týsdagur 7. august 1928síða 1

FRÆLSI -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT JAVNADUR BRODURSKAPUR oyr. á 3. og 4. Nr. 32. | » Ex << Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. SLAKA 53 AAN OD 253 OLE ØGAN HEVUR NOGV DOMIR, um hvussu ríkir og menniskjur hava ligið í bardaga <q við hvonn annan. Soleiðis hevur verið háttað, síðani tað vitstist, at menniskjur vóru til; lond fóru móti londum, og menn- iskjur móli menniskjum, og varð tað heldur ikki sjáldan, at eisini næstu skyldmenn lógu í horðum bardaga og stríði við hvønn annan. Og soleiðis sum klandrið í fyrndini fór millum fólk, so- leiðis var tað í fyrndini harðliga farið framm fyri at kunna ogn- ast tað, ið næstin átti: lond, fólk og fæ o. a. ON hesi herverk, ið gjøgnum- altíð undir einum ella ødrum merki. ford vórðu, vóru ford Hvor herfylking hevði sítt flagg, ið sýndi hvor tað var, ið kom framm. Og sum herðurin otaði seg inn á annað lands ogn, so bleiktradi merki teirra á stong. Sjálvsagt vóru ikki oll hesi merkir altíð so væl sødd, tí tey bóru ikki altíð friðarboð, snarari ófriðaboð. Tann partur av fólki, ið ríkin var í slíkar bardagar, høvudsmonnum, altíð so jakstraðir av var heldur ikki fegin við at verða við í teim blóðigu áserðum, ið útintar vóru. Og merkini bleiktraðu á stong. - Merkini hava verið mong, sum londini hava verið mong, og mangan sum rikishøvdini skiftist, so skifti merkini eisini. Í norðurløndum er hitt mest gitna merki hitt danska flaggið, »faldt Himlen ned« undir stríðnum við Estland. Tað sum fra sigst, at røddin skuldi siga: við hesum merki skal tú sigra. Men eftir hvat kannað er hesari hending viðvíkjandi, so er hetta reyða hvítkrossaða merki ein partur í tí italiska skyldrinum, latið til danskan herhøvding, ið hjá hon- sum påvin hevði ein um heyðisoktfyrigevingfyri synd- irsínar. Maðurin var vid merkin- um farin á ovarsta fjall, har ráns- stríð Dana fór framm millum dala. Iann grytti gávuna frá tí halga manni í Rom oman í hill danska herliði, ið tá stóð til tap, og rópti til teirra. Sum kunnugt sigraðu Danir yvir Estlendingum ta ferðina, og leir trúðu á merki, ið frá himlinum fall. Merkið varð skýrt: Dannebrog. Hetta krossmerki er í seinri tíðum vorið felags fyri oll norð- urlond, tó lítirnir ikki hava verið eins. Sum dømi um, at krossmerki nú er landsmerki í ollum norðurløndum, er vert at bera við, atumframt í Danmork, Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avslåttur í prísinum. Við størri lýsingum fæst bleiktrar í Finlandi, Svearíki, Noregi og Íslandi, ja eisini í Føroyum, krossmerki. Undir krossmerkinum fylk- isl oll hin skandinaviska manna- ættin, ið býr frå »Cap Norð< og suður, tillýska markið í Suður- jåtland og heilt eystur í Finlandi, »tåsund valna landsins« cin fylking, ein seming, brødrabond, ið eru okkum skandinavum verdug, Aldri hevur nakar loyvt sær at funnist at hesari semju, og tí má tað tykjast ollum mentaðum norðlendingum heldur logið, al teirra merki ikki var loyvt at veittra í teim ymsu norðurlond- um, láið teir vóru gestir hvor hjá oðrum. Men soleiðis er frá hægri borgum skipað, at rættur er ikki til al nýta annað merki enn landsins. Danmork tað háttað, at 1851 viðvíkjandi er soleiðis lógskip- anin av sigur, at einki merki má havast á stong ultan »Dannebrog«, tó verður tað hendingaferð » sagt, at tað onkra kann fåast framíhjá loyvi til al nýta fremmand merki við at senda umsókn til rikisstyrid um tað hvorja ferð. Táið Norðmenn um Olavsøku- mundi komu til Havnar tí, ið lá stór gola. er, av fyribarst, komin flag Og sum so mangan, táið gølir koma flag, so er skyldin Havnar á tveimum støðum. byarstyri ið gjørdi samtykt um at taka móti Norðmonnum, heyði ikki verið nóg íði í at fingið loyvið til at hava norskt flagg á stong, og hin setti fúlin hevur hildið seg til lóg- treytirnar av 1854. Og hini norsku floggini vóru vundin um slongina og seymur sligin í. Henda hending er vorðin so álvárlig, sum eingin hevði kunna > hugsa sær frammanundan, Javnaðarmenn hovdu ikki ætla at lagt seg útí hetta flagg- stríð, og skuldi tað lí heldur ikki verið nakað, sum nært við javnaðarmenn í Føroym, Men láið hetta komið inn á ting og blað okk- flaggkegl er ara er drigið inn í fløkjuna, so er lað sjálvsagt at javnaðar- menn á tingi, taka stóðu til hetta mál. Sum sagt er frammanundan, so veitrar krossmerki í ollum teim skundinavisku londum 9: um krossanna megieru allar hesar ljóðir samdar, og táið tala verður um Noregs merki, so er nærri hinum skyldskapur enn upprunaliga >Dannebrog.< Vit eru javnaðarmenn, og sum javn- eru ikki chawinistar, vil aðarmenn, er okkura áskoðan í hesum spurningi henda: Tirsdag hin 7. august 1928. Innan fyri tær ymsu ljóðir verð- ur merki hildi í heiður, og her má væl so vera; men táið eitt land ikki vil viðganga at tað heiðrar grannar og longur uttan av, al andi lond, heiðreiði merkir at hann íslaðin fyri at vera hjá vinum, er í einum fremmandum lundi, har hansara heimland ikki er ræil- iliga høgt í virði, lá er ovmikið Hetia elvur ikki il alt annað. avgjori. semju millum lond, Fyri at slikar hendingar ikki tydari skulu vera at vísa á, og fyri at arbeidast kann fyri friði og semju landanna millum, so mega javnaðarmenn krevja, al aðrar tjóðir, bæði mentuliga og Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. á annan hált, ikki verða undur- virdar. mm at koma í Ð Norðlendingar ei nærri í og forstúilsi. 5 semju Norðlendingar hava so væl tíkið undir í at fylkjast undir kross- merkinum. Norðlendingar eiga tí at:sýna hvørjum oðrum tann heiður, at øll norðurlanda merki, fån fagurbláa loyvi at bleiktra móli ti himni, tålO norðlend- | ingur gistur norðlending. - Javnaðarmenn á Førova Lø tingið í ár, mæla lí til, at lóg- | treytin av 1851 má ruddast burtur skjótast mogulist. Ilón forðar fyri tí sum javnaðarmenn um allan heimin strevast fyri: Frið og semju millum tjóðirnar. Det 20. Aarhundredes største Polarforsker Roald Amundsen. Sydpolens Opdager. Den første, der gennemsejlede Nordvestpassagen. Forskerens videnskabelige Liv i store Træk. toaild Amundsen er født 1872 Nærhe- Faderen var paa Gaarden Ivitsen i den af Sjarborg. Skibsfører, men tjente saa man- han Rederi. selv kunde Roald havde ge Penge, al starte et Lyst til Søen, men Forældrene vilde have, at han skulde stude- re, og sendte ham i Skole í Oslo, hvor han i 1890 blev Student. Men saa var han ogsaa fær- dig med Skolebænken og de kedelige indendørs Studier. Som han (læst om Dreng havde Franklinekspedilionen og han drømte om selv at gennemsejle Saa kom Nansens Grønlandsfærd, og den blev bestemmende for Amund- sens Liv. Da vaktes hans Barn- domsdrøm, og Nordvestpassagen Nordvestpassagen. blev hans Fremtidsmaal. Han vilde have været med Nansen paa »Fram«-Færden i 1893, men hans Moder satte sig imod del og Amundsen gav sig til at Det blev dog Polarhave- studere Medicin. ikke til nes Ismasser havde en dragende ret meget. Virkning paa den 20-aarige Yng- ling, i Aarer det Sømandsblod rullede. Moder, kunde holde ham tilbage. nordiske Saa døde Magt 1891 drog han ud paa Sælfangst, som hvis hans og ingen paa en Tønsberger og Aaret efter tog han Styrmandseksamen, og efter at have tilbragt en Vinter i Nordlandet, og gjort sig for- Jungmand, dark, allerede Polarregionernes lod som Styrmand paa trolig med Kuldegrader, han sig í 1897 »Belgica«, der under Gerlache's Ledelse gik til Sydpolaregnene for al ske Sydpols Beligenhed. I 13 Ina ved hyre bestemme den magneti- Maaneder Ekspeditionen Land. Amundsen kom til at deltage i fastfrosset Grahams de jordmagnetiske Observation- er ombord pan »Belgica«, og derved fik hans uklare Læng- sler fast Form. Midt í Polar- natten, langt borte fra Civilisa- tionen, bestemte han, at han vilde forbinde sin barndoms Drøm om Nordvestpassagen med en videnskabelig Under- søgelse af den magnetiske Nord- pol og med jordmagnetiske Oh- servationer i dens Nærhed. Efter sin Hjemkomst studere- de han i nogle Aar Jordmagne- tisme hos Kuropas største For- skere paa dette Omraade, og han var en interesseret og lærenem Elev. „gjea“s berømte Færd gennem Nordvestpassagen. I 1901 Tromsø - Fangstskude Amundsen «Gjøa«. købte en Det var et lille Skib, men et af den norske Íshavsflaades stær- keste og hurtigste Fartojer. Samme Sommer prøvede han »Gjøa«s Sødygtighed paa et >- Maaneders Togt til land. Allerede tidligere havde Amund- sen skildret sine Planer for Fridtjof Nansen, som opmunt- Nordgrøn- | rede ham (il at realisere dem, og sidst i November, 1901 frem- for Offendtlig- Foredrag i >Det Selskab«, magnetiske lagde han dem heden i el Norske Geografiske Han vilde lil Nordpol og derefter forsøge en den Gennemsejling af Nordvestpas- sagen. Den 17. Juni 1903 sej- lede »Gjøa« ud af Oslo Havn | med den danske Søløjtnant | Godtfred Hansen som Næslt- kommanderende. »Gjøa« nauae- de i September i 1903 frem til det magnetiske Polpunkt og til for Polar- | Centrum af Scenen forskningens største Tragedie, Franklinekspedilionens Under- ISIS. Her blev Skibet næsten 2 Aar Tid Amundsen magnetiske Observationer. En- delig i Amgust 1905 lettede »Gjøn« og stod vestover gennem Simp- sonstrædet gennem Dronning Mauds Hav. Den 26. August mødte »Gjøa« den første amerikanske Ivalfanger, men gang, I og ] liggende i den foretog videre og kort Tid efter tvang Isen >Gjoac til en tredje Overvintring, der | Porto. Bladid 2. árg. ; varede i 10 Maaneder. Først den 31. August i 1906 ankrede »Gjøa« paa Nomes Red, og for første Gang havde et Skib gen- nemsejlet i dens Helhed. Nordvestpassagen i Da Amundsen opdagedø Sydpolen. Efer sin Iljemkomst Plan- lagde Amundsen en større Eks- pedition til det nordlige Polar- havs uudforskede Omraader Staten stillede til Raa- dighed for den ny Ekspedition, »Fram« der var anslaget til at ville koste ca. 400,000 Kr., men saa kom Meddelelsen om at Peary havde været paa Nordpolen den 4. Maj 1909 og Interessen for Amundsens Færd kølnedes en hel Del. Det var derfor med mangel- fuld Udrustning og utilstrække- lige Midler, at den tredje »Fram«- Færd startede den 7. Juni 1910, Amundsen forstod, at der maat- te et nyt Effektnummer til for at vække det store Publikums Interesse. Í Samraad med nogle faa andre havde han í Stilhed ændret sin Plan: Vejen til Nordpolen skul- ovef Sydpolen. Men »Fram« var klar til Afgang fra Madeira, den 9. September 1910, meddelte han sine 19-Kammerater den ændre- de. Plan. Den vandt alles Bi- fald; ikke en svigtede, og alle vilde med Begejstring være med Amundsen og »Fram« paa en ny Stordaad til Norges Ære. Først den 2. Oktober samme Aar Amundsen ændrede Plan offentliggjort i Norge. Nansen og de lægges 55 først da blev Den 13. Januar 1911 naaede »Fram« Iavbugten i den syd- østlige Del af Rasshavet, hvor Amundsen opslog sit Vinter- kvarter paa selve Ísbarrie- ren og kaldte det >Fram- heim«. Efter en mislykket Start den 7. September 1911 fandt det endelige Opbrud Sted den 10. Oktober, Selve Ekspeditio- nen til Sydpolen bestod af 35 Mand, 4 Slæder, 52 Hunde og Proviant for 4 Maaneder. Den 14. December 1911 plantede Amundsen det norske Flag paa Sydpolen, 10 Dage før han selv havde beregnet. Her 3200 Meter over Havet rejste Amundsen sit Telt og i Í Døgn foretog han Observatio- ner. Disse gav »Polheim«s Beliggenhed paa 89 Gr. 58",5'S, 60 (Gr. Øst, en Afstand of knapt 3 højst 6 km. fra Pol altsaa Desuden foretog han Rundvandringer i forskellige tetninger med en Radius af 8 punktet. Kilometer, saaledes at han efter al Sandsynlighed maa have be- traadt selve det matematiske Polpunkt. Den 17. Januar 1912 naaede Scott frem til Sydpolen og fandt der Amundsens Flag. Hjemturen fra Polen gik med strygende Fart, gennemsnitlig 36 km. pr. Dag. Allerede den 25 Januar naaede Amundsen tilbage til »Framheim« og den 30. Januar begyndte Hjem- rejsen. Den 8. Marts bragte forskellige europæiske Aviser den første kortfattede Meddelel- se om, at Amundsen havde fundet Sydpolen,