týsdagur 26. juni 1928síða 1

JAVNAÐUR BRÓÐURSKAPUR ovr, á 3. og 4. Nr. 26. | » Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 síðu. avsláttur í prísinum. ovr. á forsíðuni, Við størri lýsingum fæst Tirsdag hin 26. juni 1926. | Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið | verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstoðum 2 árg Á , Á . . | og skrivstovuni. Telf. 143 | JE HJONKKKHINNR 573 HNKOKOIIRONON £3 OOKXONIODET La E Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. SÚLAN HON 2% KNN 53 OLD SVENN 23 HANK INSTRAFLOKKURIN i Danmørk var fyri 25 árum síðani alt undur krúnuni. Teirra ov ræði kendist í ollum, » ið fyriskipað varð. Hin føroyski vald fólkalingsmaðurin um tað mundi sjørdist eisini limur av vinstra, og lad sá út til at hesir veldis- 5 harrar, hin mikli stórbóndaflokk- urin vinstra, hevði fingið ræði við alla. Hogra var burturtrodkad og Javnaðarmenn vóru SO » spækuliga at taka sessir á rík isdegi og nordust síðani í hvørj- í um. | royndum visti tað seg, al hetta fyrr so allsterka liðið ikki halda ræði í sínum var ment al hondum, og láið lað glapp fyri » teimum, trívu leir í hárið á høgra, sum leir høvdu skúgvað yvurbord, og drógu leir inn um aftur stokkin, bjóðuðu leim sam- arbeið, lí leir vóru ikki so arg- ir fiindar korlini. Henda stutta poliska mynd av sameinaðu aftur- atburði teirra haldsflokkunum í Danmork, er talandi dømi um, at afturhalds flokkar, lata um leir eiga tær hvussu leir enn neyna seg, fegnir sínar hugsjónir hvorva, ræður, sum láið um at forða skyggj frælslindtum åfram- strevandi verkamannaflokki, sum undur verðaldarmerki Javnaðarmanna. Men, slørri ómak afturhaldsflokkarnir gera sær, fagnandi hvorjum oðrum, fyri at halda arbeidavafjøldini burtur, tess betur eru líkindi hjá arbeiðarum al vera nærgongnir, tí væl hava arvaffandarnir verið hvorjum eðrum boysnir í upp- og niðurgongstíð teirra millum, Ð men sleppa aðrir framal, lýður tað afturstig hjá bakstrevarunum og teir blaka seg í armarnar á g hjørjum oðrum, spjálkandi til ymsar síður: skúgvandi arbeida- flokkarnar burtur, tí træmin liggur á, hvor til ræðið kemur, tað Tí var tað so mikið »geyl« um, bert ikki verður »rakkid«. at:Javnaðarmenn styðjaðu hin radikala flokkin, táið teir hovdu stjórnarráðið í sínum hondum, oði á lítli vorðin mikil (io var og sjálvsagt var bakstrevarunum, hin javnaðarflokkurin so stórur, at hann kundi skipa ríkisstýrið. Men stríðið má forast víðari til tess, at:Javnaðarmenn hava enduligan sigur í hendi, fyrr verður einki fyri arbeiðarin Ar- skal ta at líta á í komandi tíðum. beiðarin, sum byggja fullan aldri bera við at líta Í bræði vera ley verøld, vil sigur heim uppí hendur á kann ðrum. tad vísa seg al líkindi til at fáa áður allarbedstu naka av skafti, og enn nakar varðar av, so liggur alt í sorli og byrjast má av nýggjum. Soleiðis sær út í Danmørk um hesa líð, afturhaldsflokkarnir bryggja og blanda tað tilfar, sum gera skal kál á teim fræls- lyntu flokkunum, tl komandi Madsen-Myg- Danmarks landslingsval. dal land og ferðast runt all rekur saman bæði í Sudurjåtlandi og aðrastaðni, sig- andi sína somu søgu: lønirnar skulu niður. Hetta herrópið, ið vinstrahøvdingin hevur gjørl sær til motto, er eitt tekin á, at:lað einasta, sum redda kann hin biksvarta afturhaldspolitikk- | in, er at seigpína hina stóru arbeidarafjøldina við eini hung- ursløn, so arbeidarin ikki verð- ur mentur at svara sílt lima- til sjúkrakassar og aðrar gjald kassar, ið vera kunnu honum ein stuðul í mólgangslíð, í sjúkdómi og í arbeiðsloysi. Ikki hert kann tað, við at minka um lønir, gerast moguligt at: skapa ein arbeiðaraflokk, ið allíð má hava ovlítið (il tað, ið lívið krevur, men aflurhaldið sær ein møguligleika í at:arbeiðarin ikki verður mentur at greiða síni borgarligu rættindir, (i hann á henda háll verður al fáa so lítið, at hann ikki kann rinda sín skatt. Hetta seinra elur afturhaldsflokkunum al vera ein greið gøla al ganga, fyri at:straffa arbeiðarnar, sum fylkjast við javnaðarmonnum, I ti á henda hált er moguligt al I ta teir straffaðar, utían al vera sekir í nokrum. All fyri at knæboyggja hin frælslinta starv afturhaldsins, hetta arbeiðarallokkin, styrkir og hill stund er mennir frælslinta liðið, og vunnið: so nógv um áfram, at Javnaðarflokkurin er vorðin ein so stinn heild, ið verður afturhaldinum at herja á. sterk og ónyllugt og vónleyst Teir vilja sorlast móti lí borg måri, sum fleir sjálvir hava reist, við sínum onda og menn- iskjafjandska politikki. vænlað, al 1928 allíð líðandi var cill Javnaðarmenn í ollum londum, verða valår fyri fram. 1928 har val vóru at fara skýrt av navnfræmum politikar- mikla valårid, var um. Sjónliga vísir tað seg nú eisini bædi úli og heima, í teim støru londum slórsigur og | teim smærru, har rørslan er yngri, fara Javnaðurmenn eisini sigrandi áfram. Enn eru ikki oll valini av, og landstingsvalið í Danmark til hevstar vil eisini fáa stóran tydning, Gør Maskinerne Arbejderne overflødige? Af cand. polit. Henry Stjernqvist. De senere Aars store Arbejds- løshed har for mange rejst del Spørgsmaal, hvad Grunden egent lig er til denne Samfundsulykke, og da man samtidig har set, al }1 I . MAQCGCI flere Ar- bejdere overflødige, dels ved í Fabrikerne paa alle søger at gøre endnu Almindelighed at drive Virksom rationelt 00 be hederne ciclt overalt, mere Maskiner mang ved at indføre hvor der el oanske at der Forbindelse derfor, saa faar naturligt den Forestilling, ð mad være nogen mellem de to Forhold, ja, nogle gaar endda saa vidt, at de di- rekte anser Arbejdsløsheden som et Resultat af den forøgede Ma- Der er skinanvendelse. ingen Fvivl om, at denne Opfattelse har mange Tilhængere ogsaa í Arbejderkredse, og det vil der- for være naturligt at foretage en 1 | 1 . 1 , vanske uhildet Undersøgelse af, i hvilken Retning Udviklingen Grund- faktisk er gaaet for paa lag deraf at faa en begrundet Formodning om, hvordan Ud- viklingen vil foregaa í den nær- meste Fremtid. Det er jo ikke nogel nyt, al Arbejderne, som bliver fortrængt for af Maskinerne, dem Aarsagen til alle Ulyk- anser at være ker. Det er sikkert alle bekendt, hvorledes der í England ved Begyndelsen af forrige Aar- hundrede forekom talrige he volter og Uroligheder, hvor Ar- Fabriker, bejderne stormede de 1 | Maskiner, 0: Op som havde indforl ødelagde dem fuldkomment. det 10. til lignende Uro- gennem Aarhundrede forekom af og ligheder ogsaa í andre Lande men Bevægelsen begrænsedes enkelte Ar- bejdergrupper, der í Øjeblikket efterhaanden til de | ble gjort arbejdsløse, medens | det store Flertal af Arbejdern« | var af den Mening, at Maski | nerne gjorde Varerne billigere | og derfor i det store og hele | var af det ode, ogsaa (for Arbejderne. | Denne Opfattelse bredte sig | efterhaanden san vidt, al endog | de Arbejdergrupper, det gik ud | over, som oftest selv erkendte, at det var haabløst at stritte imod Udviklingen og at de til syvende og sidst ogsaa selv vilde foa Gavn deraf. Í de senere Aar Synes der imidlertid at være indtraadt el Omslag i Stemningen. Man har i alle Fag en stor Arb« idsloshed, og det eneste Middel, som AM bejdsgiverne anvender for al gore Virksomhederne mere ren- table, er Indførelse af arbejds- besparende Metoder og stærkere Anvendelse af Maskiner, hvor- ved del første Resultat bliver eitðnu større Arbejdsløshed. Del er ganske forstaneligt, at der herved opstaar stor Bitterhed og al man søger at hæmme denne Udvikling. Kunde man nu med gode Grunde paavise, al den store Arbejdsløshed kun er en Overgang og at Indførelse af Maskiner netøp i det lange Løb | vil give forøget Beskæftigelse, Grad Viser Un sikkert i Þú " } Ditterheden. vilde det nogen dæmpe d( rsavelst n derimod. at Í dvik- lingen netop vil gan í Retning af at gøre Arheiderne overilø- dige, vil Bitterheden maaske men en Undersogelse IOrødes, andre Erhverv vil være i Stand til at opsuge disse over- af, om tallige Arbejdere et bekræftende I derfor tages naar man vil over, om Udviklingen er eller ikke. Først skal gøres opmærksom « 4 "ari VI. aa, at Karl Marx i sit stor Værk »Kapitalen« kommer en el ind paa dette Spørgsmaal, idet han paaviser, at den mo- derne Kapitalisme navnlig ved nadtørelse al MASKINCI skaber let, han kalder »den industrieil leservearme«. Størrelsen af denne Reservearmé svinger op og ned: i de gode Aar et Fallet forholdsvis lille, men i de daar- lige Aar stiger Tallet meget stærkt. Af afgørende Betydning er det nu, at der efter Marx Mening skulde være en Tendens til, at Reservearméen stiger for- Befolk- vider stærkere end Dette Uviljen mod Kapi- holdsvis ninger, skulde medføre, al talismen steg saa stærkt, at der tilsidst vilde komme en social Revolution. | ndersøger man nu, hvordan Udviklingen er foregaaet siden Marx skrev sit Værk, er der det fælles Træk for praktisk talt alle Lande í hele Verden, alt del indtil Verdenskrigens Udbrud foresik en stadig Stigning í In- dustribefolkningen, og delte vjaldt ikke alene det absolutte Antal, i Forhold til samlede Foil Val, Udvik- men og den Befolkning. Tyskland skal gives nogle der ganske lypisk viset lingen i den sidste Menneske alder før Krigen, 7 LI i Tyskland. 1882 1895 190 Landbrug 15,9 15,4 14,9 Industri og Haand 13,9 17,8 232 Handel og Transport 30 32 7 Procent af Befolkningen Landbrug 10,0. 33,6 27,1 Industri og Haand 35.9 389 421 Handel og Transport 9,7 11,3 135 For Landbruget er der en ganske klar Linje: ved hvei ælling er den Del af Befolk- ningen, som bliver ernæret ved Landbrug, blevet formindsket med en halv Million Mennesker, og da den samlede Befolkning 8 steg meget stærkt í samtidig Fyskland, er det ganske natur- ligt, at Landbrugels procentvise Andel af Befolkningen falder endnu stærkere, nemlig fra to Femtedele til kun lidt over en Fjerdedel. I det samme Tidsrum skete der en meget stærk Stig- Industribefolkningen, ning for rundt regnet med ti Millioner, og også i Forhold til den sam- lede Befolkning var der stærk Fremgang for Industri og Haand- værk, idet Andelen steg fra godt Í Í Í | Í | Í Í | | | | | | J. H. 0. DJURHUUS YVIRRÆTTSSAKFØRARIN er heimkomin og er at hitta å vanligum stad, Kantórtíð: 10-—2 og 4-7. ———— dele. Se! Gruppen Handel og man dernæst paa Transport, vil man ogsaa der bemærke en stærk Stigning i det omhandlede ialt 3! Million Mennesker, hvorved Pro- under 10 til Fidsrum, nemlig med centen stiger fra 1 ØVET 10, Nil Trods for, at der netop i disse Aar foregik en meget stærk teknisk Udvikling, har dette saa langt fra gjort flere Arbejdere overflødige, vel at mærke naar Industri = og man betragter 0) Tværtimod Stand til stigende Det naturligt, at Haandværk under ét. har Industrien været i at forsørge en stadig Del af Landets Befolkning. var derfor 1 GUNsSke der OUSAa 0 blandt Arbejderne herskede den Opfattelse, at Ma- skinerne ingenlunde var en Fjende af Arbejderklassen. Vender vi os nu til Tiden efter krigen, vil man se, at der er sket en ganske afgørende Vending i Udviklingen. De sidste Fal, der foreligger, stammer fra 1925. Det er vel værd at lægge Mærke til, al dette Aar der i var en ganske usædvanlig lille Arbejdsloshed i Tyskland. Me- dens man i de senere Aar har værel oppe paa mellem 1 og 2 Mill. arbejdsløse, var Antallet, da Tællingen fandt Sted, kun 200,000. Endvidere mana gøres opmærksom paa, al de moderne Rationaliseringsbestræbelser net- | Aar har taget op | (IC sidste Par særlig sn rk Fart, saaledes at man man formode, at der i Øjeblikket er forholdsvis færre beskæftiget ved Industri og Haandværk end i 1925. Tallene er følsende: Befolkningens Erhvervsfordeling I vskland 1925 Mill, pt. af Befolkn Landbrug 14,4 23,0 Haandv. og Industri 25,8 41,3 Handel og Transport 10,6 16,9 Landbruget har fastsat den Linje, som var paabegyndt en Menneskealder før Krigen, idet Fallet igen er gaaet ned med en halv Million Mennesker og Pro- centen derved endnu stærkere, Industri og Haandværk beskæt- ti: Million flere Mennesker end før er ganske vist nu halvanden Krigen, men maalt i Forhold til Befolkningens Størrelse betyder Tilbagegang, idet der kun beskæftiges 41,3 pCt. mod 12,1 pCt. før Krigen. Forskellen anske ikke men dog sket en afgørende dette en er g visl stor, der er Ændring i Udviklingen, og hvis der blev afholdt en Tælling nu, vilde den som før nævnt utvivl- somt give en endnu lavere Procent for Industri og Haand- værk, Ser man endelig paa Tallene Transport, er for Handel og en Tredjedel til godt to Femte- [ Stigningen fri Aarene før Krigen