týsdagur 26. juni 1928síða 2

ve ex ere þá it + pot fg ig > a = + fortsat, men i et stærkere Tempo, saaledes at der nu er beskæftiget over en Sjættedel af Befolknin- gen ved disse Erhverv. Vender vi os fra Tyskland til det Land, der i den almindelige Bevisthed staar som det førende i den tekniske Udvikling, U. 5. A, ser vi den samme Tendens og i endnu mere udpræget Grad. Alene i Aarene efter Krigen er det Antal, som beskæftiges ved Industrien, ganet ned med om- kring to Millioner, d. v. s. at der ikke alene som i Tyskland har været Nedgang i Forhold til Befolkningens Størrelse, men ogsaa det absolutte Antal Per- soner er ganet stærkt tilbage, Man har Lov til heraf at slutte, at de europæiske Lande, der ogsaa er inde i en rivende tek- nisk Udvikling, vil følge samme Linje, Industribe- folkningen ogsaa her i den nær- Fremtid vil vise absolut saaledes al meste Tilbagegang. Man spørger nu, om alle disse overflødige Mennesker har faaet noget at bestille eller om de stadig gaar arbejdsløse, Herom foreligger der nogle Oplysninger fra Amerika. ger de kun paa temmelig skøns- Ganske vist byg- vise Beregninger, men de giver dog utvivlsomt det rigtige Dille- de af Udviklingen. Mellem en halv og en hel Million Personer skulde siden Krigens Afslutning have faaet Hotel og Restaurationsvirksom- hed, trekvart Million har faaet Arbejde Chaffører, Automobilrepratører, som Ben- utalli- Beskæftigelse ved som som zin»udskænkere« ved de ge Benzintanks, kort sagt i Til- knytning til Automobiltrafikken. — Endvidere har Biografteatre- ne optaget 125,000 og Radiohan- del ligeledes 125,000, For Danmark kan der paa Grundlag af de foreliggende Oplysninger endnu ikke spores en tilsvarende dette kan forklares sidste Tal gælder for Devægelse, men ved, at de 1926, da der ligesom i Tyskland var for- holdsvis gode konjunkturer. Blev der afholdt en Tælling nu, vilde man sandsynligvis faa tesultater, der tetning, som I U. S. Á, selv om det maaske ikke vilde være saa udpræget, dels fordi Industrien forholdsvis mindre her end í de andre Lande, fordi vi kommer. lidt bagefter í Udvik- peger i samme Tyskland og betyder dels lingen. Meget tyder saaledes paa, at Marx faar Ret i sif Syn paa den fremtidige Ud- vikling, eftersom vi nu er naaet til det Punkt, hvor Industrien ikke mere er i Stand til at af- tage det aarlige Befolkningsover- skud. Om man nu vil bruge Udtrykker »den industrielle Re- eller ej, kan Derimod er forsaavidt servearmé« være ligegyldigt. det af afgørende Betydning, hvorledes disse Mennesker føler og tæn- ker. Pladsen her tillader ikke dette men der skal dog gøres opmærk- at undersøge nærmere, som paa, at man ikke kan be- tragte eservearmeen Enhed. En Del forbliver ar- gennem a R som en bejdslose en meget lang Periode, maaske afbrudt af kortvarige Arbejdsperioder. Dis- se Mennesker bliver stadig ved at tænke og føle som de øvrige Arbejdere, dog med større Dil- terhed Samfundet. Paa den anden Side finder talrige Personer Plads i andre Erhverv, navnlig i Handelen, ofte opnaar Forholdsvis velløn- nede Stillinger. Endelig er der en stør Gruppe, der vel finder en eller anden (Avissælgere, Dananmænd, Lille- þilchafforer osv.) men deres mod hvor de Beskæftigelse | Stilling er stadig meget usikker og deres Indtægt í Almindelig- hed meget ringe, Sandsynligheden taler for, at Fremtiden vil stige meget stærkt. Det er der- for af Betydning, at man fra Socialdemokratiets Side allerede i god Tid er opmærksom paa, disse Klasser i hvordan Udviklingen vil foregaa. Det skulde nemlig nødig gan sandan, at den Industrielle Re- Stedet for at blive Revolutions Avant- som Marx bliver et Vaaben servearme i den sociale garde sanledes profeterede for Reaktionen, Henry Stjernqvist. Sildareinkasøla Islands. Eitt týdningarmikið stig á javnaðarleið. Sum øllum kunnugt, ið gætur hava givið sildaveiðu og silda- sølu í Íslandi, hevur tilgongdin hesi síðstu árini verið landinum til ovlítlar innilogur og stundum ikki til óskerdan heiðurs heldur. Útlendingar og orindasveinar teirra í Íslandi hava gingið um hendan vinnuveg frekari enn golt hevur verið fyri Ísland og rætthugsandi Íslendingar. Stórsti ágóðin av hesum vinnuvegi er farin av landinum og eftiræns- anin eflir góðskuni av leirri sild, ið á marknaðin kom sum islandsk sild, man ikki hava verið nóg strong. Í síðstu Allingsetu gjørdi ling- ið tað hepna bragd, at geva lóg, eftir hvorji oll sild, sum saltað verður innanfyri sjómarkið, skal verða seld fgjøgnum einkasølu ríkisins, so at ríkisstjórnin kann útboðum, koma sær í beinvegis samhandil við útlandið, so at tann ágóði, sum fyrr fór í útlendar millumhandl- ráða fyri ara, nú kemur Íslandi tilgóðar, skipa betur fyri eftirænsannini, so at oll sild, sum útflutt verð- ur sum íslandsk sild, er góð og ålitandi vara o. s. fr. Alt sum er galdandi fyri sild- ina viðvíkjandi rikiseinkasølu, er eisini galdandi fyri tað, sum gjørt verður burtur úr sildini, so sum sildalýsi, sildamjøl osfr. At hetta kemur útlendingum tvorliga við, sum fyrr hava liva og láti eins og heima í sildavinnu- Norð- men ni á Íslandi, serstakliga monnum, er sjálvsagt; harvið er einkið at gera, í Íslandi ráða Íslendingar. 30. mei hevði javnaðarblaðið í Reykjavík „Alþýðublaðið“ við- tal við Ingvar Guðjónsson, sum tå kom heimaflur av ferð til Danmerkur og Sviaríkis, har hann saman við Einari Ólgeirsyni hevði ríkið orindi ríkissins i sildareinkasølumålum. Íesir báðir menn høvdu 11. mei hildið fund við sildakeyp- monnunum f Gøtuborg og dagin eftir við fiskakonservesverksmiðjunum. Einar Olgeirsson sumarið í Sviaríki, har framveg- umboðsmønnum fyri skal vera is at rekja erindi ríkissins; meðan hin ferðast aftur og fram. Ætlanin er at koma Íslandi í beinvegis samband við har sildin og síldaúr- seldar, i. d. londini, tøkurnar verða Sviariki, Finland og Rusland. Ingvar Guðjónsson sigur frå, at tå teir høvdu lagt fram einka- søluløgina týdda til svenskt mål møttu teir og greitt frå henni, hina mestu vælvild hjá Svium fyri málinum og teir undraðust bert Íslendingir ikki høvdu framt slíka lóggávu fyrr. Fad sum gleddi teir mest var, ætlaði svenskar vvir, út at einkasolan íslandska at selja beinvegis til sildakeypmenn, so at teir kundu fáa ta sild, teir skuldu brúka, beinvegis og ullan um útlender umboðsmenn. Har høvdu ging- ið tíðindi av, at brødrirnir Levi skuldu verða fyri hina ís- Keypmannahøvn aðalumboðsmenn sildareinkasøluna og tað líkaði Svium illa. Nú vórðu hesi ósonnu líðindi gjørd til einkis og tí dámdi Svium væl, lendsku Levi verða um- í Dan- At brødurnir boðsmenn einkasolunar mork, logdu Sviar einki í. Á hendan hátt var hin svenski marknaðurin bjargaður við tað, at Ísland herði egnar sendis- menn úti! Umframt at skipa fyri og rudda rásir fyri cinkasoluni, hava ís- umboðsmenninir bein- gjort sølusamtykt um sild bæði við Sviar og Finlend- ingar fyri væl hægri virði enn ífjor. 3000 tunnur av sild hava teir selt til Finlands, og er hetta lendsku VÆgGIS fyrsta ferðin, ið Íslendingar hava selt sild beinvegis til Finlands, Nýggj slóð er harvið brotin. Til Ruslands er enn einkið sell, eftir samroður við russiska send- isharran í Keypmannahavn. Hetta tillak, Íslendingar her hava gjørt, er eill stig í ta ætt, sum steynt eigur al verða í við- víkjandi ollum stórum millum- landahandli. Mangar ógreiður mundu verið greiddar og mong klandursevni mundu verið burt- ur, um hin stóri millumlanda- handilin var ryktur úr hondum privatkapitalistanna og lagdur í hendur ríkisstjórnarinnar, í hend- ur fólksins! land, sum henda ísland- ska einkasolulóg tykist at nema meinast við í fyrstuni er Noregi; men Norðmenn eru forir fyri at meta lýdningin av hesum stórmáli, og munu held- þu) ur fara at laga seg eftir lógini, Tað yvaleyst enn slanda ímóti henni. 23. mei helt hægsti embætis- maður Noregs í fiskiviðurskift- um: Fiskedirektor Arnesen fund í Bergen um málið. Sildareinkasolumálið íslandska hevur eisini miklan eftir- æns í oðrum londum, og á øll- moltikin vakt um stødum er hon við vælvild og góðfatan, sigir Ingvar Guðjónsson, men leggur hann Gl: »uttan hjá summum landsmønnum mínum, sum serstak- liga hjá teimum, hava verið strúmenn fyri norskar og svenskar sildakeypmenn. Tað er harmuligt at vita, at islendskir menn skulu fúa seg til tess at leypa á einkasøluna óroynda og á tann hált spilla fyri henni, ikki bert í Íslandi, men heldur uttanlands. >Ig veit einki kurt- eisligt orð, sum rættuliga lysir atburð hesa manna. So man vera har sum her, tå eitthvort dugnaligt likindaverk skal verða framt, landi og fólki at gagni, tå eru landsmenn, ið ikki halda lad vera skomm, al ganga útlendum privatkapitalist- um til handa, verstu mótburðs- kneysarnir; men einaferð munnu vítt, at tey gjøgnum taka stórhandilin í sína egnu hond. fólkini koma so ríkisstjórnirnar Íslendingar hava við sildar- einkasøluni gingið ollum og serstakliga Førovingum fyri við góðum fyridomi. Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf, 216, Thorfhavn. Tlf. 216. Fra de store Forhaabningers Land Canada. Hvad de der bosatte Danske skriver hjem. Vancouver, Britisk Columbia. I Vinter var her stor Arbejdsløshed overalt, og der er ikke i den nær- meste Tid Brug for ny ankommende og heller ikke Udsigt lil, at saadanne vil kunne faa Arbejde af nogen Be- tydning, Det mana derfor tilrnades at spare den lange Rejse herud og blive i Øst- og Midtstaterne. I Winipeg i Manitoba har der og- saa í Vinter været stor Arbejdsløshed og for at skaffe nogen Beskæftigelse til det store Antal Emigranter, har det været nødvendigt at sætte Nød- arbejder i Gang. Salmonshurst, Alberta, hertil Aar; det var et stort Arbejde Mere end 200' Danske kom sidste al tage imod dem, og det var forbun- det med store Udgifter ofte at huse hele Familjer, Mand, Kone og Børn, hvert Hus i i Uger, ja Maaneder; Byen er nu optaget. Den danske Præstebolig brændte i Efteraaret, en ny er nu opført, og alt Arbejde der- ved er gjort gralis. Montreal. Mand, Il. B. Gronbeck, har skænket 1000 Dollars til et dansk En dansk Ungdomshjem. — Opførelsen af dette er nu paabegyndt. Calgary, Alberta, I November Maaned sidste Efter- aur brød 3 unge Danskere paa mexi- kansk Maner, bevæbnede med Revol- vere, ind i en Bank ved højlys Dag for at forsøge et Kup. De komman- derede »llands upl«, og Personalet lystrede med Undtagelse af en enkelt Bankmand. Han dukkede sig bag Pulten, krøb hen til et Rum, hvor der laa en Revolver. Der var 5 Patroner í Revolveren, som han hurtigt tømte mod Bauditterne. Den ene af dem, vistnok Anføreren, en Lægesøn fra Danmark, blev ramt i Armen, hvor- efter de alle tre tog Flugten. De blev dog hurtigt paagrebne, og nu har de faget deres Dom, der lød paa fem Aars haardt Straffearbejde for de to og 2 Aar til den tredje. Dette har haft til Følge, at danske Kontorfolk i Byen flere Steder, hvor de ellers kunde vente at blive antagne, er bleven kort afvist med Bemærk- ninger som: Vi har ikke Arbejde, men henvend Jer i Bankerne, der er I sikkert velkomne! A. M. Toronto, Ontario. En af Canadas indflydelsesrige, be- kendte Politikere har forleden Dag í en Tale givet Regeringen det glatte Ottawa, Han bebrejdede i stærke Ord den Lag i Canadas Hovedstad, canadiske Regerings Mangel paa An- svarsfølelse overfor Indvandrerne og forlangte at Regeringen skal skaffe dem Adgang til helsarligt Arbejde, saa de kan eksistere paa god, økono- misk Basis, Staal- og Kulindustrien i Provinsen Nova Scolia er blevet overtaget af et kapitalistisk Trustkompagni, hvis før- ste Handlig var at sige alle Minear- bejderne op og slutte en Overenskomst pan Basis af Arbejdernes Andel i Ud- byttet. Mangemillioner og konservativ, men Præsidenten for Trusten er meget religiøs. Han motiverede den ny Ordning med, at han vilde give Del af Trustens Arbejderne deres Overskud, og han siger, at Fred mellem Kapital og Arbejde er en Hovedbetingelse for Canadas Frem- skridt, og derfor vil han forebygge Strejker og Lockouter gennem Ud- byttedeling. Overenskomsten blev straks god- kendt af det ameríkanske Minearbej- derforbund, Ferskfisk-Exporten. At Færinger selv tager Initiativet til Genrejsning af vort Erhvervsliv, synes ikke at være efter de danske kon- servativ-kapitalistiske Hoveder, Man husker endnu den Gny der opstod af, at Færingerne vilde laane Penge af den danske Stat for at etablere en ny Rute, der direkte vilde støtte Ex- port af fersk Fisk, Man tænke sig, at Færinger vil udkonkurere D. F. D. $.!!! Det Forenede havde jo ikke Skib ganende i fast Rute mellem Hull og Færøerne, saa det skulde af den Grund ikke fremkalde et »Chock« i de kapitalistiske Kredse, Men Slebsager reddede sig paa de Brædder, der om føje Tid vil blive benyttede af den voksende Opposition, der tømrer den nuværende Regerings Ligkiste, Nu er der en ny Fare i Anmarch, Færinger vil oprette Køle- og Fryse- anlæg, og Fiskerne skal enda selv lede Driften af disse. Konsul Thomsen har sammen med den nyvalgte Lag- tingsmand, Socialdemøkrnien P, M. Dam, været i Tyskland i denne An- ledning for at efterse Maskiner og undersøge = Markedsforholdene for fersk færøsk Fisk. Denne Tysklandsrejse har givet et konservativt Blad Anledning til at fremsætte følgende Kommentarer: „Det skulde imidlertid ikke undre, om vor forbløffende Mangel paa Aktivitet endte med at spille alle vore Fiskeri- chancer over paa udenlandske Hænder, Konsul Thomsen har i samme Blad skrevet disse orienterende Bemærk- ninger: „De foreliggende Fakta er følgende: De færøske Fiskere forhandler gennem mig med Otteseus danske Frysekompagni om Bygning af et moderne Frysehus paa Færøerne. Desuden ønsker de Transport- midler og Salgsmuligheder for frossen og isafkølet Fisk. Det danske Frysekompagni har indrettet to store Frysehuse i Bremerhaven og Cuxhaven; dem var vi nede at se paa. I Danmark findes der jo ikke saadanne moderne Fryseanlæg. Med Hensyn til Transporten ansøgte det færøske Dampskibsselskab for et halvt Aarstid slden om et Laan til Indkøb af et Skib til Transport af fersk Fisk. Dette Laan blev nægtet, og Færingerne under- søger derfor, andre Lande bærer sig ad med Transport af frossen og isafkølet Fisk. hvorledes man i Tyskerne transporterer saadan Fisk i almindelige Fiskedampere, forsynede med billige Afkelingsapparaíer, og de har gode Salgsorganisationer over hele Europa samt praktiske Jernbanevoyne í Hurtigtogene til Fisken fra de to store Ottesens Frysehuse. Ifølge de færøske Love har de tyske Fiskedampere frit Lov til at anløbe fær- øske Havne, losse deres Fangst og tage frossen Fisk med til Nordtyskland. Fær- øerne ligger midt i det nordlige Ailanter- hav og har alle Betingelser for at blive en central Fiskerihavn ligesom Skagen, Grimsby og Aberdeen, men disse Bestræ- beiser modarbejdes, ligesom Fiskerne selv forhindres í at have Stabelplads paa Grønland for deres Fisk, hvilket har haft til Følge, at kun nogle enkelte færøske Kuttere i Aar har kunnet deltage i det rige Grønlandsfiskeri. De færøske Fiskere ønsker, at disse kinesiske Mure, som hindrer de fri Er- hverv paa Søen, maa smuldre bort. Do færøske Fiskere tjener knapt 1000 Kr. om Aaret, og de har nu sluttet sig sammen i en socialistisk Bevægelse, som bl. a. kræver Frihed til selv at løse deres egne økonomiske Vanskeligheder. Denne Bevægelse er absolut ikke dansk- fjendtlig. Færingerne vil gerne arbejde sammen med de øvrige danske Fiskere, men de vil ogsaa have Lov til at knytte Handelsforbindelser med Udlændinge, uden derfor at blive anset for Landsforrædere“, pæ 2 “