týsdagur 28. august 1928síða 2

ED $ P hø I Petroleums- Militarisme. Det store. Offentlighed ser og er kender kun de politiske Fænomener, der er Genskinnet og Drønet fra de store økonomiske Kræfters Kamp. Selve. Kræfterne kan den ikke se. Dog, en Anelse om dem slaar engang imellem ned, og man spørger da for Bksempel: »Hvordan gaar det egent«. lig med Petroleum'en?< Det er jo virkelig saadan, at der paa et Omraade cr Krig mellem Ame- ríka og England, nemlig om — Pe troleum. To vældige kapitaliserede Hære kæmper mod hinanden. — Standard Oil of New York og det engelsk-hollandske Shell, Krigen brød ud og blev erklæret, da Standard Oil afsluttede den store russisk-amerikan- Dette udløste Deterding, den ske Leveringstraktat. Shelltrustens Styrker. mægtige engelske Petroleumsgeneral, mobiliserede sine militære Pengestyk- ker under Parolen: »Kamp mod det stjaalne Petroleum«, og dermed mente han de Oliefelter i Rusland, som Sovjet havde frataget de tidligere Ejere, og som Amerikanerne nu, oh hvor umoralsk og skændigt, ikke ge- Oljekrigen gik over í sit akute Stadium, da Ame- nerede sig for at udnytte, rikanerne lod det russiske Petroleum flyde ud over de britisk-indiske Mar- keder, og fra nu af blev der udfægtet en Priskamp paa Liv og Død mellem Standard og Shell. Denne Kamp er regnet ud til at have kostet Standard 4 Millioner, og Shell ikke mindre end 18 Millioner Dollars om Aaret. Hvad der i denne Krigsperiode har været præsteret af Artikler og Notitser Í Pressen, af Kommunique'er og For. handlinger, nærmer sig det ulovlige. I Øjeblikket gør Krigstræthed gældende. Det der sig en Smule træk- ker op til en Slags Vaabenstilstand Oljekampen i Indien er indstillet, for- di den var begge Magter for dyr. Nu begynder de at tale om en For- staaelse med Hensyn til det russiske Petroleum. Man er saa kapitalistik moralsk, at man endda taler om, at de Selskaber, som udnytter de kavka- siske Oljefelter, skal danne e desløsfond paa 5 pCt., til for Besiderne før Krigen. Man maa ofre lidt paa den hellige Ejendoms- rets Alter. Men fremfor alt er nu Tanken om en Verdens-Petroleums-Konference udkastet. Denne vil blive mindst ligesaa betydningsfukl som enhver politisk Konference. Sagen er, at hele Verden i de sidste Aar, kapital- istisk set, befinder sig i en Overpro- duktion af Petroleum. Den forbitrede Konkurrence har ført til en system- Jøs Udbytning af alle Oljekilder, og dermed til et unaturligt stort Udbud af Petroleum. Hidtil har en international Regule- af Produktionen ikke kunnet ring værksættes, fordi ingen af Koncerner- ne vilde bøje sig, Mens de militære Rustninger og Begrænsningen af dem har staaet under Offentlighedens Kontrol, har Rustninger og Bevægelser foregaaet Petroleumshærenes hag Bagtæppet paa Verdensscenen. Med en Verdenskonference vilde dette Bagtæppe pludselig rulles op for Til skuernes Øjne. I Øjeblikket er Standard Oils Di- Walter London for personligt at rektar og Generalstabschef, Teagle, í forhandle med den mægtige Fører for Shell, Hollænderen Henri Deterding. At denne Konference er ligsean vigtig aktuelle af, at hvis Teagle og Deterding ikke som de politiske fremgaar bliver enige, gør Kellogg og Chamher- ikke, da næst efter Flaadespergsmaalet er det største Konfliktstof mellem Amerika og England. lain det heller Petroleum Landstingsvalið. Valið for hátt. Úrslitið varð, at varð valdur við 11 sjálvslýris- atkvødum í triðja umfari. fram á vanligan Patusson Sambandið greiddi ulkvødu fyri Effersøe, Javnaðarflokkurin fyri DP. M. Dam. Patursson takkaði fyri heiður- in, at vera kjósaður á Danating. Valið av honum var fallið somu leið, sum loglingsvalið í vetur vísti. Hann segði seg annars vilja standa uttanfyri partarnar har niðri, tí flokkarnir her á landi hovdu verið uttanfyri politisku flokkarnar í Danmark. (Paturs- son og Mitens hava kortini sum umboðsmenn Sjálvstýrisins verið limir í tí radikala flokkinum í Dan- mark, eins og Effersøe í Vinstra). A. Samuelsen helt, at Førov- ar neyvan kundu haft fingið ein minni væl skikkaðan mann enn Patursson, og hevdi hann einkið úrslitinum av hesum vali. Hann Vildi Patursson for niður fyri ein minnilut a Socialistarnir, hin ljóst hop viðvíkjandi undurstrika, at sum umboðsmaður Foroya veljarum. nýggi flokkurin vildu ikki velja hann. Teir kundu kortini haft honum við át síyðja Men lad gjørdu leir forða Effersøe. altso ikki. Teir um tað og andsvarið. P. M. Dam hevði ikki ætla sær at lagt uppi. Men vegna Samuelsens nertan við javnaðar- flokkin, skuldi hann síga: Vit stillaðu eftir javnaðarhug- sjónum, hava ikki vilja blanda orrustuna um samband. Vit okkum í >sepu- ratismu« ella ikki trúð kegli : aleina hava hesum tí eisini uppá álvara í Okkara val fór eftir javnaðar- manna vegum og leiðum. Hvorki teirra Sambandsins ella Sjålvstyris valevni bera javnað- armanna hugsjónir, ikki alment ið hvussu er. Vit kundu (i velja hvorgan teirra. I ftir av ti politisku støduni framburði fór tað og Sjálvstýrið til vals uppá sam- Sambandsins bandið við Danmark ella lovs- ing, separalismu. LEffersoe fingu lað vilstu sambandsmenn ikki, teir. Kom tí valid at snúgva sær so, at teir høvdu at velja ímillum »socialismu« ella »sepa- ratismu«, AN valdu teir lað fragara. Vit kundu haft forðað Paturs- Tað tveimum óndum son, sigur Sámalsson. kundi Sambandið eisini; og eftir slødu sambandsmanna til valið, skuldu leir sjálvandi gjørt tað. Men »separatistrædslan« var allso ikki so stór um >socialist- rædslan«, Sambandsflokkurin ofrað hevur yhigsenhedenc og Ð 5 í slaðin av neyð kortini valt >separatismuc. Mær fall í stóð greitt: huga, láið valid Nú slitnaði bandið. Nú eru eftir Sambandsins áskoðan, ið hvussu er — 21 seperatístar og einans 2 »Sam- horighedens Mænd« á Føroya løgtingi. Vit eru ikki separa- listar. Eg vil ynskja tær, Maurentsius og mær styrki í knotir til at bjarga skútuni, so ikki skorið og vit hjálparleysir fara í loysingar- Foroyar eru ikki bandið verður malstreymin. eina, tær land enn mentar at vera megu enn hava eitt størri at vera saman við, undir fríum og rúmligum korum sjálvandi. Men nú Sambandið hevur valt, verður takið tyngri. 2 „Samhorighedens Mænd', ímóti 21, varð altso úrslitið!!! endaði so Formaðurin val- fundin, Forslag Lov om færøsk Klasselotteri. Finansministeren bemyndiges til at meddele et Konsortium, repræsenteret ved Forretnings- Hans Olaf Hansen, Pro- kurist Johannes Olaus Joensen og Sagfører Edward Esbern Mi- tens, alle af Thorshavn, Bevilling til Oprettelse af et færøsk Klasse- lotteri paa følgende Vilkaar: fører a) Hvert Aars Lotteri deles i 2 af hinanden uafhængige Se rier med lige mange Træk- hver, Antallet af Lodder maa ikke overstige 20,000 for hver An- tallet af Erstatningslodder man ikke overstige 3000 for hver Serie, Antallet af Træk- ninger for hver Serie maa ninger i Serie. ikke overstige 6. b) Indskudet til Serie for et helt Lod være 210,00. Lodderne kun- ne udstedes baade som hele den enkelte skal og delte. c) I hver af Lotteriets Serier skal det samtlige Gevinsthelob være mindst 70 pCt af Ind- skudssummen for samtlige til Serien med Fradrag af den i $ 1, f bestemte halvaarlige Afgift. Gevinstbeløbet fordeles efter en af Finansministeren god- kendt Plan, i hvilken tillige vil være at fastsætte Lod- dernes Antal, Tidspunktet for Trækningerne samt Reg- Bekendtgørelse af hørende Lodder ler for Trækningernes Udfald, Tids- punktet for Gevinsternes Ud- betaling og for Fortabelse af ikke i rette Tid hævede Ge- vinster. Gevinsterne udbe- tales uden Afdrag. Gevinsler, der ikke fordres udbetalte i rette Tid, regnes Færø Amts Repartitionsfond til Gode. d) Trækningerne foregaa offent- ligti Thorshavn under Tilsyn af en dertil af Kongen be- skikket Kommission paa 5 Mand, hvoraf mindst I Jurist, der opfylder Betingelserne for at være Dommer. Kom- missionen afgør endelig el- hvert Spørgsmaal om Træk- ningernes Hfigtlighed eller Gyldighed, være sig under eller efter Trækningen. e) Berillingen = til Lotteriels Drift kan gives for et Tids- rum af 15: Aar fra 1. Januar 1929 at regne, og Bevillin- gen fortabes, naar Bevillings- haveren ikke opfylder de ham overfor det Offentlige i Henhold til Bevillingen paahvilende pekuniære For- pligtelser, eller den Lotteriet godkendte Plan ikke naar overholdes, f) Bevillingshaveren skal er- lægge forud en halvaarlig Afgift af Kr. 81.000 til Færø Amts Repartitionsfond. g) Bevillingshuveren skal des- uden af lIndskudssummen for de til enhver Serie af- satte Lodder erlægge en Af- gift til Færøernes Lagting svarende til 3 pCt. af «de første 5000 Lodder, Í þú. af de følgende 5000 Lodder, > pCt. af de derpaa følgen- de 5000 Lodder og 6 pCL af testen, Lodderne ere stem- pelfri. h) Saafremlt Stat maatte ønskes en Afgift i Anledning af, at Lodderne sælges i Danmark, skal Fi- nansminisleren være bemyn- diget til i Bevillingen at fastsætte en saadan Afgift, der af den danske der dog ikke man overstige den Færøerne tillagte Pro- cent-Agiff. i) Til Sikkerhed for Opfyldel- sen af de Bevillingshaveren paahvilende Forpligtelser skal der, forinden Lotteriet kan træde i Virksomhed, være tilvejebragt en Garantifond, bestanende af solide Effekter til samme Værdi som ITalv- delen af det samlede Gevinst- beløb i en Serie. Snatremt Garantifonden formindskes som Følge af lidte Tab, paahviler det Bevillingshave- ren, inden en Trækning kan finde Sted, enten at for- øge Fonden til den paa- budte Storrelse eller for det manglende Beløb at stille en af Finansministeren godkendt Bankgaranti. — Staten fører Tilsyn med og indestaar for Tilstædeværelsen af den her nævnte Sikkerhed. $2, Finansministeren fastsætter de nærmere Regler om Lotteriels Ordning og om det Offentliges Tilsyn med Lotteriet. De her- af flydende Udgifter bæres af Bevillingshaveren. S3. Afsætning af Lodsedler í og til Udlandet er forbudt og det kan i Bevillingen fastsætles, at enhver Lodseddel tydelig og paa mindst 3 Hovedsprog skal bære Paategning om, at Loddet er ugyldigt = udenfor Danmarks Grænser. $ 4 Sanlænge en i Medfor af nær- værende Lov Lotteribe- villing er i Kraft, skal det ikke være tilladt at oprette nogel Pengelotteri paa Færøerne. given 8 5. Denne Lov træder straks i Kraft. Foroya Legting 1928. 17. august. Ein fríggjadagur á løgtingi. Dagskráin byrjaði við 7 mål- um, ið oll vóru komin ovseint inn á ting. Nr. Í var bræv frå bvarstyri um studning til vid- líkahald av navigatiónsskúlanum. Sakin slapp til viðgerðar, og varð beind í fíggarneyndina. Men so komu hinar sakirnar, ið allar vóru fyri ti ringu strál- ini, ikki at sleppa til viðgerðar. Fyrsta sakin var kærumál yvir amtmannin og telefonslødina á Ovrareingi, onnur, bræv frá Sumbingum um studning til at keypa rottugift, triðja, bræv frå djóralæknanum um grindadråp í Vestmanna, og fjórða, kæru- einum skælingsmanni, Havnar mål frå um finningafisk. Hesar sakir til næsta år, Heppnari vóru Nólsovingar við sínum brovum, teir høvdu tvinni brov inni, ið eisini vóru so seint greidd, at her var hild- in atkvødisgreidsla. Annað brævið var um veg úr bygdini Borina, og hilt um vórðu goymdar og út á lending. Målini vórðu beind í fíggjarneyndina. Síðani vóru studningar til ymsar kirkjur til viðgerðar. 1) Kirkjan í Gøtu, 2) Kirkjan við Gjogv, 3) Kirkjan í Hósvík, J) Kirkjan á Glyvrum. Tær vórðu beindar í kirkjunevndina, So kom dagsins uðalmál til viðgerðar: Jarðahvalurin. Effersøe bar sakinu fram — hann hevði sjálvur lagt sakina inn á ting. Hann mælti til, at Vinduer, Dere og Lister. Godt og billigt Arbejde, Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf, 216, Thorshavn, Tlf, 216. menn, ið útlalaðu seg um sak- ina, vildu royna at haldå seg til tað, ið fyrilá, neynliga at av- loysa jarðahvalsrættin. Tað er so mangan åvist, at hesin rætt- ur til jardahval er vorin ein ognarrættur, sum ikki kann takast frå sínum ognarmonnum uttan eina grundlovsbrovting, men við at ganga undir tær náttúrligu treytir, at útbetala erstatning til teir, ið rættin hava til jarðahvalin. Vit eru jú komnir væl á veg við at:samla pening til hetta endamál. Fond- urin stendur fyri at eiga 107,000 krónur, so lad kann ikki resta nógv í, til vit kunnu avloysa jarðahvalin. Hann mælti til, at menn tóku væl við hesum máli. Niclasen var ikki so lagalig- ur. Hann talaði um tann rætt- ferðuga rætt, ið ognarmenn bøvdu til jarðahvalin, meðan rætturin hjá kongsbóndrum og prestum var heldur ivasamur, Kongsmenn fingu so al siga einki, ultan nógv grind var, men prestarnir fingu altid sín stóra part. Hetta var órættvíst. Winther gav Effersoe eina ábreiðslu fyri, at hann heyrði borið hella málið inn á ling. Dam var Effersoe takksamur fyri, at hann hevði borið hetta stóra, týðandi mál inn á ting: Stríð hevur staðið um henda spurning. Til tess er einki at siga, tí her nervar órættvísi. Móti órættvísi skal sjálvandi stríð standa. Tað er eill gott tekn, at fólk stríðist móti tilik- um órættvísi, sum her er talan um. Ég skal bert skjóta til hvussu tað er við, fiski, fugli og ødrum, sum veitt verður upp úr havinum og lveitt verður upp á land uttan jarðaskatt. Eg skal annars ikki leggja nærri at, hvussu hesin órættur er hátt- aður. Talað hevur nógv ådur um lað. Menn kenna tað, ið her kann sigast fyri og og ímóti. Men eg skal íeggja dyk á, at her mega menn royna tað, teir eru mentir. Harra Effersøe, tingmadur, talaði um al avloysa og vísti á lann pen- ingagrum, vit áttu til avloysing- verið so ar. Peningarúgvan var stór. Men helt hann vera stutt komið enn. Her skal allso ein ræðuligur hópur til, áður jarða- hvalurin er avloystur. Gongur sum hevur gingið, verður ikki komið á mál í bræði. Men skuldu vit helst fingið skil á sum skjótast. Hin æraði ting- maður, Effersøe, helt, at rikis- kassin kundi kanska styðja við láni, og helt hann tað annars vera vónleyst, at hugsa um av- loysning uttan viðurgjald vegna tess, at sjålv grundlógin var í vegin vid ognarrættarlrygging síni. Her vil eg hefta meg við, tí hetta forhold er athugavert. Siga vit okkum einigir um atjarðahvalurin er órætlvísur ognarrættur, er sjálvandi eyðsæð, at hann má strúkast. Men nú sigst: vit kunnu ikki strúka hann lí hann er heimi- laður í grundlógini. Grund- lógin cr allso órættvís í hesum fori, ið hvussu er, og órætturin nervar okkum. Vit eiga heim- ild til at krevja henda órætt rættaðan. Hvorki vit ella Danir kunnu lata órættin raka so meint sum her. Vit krevja hetta óskil javnað. At seta „apparatið“ fgongd til broytan av grundlågini bert fyri hesa okkara søk er nógv kraft og ber kanska ikki til. Tað kostar