mikudagur 1. august 1928síða 2

rr s ; ; AN Et ” NET ON Dee. TEE A LYN EO sab Presidentmorðið Mexico. bloð ið til Foreyar greiða Seinasta komin eru soleiðis frá viðurskiftinum ið ringja seg um presidentmorðið: Calles, fyrrverandi presidentur, * o » er kunnugt, at maðurin ið myrdi Obregon, præsident, hev- ur sagt seg skyldugan, og al tað vóru »religiøsar« grundir, ið høvdu drivið hann til hesa blóð-brotsgerð. Colles ríkistýrisins granskan av hesum sigur framvegis, at viðburði er framlogd, og úr- slitið er, at har var tað hin ka- tólska kirkjan, ið stóð í bein- leiðis samband við blóðbaðið. Hann leggur afturat, at sum lað ikki pre- landaskipanin er, kann hugsast at hann vil gerast sidentur eitt skifti afturat. Politiid í Mexiko kunnger, at brotsmadurin er ein 23-ára gamal maður ið studerar kunst. Heima við hús er funnin ein blómukransur, við mynd av | prestinum Miquel Augustin, ið skólin varð undir novembirstríð- hum ffjor. Tað eru nógvir per- sonar fasltsettir. ER —— ver, láið hina al- má verða politisk vakin, veljast skal ímillum menniskjaligu javnaðrrorsluna og yvurklassaflokkarnar, og her er tað at arbeiðarakvinnurnar kunnu gera sína ávirkan gald- andi. Kvinnunar fingið valrætt í 1918, tá kom hin fyrsta kvinnan bvarstýri. inn í ríkisdagin og Men lað er nógv eftir at vinna fyri kvinnuna í tí almenna starvinum, men arbeiðakvinnan er ov trek at fara til valborið, tí, meðan wvirklassakvinnan metir um 90 við valborið, so kemur arbeidarakvinnan ikki hægri enn til 25—35 % og verður so samanborið við av- slemningi úti á landinum, so eru ikki meiri enn 8 %, 10 mota við valborið. Kvinnan skal ikki bert sita heima, fríðka um heimið, lata børnini í og passa mannin, sjálvsagt skal hon eis- ini gera tað, men hon má leggja alla sína megi í at kunna stillast javnbjóðis við mannin. Táið vit nú liva í einum samfundi, hvar kvinnan hevur vunnið sær ein natúrligun rætt og makt, so hevur tað staðið nógv strid áður enn komi varð sum komið er, men so langl, tad er nógv eftir enn, sum áður er sagl, og tað vinnist ikki, uttan vit flyttuliga meta við val- Javnaðarfundurin Í Havn. | Fólkatingslimur frú Helga Larsen flytur rødu í Sjónleikarhúsinum. Av teirri årsøk, at tað ikki el vanligur jour her á landi, al røour, ta Kanska kvinnur halda allarminst politiskar roður, hevði serstakliga kvinn- eg væntað at | Í urnar her í Havn høvdu leitað | il hendan fundin eins og kvinn- | urnar hava fvikst um rødara- | allin úti á bygdum, har eg | avi lalað. Miurat at lað er | sjáldsamt at kvinnur tala her á | andi, er tað kanska enn meiri | forvitnisligt, sum lað at hesin | kvinnuligi = rødarin r limui bæði HÁ Keypmannahaynar bvarstyri og fólkatinginum. Ég eri komin so langt norður og eri so fegin við at fáa nakað gjørt fyri kvinnuna. Tad er ikki nóg mikið at kvinnan hev- | ur fingið valrætt, vit megu fáa nógv, nógv meiri. Nú verður | tað ofta sagt, at kvinnan einki forstand hevu uppá politikk, men heltar er als ikki soleiðis Hvar ið fram verður mott til valini, har metur ein anna partur av kvinnum, men arbeið araákvinnunar lata ovmikid verða við at molta við valini táið um ræður Og lad eigur ikki so leiðis at verða. Kvinnurnar hava eisini nógv at hugsa um í teirra heimi, men kvinnan borðini og lata okkara stemmu. Síðani greiddi hon frá mongum málum, ið serstaklig: fyri kvinnur vóru neydsynjar- mál, f. d. og fadirlevs, ellisstudning (ellis- studningur til einkjur rentan) ókeypis sjúkrahjálp og hin kommunala hjálparkassan. Kunnugt er, at afturhalds- flokkarnir í Danmørk hava, tað teir eru mentir, forað fyri at einkjulógin gjørdist hóskandi il tær ið mest trongdi studningin, somu- einkjur og tey faðirleysi eiðis var við ellisrentuni, við sjúkrahjálpini og hjálparkossum. tí stóru arbeiðslovsitíð, ið nú tevur verið í Danmørk, hava varstyrini, har javnadarmenn java sílið í meiriluti, nýtt ljálparkassan so langt, sum rann kundi nýtast, men har, ið afturhaldsflokkarnir ráddu fyri lítið av. orgum, var gjørt so sum moguligt. Eisini hava javnaðarmenn alltid gjørt skyldu sína móti teim gomlu í samfel- aginum, við al reist hugnalig og ljós ellisheim, har tey gomlu árum kunnu á sínum seinastu hava tað gott að verður altíð sagt, at i teim býarslýrum, har javnaðar- menn eru í meiriluti, verður nýltur so ógvuliga nógvur pen- ingur, og tað er ikki so langt frá sannleikanum, tí har, íð nakað líða í og ríkisdagurin Var. . vil øger: bvarstjornin vil gera fyri tey, ið órættvísiliga samfelagnum, ikki vil bøta um hesi kor á annan hátt, har má byýarstýrið nýla nógvan pening. að er lætt atspara pening í býarstýrum, gerast fyri at Kill tå einki skal hjálpa borgarum. annað sumfelagið stendur seg er, um g við at gomul, sjúk og arbeids- leys ganga til grundar. Hlon var fegin yvir sín egna heimsby, Keypmannahavn, hvus- su har hevur verið stýrt síðan javnaðarmenn komu til ræðið. Tað var ein heiður fyri landið, og fyri at åhovrarnir kundu fáa eitt sindur av hylling á, hvat ið gjørt var, sýndi hon ljósmynd- ir, 10 prøgvadu hill stóra sam- fundsuppbyggjandi = arbeið, ið Keypmannahavnar byarstyri hevur gjørt, síðani javnadar- menn vóru komnir til ræðið. Fagnaðurin var mikil, klopp- um bæði dvgg og horð, tåid frú Larsen endaði rødu sína. Løgtingsmadur okkara, P. M. Dam, sleit fundin við fyndar- góðum orðum um tær bjørtu hug- sjónir og rættvísismál, ið nú vóru kyknaði her á landi. Klassekampen i Finland. københavnske ført livlig Polimik mellem Arbejds- I den Presse har der været en megel mandsforbundets Formand, M. C. Lyngsie og den finske Gesant Man det her drejer sig i København. kan nok mærke, al om en meget haard Kamp, der maaske vil faa store og alvor- lige Konsekvenser for det finske Handels og Erhvervsliv. Util- talende er det ogsaa i høj Grad at den finske Gesandt, hvis Forlids-Forhold til Arbejderbe- vægelsen i sit Hjemland ikke er helt hyggelig, indlader sig paa en Bladpolimik med en Arbejds- mændenes Talsmand, som Hr. Lyngsie. Hr. Lyngsie har end- nu ikke sagt det sidste alvorlige Ord til Gesanten, men fortsættes der som begyndt, kan man nok overraskes. Social-Demokraten anfører følgende: Hvad de end vil mene om Enkeltheder i denne — som et Blad Noteudveksling, føler vi os over- bevist om, at alle uhildede Læ- kalder det enestaaende sere vil være enige med os i, at Minister Setiliis Indlæg lider af Han er Sagens Ste- slutte med en afgørende Svaghed. gaaet ganske uden om Kærne, nemlig de finske Nægtelse af at Overenskomst vedorers kollektiv Havnearbejderne. Selv et dansk konservativt Blad som >Berl. Tid.« skriver følgende: »Det er ikke dansk Sag al Aarsagerne til Ulighe- Finland og de hvad vurdere den mellem andre nordiske Lande, Arbejdsaftaler Finland, ikke Danmark, der har haft Men at Finland med Hensyn til Arbejdsforholdets Ordning er Landet for sig selv, er Undta- gelsen, befinder sig paa et Punkt, der i de øvrige nordiske Lande angaar, Det er rød Terror og Borgerkrig. med deres organisationsmæssige Jævnbyrdighed imellem Arbejds- vivere og Arbejdere tilhører en meget fjern Fortid, der er en Kendsgerning. Og det tør vel formodes, at de organiserede Arbejdsgivere i og Danmark vil finske Kaldsfæller til Lykke den Dag, da disse mener det muligt og forsvarligt at tiltræde det iøvrigt fælles-nordiske System for Arbejdsaftaler — ja, at man langt udenfor Arbejdsgivernes Kreds vil mærke sig den Dag med Glæde som et Tegn pag Finlands positive Indlevelse i almennordisk Samfundsskik«, Her siges fra konservativ dansk Side i Virkeligheden det samme, Sverige, Norge ønske deres som vi sagde til den finske Ge- sandts første Indlæg, Det vilde være ønskeligt, om finske Blade i Stedet for at fortabe sig i mere eller mindre ligegyldige Enkelt- heder, vilde fæste Opmærksom- heden ved dette Sagens Kærne- punkt, Og som den uvildige Offent- lighed man erkende det som en ubestridelig Mangel i et Sags- indlæg, at det lader Kærne uomtalt, saaledes tror vi ogsaa, man fra uhildet Stade vil erkende, at Lyngsie har Ret, naar han i den finske Borger- krig finder Hovedaarsagen til, at en Tilstand som den her nævnte og en dermed følgende Men- talitet endnu kan bestaa i Fin- land. Klassemodsætningerne var i Forvejen stærkere tilspidsede i Finland end f. Eks. normalt herhjemme. Den overvejende Del af den finske Nation er af en helt anden Race end den skandinaviske, germanske eller angelsachsiske. Lange Tiders haarde Erhvervsvilkaar gjorde yderligere Sindene haarde, hvor- til kom Herredømme gennem rus- sisk i ét Aarhundrede. kom Borgerkrigen, hvis kun langsomt udslettes. Det er til Dels gaaet í Finland som i Bayern og Ungarn: skifte- vis rød og hvid Terror har skærpet Reaktionen. Bolsehe- visme skaber øget Reaktion, og øget Reaktion saar bolshevikisk Sæd. Ogsaa Norge med sin stær- kere kommunistiske Splittelse end Sverrig og Danmark, har set alvorlige Trusler mod Ar- Organisation, — end Lande i hvert Fald indtil aller sidste Tid. | England gaar Udviklingen af- gjort i Retning af, at Arbejdere og Arbejdsgivere søger at føre den Klassekamp, som er en uundgaaelig Kendsgerning, saa længe der findes et klassedelt mere tidssva- daner — i Sagens svensk Aarhundreder og Endelig Spor bejdernes disse to den Samfund, ind i rende, civiliserede Lighed med, hvad dor har fun- det Sted netop i Danmark gen- nem den arbejdsretlige Udvikling siden Septemberforliget for om- trent 30 Aar siden. I en Artikel forleden, der be- skæftiger sig med vor Artikel i Gaar om Forholdene i Norge, men forveksler Tanken om per- manent tvungen Voldgift med et Samfunds Nødvergeret under ganske ekstraordinære Forhold parlamentarisk erkender at den og under en Regerings — Ansvar, »Berl. Tid.« da ogsaa, banale — Madsen-Mygdal-Pind- stup-Christmas-Møllerske Snak om »Organisalionstvang« gør det ikke. Et Tilbagefald til anarkiske Tilstande paa Arbejds- markedet vilde først for Alvor skabe Vanskeligheder baade for Samfund og for Arbejdsgivere. »Man har jo ikke altid daarlige Konjunkturer ved Haanden som Værn mod denne Uro« skri- ver Bladet, og hævder med Rette, at vet velordnet Samfund kan være organisalions- fjendtligt, thi det kan ikke undvære Organisationerne, hvis det vil have Orden i sine Sager.« Saadanne Betragtninger skulde Finlands Arbejdsgivere lægge sig paa Sinde, Vi erken- der, at der ogsaa dér er gjort prisværdigt Forsøg paa at ar- bejde sig ud at Borgerkrigens Mentalitet. Alene Eksistensen- sen af et socialdemokratisk Ministerium et Aars Tid gjorde i saa Henseende stor Gavn. Fin- ikke ogsaa land vil gøre vel i at komme pan Højde med det øvrige Skandinavien, Tyskland og Eng- land med Hensyn til kollektive Arbejdsaftaler, — Selvfølgelig kan de finske Havnearbejderes Kamp for den- ne fundamentale Ret ikke være danske — Arbejdere uvedkom- mende. Ogsaa gennem Folke- forbund og internationalt Ar- bejdsbureau søger man jo netop at skabe de mest muligt ens- artede Arbejdsforhold i alle civiliserede Lande, og Finland er Medlem af denne internatio- nale Organisation. Hvilke Midler der er de bedst egnede til at hjælpe de finske Arbejdere i deres beret- tigede Kamp, det bestemmer de danske og de internationalt organiserede = Arbejdere efter nøje Overvejelse. Vi kan kun udtale vor Glæde over, at dan- ske Havnearbejdere og Arbejds- mænd ved Afsendelsen af bety- delig økonomisk Hjælp allerede har vist, at deres Sympati ikke bestaar i Ord alene. Ur Føroyum. Tórshavn. Ólavseku-ídráttur. Í Kappsvimjing vunnu hesi heiðursprógv: í 300 metra longd Carl K. Mouritsen, í 200 m. 1. Olaf Petersen og í 100 m. 1. Jóannes Rasmussen og Jon Egholm. Í Kappríðingini vunnu hesi: 1) Johannes Samuelsen, 2) fåtin Svane og av teim yngru vann Osvald Hansen. Í Kapprógving vóru hesi sigr- andi: Vestmannabåtur, ið í fjør vann, var fyrstur, av 10-manna- forum var »Nølsnjur« fyrstur og av kvinnum vóru Vestmanna- kvinnur fyrstar. Í Fótbóltdystinum ímillum Havnamenn og Vágbingar, vunnu Havnamenn við 2—0. Engelsk Justitsskandale. Frikendt efter 20 Aars Ophold bag Tugt- husets Mure. En engelsk Justitsskan- dale fundet sin Afslutning. Slater, som dømtes for Mord paa Indicier for tyve Aar siden, frikendes af Kassationsretten i Edinburg. Justitsskandale fundet sin Afslut- Kassationsretten í En engelsk har forleden ning, idet Edingburg har frikendt den ty- ske Borger Oscar Slater, som i nitten Aar har siddet i Fængsel paa Indicier, dømt for Mord, Denne Frikendelse vil vække Opsigt Verden over. Slater blev for 20 Aar siden arreste- mistænkt for Mord paa 8Sl-aarige Gillther. En Tjenestepige Helene Lambeen havde set i Slater en mørk Korridor, og paa hendes Vidnes- forklaring blev Slater dømt. Den verdenskendte Forfatter Conan Doyle har gennem alle de mange Aar, Slater har hen- siddet i Fængslet, kæmpet for steret, den at faa Sagen genoptaget. Men han stødte stadig paa uover- vindelige Ilindringer, som den engelske Retsplejelov opstiller i sine Regler for Genoptagelse. Først da Arbejderministeriet Mac Donald kom til Magten, blev der forelagt et Lovændringsfor- slag, som først blev gennem- ført i Slutningen af 1927. Denne Lov aabnede Mulig- hed for Slaters-Sagens Genop- tagelse, men da man vilde have ham til at underskrive Ansøg- ningen herom, nægtede Slater det, fordi han mente, at de 20 Aar bag Fængslets Mure havde gjort ham uskikket til et Liv blandt fri Mennesker. Men hans Venner trængte ind paa ham og fik ham til at skyde sine Betænkeligheder til Side,