lagtinget jo yder Tilskud til »lendistødir« rundt omkring paa Øerne, kunde Thorshavn under vel ogsaa komme i Betragtning da Thorshavn jo svarer Skat til Lagtin- get, foruden andre af Lagtingets Ind- tægter, som Toldfor Eks., som Thors- havn jo ogsaa betale sin Andel af. Formanden mente at den af Holm Jacobsen foreslaaede Ordning, mest maatte betragtes som noget foreløbigt, mens Kajanlægget ved Skansen end- nu ikke er færdigt. For Eftertiden, naar disse Arbejder var færdige, mente han ikke, der vilde være Brug for Effersøes Bro i det her anviste Øje- med. Selvfølgeligt bør Pladsen stilles til Disposition til enhver, der har Lyst til at bruge den, Joensen var glad for at Sporgsmau- let om Effersøes Bro var rejst netop pan dette Tidspunkt, hvor der faktisk ingen Lejer er. Man kan jo tørre Fisken uden for Byen og det gælder naturligvis om at Fisken transporte- res bort saa snart den er vasket. Der maa være en Plads i Byen, hvor man kan lægge Fisken op og vaske den. Denne Plads bør udelukkende bruges til Oplægning og Vask af Fisk, Med Hensyn til Henvendelse til Lug- tinget om Støtte, da havde han ingen Tiltro til Lagtingets Bistand. Der vilde sikkert gan mange Aar for noget opnanedes ad den Vej. (Sagen sendtes til Havneudvalget). Havnar byråd. Byrådsfundur verður friggjardagin komundi kl. 8. s. p. „Tjaldur“ er vorið nógv tarnað á hesari ferð ini av høgæltini, ið pinandi køld og harðbælin kilur suður eftir havinum. Summarið letur Tjøldrunum, bæði á sjógv og í haga, at: verða bæði kalt og bælið. Ikki fyrr enn um kvøldid eydnað- ist »Tjaldrinum« at vinna upp land; annars er tað vant al koma móti morni. Úr Íslandi frættist, at hitt íslendska varðskipið »Odinn« i seinastu viku hevur líkið ikki minni enn 3 trolarar isenn. Tveir vóru enskir og ein belgiskur. Slíkan fong hava verjuskipini her við ovggjarnar ongantíð fingið síðan Kapt. Jessen førdi »Guldborgsund« á sinni. Fiskaríinspektiónin er jú nógv moderniserað síðani tå, og úr- slitið er sjálvsagt hareftir... Afholdt Arbejdsformand. Formand Petersen, der har været ansat ved Kajarbejdet í Thorshavn, afrejste i Lørdags med SS oLyrac Før Afrejsen arrangerede Arbej- derne ved Kajarbejdet en Afskeds- fest í Sjónleikarhúsinum for deres afholdte Formand, Kapt. Juul Pedersen, som var Frelsens Hærs første Leder og egentlige Organisalor paa Færøerne, har ifølge danske Blade fratrandt sin Stilling ved Frelsens Hær, Det sidste Aars Tid har han Frelsens Hær paa Mors. været Leder af Juul Pedersen har udsendt en længere Redegørelse, der nær- mest former sig som ct Opgør med Hæren; bl. a. angribes Kommandør Gundersen, fordi denne i 1923 vilde hindre ham i at have et Plejebarn i sit Hjem, og nu vil hindre ham i at fuld- ende samme Barns Uddannelse, Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). ; 28. Tilforsel (Tons) af Beholdnin- Bilbao. engelsk Klipfisk 21. ger (Tons) af islandsk Klipfisk 700, norsk 200. Priser (Ptas. pr. 50 kg.) for islandsk Klipfisk og norsk Klipfisk 73/78. Mar- kedet flovt, Forbruget minimalt. Lissabon. fransk Lavée 13, norsk Klipfisk (Tons) af fransk Lavée 30, skotsk Klipfisk Tilførsel (FTons) af 106. = Beholdninger 8, norsk 28. Priser uforandret undtagen fransk Lavée (Fre. pr. 100 kg.) 562 og norsk Klipfisk (Esc. pr. 60 kg.) 345. Markedet desorienteret. Tilførsel. Priser uforandret. Barcelona. Beholdninger (Tons) af alle Klipfiskesorter 1100. Genua. Tilførsel fra Tyskland »PROCIDA« 29 og »CAPRI« 7!/4 fra Frankrig »ALFIERI« 41 og »TILPOLO« Í) Priser ufor- Ingen andret. Markedet meget roligt. Oporto. —Tilførsel (Tons) af dansk-islandsk Klipfisk 7, norsk 118, newfoundlandsk 123, lysk 3. fransk Lavée 32. Priser ufor- andrel. Barcelona. (Tons) af islandsk Klipfisk 50. Priser (Pias. pr. 40 kg.) for Í. Kl. Klipfisk 66,68. — Beholdninger (Tons) af alle Klipfiskesorter 900. Bilbao. —Tilførsel (Tons) af (færøsk) Kliptisk 608, Beholdnin- Tilforsei dansk engelsk Klipfisk 20. ger (Tons) af dansk (færøsk) Klipfisk 500, islandsk Klipfisk 600, norsk Klipfisk 100. (Pias. pr. 50 kg) for dank (fær- øsk) Klipfisk 74/80, islandsk og Priser norsk Kliplisk 72,78. Ingen Ud- sigt til Bedring i Markedet. Lissabon. Ingen Tilforsel. Ingen Beholdninger. Priser ufor- 15000 Baller Klipfisk venlet denne Uge. andrel. norsk R IN á Frábýtisrættur og „forskot“. lini av tcimum ræltindum, sum fiskimenninir í Foroyum hava haft og sum Foroya Fiskimannafelag hevur barst fyri at eru frábýlisrætturin. Við frá- bytisrættinum missur hin for- oyski fiskimaðurin sjópantarætl í skipi og farmi fyri sítt tilgóða- havandi hjá úlgerðarmanni; men so hogt hin fyrra, at:hann avlutaði hin seinna og rætt hugsa er fråbyl- isrætturin ómissandi hjá fiski- manninum, tí í honum liggur fjaldur spírin til fiskimannsins sjålvbjargni; men »einki er skinn- ið so hvítt, at ikki er grátt hår i«, Sum årslitid hevur verið hjá fisk imanninum í hesum síðst farnu árunum, hevur hann ikki fingið til sítt dagliga breyð burtur úr arbeiði sínum, og hann er less- vegna ofta komin í skuld bæði her og har: Skuld til ymissar menna og víðka hevur hann melt meira ella minni grammar hand- ilsmenn, skuld skuld til kommunu fyri skatlin 0. 5. f. Hann er tí noyddur til at taka fiskapartin við skipinum til sparukassa, sokallad »forskot« uppå áður enn hann fer åt og tað verður í tílíkum farið lil »reidarans«, æntin hann forum ofta nú er ein rættur útgerðarmaður, sumeigurskipini og stendur í váða fyri ollum úlgerðunum, sum rættu ein ábyrgdarmaður, ið bædi kann koma undir tap og hann bert er ein »korresponderandi tekur vinn- undan, tå vinning, ella sokallaður reidari«, sum bert ingin, men loypur tap er í hendi. Við fråbyti eftir Fisk- stendur kontraktini Føroya imannafelag útserðarmanni inni fyri tílíkum »forskotum«, tó ikki åtyvir lað, sum hin einstaki fiskimadurin fiskar fyri. At úlgerðarmaður ikki inn undir hetta forskot kann rokna skuldir, mátti aðrar gamlar verið sjålvsagi, og at hann enn minni herundir kann fáa skuld- i fiskimadur hevur við aðrar menn, er avgjort; men ir, sum ein tó hava vit dømir at peika á, tå útgerðarmaður rakar saman til sína skuldir fiskimanna til annan mann enn úlgerðarmannin og enntá yvirfordar vexlar og legg- ur uppí »forskotini«, Á hendan hátt verður tað lætt sovorðið, at fiskimaðurin einki oyra fær tilgóðar, sjålvt um hann hevur fiskað nokk so væl; ja, tað hend- ir ikki so sjáldan, at hansara »forskot« verður meir enn 100 kr. storri enn oll fortjenastan. lá fiskimannafelagid fær manna- triðjungin, tekur tað sær sjálv- sagt av luti fiskimansins og roynir at halda aftur alt, sum ikki er virkuligt forskot; men tå úlgerðarmaðurin er so gramm- ur, at hann beint traktini manna tridjunginum at senda sær imoti kon- ordrar keyparin a og ikki fiskimannafelagnum alt »forskotid«, verður illa vorði við teimum, sum hava storri »forskol« enn forljenastu; men lað verður enn verri vorðið hjá hinum, ti teir mugu lá svíða fyri tað, teir fyrru skylda, um ikki felagið kem- ur uppí leikin. AM tílík framferð er rong, kann einhvor siga sær sjálvur, og at Fiskimannafelagið einans kann greiða seg út úr hesari fløkju við at tilbakahalda av lí, sum reiðarin skal hava seinni, er eyðvilað, Tá nú at hann forskot av reidarin er so røkin, møtur og krevur alt sinari landing (har han ikki hevur haft høvi til at taka sjálvur) áður enn stundir hava verið til at rokna menni- nar av, noyðist álitismaður felagsins at vera varin um seg og ikki lata út ovskjótt. elst eigur útgerðarmaður æntin sjálvur at molta fram við váltt- aðum rokningum ella annahvort al hava tol at bíða til menni- nir hava haft stundir at síggja rokningarnar; men so er tíverri ikki altíð, fyri. tað hava vil prógv Fiskimannafelagið. hevur skyldu til at rinda útgerðar- virkulig forskot, tó ikki útum tað sum hvor einstak- ur hevur rinda so skjótt, sum til ber og monnunm vunnið í part, og síðst innan ásetta tíð; men felag- ið hevur ikki skyldu til at rinda alt, sum ein úlgerðarmað- ur finnur uppá at smyrja upp og kalla »forskot«. Útgerðarmenn hava heldur gan rætt til at ordra sær for- skot rinda frá triðja manni av frá- byttum mannatridjingi uttan um Fiskimannafelagið. Hetta er sett fiskimonnum til leiðbeiningar og útgerðarmonn- um til kunnleika um okkara on Dr. Lynge er hjemkommen og har genoptaget sin Praksis. fatan av fråbftisrætti og for- skoti eftir kontraktini. Vannlukkutrygging- argjald. lítir lógini er fiski- maður skyldugur at rinda 9 kr. fyri persónliga trygging um árið; men er hann við havgang- andi skipi, eigur hann 75 oyrur aftur frá útgerarmanninum, hann er við skipi hjá. Sidur er at útgerðarmenn rokna fiskimenn av fyri hesa skyldu kr. 9,00 og rinda teim einki aftur; men tí verri vísur lad seg ofta, at tær 9 krónurnar ikki eru komnar til Føroya Vann- lukkulrygging, tå árið er at enda tær skuldu verið gold- nar við ársbyrjan. vannlukka hendir mann sjós ella til fjalls og hansara »præmia« ikki vor skal tá beta? stendur til svars fyri Um nú heima, til er goldin. Reidarin sinum parti av gjaldinum, men stendur hann, tå vera gingið i rætta, eisini til svars fyri parti fiskimansins? Vit óttast fyri, at hann kann strangt skal krúpa undan. Tað er tí best, um allir fiskimenn sjálvir rinda sínar 9 kr. á nýári og krevja sítt endurgjald í avrokningini við reiðarin, tå upp verður gjørt við hann til nýárs. Hevur mað- ur verið 7 mánaðir til skips, eigur hann 7-75 oyr. 5,25 ovr í endurgjald og hansara rætta ársgjald er tá bert 3 kr. og 75 ovr; men hetta kann ikki gerast upp fyrr enn árið er úti. Nat paa Færgen. De fleste af Jer, der om Somme- ren r:jser fra Byen og ud paa Lan- det for at holde Ferie, har sejlet med Statsbanernes etore Færger. men det har altid været om Dagen, der har været mange daarlig Rejsende, Plade, og man har kun ønsket, at Sejladsen maatte faa Ende hurtigst muligt, | Om Vinteren og med Nattoget er Naar den store Kolos pruster ind og holder ved Færgelejet ved halvtre Tiden om Morgenen, er det ikke det ganske anderledes, mange Rejsende, der stig>r ud i den raa- kolde Vinternat for at gaa ombord i Færgen En halv Snes kufferthelæssede Skikkelser traver over Landgangen, forbi den søvnige Vagtmand. og for. svinder hurtigst muligt under Dæk- gi ket, ne e varme Saloner i d Et lille Lokomotiv slæber under stort Spektakel et Par tyeke Sove. vogn? ud paa Færgen. — hvis de, der er i Vognene kan sove, maa de have ganske usædvanlige Sovehjer- ter Nu ringer en Klokke, Maskintela- hel rafen kimer og Værg:an ngcomt ud Nede i Salonen sidder de faa Rej- ule og halvsover over en Kun Kaffe, server: svinger Pål kí L af en søvnig Opvar- ter. — men oppe paa Dækket er der ede og forladt.... Vagimanden í For:nden kan ikke skelnes i Mørket og Taagesirenernø hyler fra alle Kanter, derude i Nat« ten. De sídate Lys fra Færgelejet forsvinder agterude og nu høres kun Maskinernes Stempelslag og Van« dete Brusen om Færgene brede Bug.... Vi sejler, — af .