týsdagur 3. juli 1928síða 1

FRÆLSI - JAVNAÐUR BRÓÐURSKAPUR oyr. á 3. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 síðu. avslåttur í prísinum. ovr, å forsíðuni, Við størri lýsingum fæst Tirsdag hin 3. juli 1928. Kostar kr. 1,50 fjórðingsúrið Porto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum 2 árg og skrivstovuni. Telf. 143, . , mn Nr. 27. | » FERÐ verð- F EFTIR ur tað begrundad, at ein partur av menniskjum, í sam- vilskuloysi, hava funnid sær ein livuveg í al dýrkað vorur, sum tilvirkaðar eru í einum stað og seljast til ley, id nýta vørurnar skulu. So mangan hevur henda samfelagnum illavorðna síða í framhildin: at gera sær verið burtur úr lí, við al sum aðrir hava gjørt, skrúða prísirnar hvussu er einaferð og upp, ið áður enn stundum fleiri ferðir, verurnar koma tl nýtslu í samfelagnum. lað, kapitalurin Her er at hin ikki-vir0i- arbeiðir, skapandi bert ætlar at nøra um pen- ingin við al oyðuleggja keypslu- samfundsborg- hjå møguleikan arunum. Kring um heimin sila hesir menn og dýrka vorur, og í mongum forum skammast teir ikki við at hogga sínar klovir í neyðsynjarvorur, vorurnar, ið nýlast skulu til breyð. Eins og heimurin sum heild hevur mang- tes ar slíkar okrarar, so hava serstaku londini eisini sínar egnu. Noreg er eilt av teimum londum, hvarið henda spekula- tionin er, hjá slakum peninga- monnum, at liva høgt uppá al dýrka neyðsynjarvorurnar upp fyri sínum egnu landsmønnum, og í fyrsta syfli er tað kornið, sum teir hava eygu og fingrar eftir. Fyri nøkrum árum síðani samltykti Noregs fólkavalda ling eina kornlóg. Eftir hesari skipan skuldi ríkisstýrið hava í sínum hondum alt keyp og solu, korn- Hetta landsins inum viðvíkjandi. varð gjørt fyri at verja íbúgvarar móti at verða útpíndir av kornspekulantum. Noreg er ikki gílið fyri at vera av teim bestu kornlondum, og her er lað, at spekulantarnir gera sær burlur úr við at uppkeypa so nógy, sum fæst innanlanda, og har úti arbeiða leir saman við hill verður, og úrslilið » sama slagið, it teir kunnu fáa pris- irnar so høgar fyri hesa neyð- synjarvorur, at:tað gerst ólivuligt í landinum. Høgrafløkkurin í Noreg starvaðist ífjor fyri at fáa gjørt enda á landsins korn- handli, og 9 tað eydnaðist, ti for- , maðurin á tingi nýtti sínar tvær stemmur vid at ganga ímóti fólkinum í hesum fori. Á henda hált lað stríðast frammanundan valinum, voldi, at gjørdist greiðari al sum Høgra noyddist frá stýrinum. , Nú hevur Mowinkel framlagt uppskot um at seta kornlógina aftur í gildi og fingið tað sam- tykt saman við arbeiðaraflokk- inum. Sjálvsagl vóru Hogra og Bóndaflokkurin stýrið hevur nú aftur kornhand- ilin í sínum hondum. ímóti. Nikis- Hitt figgiarliga. Nøkur orð til J. P. At eg skrivaði grein mina í > Foroya Social-Demokrat« fyri 12. juni, var hvorki meint sum háð um skiftir åmillum, skrivað fyri at forað fyri sjålv- tey peningaligu viður- okkara og Danmarkar eiheldur var . tað stýrisrorsluni í Foroyum; men hert vísa á, at vit ikki hettar handilstap eg vildi mega líta á frá donum, inntøku, ti hava vit fyri, at vit fáa hettar Míni orð ljóða heldur ikki at Jóannes at sjálv- sum nakra vissa mær kunnugl, so fast aftur. einki prog Patursson hevur sa, tet, skal byggjast á stýrið einans hettar avlop, men eg skrivaði: Millum annað roknar hann, at vit eiga 110 Milliónur hjá don- um, frá teirri líðini, tå einivalds- ()o í grein mini stendur, al andilin var í Førovum. seinni no er byggja eilt fíggjarligt sjålvstyri á Iller mega »Luft og Humbugg, at so vissar innlokur. ygum hava misskilt meg, tá ygum ikki fata hettar betur enn, at eg meini hert lopið; tí so åtli tað ikki al staðið »millum annad«, eiheldur »Oviss- »hann rokn- við handilsav- ar innltøkur«; men ar, al vit eiga 110 milliónir hjá dønum« »Ovissa innløku«. Hvat inum um allar teir peningar, vil og viðvíkur hasum briksl- nú fås fri Danmork skulu lygum ikki gremja tygum um, lí tað vila lygum so gott sum nak- ar, at soleingi vil ern saman við al vil okkum (tørvar, lutir í Danaríki, tí tað er Dan- mørks plikt at seta okkara land Danmark, er lað sjálvsagt, tann sludning, sum aðrir fáa eins og í góðan stand, tá vit eru i Ostandi, antin teir hava haft nakran vinning av okkara landi ella ikki. Um Ísland hevur fingið nakr- an pening frá Danmark, so er tað ikki av tí, at teir hava haft nakran serligan rætt til 0, sum endurgjald fyri handilsav- lop frá teirri tíðini einihandilin var; men tað man heldur vera av tí, at Ísland eins og Før- oyar eru nú ikki var í so góðum standi, sum sjálvt Dan- mark, tå tað fekk figgjarligt sjålvstyri. Tað gevi eg lygum rætt í, at vil land í so lað eigur al eisini allan mega fúa stand, men ikki fyri handilsavlop, men bert tí vit hava rætt til at krevja tað, sum danskir borgarar. Tað hevði glett fleiri enn meg, um lygum høvdu vilja gjørt so okkara góðan sum vera, væl, at Jati Førovingar vita hval grundarlag tygum hava fyri, at tað er beinleiðis handilsavlop, ið Íslendingar fingu. At enda vil eg bert siga eitt hettar navnið, sum syndur um eg skrivaði undir grein mína. Tygum halda at eg má vera úr Miklagarði, tí eg brúki eill gríkst orð, sum undirskrift; men eru lígum so altid í Íslandi, lá lygum skriva ley nógvu ís- lendsku orð í greinum tygara? Archaios, OVERBEFOLKNING OG UDVANDRING Det er øjensynligt, at der er opstanet en ikke ringe Interesse En Del synes al have for Udvandring. stor af Ungdommen Haabet kan opgivel om, om at der foreløbig blive Brug for arbejdsduelige og arbejdslystne Folk i naaet lil lige saa godt kan prøve Chancen Landet, oc er derfor den Opfattelse, at de ude i det fremmede. Naar man taler med Folk, der har beslut- tet at emigrere, faar man det Indtryk, at de blive men de føler sig tilovers, møder fleste egentlig 5 helst vilde herhjemme; Afslag paa Afslag, naar de tilby- der dere Arbejdskraft, eller faar i gunstigste Tilfælde Tilbud om tiltrods saadanne Lonvilkaar for den megen Tale om de enorme Lønninger at Lysten il at blive og arbejde paa slige detingelser ikke kan være sær- ig stor. Er Danmark overbefolket? det er altid med vanskeligt at fast slan absolut Sikkerhed, Land kan siges al være Vilkaarene kan erfaringsmæssut ændre sig Tid saadan Maade, al et øjeblikkelig! vornaar el overbefolket; i Løbet af kortere paa en »efolkningstryk forsvinder. For Aar man saaledes megen Frygt for, hundrede siden nærede at Verden i en nær Fremlid skulde blive overbefolket; det var jo i den Tid Malthus op stillede sine pessimistiske Teori- er om Udsigterne for Menneske slægtens Levevilkaar. Í en for- trinlig Afhandling om >Udvan- »Socialt Tidsskrifla skriver Departementschef Adolph Jensen bl. áa. herom: »Der fand- i Datidens England en rod- Nød- vendigheden af en Udtyndning dring« i tes fæstet Overbevisning om af Befolkningen, og der fandtes i de ledende Kredse en stærk Vilje til ogsaa af politiske Hen- syn al sprede Englændere i store Skarer ud over den ganske Gladstone vilde i 1811 100,000 Pund Sterl. til Kolonisering al Jord... anvende en storslaaet Sydafrika. En Masseindvandring til Canada foresloges iværksat Midler, udredes af der halvt skulde Staten, halvt af Grundejerne, ved Kommunerne og som fil for, at de Gengæld vilde blive befriede for en stor Del af den tyngende Fattigbyr- de, tillige skulde betale Udvan Den be- Forrens gik saa drernes Rejseudstyr. Oberst kræve 5 Millioner af ført kendle vidt al Irlands Havel«, I 18570 store Befolkning over S0erne, under den Landbrugskrise, Danmark at folket, og i syntes være overbe- denne Periode var ra men ten af 1890'erne til det ikke have voldt uovervindelige Vanskeligheder at skaffe den opvoksende Slægt Landet da fra Mid- 1920 kan Udvandringen ogsaa betydelig; siges al Plads í Erhvervslivet, tiltrøds | for, at Defolkningsforøgelsen i de sidste Aar var meget betyde- lo. Med det støre Bagslag efter Krigslidens Økonomi, der paa forskellige Omstæn- Par Aar de militære Operationers Ophør, Dilledet atter i de fleste Grund af digheder ct efter skiftede europæiske Lande, ikke mindst i Danmark. Fra det Tidspunkt syner Ar- bejdsløshed og Beskæftigelses- mangel at være bleven en kro- nisk Samfundsskade. Industriens Arbejdsfelt er blevet dens Afsætning er ikke tilstræk- kelig stor fil, al Folk, til under højkon- paa forskellige Omraader, indsnævret, alle dc der strømmer junkturen, og alle de Unge, der vokser op i disse Aar, kan blive anbragt i dette Erhverv, — saa meget mindre som den industri- elle Udvikling paa de Omraader, hvor der er Fremgang at spore indtil sig Udslag i forceret i Produktionen, videre mere giver Teknik og Fempo, forbedret Forenkling af Fabriksarbejdet end i, at der bliver Brug for mere menneskelig Arbejdskraft. Den eraf skulde jo være, at Befolk- naturlige Konsekvens stigende Tal søgte lil forst og fremmest Landbrugs ningen i andets naturlige jorden og gav sig til at ud- nytte disse i højere Grad end før. Men ogsaa her synes alle Sunde for Tiden al være lukket. Gennem Personer, der har fundet Beskæf- tigelse i Landbruget, været no- senlund: tiltrods at Landbrugsproduktionen er For- konstant, for steget overmaade meget; klaringen herpaa ligger som be- at alle Landbrugels kendt deri, Dierhverv efterhaanden er over- anet til specielle Industrier, og at Tekniken samtidig har vun- det Indpas i det egentlige Land- brugsarbejde. Resultatet har været, at en Mængde Sønner og Døtre af Landbruget maatte gaa til andre Erhverv. Sporgsmaalel er nu, om man i Fremtiden kan regne med, al Befolkningen vil strømme den eller at Landbru- get i hvert Fald vil kunne op- modsatte Vei F tage Landbobefolkningens egen Tilvækst og beskæftige denne. Saaledes som Forholdene ligger, er Udsigterne hertil De nm vistnok meget ringe. Hjem, der skabtes gennem Udstykning er ikke ret mange i Forhold til Befolkningstilvæksten. Der Slægt ganske den unge Ønsket om at slippe helt bort og ud- opstaar hos naturligt vandre til Lande, hvor der er Plads og gøres Plads for ar- bejdsduelige og arbejdslystne Folk. Dog kan man ikke sige, al en Masseudvandring er en saa fuldkommen kategorisk og uund- ganelig Nødvendighed, Herom skriver Departemantschef Adolph Jensen í den for nævnte Aartier har Antallet af ex We Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114, JINAN SS TANN |: = = 2) 7 HANNEN 23 HAHN RH) 33 OMA J. H. 0. DJURHUUS YVIRRÆTTSSAKFØRARIN er heimkomin og er at hitta á vanligum stað. Kautortid: 10-2 og 4 -7. Afhandling í skrifta: »Socialt Tids- »Ganske vist kan der nævnes Eksempler aa, at Udvandring har været en lisfrem økonomisk Nødvendighed, fordi Forholdene i Hjemlandet var i den Grad elen- dige, at der maatte kunstig For- mindskelse af Folkemængden til for at gøre dem blot taalelige. Det klassiske Eksempel er her Tider, Irland [rland. Der har været da Udvandringen fra nærmest havde Karakteren af en Landeflugt, da der af en Befolkning paa 6—7 Millioner Mennesker udvandrede indtil et Par Et andet Eksempel er Italien, det Misforhold mellem Befolkningsforogelsen og Hundrede Tusinde aarlig. hvor stigende Landbrugsproduktionens Stagna- lion til Tider har fremkaldt en Udvannringsbevægelse af saa at sige eksplosiv Karakter, og af et Omfang, at Løbet af faa saadant mange Landkommuner i Aar til Halvdelen af Det er Iredjedel Befolk- hvor der Befolk- drev mistede fra en deres ning. klart, al saadant som del Italiens foreligger el ningstryk, der Írlands og Udvandring op til ligefrem Flugt fra Hun- geren, der maa den kunstige Befolknings-Formindskelse an- Men det skal straks siges, at saadanne Tilfæl- Sely Udvandringen for et Gode. Ses de foreligger ikke hos os. i de Tider, da fra Danmark var paa sit højeste, ganske havde Bevægelsen en anden Karakter end den irske og den italienske,« [midlertid under de føles Defolknings- trykket nuværende økonomiske Forhold ret stærkt, Dette er i Grad en Kf- tervirknig af, at Udvandringen nogen i Krigsaarene og Aarene nær- var under Nor- mal; í de 13 Aar fra 1901 til 1913 udvandrede ca. 99,000 Per- fra Danmark til øversø-« iske Lande, men i de næste 13 Aar 1914 til 1926 kun ca. 59,000, mest derefter soner d. v. s. ca. 40,000 færre. Men iøvrigt vedligeholdes — saaledes som Erhvervslivet for Tiden ligger — Befolkningstrykket der- ved, at Befolkningen hvert Aar Indivi- altsan forøges med ca. 30,000 der; hvert Aar er der mange Tusinde flere Ansøgere om Plads i Erhvervslivet end dem, der dør bort. Imidlertid ved vi, at Fodsels- hyppigheden í en Række Kul- turlande, deriblandt Danmark, i de senere Aaringer har været nedadgaaende, og denne Ned- gang synes i den allersenestg rs