mikudagur 1. august 1928síða 3

“ er og Resultatet er blevet en pure Frifindelse. Den endelige Afslutning paa ver Slaters Krav om Erstatning, fordi han i 20 Aar har maaltel leve en Morders Liv i de engel- dette frygtelige Justitsdrama bli- | ske Tugthuse. Jernh Landevej embaner og Lanueveje. Af Knud Kort. 111. | Hr. Dat kommer 5 Minutter for Privat eller offentlig Drift. Statsbanernes Underskud er na- turligvis gefundenes Fressen for enhver, der pan Forhaand er Mod- stander af Statsdrift. Det vrimler i dette Land af hidsige Hoveder, der ved given Lejlighed fremhæver som en Selvfølgelighed, 'som en af Himlen given Sandhed, at al Statsdrift er af det Onde. Ja, for mange Mennesker staar denne Frase som en saa given Ting, at enhver man ikke engang behøver at tænke over dens Rigtighed. Beder man om Argumenter faar man til Svar: »Det er da noget og Eksempler, enhver ved.< Uheldigvis har det danske Folk i de sidste Aar faaet præsenteret en Række Eksempler paa privat Forvaltning af økonomiske Fore- tagender, hvor Udueligheden Dilettantisme har været saa fabel- agtig, at det er begyndt at rokkes i Troen paa Privatdriftens bestan- dige Fortrin fremfor Statsdrift. Eksempler som Landmandsbanken, Transatlantisk, Ballin og nu sidst Art, at de er egnet til at kalde paa Latte- oa - Teutonia er af en saadan ren; Generalnævneren for dem alle er forsaavidt Ebberød Bank Det er selvfølgelig ikke min Me- ning at hævde, at alle private Fore- tagender er daarligt ledet; tvært- imod er adskillige blandt disse ud- mærket administreret (en anden Ting er at Fordelingen af Udbyt- tet i Men nævnte Eksempler anføres blot for at fastsloa, at Privatdrift ikke paa Forhaand det ikke dem er urimelig). de kan siges at være eneste suliggørende; den er nogen Garanti for, at Virksomhe- derne giver Overskud, ) Ikke desto skillige Hjerner den Tanke, at blot D. S. B. blev solgt eller bortfor- pagtet til et privat Selskab, skulde mindre ver i H - spøger i á Underskudet snart blive forvandlet til et Overskud, saaledes at Skatte- borgerne kunde slippe for at yde Tilskud til Banedriften. For- holdene ligger nu, maa Undersku- det jo Skatteindtægter. I det hele taget er Grænse for de , Mon dækkes gennem Statens der ingen Taabeligheder som fremføres mod Statsbanerne, altid i det det er et Statsforetagende det er galt. lavere end de er, saa er det fordi det er Staten der driver Virksom- og den Form, at er fordi Naar Billetpriserne ikke er heden; naar der ikke gaar Tog paa den Tid eller i den Retning, som Hr. Dit helst vil have, eller naar sent til Toget saa er det natur- iigvis fordi det er Staten der er Driftsherre; i et privat Foretagen- de vilde slige Ting aldrig fore- komme. Ved slige mer eller mindre taa- belige Udfald vil man bl. a. lokke Jodtfolk til at en Kunst at om Statsbanerne til at give Over- tro, at det er stor faa et Foretagend: skud — Kunst som kun den en private Kapitals snilde Repræsen- Mestre i. Sandheden dog den, tanter er Og saa er at det vilde være en let Sag netop for et Foretagende af D. 8. B.s Art at Overskud, med dets Monopolstilling og fremskaffe et saadant man gik tilstrækkelig haard- hændet tilværks og blot tilstræbte det paa Driften. bare ene Formaal at tjene Penge Deri ligger naturlig: vis en Fordel i Privatdriften frem- for Statsdriften, at den private Driftsherre ikke behøver at tage Hensyn til andet end dette ene: Hvad kan der tjenes? Det skulde være mærkeligt, om Statens middelmaadige Transportforetagenders finansielle Sukces i Sammenligning med visse private skulde Foretagenders simpelthen forklares derved, at de sidste ledes af Genier, de første af Undermaa- Det mere at forklare Forskellen ud fra ligger dog langt nær lere. de Forskelle, der bestaar i Hen- seende til Aand og Formaal. Alting kan forsaavidt bringes til tt forrente sig, naar man blot ikke skver Midlerne. Man kunde f, Eks. let Færdselsaarer, temmelig forvandle de vigtige Landevejene til Indtægtskilder af høj Rang; i Øje- blikket medfører de ikke andet end Udz et I derskud. Vedligeholdelsen og For- fter, ultsan yrmidabelt U »g Veje koster 5 VUOJ be:ringen af Gader nu det Offentlige aarlig omkring 50—00 Mill. Kr., altsaa et Beløb langt større end Statsbanernes De- ficit. Og dog har endnu ingen fundet paa, at de offentlige Veje og Gader skal være et rentabelt Foretagende; ingen falder i For- undring over dette store Under skud. Ivorfor da forundre sig over, at Statsbanerne ikke giver Netto-Overskud, At de tmere er de almene For- hold, hvorunder Jernbanedriften foregaar, end Driftsformen, der er bestemmende for, om der fremkom- mer Overskud eller Underskud, fremgaar bl. a. ved at sammenligne g Jernbanedrift med Hvad de Danmarks Tysklands, enten tyske { tes at:give fuld Rente af kapitalen, len af Driften; men dette men er blevet tvunget til at hellige sig en eneste Opgave af hel anden Art: Baner drives rent embedsmiæ rt som før i Tiden eller i mere for- retningsmæssige Former som nu, da Rigbanerne forvaltes af et sær- igt Driftsselskab (Deutsche Richs- bahngesellsehaft), vil de normalt tid give Overskud; de danske Baner derimod kan, naar der ska! tages rimelige Hensyn til Publi- kums Behov, end ikke selv un- ler de gunstigste Forhold Verl- Anl Det skal indrømmes, at de tyske aner, siden de er kommet under nye Forvaltning, formaar at ;yresse et formidabelt Overskud ud hænger sam- fra at være med, at Banerne ndstillet paa at betjene Publikum emlig at skaffe Penge til Krigs- ner er som beken It indgaaet som et meget vigtigt Led i Dawes-Pla- nen, og dette har tvunget 5 or- valtningen til at føre ren uforfal- | sket Profitpolitik, saaledes at Hen- | synene til den tyske Samlunds økonomi som Helhed først ) | komme i anden Række; Skades- erstatningerne er som bekendt sti- | gende ien Aarrække, inden de naar op paa fuld Sterrelse í Henhold til il utvivlsomt give sig Udslag i Takst- I af { og (defte vil Dawes-A ftalen, forhøjelser; den første Forhøjelse er allerede bebudet. De tyske Ba- ner maa altsaa opfylde et Formaal, som er ganske analogt med det rent privatkapitalistiske at tjene Penge; da Dawes-Komiteen i sin Tid udarbejdede Erstatningsp!a- nen, var den klar over, at saalængt Banerne var rent Statsorgan vilde det ikke være muligt at indblæse dem den fornødne kapitalistiske Aand. Det hedder i Dawes-Planen »Den embedsmæssige Rigsbane- uegnet til at hidføre forvaltning er den størst muligt økonomiske Nyt- te af Jernbanedriften. Dette er naturligvis ingen Fordømmelse af Statsdriften i og for sig, men en Erkendelse af, at Statsdriften sædvanlig ikke al | ene tilstræber Profit, men indretter sig med mere almene Formaal for | Øj Skal der presses Penge ud | af Foretagendet, da man et andet | System til. I Overensstemmelse | hermed var det, at de tyske Jeru- | baner blev overgivet til et Aktie- | Udbytte | Ind vel P po renceaktierne, d. v. 8. Ententen, | Hvis D. 8. B. blev bortforpagtet | naturligvis straks gaa í Gang med | at prove de forskellige Midler, der | kunde tænkes at hidføre et Over skud, først og fremmest vi í Fakstforhøjelset de maatte der med en vis Forsigtighed, der ikke skulle bli om Virkningen len at jage Passagererne og God konkurrerende Fo- retagender, Biler og Skibe. g vel maa der være mange Penge at tjen Med stor Energi vilde det sikkert blive forsøgt at reducere Persona lets Lønninger og at reducere dets Tal. tiltrods for, at dette lal efter Jernbaneforbundets Mening alt nl el længert nede, end godt el for Frafikens Sikkerhed, Store Be Spar lser vilde Forpagt- skabet videre kunne opnaa ved at nedlægge urentable Baner og iskrænke Driften paa mindre muligvis tr lp tirælkni raiikerede MIræk ni li er = í irten; det er paa a de cninger der udstraale det dis cudet opstaar ri Hovedstaden er ingen hunst at Í ebringe Overskud somt sá in, at naar den betaler han en Del af Omkostnin- + gerne ved at transport Jondemand mell em to afsides gende stationer. forpagte D. 8. B. Det er der selv« følgelig ikke, hverken Bønder eller Arbejdere vilde finde sig Í et saa- dant Arrangement, men påa den Side rundt om over anden støbes der adskillige politiske Kander denne Forpagtningstanke, saa uri- melig den end er; og i hvert Fald er det utaaleligt at høre de idelige Udfald mod Statsbanerne, blot for- di de drives af Staten. Disse Udfald er saa meget mere urimelige, som Statsbanerne netop staar ved Begyndelsen af en Re- ;onstruktionsperiode, dels med Hensyn til en bedre Betjening af Publ im, dels med Hensyn til Af- ig af urentable Banestræknin- ger. Det er ganske vist saa, at Stødet t denne Rekonstruktion oprin er er givet udefra, nemlig gennem Bilernes hidsige Konkur- ( í nen det er dog saaledes, at Staten hurtigt har indstillet sig paa at drage de fornuftige Kon- cveiser af denne nye Tingenes I nd id enne Rekonstruktion bli- { if er det muligt, at Ba- Lif , Underskud helt vil forsvin- hvert Fald vil det gaa ) leligt ned. Og efter- sker, vil Tanken j ig af Statsbaner- í ) me endnu mere absurd, í Fo ( Knud Korst. Det bedste er ikke for godt Almennur fundur verður í Sjónleikarhúsinum í kveld 1. August kl. 9. Løgtingsmadur M. 8. Viðstein leggur fyri. Fólkatingslimur Helga Larsen flytur rødu. Ls Løgtingsmadur P. M. Dam slítur fundin. HØVDINGAR HITTAST { Á (SJÓNLEIKUR Í 3. TA er útkomin fæst í R. og oOo bokasølunum EFTIR REGIN Í LID TTUM FRÁ ARINUM 1001) ella hjá útgevaranum Rasmussen, Føroya Fólkaháskúli. Upplagið er bert 450. Prísurin er 2 krónur. Amerikansk Arbejderopdragelse. Af Villa Neergaard. Nogle beundrer, andre forag- ter Amerika — mange gor hver- ken det ene eller det andet, men alle har uforgribelige Me- ninger om dette Nutidens Fæ- nomen, og alle taler med, naar Emnet er Amerika, Gælder det Filmen, Udvan- drings-Valuta-Spørgsmaalet, mo- derne industrielle Forhold, Fol- kenes Forbund: hvad som helst — alle europæiske Øjne skæver mod Vest mod Amerika. Men hvilket Problem det saa end er, der diskuteres: Resulta- tet bliver dog, at Tanken frem- tryller et Billede af Amerika som et Dollarprodukserende, bedsteborgerligt, — Grammofon- tudende og pralende Mylder, et Samfund, hvor Masserne vugges sagteligt og endrægtigt som et Hav, der er overgydt med Mid- delmaadighedens beroligende Olje: kun lidt Bølgen hist og her, men ellers blot en træg, tynd Hinde af Farvepragt, der intet betyder, blot blænder. Guderne skal vide, at det vil- de være lettere at leve i og be- dømme Amerika, om denne Ensartetheds-Teori var sand, man behøvede da blot at veje det negative mod det positive og san med en Smule simpel Reg- nekunst afgøre, hvilke Faktorer, der skulde lægges til, styrkes, og hvilke, der skulde bortkastes eller forandres. Men Amerika er netop et Modsætningernes Land, fuldt af Problemer og Usikkerhed. Der er utvivlsomt en apatisk, selv- glad Gruppe — den store Mas- | se maaske hvis Livsanskuel- ser er den gængse amerikanske Turisttype værdig, Men der findes ogsaa Folk, som har fanet Øjnene op for denne al- mindelige Tilbøjelighed til Over fladiskhed, der hersker i det amerikanske Samfnnd, og som kender de virkelige Forhold, denne Overflade og Overfladisk- hed dækker over. Der er Folk, som ved, hvor tiltrængt en grun- dig Afskrabning og Udrensning i det amerikanske Samfund er og det er disse Folk, disse Bestræbelser, Danmark kender mindst til; Danskerne tror, de kender Amerika, men sel Film og velorganiseret, megafon- forsynet Presse giver et levende og paatrængende Billede af Ú. S. A., saa man det huskes, at dette Billede er vderss overfla- disk og ænsidigt; det er jo blot saa udbredt og indarbejdet. Amerika er ikke et Fredens Land, baaret af personlig og økonomisk Frihed — Demokra- ildt ynkeligt siden, | til- Bitterhed Hojsæde Í; Aar indbyrdes tiels såammien fredshed, for og Strid sidder højt og uvel- komment paa Ironen. Men der er Strømninger í det ame- rikanske Samfund, der fremad. The Americau Federation af Labor har, til Trods for sine stærkt konservative, nogle me- ner endogsan reaktionære Ten levende Forstaaelse denser, en af, at den nuværende træge Dejg mana æltes om. De yngre Medlemmer af Fagforeningerne Foreningerne, som hører ind under den centrate Organisation har med vaager Energi lagt Kræfterne i for at opbygge et Undervisningsprogrem, der vil omfatte hele U. S. A.s Arbejder- bevægelse. Hevedformalet med denne Undervisningsplan er at samle alle Arbejdere under el og samme Banner, men hvert enkelt Individ med fuld For- staaelse af, Arbejderbevægelsens bærer Solidari det er den de unge Haab. Problemer tetsfølelsen, (0) Arbejdere vil vække hos alle udenfor deres egen Klasse men en Solidaritetsfølelse paa Grundlag af det enkelte Individs intellektuelle og saglige Forstaa- else af Verdensproblemerne som Helhed ikke blot paa Grund- lag af sentimental kollektis Uvidenhed. Enhver Storby í Amerika har ikke blot sin, men sine Arbej- derskoler. De fleste af disse Skoler er Aftenskoler med et Undervisningsprogram, der dæk- ker omtrent følgende Emner: Driftsledelse, Økonomi, Boghol- deri, Lovgivning paa det indu- strielle Omraade, noget Psycho- logi og Engelsk alle Emner, der er til stor Nytte for Arbej- deren i hans Forhold overfør Arbejdsgiveren, og kan hjælpe ham til en selvstændig Hold- ning overfor de Problemer, der møder ham i det daglige År bejde, (Sluttes), pe