týsdagur 21. august 1928síða 1

A LA Á Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, ' . LAA nr | Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Nr 34. 20 oyr. á 3. og 4. síðu. Við størri lýsingum fæst Tirsdag hin 21. august 1028 | verður bilagt á posthúsinum, br . avslåttur í prísinum. » H og skrivstovuni, LOTTE BREST AE VE TNM TE, NI E3 SR ILES UKA Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. NES HO Sum E3 TINDUM 533 NAND 23 Munir Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, TIL. 216. Thorshavn. Tlf. 216. NNE er soleiðis gjøgnumførd fyri lógboðin. Føroyar, at hon er Sjålvsagt er lógin sett í gildi fyri Førovar av leirri ársok, at lóg var um Vanlukkultryggin sam- tykt í yvirhøvur 8) » Danmork, og Førovingar liva har vandarnir lúra, og mega her gera skyldu sína móti sjálvum sær og sela lósina um vanlukkutrygginging í vildi í Foroyumi. Nú hvussu henda lóg, id vera skul- hevur verið kannað eftir di skjól og vernd leirra, ið vóru fyri = óhappinum, al lreingja slíka lóg má tað sigast, at ikki OU hevur lógin altid gjørt tilællaðu Men slík brek vilja eisini um stundir sína nylttu. kunna bøtast, um menn, ið skipa fyri lí almennu trygging, kenna sína ábyrgd. Tó letur til al nógv vænlar enn. A tingborðinum í ár er eilt langt bræv frá Foroya vanlukku- trygging um leirra støðu til tær broytingar, ið gjørdar eru í lóg- ini, 14. juli 1927, og skal lað sigast við lað sama, at betur mundi verið um vanlukkutrygg- ingin hevði gáa oðrvísi og svara betur, Ti skiligl er, at hin danska lógin við leim broyting- um, ið gjørdar eru, ikki er hóskandi fyri okkum, men tað , er tó nakað langt burtur av leið, at minka tað virði ið lógin hevur fyri okkara fámenta fólk, soleiðis, at sludningurin, fáið heilsan berst einum frá, ella heimini missa sín forsyrgjara, niður til tað minst moguliga — men hetta hevur jú verið van- ligur síður her á landi, og verður neyvan ødrvisi knappliga, men bøtast má tað, tær lítur og tey brek, ið lógin hevur, má bein- ast burtur. Sum grundarlag fyri ti, ið rind- ast skal til vannlukkutrygging, eins' og fyri tí, ið fåast kann táið illa vil til, hevur vann- lukkutryggingin sett eina árslon, stór 900 kr, og eftir hesum verður so alt annað skipað. Nú vita oll hugsandi menniskjur her á landi, at árslonir eru ógvuliga misjavnar, men givið er lad, at ein 900 króna ársvinna sjáldan er for fyri at standa allar tær vanligu útreiðslur av. Í flestum forum vil tað progv- ast, at útreiðslurnar eru ein fillan mun storri. So bert eftir sum Árs- líkindi til af hesum, ið uppsett er løn, eru halda háðar postarnar í vanlukku- trygging ein góðan mun hægri. OM Í einum stad vísir vanlukku- tryggingin á, at dagpeningurin skal verða minni, enn åsett, um hin tryggjaði verður sjúkur longur enn 6 mánaðar. [in skuldi tó hildi, at:jú longur for- gjarin var sjúkur, tess meiri 54 syr trongdi hann peningaligan studn o ing. Tí fyri hvønn dag forsyrgj arin ikki er mentur al savna til heimið, verður hann at koma verri og verri lyri, bæði á peningaligan og á annan hátt. Eisini verður sagt í brævinum, at einkjur við ongum børnum fáa eill endurgjald uppá 1500 krónur, og einkjur við hornum fáa tað sama. Nú kann til hesa skipanina sigasl, at viðvíkjandi bornunum, so vil lógin um einkju- born verða leim faðirleysu til vernd. Jú, gaman i, men eftir leimum royndum ið gjørdar eru, hvussu sóknarslýrini hjarta- leys snúgva sær undan ábyrgd- ini, so kunnu ikki tær ljósastu vónir setast til ta lógina. — Åtti lí í tryggingini, eisini her at verið oðrvísi skipað. Mann, ið fær dyggast av al vita, nú lógin um vanlukku- trygging skal broytast ja, enn er ikki avgjørl, men soleiðis ætlast er fiskurin. Sum verið hevur, hevur reið- arin umvegis goldið í tryggingar- gjald fyri hvønn fiskara: 19 kr. 2) oyr., meðan fískarin, um rætt atborið, rindaði 3 kr. 75 oyr, men eftir tí broyting, var ið fyrisligin er, so er ætlanin 13. kr. 55 oyr. í sin part, meðan reið- at fískarin skal rinda arin sleppur við 9 kr. 45 oyr. Ja, tað er munur á lí ið var ið ætlast, somikið er vist. Og sum stødan er á hetta siga nakað vist, hvussu verður tingi um mundið, er ikki gott at úr hesari broyting, men van- lukkulryggingin verður at ganga aftur á tingið, til hon er skipað soleiðis, at:hon fremur ætlan lætta hjá teimum, ið lítið eru ment sína, at um byrdurnar g verður eill skjól og at bera, o ein fyri tey, ið lagnan vernd leggur sína tungu hond á. Landstings- valið. Løgtingid er í brævi frá aml- inum gjørt kunnugt við, at nú skal veljast ein landstingsmaður fyri Forovyar. Valdagurin er ásettur. Iós- dagin 23. í h. velur løgtingid landstingsmannin, JAVNAÐUR kr Dansken na 3 þú Í ERODURSKAPUR I t út . P En der vil sundt S: (Fo De sidste Da Du iheder |] i Laglinget | Í Overmanl! bevist, hvilke skæbnesvangre | Følger Godsbestvrelsens Sk ) og Valten med færøsk Jord kan | fag. | At det offentlige paa lovlig | Maade udstykker store God er | til Husmandsbrug er í sin gode | Orden; men al en embedsma | sig Godsadministration lader | sine politiske Haandlangere | farte Landet rundt for at finde | tjensvillige Mænd, der kan pla- seres som Brikker i dens poli 1 1 Få baade forat tiske Tavl, er og forkasteligt, Ud af sligt kan der fornufísvis noget godt. Hvad sige om en mon det offentlige vilde Privatmand, der oprettede lovformelis Lejekon- trakt om et Stykke Jord eller ef [lus Í bagefter bortlejede samme Jord Person. og saa med een Hus til en anden Person? Vilde del Privatmand offentlige ikke erklære samnmic til Straf efter Loven? Er der nu nogen væsentlig Forskal Eksempel Og Admini- det her nævnte den Fremgangsmaade, strationen har brugt overfor de | Mænd, som den Dbortfæstede | Kirkebøjorden til, uden at di fik brevene? andet mere end Fæste- og | | Var det ikke naturligt at Ad | ministrationens | Danm nianto: hnhepDræseniantel gernadede (I | og nm Ilaandlangere ( | afmægtigt Raseri, da denne fa- | tale Sag blev bragt pan Bane i | Lagtinget, og da selve Kongs- bonde Patursson, hvis Forfædres Fæstejord de to Vaagømænd skulde have haft, varmt talte de forurettedes Sag og indstillede dem til Erstatning? Det er altid bedsmaskinerict galt, naar Em- begynde at | virke paa egen Haand, uden den Bræmse, som Folkerepræsenta- tionen og Lovens klare Bogstav | paalægger det; men det er dob- belt farligt i et Land som Fær- øerne, hvor Embedsstanden dan- i Folket, Folkerepræsentationen ner en fremmed Klike og hvor (Lagtinget) ikke har den Indfly- 2 | delse paa Lovgivningen og Ad- ministrationen, som den bør have i et parlamentarisk styret Land. il. Strejfer vi ind paa Sonærin- Admi- nistrationens uheldige Indflydelse gens Omrande, mærkes > fu Få mt * 19 Ára 41 ik tragte HO 4} H 234 #5 04 TEE (ål 5 ETODALTUL. ). IK Í tidligt som í Lundbru rel ice í eri konge indskrænkede si Fiskeridril ' ; 1 fen om lit el el i vanskte li og trange kaar blev opar- bejdet til n Hoved rin! el ved privat iInitialiv í iden mindste Veiledning eller Siølte fra det offentlige. Senere, da Administrationen ved Benvttelse af Lov om Stals- inan til Fiskeskibe fik noget med Fiskeridriften at gøre, har i 1 0 und megen Knirken og flvinen arbeiden« Maskineri ogsaa her været en slem Hem- sko paa denne gode sor iale LON Vel bor Administrationen nøje paase, at Statslaanfondens Peng ikke gives ud uden den HISLNUR- kelige Sikkerhed, og at de an- vendt paa rettt Madgde; men dette kunde vel være sket udelt it Laantageren kom til at lide altformeget derunder H FI „Í mr Dei ] uhoidigl NOK, hel : „int DIVO 1aancioreningel opundel paa vore særlige Forhold ikke fod SIE gennemføre, at den laantacende FISKET i€ nødt til at alliere sig med en Køb- mand eller Reder for at faa Statslaansskib; men det ble 1 1 meget værre derved, at han ikke kunde faa Statslaanet ud- 1 2 > „}: 1 betalt førend han figurlig talt kunde møde hos Landfogeden ; FI ST P mo > Drvracontøer« MEG JSKIDEr pån em á resenici } H vod oa. hakke. Enhver, der ved Be ' : Mae . af sked, kan paavise Masser af Tilfælde, hvor den laantagende Fisker alene af administralions- messige Formalitetsgrunde har t ] 4i1 i ni 1 været nødt tí af optage Veksel- laan i Banken til Betaling af Skibet, inden han, trods Tilsagn, kunde faa Laanet udbetalt. Naar den en Veksel grundet paa, at Banken turde give Man- havde Tilsagn han opnaaet om Statslaan, skulde man dog synes, at Administrationen lige saa godt kunde fly ham Penge- det Veksel fornyes 2 á 3 ne; men nej, kunde den ikke, ja samme maatte mangen 5 Gang det gik i Orden Gange inden Hvad dette be- let Naar han, hvis Fortjeneste ikke med Pengene. tød for Fiskeren, et at se. er saa overvætles stor, selv naar han er Fører, maa udrede en Diskonto 300—400 Kr. 2 á 3 Gange det forste Aar, da Laanet i Grunden burde være afdrags- frit, kan han selvfølgelig ikke ævsavnarstoðum Telf. 143. Porto. Blaðið være i Stand til at svare sine Afdrag til den Købmand eller heder, der har hjulpet ham med Penge. Følgen bliver da Afhængighed af Rederen, og inden ret lang Tid, er den laan- tagende Fisker nodt til at give op, Skibet gaar over til Rederen, enten mod at denne udbetaler Statslaanet eller | Tilfældet, afdrager det paa sæd- hvad ofte er vanlig Vis. Naar skitserede Skylden for disse her sørgelige Resultater af denne sociale Lovs Virkning paa Færøerne lægges over paa selve Lovens Aand og Bogstav, tigt, thi for | er. dette ikke rigtig en meget stor Del maa Skylden søges deri, at Loven er admini- streret af Embedsmænd, som i Stedet for at handle praktiskt, fortaber sig i teoretiske Betragt- fordi de mangler lyst til at erhvervsmæssige ninger, og Evner sætte sig ind i de praktiske Forhold og handle derefter. At Administrationen baade her København længe af, aa Færøerne trængte til særlige og í manglede Forstaaelse al vi } | Bestemmelser i Navigations- og Sønæringslovgivningen, vil være Minde. Vort ved Grønland vor det ikke udvikle sig under den daværen- 9 de fleste i frisk Fiskeri Søfart i og hele kunde de Lovgivning, og uagtet Lag- tingets gentagne Gange enstem- migt indstillede de nødvendige Lovændringer, satte Administra- tionen sig derimod. | I det hele, kan det gælde | som tegel, at naar Lagtinget — den færøske Folkerepræsenta- tion — ikke har faaet sin Vilje fremmet i Lovgivningsspørgs- | maal paa det erhvervsmessige Omraade, er Grunden at søge, ikke hos den danske Rigsdag; men hos det embedsmessige Apparat, der altid har ligget | som en stor Bojg mellem Lag- tinget og Rigsdagen — mellem det færøske og det danske Folk. — Det er Regel, at Ministeriet Stilling til færøsk Sag, før den er tilstræk- nemlig en gammel sjælden lager en kelig belagt med Embedsærklæ- ringer efter at den har for- ladt Lagtinget — og det kan da ikke undgaas, at selv det mest frisindede Ministeriums Stilling bliver kendelig paavirket af alle Er- disse »velovervejede« klæringer. Resultatet er da og- saa mange Gange blevet det, at Sagen atter er havnet der, hvor den kom fra, i Lagtinget, Dette forargelige Mellemled mellem Regering og Lagling; mellem Lagting og Rigsdag, mellem det færøske og det danske Folk maa bort, hvis der nogensinde skal blive et sundt