mikudagur 1. august 1928síða 1

FRÆLSI M. 31. | ITUNES MN 253 MINUM ES HINN Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. 20 oyr. á 3. og 4. = II ES ii SUND £3 KAN EG OVN 3 ODDE FO LOGTING varð sett mánadagin 30. í hs. ið HANNES HAM og stór var munnumúgva, leitaði inn á áhoyrarpallin fyri at fylgja leikinum, táið Foroya Løgting 1928 varð sett. Stúgv- stóð fólkið, ikki bert yfstu gátt, men heilt út í tún. andi út á Elsti maður lingsins, Mikkjal úr Vík segð Sámalson settist á for- tingid al Síðani kongarópið avgreitt og valbrov- Tað var greitt um hálva stund, og manspallin og vera lógliga sett. var ini komu til granskingar. vóru valbrovini ið inn vóru kom- in góðkend uttan avstemning. næstformadur Formadur og vóru kosnir, eisini uttan av- stemning, soleiðis at Edw. Mi- tens varð formaður og 0. Ef- fersøe næstformadur. Formadurin takkadi fyri valid og setti tað vón til hetta Log- ting at tað við góðari semju, vildi starvast í komandi árum. Jóannes Patursson fekk síðani orðið, og helt eina stutta rødu um Føroyar og Foroyingar. Hann segði, at Føroyar var eitt Tó ið ábót, sum gott land. var mangt trongdi líkaleiðis mangt mátti gerast vinnilívinum til frama, og starvast mátti fyri at Feroyingar komu at ráða her bar saman við á landi. Hann hinar norrønu tjóðirnar, ið so væl hovdu komið sær undan, serstakliga Island. Foroyingar vóru eitt gott fólk, úr góðum bergi brotnir, og varð tí ikki at ivast í at vit við samanhaldið og stremban eisini vildi koma so langt fram sum hinar nor- rønu tjóðirnar. síð- fekk mótmælti Andrass Sámalson ani orðið. Hann at lingmaður i var gingin dag útum tað, ið loyvist samanborið tingsins skipan. Korlini var hann samdur við nógv av tí sum Jóannes Patursson hevði sagt í sínari rødu, men í somu rødu var eisini ein hópur av lí, ið skilt hevði partarnar í tvín- ingar oll hesi árini. Hann end- urnýggjaði mólmæli sílt áður enn hann settist, Formaðurin segði frá at næsti fundur verður at halda týsdagin 91. kl. 10 f. p. og dagskráin verður. val ay neyndarlimum; nevndarlimir til kommunalu nevnd- kirkjuneynd- ina, hina una, fíggjarneyndina, ymis mál, og nevnd at farast um málini, ið tingsins vegna. amlmaðurin hevur greitt, SO var fundur slilin. Soleiðis før fyrsti fundur Løg- dingsins í 1998, Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 ovr. á forsíðuni, * 5 > : síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- Við størri lýsingum fæst | Det engelske Arbejder- partis Valgprogram. Dets sociale og politiske Reformkrav. Det engelske Arbejderpartis Valgprogram er nu udsendt i Form af en 50 Siders Pjece »Arbejde og Nalionen«, og den vil blive forelagt paa Partikon gressen i Oktober. Programmet indeholder en Mængde Punkter, for hvilke der er gjort nærmere Rede, Det hedder i Pjecen: kræver Mag len, og det vil bruge den til at Ord Arbejderpartiet grundlægge en ny social ning og afhjælpe den nuværende Nød at hurtigt som det parlamentariske ved gennemføre, saa Liv tillader det, den Politik, som er lrukken op i »Arbejde og Nalionen«, af hvilken di følgende Lovregler og admini strative Forholdsregler er et Sammendrag: Pjecen nævner derpaa disse O g vi uddrager heraf føigende: Ophævelse af Trade Unions Aeten og Genoprellelsen af Fag- ) þa) foreningernes Rettigheder. Den lovmæssige 48 Timers Uge. Forbedring og Udvikling af Fabrikslove, Love om Mini- mumsløn og anden industriel ”m Lovgivning. af bejdsløshedsunderstøttelse Ar- un- Indførelse passende der Statens Kontrol. Forbud mod Arbejde af Børn under 15 Aar, Forbedring af den Understøt- telse, der gives Enker, Forældre- løse og Industriens Veteraner Kul, Tranportmidler, Kraft- værker og Livsforsikring over- gaar til offentlig Eje. En bedre Kontrol med Ban- ker og med Kredit og en bedre Kredit og en bedre Anvendelse af Pengemidlerne for Industriens Behov. Den højst mulige Offentlighed med Hensyn til Anskaffelses- værdi og Fortjeneste. Fremme af videnskabelige Undersøgelser til Forbedrelse af Industriens Teknik. Overførelse af Jorden til of- fentligt Eje. Adgang til Kredit paa billige Vilkaar. Udvikling af Produktionsfor eninger, Udvikling af elektrisk Kraft og Transportmidler í Landdi- strikterne. Indførelse af en passende Minimumslon for Landarbejdere og Begrænsning af deres Ar bejdsdag. Adgang til at oprette Hus- mandsbrug. JAVNAÐUR Mikudag hin 1. august 1928. Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216, Opførelse af Huse til en Leje som Arbejderne kan betale, Al derdomshjem, og passende I ol forhindre, al holdsresler for al ; | | Jord og Byggematerialier bliver | dbylningsobj. kler Nedbrydning af Slumkvarte- rel Lægetilsyn efter Børnefødsler og i Skolerne. Ophævelse af Fattigloven. Skolevæsen, et Hele Børneasylet til Universitetet. En demokratisk organiseret som fra Den størst mulige fysiske For- sorg for Børnenes Velvære ved Asvler, Skoler og Særskoler og ved Ud Opreftelse al Frilufis- videlse af Skolebespisning og Lægetilsyn. Reduktion af Børne tallet i af Skolebygningerne. til 15 Agi gives let Adgang til Universite- Klasserne, Forbedring Skoleal deren sæltles og der ter eller anden højere Under- visning og passende økonomisk Støtte for dem, der ellers ikke kunde fortsætte. Progressiv Nedsættelse af Mili tærudgifterne. Afskaffelse af Skal paa Livs- fornødenheder og af fordyrend« Toldskatter. Forøgelse af Arveafgiften pan store Formuer. En Ændring af Skatteskalaen med mindre Skatter af de smaa Indtægter og større af de store Indtægter. paa Indtægter En Ekstraskal af over 500 Pund Sterling. Indførelse af Jordskyld. Endelig opstiller Arbejderpar tiet et Program for den almin- delige indenrigske og udenrigske Politik. Det kræver Rustnin gerne begrænset ved internatio- nal Overenskomst og alle Strids- spørgsmaal henvist til Nationer- til Afgørelse nes Forbund og ved Voldgift. Det kræver den tættest mulige Forbindelse mel lem Storbritannien og Domi nions og kræver det indiske Selvstyre indført, saa Indien stil les som Dominion. Det kendt som det herskende Kam kræver Underhuset aner- fordrer, at der oprettes Skol mer og særlige Parlamenter fot land, England og Wales. Paa dette Program gaar Ar bejderpartiet altsaa frem til det kommende Valg, | I | Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið erður bílugt á posthúsinum, bræs Telf, og skrivstovuni Mussolini Redningsarbejdet i Polarisørkenen. De italienske Blade angriber Amundsen og Kaptajn Lundborg, fordi denne sidste lod sig redde først. nske Blade, bl. a. Demokraten« »Social De sv har med nogen Forundring hvorledes de to Italiene Zappi og Mariano Malmøren, endnu var i spurgt, kunde forlade me- dens denne Live og medtage hver eneste Krumme Proviant saaledes, at han i alle Tilfælde maatte dø af Sult. »Social-Demokraten« skriver bl. a.: »Det er umuligt at fra- kende Nobile Og Malmørens to direkte ] orskers Ansvar den Død Nu er der til »Aftenposten« i Oslo indløbet et fra Rom hvilket de italienske Ledsagere fol svenske Felegram ifølge Blade skarpt tager Mariano og Zappi i Forsvar mod de uden- landske Blades Angreb. Efter at have angrebet Guil- baud og Amundsen for, ut de begav sig paa Vej udenfor den fælles Undsætningsplan, skriver Bladet >II Tevere« under Over skriften »Til Svenskerne« bl. a.: »Svenskerne taler om Nobile. Vi taler om Lundborg. Hvor- for blev Lundborg reddet? Kunde Schyberg ikke have reddet nogen af dem, der bavde Løjtnant ligget i Teltet paa Isen i 40 Dage. Hvorfor reddede hans Kammerater ham og ikke Be- hounek eller Ceccioni? Hvorfor Blade bevægede Schy- spørger de svenske ikke om, hvad der at vælge Lundborg. Maade Flyvere berg til al for En ejendommelig takke de svenske deres Redning af Nobile og fare- fulde til- hage mellem Foyn-Øen og Telt- Flyvninger frem og lejren. Den svenske Regerings Svar paa de italienske Fornærmelser. Regerings Svar Ufor- skammetheder foreligger nu, og svenske Den paa de fascistiske Blades Svaret ligger san tydeligt, at seh Hr. Mussolini ikke kan misfor- staa det. Regeringen havde for- leden været samlet til Møde for at drøfte de italienske Blades Fornærmelser. Kort efter Mo- det blev der afsendt telegrafisk Ordre til Lederen af den sven- ske Hjælpeekspedition, Kaptajn Thorberg, om øjeblikkelig at paabegynde Forberedelserne til Hjemrejsen, Ekspeditionen har løst sin Opgave og faget Italiens Tak. Hvorfor Lundborg reddede Nobile først. En Redegørelse fra Lundborg og Tornberg. Kaptajn Tornberg og Lund- borg har i et Dobbelttelegram, der var afsendt fra »Quest«, gi- vet kompletterende Oplysninger | | | | Í SOCIAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR Porto Blaðið | suvnarstóður 2 å om General Nobiles Redning. Kaptajn — Tornbergs Telegram lyder som følger: »I Anledning af visse Pressemeddelelser ved rørende Nobiles Redning, med deles følgende: Kaptajn Lund- borg havde Ordre fra mig til i første Omgang at tage en af de saarede ombord; jeg overlod til Lundborgs eget Tykke at afgøre, hvilken af dem, det skulde være, men fremhævede søm øn- skeligt, at Generalen først blev bragt tilbage, idet jeg derigen- nem kunde faa Oplysninger, der vilde Være værdifulde for det fortsatte Redningsarbejde. Fornberg«. Kaptajn Lundborg telegra- TErel Ved Ankomsten til Lejren ansaa jeg Generalens Tilstand for alvorlig. Da derhos Over- førelsen af den betydelig tun- gere Cesioni til Landingsplad- sen vilde have taget meget læn- gere Tid, fandt jeg det Tornbergs Direktiv for Øje mest med passende at medtage Generalen. Under Bortflyvningen med Ge- neral Nobile, skulde Cecioni overføres til Landingspladsen. Der var han ogsaa ved min anden Landing. Lundborg«, Den store Byggekonflikt i Norge. Hele den borgerlige Presse skriver, at Strejken endte med en Sejr for Arbejderne. Oslo. Arbejdet i Byggeindustrien er genoptaget overalt, efter 8 Ugers Strejke som Protest mdd Vold- giftsdommen. Malermestrene gjorde i sidste Øjeblik Vanske- ligheder, men har dog bøjet sig for Forliget. Resultatet vet en stor Sejr for Arbejderne. af Strejken er ble- Foruden at Lønnen i Aar kun reduceres med 8 pCt, skønt Vdldgiftsdommen gav Arbej- derne en Lønnedgang paa 12 pt, har Strejken tilføjet Vold- giftsloven et totalt Nederlag. Dette indrømmedes aabent af alle Parter undtagen Kommu- nisterne. Disse bekæmpede paa det kraftigste Forliget saa ogsaa for dem er Afgørelsen et Neder- lag. Borgerlige Blade, som »lidens Tegn«, fastslaar, at Konflikten principielt er endt med en Sejr for Arbejderne, og Bladet mener, at man efter dette vil opgive Voldgiftsloven, der, da den skulde staa for sin led rende Nederlag. første Prøve, et saa afgø- Set