týsdagur 10. juli 1928síða 2

Es T: vt = per PR 5 3 + ae 8 i f 3. Socialisme og Selvstyre. Et Par Ord til Hrr. R. Rasmussen. Hrr. Rasmussen ! Tak for de mange gode Ord. De er fremkommet med i »Førova Social-Demokrat«. Dog maa jeg gøre en Bemærk- ning til Deres Artikel i Bladets Nr. 27. De synes der at have faget den Opfattelse, at vi paa Færøerne er bundne fordi vi er Medlemmer af det danske Soci- aldemokrati. Denne Opfattelse er forkert. Vi er aldeles fri, og danske 'artifæller lægger aldeles ingen Baand paa os. Vi indtager en særlig Stilling indenfor Partiet, netop af den Grund, at vi ikke er Danskere, men Færinger. Der er aldrig blevet dikteret os noget, end ikke er der sagt til os, hvad vi skal eller maa fore- tage os, vores Stilling er saale- des fuldtud fri og ubunden. Vor Blad er et Led af den socialdemokratiske Presse í Dan- mark, men det staar fultud til vor Raadighed. Dog skal det redigeres som et socialdemo- kratisk Organ. Vi er et ungt Parti her paa Øerne. og trænger som saadant til Støtte. De kender vist en Del til de Vanskeligheder man har at kæmpe med her; det gik jo ikke helt godt for »F F«, endskønt baade De og Ifrr. Konoy gjorde Eders bedste. Der mangler meget endnu, inden de færøske Fiskere og Arbejdere kender deres eget Gavn og bedste. Derfor maa vi være glade for, at der er nogen der staar os bi, indtil Folket har indset, at det er deres Pligt at tage deres Sag i egen Haand, og ikke staa kolde, eller ogsaa lade sig bruge som Kastebold af andre Partier. Vi staar aldeles ikke fjendt- lige overfor et Hjemmestyre, men vi maa kræve at samme Styre maa parres med Soci- alisme, saaledes at det kan blive nogel, som alle kan faa Glæde og Gavn af. De kender Historien, hvordan det er gaaet i forskellige Lande. Til Eksempel Polen. Arhej- derne tog fuld Del i Kampen for »Friheden«; men da de samme Arbejdere krævede no- get af »Sejrens Frugter«, hvad skete der saa? Nej, ellers Tak, da forraadte de Landet, der før var de fineste Patrioter. Et socialdemokratisk Hjemme- styre er vi ikke bange for; men et Hjemmestyre, hvor de af Madsen-Mygdal saa meget pri- ste »frie Kræfters Spil« er det raadende, der maa de holde os tilgode, at vi ikke saadan uden videre vil kaste os ud i. Lad os derfor se at komme (til Enighed med Selvstyrepartiet. Socialismen og Selvstyre sa m- tidig, og ikke først Selvstyre, Dermæst maa vi sige paa Forhaand, at vi aldrig kan ind- lade os paa Uhyrligheder, hvad Nationalpolitik angaar, men alt maa overvejes, hvad der er til Gavn for den samlede færøske Befolkning. Den financielle Side maa heller ikke glemmes eller forfuskes. Kredsorganisationens Formand. Nýggjur marknaður. Millum teirra, eg kom á tal við á mini síðstu ferð til Keypmannahavnar, var stórkeypmaðurin Kaj Svanholm, id sendur var til Europu av vinmanni sinum, Oberst Penja f. t. valdisharri (diktator) i Boliviu í Sudurameriku. Hesiu maður hevði millum annað tað starv, at fyrireika klippfiskaútselu til Suðurameriku, ser- stakliga tíl Boliviu, har landsstýrið er hugað til at nýta klippfisk til feði fyri herin og teir, id arbeida í kopar- silvur- og gullminum, sum hetta land eigur í mongd. Sum kunnugt má klippfiskurin inniturkast, vera harður sum grót og pakkast í blíkk-kassar. Hann skal send- ast fob. Liverpool eila cif. Arica, havia- staðurin hjá la Paz, id er høvndsstadur í Boliviu. Stórkeypmaðurin Kaj Svanholm, ið er háttmentaður maður og talar ymis tungu- mál t. d. fransk, spansk, portugisisk, eingilsk og islandsk, bjóðar sær til at vera umboðsmaður fyri føroyskar útflutt- ningsinteressur í Suðurameriku, og betri mann kunnnu eftir mínum tykki Føroyar ikki fáa. Feroyskir keypmenn og aðrir, id eru hugaðir at gera úifluiningsroyndir til Suðurameriku biðjast snúgva sær til mín, har greinligari fæst at vita. Síðani hitti eg annan danskan keyp- mann, ið spurdi meg um útfluttning frå Føroyum av turrum fiski til Czecoslovakiu (Bøhmarland), har stórur prísur fæst fyri hesa veru, o. u. 88 oyrir pr. kg. Teir, id hugaðir eru at royna útflutt- ning av hesari veru, biðjast eisuni at snúgva sær til mín. Havn, tann 29. juni 1928. J. H. 0. DJURHUUS, yvirrættssakferari. Spansk — eller ikke Spansk. Herr. Redaktør! Í et nylig udkommet Blad finder jeg følgende: »TRANSLATØR-VIDUNDE- RE forekommer ofte i de Tryk- sager, som fremmede Landes Forretningsfolk sender deres Kunder paa disses eget Sprog. En af de største amerikanske Fabrikanter af Lædervarer øn- skede efter Verdenskrigen al komme i Forbindelse med spanske Forretninger i Læder- varer og lod, med dette Formaal for Øje, sit Hovedkatalog over sætte til Spansk. Translatøren i Spansk med speciale »tekniske Sprog« var ikke videre heldig, idet det viste sig, at han hver- ken beherskede det engelske eller spanske Sprog, men søgte at dække Manglerne ved fliltigt Drug af en engelsk-spansk Ord- bog. Orginaltekstens = >This harness is for buggies driven by ladies< (dette Seletøj er til Drug i Enspænder-Køretøjer for Da- mer) blev i Oversættelsen til Spansk forandret til »Seletøjet er til Brug for Damer, som driver af Væggelus«, idet Over- sætteren havde faaet galt fal paa to engelske Ord: driven og bugs. Det første kan opfaltes baade som drive og køre, i det andet forvekslede han »buggics« (smaa Køretøjer) med »bugs« (Væggetøj),« Nu kunde man nok standse ved Nydelsen af denne fornøje- lige »Villighed« som saadan, navnlig fornøjelig i Sammenlig- ning med mange af Bladenes hjemmelavede ditto, men for mit Vedkommende er der ind | løben en bestemt Tankeforbin- delse her, og jeg føler Trang til straks at lufte min derved op- stanede Ængstelse. De, Herr. Redaktør, har for ikke ret længe siden her í Bla- det henledt Opmærksomheden pan den nylig udkomne 2, Ud- gave af >Foroya adressubók“ og som en særlig Fremgang noteres, at man denne Gang har udvidet Bogen med en Afhandling om færøske Forhold paa Spansk, lagende Sigte paa den færøske Klipfiskeeksports Fremme í spansktalende Lande. Og der melder .Engstelsen sig. Nu risikerer man vel ikke, pan samme Maade som Amerikane- ren, der gennem sil Katalog tilby- der Spanieren Seletøj for Damer, »som »driver af Væggelus«, al Foroya adressubók anbefaler færøsk Klipfisk, lavet af Fiske- piger og Lamperog, særlig deli- kat til Morgenkaffen, el. lign. Jeg kan ikke spansk og aner derfor heller ikke, hvor vellyk- ket dette Translatørarbejde kan være faldent ud, men jeg er som sagt bleven urolig og kan derfor ikke anse det for utidigt at anmode rette Vedkommende om, at underkaste Afhandlingen en fornyet Undersøgelse inden Bogen blev sendt ud i de nævnte Lande, som Reklame for vort lille Samfunds vigtigste Produkt, Livsnerven i vor økonomiske Filværelse, Klipfisken. Og jeg synes Uroen kan for- svares, naar man husker hvor overmande skødesløst Udgiverne har behandlet f. Eks. en anden »Forbedring« ved Bogen, nem- lig det vedhæftede Forovyakort, der jo ogsaa er solgt separat i meget stor Udstrækning og sla- dig averteres meget kraftigt. Jeg skal ikke her forsøge en almin- delig kritisk Gennemgang af Kortet, endskønt der kunde være Anledning dertil, men det kan være nok at minde om det forkerte Maalestoksforhold som er paaført dette 1:200,000 medens Forholdet í Virkelighe- den er ca. 1:320,000 — ligesom Fremstilleren tilsyneladende har haft den fejle Opfattelse, al Breddegrader og Længdegrader paa denne Del af Jordkloden maa have noget nær samme Udstrækning. Man fristes til at udbryde, hvorfor Pokker har de Mennesker dog ikke henvendt sig paa rette Sted, Generalsta- bens topografiske Afdeling eller hvad det nu hedder, hvor de uden Tvivl med stor lmøde- kommenhed vilde have faaet det fornødne Kortmateriale ud- ganske gratis — og leveret navnlig paalideligt. Kortet med sine Mangler og Fejl har nu imidlertid ingen større Betydning, navnlig ikke i Sammenligning med — Teksten paa de fremmede Sprog. Dér er det man aldrig kan være forsigtig nok, men bør raabe et Varsko i god Tid, og selv om Nærværende kommer frem i en sen Time kunde det næppe skade at man foretog en ny Revision af Stoffet inden den egentlige Udsendelse fandt Sted. Der fin- des jo ogsaa en vis Forpligtelse overfor saavel Stat som Amls- | kommune, der støtter Forela- sendel med ikke mindre end 1000 (Fire Tusinde) Kroner, et Tilskud, hvis Nødvendighed for- øvrigt man anses for ganske uforstaneligt ved et Forelagende af san lukrativ Art, som Foroya adressubók man forekomme at være, Ved en Sammenligning mellem Annonccindtægterne, der ifølge Prisen maa naa en anse- lig Højde, og Fremstillingsud- gifterne med alt paalobende, kan ct meget pænt Overskud næppe være undgaael, og desto større man Forpligtelsen være, at levere et Produkt, som detle Samfund in miniature kan være bekendt, ikke — alene over- for Spanien (Sydamerika), men ogsaa overfør bande England, Tyskland og Frankrig, Ikke-Sprogmand. Frá útheiminum. Ríkisligt brúðleyp. Stutt síðani var eitt brúðleyp í Ungarn, sum mikið gongur orð av. Ein bendasonur giftist við dóttur ein verlshúshaldara. 300 vóru boðin og brúðleypið stóð í 8 dagar. Til matnað fóru: 3 feitikálvar, Í svín, 400 høsn, 500 kg. av mjøli, 100 kg. av sukri og drukkið var ikki í minna lagið. 2300 litrar ella 18 tunnur av víni gingu. Ríkislig vóru hini gomlu 3 daga brúðleypini í Førovum, sum, tå brúðleypsaflun og frå- faringadagur vórðu viðroknaðir, stóða uppá í 5 dagar; men tað letur til at Ungverjar einki va okkum eftir. Fra det amerikanske Fiskeri. Í en Deretning frá den ameri- kanske Fiskeriforvaltning, der der omhandler Fangstaaret 1926 —27, anføres, at Fiskeriindustri- en i De Forenede Stater og Alaska beskæftiger ca. 190,000 Personer. Værdien af de paa- gældende Virksomheders Besid- delse anslaas til ea. 210 Mill. Dollars og Værdien af den aar- lige Produktion til ca. 109 Mill. Dollars. Tilførslerne til Havnene, der i Tidsrummet 1920 til 1921 gen- nemsnitlig androg 170 Mill. Pd., steg til 217 Mill. Pund i 1925 og 233 Mill. Pund i 1925. Den- ne betydelige Stigning skyldes den — tiltagende Efterspørgsel efter Fiskeprodukter, der særlig købes i Form áf Fiskefilet osv. Tilførslerne af Kuller, der hoved- sagelig bringes i Handelen i denne Form, steg fra gennem- snillig 73 Mill. Pund i Tiden 1920 til 1924 til 92 Mill, Pund i 1925 og over 94 Mill. Pund i 1926. >The Canadian Fisherman« medddeler, at man under Kon- trol af Fiskerikontrolstationen i Halifax vil paabegynde Tilbered- ning af en lJetsælgelig frossen Fiskefilet, lavet af Kuller. Filet af Kuller til en Vægt af et Pund lægges ved Hjælp af en særlig Fremgangsmaade i Daaser og bringes i Handelen. Paa disse Daaser star anført, al frossen Filet som sædvanlig bestroct med Tvebak og Panermel kan bages straks. At tø den op først er ikke nødvendigt og kan ikke engang Tilraades, da Fisken under Bagningen bliver brunet paa Ydersiden, mens den ind- vendig vedbliver at være blød og saftig, Nordmændene om Amundsen, Oslo, Vi er nu inde i tredie Uge siden Amundsen og Dietrichson sammen med den franske Fly- ver om Bord i Flyvebaaden »Latham« forlod Tromsø, Æng- stelsen for den berømte Polar- forsker og hans Kammerater stiger fra Time til Time, men endnu har man ikke helt op- givet Haabet, Amundsen har en Gang tidligere været erklæret død, forsvundet i Polarhavets Ismasser, men pludselig en Dag — 21 Dage efter at han var fløjet ind over lsorkenen — vendle han tilbage med alle sine Mænd í god Behold. Det er alle Nordmænds Haab, at kun et lignende Uheld, som den Gang ramte Amundsen, ogsaa denne Gang er overgaael ham. En Række af Norges Polar- forskere med Otto Sverdrup i Spidsen har udtalt sig til Pres- sen om, hvorvidt Nobiles Luft- skibsekspedition var forsvarlig udrustet saavel hvad Besætnin- gen som Materiellet angaar. Saa godt som enstemmig fordømmes den Letsindighed ltalienerne har lagt for Dagen, og den Katastrofe, som ulvivlsomt indtil "nu har kostet 10—12 Mand Livet, viser bedst, at General Nobile og hans italienske Hjælpere har vovet sig ud i noget, de intet som helst Begreb havde om. Professor Finnur Jonsson. Æresborger i sin Fødeby. I Anledning af Professor Finn- ur Jónssons 70 Aars Fødselsdag, har hans Fødeby, Akureyri, ud- nævnt ham til .Eresborger. Paa Borgmesterens og Byrnadels Vegne overrakte Minister Sveinn Bjørnsson ham et kalligraferet »Æresborgerbrev« ved en lille Festlighed i Ministerens Bolig. Til Stede var foruden Professor Finnur Jónsson og Frue, bl. a. hans Broder, fhv. Minister Kle- mens Jonsson og Frue, som for Tiden opholder sig i København. p Fiskiskapurin. Utirødurin her í Førovum hevur ikki skaldað stórt síðani vårr6durin helt nppat. Av kalva er fingið eitt sindur her og har; men tað ger ikki miklan mun. Sildaveidan hevur verið so nær sum eingin. Fyri sluppunum við Eysturlandið tyk- ist nakað av fiski at vera. Fyri 14 døgum síðani høvdu skip verið inni å Sevdisfirdi og landað 10 til 12000 og fingið 38 til 40 ísl. ovr. fyri kilovið. Hetta var góður prisur, og tað må tykjast logið, at Íslendingar bjóða so mikið, medan eingi boð eru frammi uppá klippfisk her. Hvorjum boðar tað frå, Man prísurin fara at vera góður seinni? Seinni er frætt frá góðum fiskiskapi við Eysturlandid, og fleiri skip hava verið heima við góðari veiðu. Frá Grønlandi eru komin tíðindi um tílíkan fiskiskap, sum eingin veit frá at siga. 20,000 fiskar í eina viku ella 19,000 í 11 dagar er nærum ótrúlist. 20,000 í 6 arbeidsdagar til 16 manns, t. e. gott 3000 á dekk um dagin. Vit hugsa okkum bert arbeiðið vid at gera hesa fiskarúgvuna til og fáa hana í salt umframt at draga hana á dekk lat vera at har bert er 20—30 fv. vatn. Dagur er jú altíð hesa årstid, og svovn kunnu hesir menn íkki hava fingið mikið av hesa vikuna, Hetta hevur verið eitt hart slit. Hevdi nú bert urslitid verið eftir slitinum, Tað er gott at fáa nógvan fisk heim; men tað varur ikki minni um at fáa somikid fyri veiduna, at bæði útgerðarmenn og fiskimenn liva væl av lí, Fiskimaðurin hevur í hes