týsdagur 28. august 1928síða 1

= FRÆLSI Mr. 35. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í prisinum. Fee £3 8) Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. kl ud HALA 53 HANA MUN ES UN 0 SMALL SAMBANDIÐ. Sessur teirra í afturhald- 7 sins føslu borg, landstinginum, for teim, sum væntandi var, av hondum. Sambandið synti í teirra seinasta bresti á logtingi, at ímillum tær politisku rørslur, ið eru kveiktar her á landi, stendur javnaðarrorslan teimum fyri. Tí framfúsin og áræsin í dyggast og meinast hon er allari sinari stevnan. Samband- tikid javnaðarpolitikkin, ið hevur støðu, greiða stóðu. til vigað — sjålvstyrisstevnuna og javnaðarstevnuna — og kosið sjålvstyrisstevnuna, sum verda at: styðja frammum javnaðar- stevnuna. Hetta kann tykjast mongum sambandsmanni logið og kanska eisini sjålvstyrismonnum gátu- fort, men okkum javnaðar- hetta ikki hvat vit hava verið varnir monnum er annað enn, um: Sambandið er bæði rótleyst og botnleyst. Samband hevur einki við greið- an politikk atskaffa, er bert upp- ståplad fyri at verja einstakar menn, ið hava sett sær til upp- gávu at vera túgvumyndir í lí hetta ávíst, er hitt danska monarkinum. Alt er soleiðis, sum nú umlidna landstingsval eitt talandi dømi um. At so væl sambandið, sum sambandsins oddamenn sýna ósmædni, er ikki sjåldsamt, og var tí sjálvsagt, at Andr. Sámals- son var dapur í huga, tåid hann hevði ferðilin av, at eis- ini hann bar sína stóru skyld, at valið hevði fingið hetta úr- slit: ein loysunnarmaður, sjálv- ur hr. Patursson, var valdur til landstingsmann. Javnaðarmonnum vil tað altíð vera til bata at taka greiða støðu, eisini í val av landstings- manni. Vit stillaðu sjálvir mann fingu brúk fyri teim Og vil upp og stemmum, vit hevdu. tað í royndum prógvast, at vit taka stødu, heldur enn ganga saman hava vunnið við at hesa við hinum fiokkunum. Sam- bandið eins og sjålvstyrid høvdu ikki menn frammi, sum javn- Tað framman- adarmenn kundu velja. vitstu = báðir undan, og var tað tí nakað nógv avgjørt av Andr. Sámals- syni at halda fram í logtingi- partar javnaðarmenn íkki høvdu valgt hetta líkist sleppa sær undan egnu ábyrgd á henda háltt. ið sleppur íkki undan tí ábyrgd, at táið tað ikki eydnaðist teim, num, at Effersøe!!! Og sambandinum, at Men Sambamd- -FØROYA- Við størri lýsingum fæst at fåa vildi hitt danska bakstrevið, so mann niður, ið styðja heldur senda ein loysunnar- mann niður: javnadarmenn mega ongastuðni koma, sjålvt um teir eru »Samhørig- hedens Mænd«, Her hevur Sambandið sín kærleika til botnur er til í sýnt rikisheildina, sum hesum »politiska« liði. Smoykið hevur tað kyst gekkaskortin, tað mál- að hevur ødrum við fjandans líki, og er tað nú gott í lag við 9 at eta sín egna hala. Hevur Sam- bandið hildið tað verið vont at gjørt skilnað ímillum javnaðar- Tirsdag hin JAVNAÐUR 28. august 1928. men og sjålvstyrismenn, nú er væl einki at ívast í í so máta. Sambandið hevur andsvarið fyri, at landstingsmaðurin bleiv »en íslaðin fyri sen Sam- bandspolitikkinum verdur henda Separatist« Samhørighed ns Mandc. margháttliga sambandsstøda í landstingsvalinum, at gera enda- liga skil á teim lótum, id Sam- bandið hevur stydjad seg til. »Humbug og tann bera luft«, segði Effersoe á sinni (1906). Nú í 1928 sýnir sambandspolitikk- urin seg sum einki annað enn »Humbug og den bare Luft«, Dansken paa Færøerne. Orienterende Beiragininger a En der vil sundt Samarbejde og Fremskridt. (Fortsat). Et udmærket Eksempel paa, hvad der kan naas ved et sam- Danske og ikke for- styrres af gamle Fordomme eller arbejde mellem Færinger, naar dette taabelig, snæversynet og chauv- inistisk Politik, er Rekonstruk- tionen af „Skipafelagið Føroyar”. Her gik gode danske og fær- øske Mænd sammen, for at op- hjælpe et økonomisk Foreta- gende, der ved Tidernes Ugunst var kommet galt afsted, uagtet det var begyndt med Tro og Be- gejstring i gunstige Tider. Re- sultatet af dette priselige Sam- »Tjaldur", Skibet med det æggende færøsk- arbejde, var S/S nationale Navn, og aldrig nogen- sinde har Færinger som Helhed sluttet saa tæt op i Rækkerne om noget Foretagende, som om denne Hurtigrute mellem Kø- benhavn og Thorshavn, Det var som om Poul Nolsøes Aand gennem sit Symbol, den dristige og rappe Strandskade, samlede alle Færinger, høje og lave, rige og fattige om Hurtig- ruten Danmark—Færøerne, kun enkelte Skumlere stak en Tid Hovederne sammen og (talte om: »Dette store Sambands- foretagende, der nok vilde blive værre end alt andet Sambands- bagstræb og tilsidst suge Fær- ingerne med Hud og Haar ned i det danske Morads<. Et »Sambandsforetagende« var det vel ogsaa, dette store, moderne Passagerskib, der skulde løbe direkte Danmark og Færøerne; Samband i den politiske Sam- mellem men det var ikke bandsbetydning. Det var der- imod et Sambandsforetagende, som kaldte paa noget af det bedste og dommelige dybest nationalejen- i Færingerne, det Da det nye Skib kom, gik der ogsaa at værne om sit eget. som en Strøm af sød Selvfølel- se gennem Folket. — Her var dog noget, det var vort eget og som enda kunde sige Sparto til de andres; men man var dog ikke uvidende om, at dette paa en Maade var Gavegods eller Laanegods, som kun virkelig kunde blive vort eget, hvis vi var stærke, gode og fornuftige nok til at staa sammen om det, stølle det og styre del. — Og saa var skete: særlig í økonomiske Spørgsmaal trække hver til pludselig alle Selv Skum- efterhaanden det, at det mærkelige Færinger, der ellers — — plejede al trak sammen een Vej. sin Side, lerne blev tavse og trak med. Det var tydeligt nok at ,Sam- bandsforetagendet" bar i sig Spiren til et virkeligt og godt Selvstyre. Man gode skulde nu tro, at alle danske Mænd saa med Velvilje paa dette Foretagende, der paa en saa forstanelsesfuld Maade dødt Punkt, og saaledes var det blev hjulpet over et vel ogsaa i Danmark; men hos Dansken paa Færøerne var For- stanelsen og Glæden ikke udelt tilstede. AFD. F. D. Øjne paa S. ikke saa med Skipa- felagið Foroyars Hurtigrute, vil de venligste man let kunne forstaa, da det her drejede sig om et Konkuren- cespørgsmaal; men for danske Embedsmænd og danske Sam- bandsvenner burde saadanne Hensyn ikke eksistere; og dog Folk paa viste og viser disse mange Maader, at de støtter D. F. D. S. frem for Skipa- felagið. OCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið For den der f. Eks. gemmengaa vil gøre sig Umage med at Passagerlisterne, der offentlig- gøres í »Dimmalætting«, vil det være iøjnefaldende at saa nær som alle danske Embedsmænd paa Færøerne og deres færøske Omgangsvenner rejser med D. F. D. S. Skibene, rigtige Færinger saa godt som medens de udelukkende holder sig til deres eget Skib »Tjaldur«. 8 Grunden er nu ikke den, at »Tjaldur« er mindre moderne, end de andre Passagerskibe, det er snarere mere luksuriøst indrettet. Heller ikke km Grunden være en Embedsstanden iboende Lyst til imod Strømmen, det al gaa modsatte - er maaske nok saa meget Tilfældet i Almindelig- hed. Den manglende Samfølelse Folket, Embedsmand paa med som den danske Færøerne derimod være den har, maa forklarende Aarsag til, at han i dette som i saa mange andre Tilfælde med det Folk, han er sat iblandt. Da den har været den ikke føler og handler danske Embedsmand Toneangivende i den forholdsvis faatallige danske Befolkning paa Færøerne, staar han desværre stadig som Udtryk for Dansken paa Fær- øerne; men da der nu heldigvis altid har inden for den egentlige været Undtagelser, Ogsaa Embedsstand, og da disse Und- tagelser stadig bliver flere, maa man haabe, at den Tid kommer, da en Danker paa Færørne ikke mere er indentisk med en Bourgeois. Man ovenfor anforte Eksempel med maa ikke misforstaa Skipafelagið Føroyar og heraf slutte, at nærværende er en Propagandaartikel for samme imod D. F. D. S. Det er slet ikke kun deri Hensigten, Meningen er at bringe et nærlig- gende Eksempel paa et uheldigt Forhold. Det er beklageligt, at Danskerne paa Færøerne, hvad enten det drejer sig om Em- bedsmænd eller andre, ikke har saamegen Samfølelse med Folket de er iblandt, at de ikke mærker den vaagende stærke Fællesskabsfølelse, Trangen til at løfte i Flok, som ligger bag ved Rekonstruktionen af Skipa- felagið Føroyar, men blot ser det hele som et Udslag af sepa- ristiske Tendenser og handler derefter. At Danske udenfor Færøerne mange Gange har mere Samføl- else med de Bevægelser, der gaar gennem det færøske Folk, har vi mange Eksempler paa. Danske Højskolefolk, Socialdemokrater = og danske mange danske Mænd af det arbejdende i- Porto. verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Blaðið 0 9 2. árg. Lag har ofte vist Forstaaelse; medens Dansken paa Færøerne, der dog maatte have bedre Be- anske uforstaa- tingelse, stod gi ende eller enda modvillig mod naturligste Ytringer af Folk, en selv de det at vi er et eget egen Nation. Om hvilke dette og om hvorledes det mu- Grundene er til ligvis kan afhjælpes, vil jeg vende tilbage til i en senere Artikel. Upton Sinclair skrivar bók um Sacco og Vanzetti. Upton Sinclair er fremsti rit- høvundur javnaðarmanna í Ame- rika, landið har menn verða þeindir í ravmagnsstólin fyri sína javnaðarstoðu, um teir ikki bukta og avsanna stødu sína, tá at treingir. Eingin hevur høgt teim amer- isku kapitalistunum so grim høgg sum Upton Sinclair; men enn hevur eingin våga at skala stríðir við and- móti peninga- mannin, ið ans våpnum valdinum. Hann skrivaði eldheitar blað- greinir um mál teirra Saccos og Vanzettis, meðan teir enn sótu í fangilsi, og savnaði alt, ið kundi vera teim til vernd; men leir máttu lata lív fyri javnaðar- stevnuna. Nú hevur Upton Sinc- lair reist teim ein minnisvarða við bók síni „Boston“, sum man fara at lýsa út um allan heim. Íslendska javnadarmannablad- ið „Alþýðublaðið“, sum stendur í besta sambandi við Vesturheim, hevur loyvi Sinclairs til at týða bokur hansara á íslendskt mál og geva tær út, fer eisini undir týðing og útgávu av hesari bók. Fyrr eru komnar „Olía“, „Smiður eri eg nevndur“ og „Jimmy“. »Boston« er skrivað í søguformi og tekur til viðgerðar oll tey sakaskjøl, sum fram komu í rættarmálasakini í heild síni. Bókin kemur fyrst í fleiri all- kunn amerikansk dagblað og er byrjað nú um miðjan august, eitt ár eftir at teir báðir vóru dripnir sakaleysir. Síðan verður bókin givin út í serprenti. Mexicos kommende Præsident. Man anser nu som givet, at Aaron Saens vil Præsident Calles' Efterfølger, nu Kandidat Obregon er blevet myrdet. General blive da den nominerede mexicanske General, og var Medlem af General Obregons Som ulle store Politikere er han Regering. Det er saaledes en Mand,der er Tilhænger af den Fri- gørelsespolitik, som Landet under Præsident Calles med Held har fort overfor de nordamerikanske Kapitalister, ro