týsdagur 7. august 1928síða 3

danske Presse, paa en meget | summir »forpassadu« seg iva- utiltalende Maade, kunde der | leyst. være Grund til at knytte nogle Við ti prisi, ið nú býðst fyri Bemærkninger til den ærede | saltfiskin verður — vinningurin Indsenders Artikel, Men paa | íkki stórur uttan so er, at klipp- Grund af Pladsmangel, maa | fiskaprísurin gongur upp, lí dette udskydes denne Gang, | eysturlandsfiskurin, sum komin men vi vil paa et senere Tids- | er, er heldur smáur til at fylla punkt vende tilbage til Sagen | hilt ásetta stertatalid. og de ovenfor omhandlede For- Mangir reiðarir eru so stillað- hold. ir og so hugaðir, at teir heldur Red. taka kontantan pris í Íslandi, ————"——"esiwaøii pm Við Eysturlandið fellur fiskiskapurin ójavnur, mong skip hava fingið væl, men hjá summ- um hevur borið lítið til. Prísirnir á saltflski kunnu ikki sigast at vera hogir, men leir eru tó ein mun frægari, enn í fjør. Nakrir reiðarir hava givið fastan prís, 30 oyr. kg. fyri Nr. 1 fisk, men sumir fiskimenn eru framvegis so góðlyntir, at teir hin gamla mátan og landa uppá lata sær lynda besta prís. Stundum gongur tílíkt væl tá reiðarin er ein góður maður, men ofla vísir besti prisur seg í hesum tilfelli at vera versti prísur nevniliga tå iskimenninir noyðast at bíða eflir peninginum út á várið. Nokur skip hava landað í Ís- landi og selt har fyri 35 ísl. ovr. kilo Nr. 1 fisk sum er heldur ringari prisur, tó fæst oftast peningurin í hondina frå við meðan keypmenn lata fiski- Íslendingum check foroyskir mánaðar veksil kalla tílíkt menninar fáa 3. diskonto og betaling. á egna kontant Klippfiskamarknad… urin tykist ikki at hava verið lað sum av er; men nú aftur at lata Upplagið av lívligur byrja keypararnir við koma. klippfiski í an juli 30.000 ballir og vikutil- Hulningurin 12.000, frá 65 til Pesetasin stóð tå í 61%), seg Bilbao var um með- prísirnir vóru ball. ovrum, ca. ', oyra síðani. 70 peselas pr. men hann er hækkaður enn at vågn nakað fyri klipp- fiskatilvirkanina her, og tað er ikki landi okkara til gagns. Vannlukkutrygging- arlogin. Ílendan lógin hev- ur haft mangt lagið fyri Før- ar: Fyrst hovdu vit hina gomlu Fiskere og ikki men „danske hon var lógina Søfolk« fyri fyri galdandi, fiskimenninar, teim heldur ikki stórar fingu vil lógina hon pliktina á dýr hon studningar, so 1916, sum alla sum gav 6. julí var, og hon legði reið- ararnar, So andin var í allari tí vanlukkutryggingarlóg- < 090 ”» ” gåvuni, ið tá kom; men ikki kom hon í gyldi her fyrrenn í 1920, og reistist tå eitt ramaskríggj ímóti henni, hon legði ótoluligar byrður á arbeids- 1922 løgtingsins ynski og broytt gevararnar. Hon var tá í broytt eftir er enn einaferð vegna cilt øgiligt frå reidarum og tess, at studningurin til lamdar síðana ramaskríggj bóndrum. til eftir- sitandi einkjur og fiski- menn, var settur frå 12.000 kr. niður í 1,500, ella frå 6000 kr. niður í 2,250 kr.; men høvuds- pliktin til at rinda tryggjagar- gjaldið, var tó framvegis hjá arheiðsgevarunum. Nú er lógin hin danska broytt soleiðis, at fiskimenn sjálvir bera teirra iryggingar- Reiðar- Tað hóskar í koma at gjald eina og aleina. in sleppur heilt frá, — kann vera at tilikt Danmark, har fiskiskapsreidarar arbeiðssevarar á sama her at vanta, at kemur á teir vegna ikki hátt tað tå henda verða fiskimanna eru sum her, men hóskar ikki, og tað er løgting ið har um lóg Í år, menn, sila varir SEG 9 Gronlandstíðindi. Telegram frá »Falkinum« til umtið. „Ernestina“ og ,,Mariha" fiska á Fyllabank. „Knorrur“ og „Skar- stein“ sigla heim. Ikki vóru orðini Meiri. Mikið man herskipið hava um at vera, gáa eftir ella er tað so, at teir ikki leggja tå teir ikki liskiskapi í at siga frá, hvat Førovingar veiða undir Grønlandi? hátt er ló frætt at 51 000 A annan »Skarstein« hevur inni og »Knorrur« fullur urdir dekki. Hesi bæði skip hava verið und- 1) ir Gronlandi í Í mánað eg dagar. | SE jo Ur Foroyum. | Tórshavn. Føroyskt í millum- skúlanum. Úr Keypmannahavn at íað ríkisstýrið, at fræitist, sjøgnum fær realskúla- nú er avgreitl foroyskt mál innivist í millum- og num í Foroyum. Havnar býráð. Byráðsfundur verður friggjardagin komandi kl. 8. 8. p. Noregsgestirnir heilsa. hevur frá Havnar býarslyri professor Hannaas, ið stóð fyri ferdalagnum við »Miru«, fingið soljóðandi heilsu: „Vyrdsam helsing og takk for framifraa fagning av norrona- ferdi. Hannaas.“ Et og andet, Tungen. Skønt Tungen er uden Ben. har den voldt baade Mord og Drab, isger Grækeren I Lysingar - Ný útkomin skúlabók: A. C. Evensen: STAVINGARBOK (Onnur nakað broy Prísur: i de fleste agpap, og »kruer, fra H. C. i5 & 2) henholdsvis Tagplader, Ovne og Ovnrør, Udsalgsprisen, 500 Kr. PRISKURANT GRATIS Violiner, Celloer og alle Trompeter, Guitarer, Luther. menter af bedste Kv EMCSENESEJESEN DE MK! Musikhandel og LK rv 30 (SJÓNLEIKUR Í 3. tta útgáva við myndum eftir W. Heinesen.) H. N. JACOBSENS BÓKAHANDIL TÓRSHAVN Dimensioner, */„ ”/s og Dygningsbeslag, Jernvaske, Andreasens & Co.s Konkursbo. SSNSE ME MESEMSE MEMS ME MENE ME ME MIE MUSIKINSTRUMENTER "NO Slags Harmonikaer, Strenge og Noder for alle alitet til ARMIN E. VOIGT Nybygning af Violiner og alle Strygeinstrumenter. MARKNEUKIRCHEN (SACHSEN) St.J5SE ibs: Ki FÆSEMSENS MSN USEMGSEM SE Í króna. Bj ælketemmer ! Brædder, Mursten, Baadesøm og Klinker, Stifter udsælges ” uhøvlede Pladebly m. m. Der ydes en Rabat paa saafremt der købes for mindst 100 Kr. Man bedes henvende sig enten paa Lageret ved Tinganæs eller paa Sagfører Simons Kontor. E3 5 ES = æ KUN FØRSTE KLASSES VARER Strygeinstrumenter, Banjoer, Mandoliner, Instru- de billigste Priser faas hos : ; ES ; HØVDINGAR HITTAST EFTIR REGIN I LID TÅTTUM FRÅ ÅRINUM 1001) er útkomin og fæst í bókasolunum ella hjá útgevaranum R. Rasmussen, Føroya Fólkaháskúli. Upplagið er bert 450. Prísurin er 2 krónur. líkindi hava veri lil at vinna Færøsk Fis k | Dani Tungen dræber flore end Sværdet pening uppá fiskatilvirkning hjá fe fe n alvaniseraðar takplátur ; ; 7 et o længere Tunge, desto hurtigere føl yskum arum IM A ! | (Telegram til tee Social-Demokrat“). | Død, siger Perseren, keypast biligast frå Poul Hansens ileilsolu, Torshavn, vår var góður prisur og góður Tungen er hurtigere end den mest Í . |: ATI eftirspurningur: men Foroying- København. d. 28 —1008 rapfodede Mand, siger Kinseren, Telefon 6 Felegramadresse VERITA urin hevur ofta lað lyndi í fiska- ; ; Tungens Butik er Hjertet, siger ; gere andi; - Á Fiskehandlerforeningen har dref- | Arsberen . - 1andli, a 1ann krevur ein Á ; i ? ; ð á ; | „| tet Afsætningen af Færøsk Fisk i Foden kan gaa af Led, men ikke L Y Ss 1 Í mun hægri pris, enn býst, í Tinsoti si Heh | . P ingen, siger ræeren hvussu er verður tað honum | Panmark. Der er Planer om en Den, der holder sin Tung Avo ; i: e 66 ofta til tap. Mangir munnu to færøsk Fiske- og Produktudstilling bevarer sin Sjæl. trode Verdens Omd Gr (1 0014 på enio Má hava vunnið væl í år; men | í København, skab, siger et hobraisk Ordeprog | 99 e : „í detamerikanske Samfunds Uhvr- | Mand, med et livligt, følsomt | stan baade Arbejdernes særlige ' P > 7 ÍS n eN Mi i ty and, mt í X 3 Ud an HH i DE] g Amerikansk Arbeideropdrage se ligheder, og som er kommet til | Ansigt, nærmest en Skoledreng | Problemer og de indviklede, , . Brookwood ikke saa meget som | at se paa. indtil han hesvndte | sociale Vanskeliøheder, som be- Af Vi 7 lAasra; ÁÐ aa 8 ið i pi. i >. | Á Ð lla Neergaard. udpræget Fagloreningsmedlem | at tale. Drengen forsvandt, og | rører alle i del amerikanske langt snarere blot søm et | Manden traadte frem. Hans | Samfund. Men han er ikke ; ; (Slultel). Menneske, der søger, studerer | hele Holdning, den stille, ener- | den Fører, som det vaklen- Jeg har sidet pan »Skolebænk« | Oplysning! Foruden | et Emne, og har et Maal: at | giske Maade, han udtrykte sig | de, politikhærgede amerikanske ammen med mange af disse | disse Aftenskoler opretholder | finde Balance og naa en dybere | paa, hans ualmindelige Evne til | Samfund trænger til. Hans Arbejderskoleelever Ameri- | Fagforeningerne ogsaa flere faste | og sandere Forstanelse af Livet | at tale sig lige ind i Hjernerne | Opgave er forberedende, hans kanere, russiske Jøder, Østrigere, | »Collegier«, Skoler, hvis Kursus | som Helhed. og Hjerterne paa enhver Mand | Arbejde bliver at vække de Italienere, Negere alle Racer | løber over et til fr Aar: El Brookwood-Lærerne er dels | og Kvinde, den sammensalte | sløvere Medlemmer af Arbejder- og: Nationaliteter, begge Køn og | af de bedste, og: bedst kendte | Mænd, som pan en mere eller | Forsamlinng var i sig selv en klassen, saa de lærer at forstaa alle Aldre. Jeg har hørt trætte, | Collegier, er Brookwood La- | mindre direkte Maade, er blevet | Optevelse, Men endnu mere | sig selv og deres Stilling i Sam- ældre Mænd, bitre og livserfar- | bor College, som ligger en | smidt ud af det Universitet, | fængslende var det at se en fundet og derigennem vinder ne, blive revet med í Diskussi- | 20—410 engelske Mil udenfor | hvor de í sín Tid underviste Mand, der virkelig var i Stand | Tro paa og Respekt for sig selv, onerne indenfor Kredsen, give | New York City. pan Grund af deres, hvad Uni- | til at hæve sig selv og en hel | som de alt for ofte endnu sav- Udtryk for al deres Bitterhed Gemt: bort mellem gamle | versitetsautoriteterne kalder: | Forsamling op til et Niveau, | ner og som de maa være i mod et Samfund, som anser en | Træer højt oppe paa en Bakke | »destruktive radikale Tendenser« | hvor Selvoptagethed og smaaligt | Besiddelse af, om det amerikan- Mand for Arbejdsudyglig, efter at han er naaet sit fyrretyvende Aar. Jeg har hørt unge, ranke Negere give Udtryk for deres Bitterhed mod hele det hvideS: im- fund, og især mod den Del, som forhindrer dem i at arbejde i de bedst betalte Fag mod Fagforeningerne selv. Og jeg har hørt — og set fyrige, unge Kvinder med Begejstring tale om Livets støre Chancer. Altid Uafhængighed i Synspunkt, altid intens Energi — fængslen- de Timer, inspirerende Diskus- sioner — ja, og salig og nøgtern med Udsigt over Hudson Floden, med hvidkalkede Mure mellem grønt og brunt, ligger denne kønne, gamle Skole: Brook- wood, Bygningerne er gamle, men Skolen er ung og brusende fuld af Energi. Eleverne er for unge Medlemmer af Fagfore- ningerne, der studerer for al dygtiggøre sig til Arbejdet for og indenfor "Organasationerne; men mange er der også, der er vokset under Forhold, hvis Ditterhed har givet dem en næsten medfødt Forstanelse af største Delen og dels Mænd, som er vokset op under Arbejderklassens Vilkaar, som har arbejdet i et eller andet Arbejdsfeldt og til- sidst er naaet til Brookwood. En af den sidstnævnte Gruppe Lærere — en af de mest karak- teristiske og mest afholdte, er Tom Tippet. Jeg hørte Tom Tippet tale til en Kreds af Mennesker, for største Delen Arbejdere, forsam- let i en lille, støvet Sal, tyk med Cigaretrog. Men gennem Røg- tykningen saa vi pludselig stå spændstig deroppe = en ung, Had og Bitterhed indordnede sig under en fast Vilje til at se objektivt og sandfærdigt paa de økonomiske og sociale Pro- blemer, som ikke alene Arbej- derklassen, ikke alene Amerika, men hele Verden i Dag staar overfor. Tom Tippet er en Førerskik- kelse indenfor den forholdsvis lille, men energiske Gruppe Arbejdere, han repræsenterer, Hans Opvækst i en lille Mineby, hens Erfaring som Mine: irbejder og hans Universitetsuddannelse sætter ham i Stand til at for- ske Samfund skal blive til andet end en kapital-bespændt og -behersket Masse af halvt ube- vidste, halvt utilfredse og helt uvæ rdige Skabninger, der snart kun i det Ydre er et Menneskes Navn værdige. Tom Tippet og og hans Fæller ved Arbejder- skolerne har forstaaet, at en Revolution maa begynde indefra, og at Saglighed og Respekt for Mennesket, en selv og ens Med- mennesker maa afløse det gamle Samfunds snævre Individua- lisme, Villa Neergaard,