týsdagur 4. september 1928síða 1

—— fj FRÆLSI -FØROYA- SOCIAL.-DEMO Lýsing 20 oyr. á 3. og 4. EI LIANAHAMUAU ES HNNDKRNONND ES OONOOKONONY Je Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. ke MESH Sin 3 nn IN SKRIVES Almindelighed af en vedkommende Afdøde nærstaa- ende Person, og at Nekrologer skrives i den Forbindelse er almindelig Sædvane. At et politisk Parti, der paa en Gang mister sin positive reaktionære Kraft og paa en Maade maa anses for al være dødt og magtesløst, ogsaa faar sin Nekrolog, er vel mere sjæl- dent. Dog sker det, at Parti- gængere eller Partiets Ungdom offentligt i samme Partis Presse henfalder i en Slags Begrædelse af det skete, der nærmsst maa som en Slags være at forstav Nekrolog, Herom vidner en Artikel i September, »Dimmalætting« 1. > —S.< i Bladets Spalter tumler sig med Ud- hvor en Emnet: Landstingsvalgets fald. Da det er maa san ud fra, at » man samme Hr. Samuelsen, som sang til — »Dannebrog«s Pris paa en ganske mærkværdig Maude, og derfor har faaet et Slags »Chok« efter Landstings- valget, kan man bedre forstaa, at han er sysselsat med at skri- ve Sambandspartiels Nekrolog. Men er det nu alligevel noget tosset, at skrive sin egen Nekro- log saalænge Vedkommende ikke er naaet forbi det, man sædvanligvis nævner »Lømmel- alderen«. Vi synes oprigtig talt, at det er noget over Stregen. Sambandspartiet har jo mistet sit Flertal blandt Befolkning, og er den færøske paa den Maade nogle store Skridt nærmere saadan Tilintetgørelsen, men fuldstændig dødt er det endnu ikke, det maa man dog ind- rømme, og det bør »Dimma- lætting« ogsaa, artiets For- grundsfigurer arbejder jo efter Evne for at holde Partiet oven den jordiske Muld, det maa man lade dem. Men selv om disse skulde finde paa at krybe i Hi, og Partiet alligevel fort- satte en Muldvarpe-Tilværelse, saa var der dog ikke Anledning til at besynge denne Tilfældig- hed, og endnu mindre begræde den. Saaledes man en Nekro- log i Anledning af Sambands- partiets Nederlag, dog unses for at være helt upassende. | samme Artikel forsøges det at lægge en anden Betydning i forhenv. Landstingsmand Kffer- søes Propagande-Sætning: »Hum- bug og den bare Luft«, fra det politiske Syndefaldsaar 1906. Vi kan godt forstaa, at man Í detsambandske Hjærtekammer, prisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í prisinum. Við stórri lýsingum fæst er yders bekymret, nu det viser sig, at denne Propagandasæt- ning er faldet tilbage paa dem selv. At Socialdemokratiet udelt Glæde ser at det tynder med udi Rækkerne í det reaktionære Bagstræb, der er repræsenteret i Sambandspolitiken, er ganske Det er naturlige Lov, der rydder bort, naturligt. Udvikligens hvad der hemmer Udviklingen. For dog at sige et Par Ord i Tilslutning til Artiklens Over- skrift: »Røsten fra 1906«, skal vi udtale, at Anno 1906 for Færøernes vedkommende er og bliver det store politiske Synde- faldsaar. Sambandspartiets Ud- vikling har derfor ogsaa været baade tynget og præget af dets Synder fra den Tid, og samme Synd bærer sin Straf i sig selv. Nekrologen over Sambandspar- ticl, »L-S«, streger Betydningen > - > skrevet af under- yderligere af den gamle bibelske Sandhed, at Syndens Sold er Døden. SØK UM FASTAR reglur fyri lønrindan til arbeidarin var um dagirnar til 1 vidgerdar i Foroya loglingi. Undir orðaskiflinum varð nortið við viðurskiftini millum hin reina arbeiðaran og fiski- mannin. Tað vóru teir, ið skulu til, at arbeidaranum og fiski- manninum ikki altíð bar í sama borð viðvíkjandi innlog- uni. Arbeiðarin tók løn av fiskiveiðuni, vildu teir tí kanska halda, at hann soleiðis var fiskimannainnloguni til minkan um fiskatilvirkislonin — gjørdist ov hog. frá at arbeidarin halda ta leiðuna, sum reiðara- Javnadarmenn råddu leggja kýla millum og fiskimannin við at fram á blaðið gingið og sáðað skilnaðarsáð til »Føroyatidindi« hevði 5 ómetuligan skaða. Arbeiðarin og flskimaðurin er oflast ein og sami maðurin. altíð tað av stersta týdningi, at Um so ikki er, er kortini bestu viðurskifti eru ímillum heimafólkið og fiskararnar, ti hvorgin flokkurin kann vera hvonn Kann uttan annan. leggjast affrat, at av sonnum er arbeiðaranna eingin tvidråttur og fiskimanna millum viðvíkj- andi innlogu teirra. Hevur í hesum blaði verið skift orð við »Føroyatidindi« um henda spurning. Men vert er kortini, nú frá aðrari síðu er nortið við hetta mål at:laka eitt sindur í her, og kanna spurningin praktiskt og sam- vinnuliga. Fyrst er at spyrja: Eftir hvørjum marknaðarprísi — saltfiska- ella klippflskaprísi Tirsdag hin 4. septbr. 1928. JAVNAÐUR lb EÐA A Í E E KRAT BRÓÐURSKAPUR setur keypmudurin og reið- arin fiskaprísin til fiskarin ? Fiskimenninir selja fiskin sum saltfisk og má lí vera eyðsæð, al prísurin verður eftir marknaðar- prísinum fyri saltfisk. Soleiðis statt kann fiskimannaparturin ikki minka av arbeidislønini 10 bert kann nerva klippfiskavinn una. Men sjålvt um so val VOrðið, at arbeiðarin beinleiðis nervaði prisgevanina til fiskimannalrio- ingin, so kann fiskimadurin kortini ikki vera við til atskerja inntøkur hansara starvsbroðra. Leiðin er heldur lann, at fiskimenn og arbeiðarar gjøgn- um felog fáa í lag til eftir eini serligari skipan leirra millum at kunna tilvirka og selja frá- byttan triðing sum klipplisk. Á hendan hátt samanbindist og fylkist hin smávinhandi flokkurin í Foroyum til eina samvirkandi kraft. AL so fer, er av størsta týdningi fyri land og Granlandsfisken. En den er Torsk er en Torsk, enten fisket ved Færøerne, Island eller Grønland. Saaledes tænke? Mennesker, men de fleste mange Færinger ved, at del er stor Forskel paa den vode, tykke Bankfisk ved Færøerne og den tyndere Fisk, der fanges om Sommeren ved Islands Øst kyst. Grønlandsfisken er igen en ace, men er dog hidindtil ble- vet betragtet som hørende med til Familien, naar den er blevet godt tilvirket paa Færøerne. I dette Forhold er der nu indtraadt en Forandring, der truer med at forringe de gode Chancer, som Færingerne bør have i Gronlandsfiskeriet. Det har desværre vist sig meget vanskeligt al sælge den Fisk, som de færøske Kuttere nu i disse Dage har bragt med hjem fra Grønland Til Trods for meget høje Pri- ser og stor Mangel paa Saltfisk, har det hidindtil ikke været muligi at sælge grønlandsk Salt- fisk i København, ikke til nogen Pris, hverken for Tilvirkning her Eksport talt pau Pladsen eller for til Amerika. med en Mand, der ifjor ekspor- Jeg har lige terede megen færøsk Saltfisk til Amerika, deriblandt en Del, der Han fra en Forretningsrejse til var fisket ved Grønland. kom Amerika, men medbragte den kedelige Efterretning, at Ameri- kanerne ikke vil have mere Grønlandsfisk. De synes, den er for tynd og grov i Kødet, Det er en ret ubehagelig Si- tuation, som der hurtigst muligt maa raades Bod paa, | | | | | | | | | Kostur kr. 1,50 fjórðingsárið verður bílagt á posthúsinum, bræy savnarstødum Telf. skrivstovuni. Selvfølgelig Grønlands- ikke Betegnelsen Færølisk, og maaske kan fisken sælges, kun under ikke til de høje Priser, som opnaas for den kendle, Gode Færøfisk. Jeg har i Sydfrankrig set den Fisk, som de franske Fiskerskibe bringer med hjem fra New Foundland. Den ligner meget Færingerne Grønlandsfisk, og | den sælges godt, særlig til Íla- | lien. tilberedt í Frankrig som halvvirket L.avé«, Ligeledes er der i Italien og flere andre Lande et godt Marked for ame- rikansk tilvirket Labradorfisk, som vistnok er af samme Kva litet som Grønlandsfisken. lvivl om, Der er derfor ingen at Grønlandsfisken kan sælges til Spanien og [talien, samt Amerika og andre Lande. Det bliver maaske nødvendigt al tilvirke den paa en anden Maade, der maa i al Fald gøres et maalbevist Arbejde for al faa den nve Kvalitet indført hos Kunderne. Hvis Færingerne absolut vil eller skal sælge deres Gronlandsfisk som Saltfisk, bliver di den straks, i al Fald til Mellem- vel ogsaa nok af med handlere eller »curers« I FEngø- land eller maaske Norge Sporgsma let er nu, hvad der skal gøres, for al Færingerne for Fremtiden kan være sikre paa at kunne sælge deres Grøn- landsfisk, og hvorledes de skal opnaa de best mulige Priser for den. Det bliver vistnødvendigtataner- kende at Grønlandsfisken er en særlig Kvalitet,som maa sælges for sig selv. Det kan næppe betale sig at blande den sammen med 1 H ? . FR ” Í anden god Færøfisk og derved risikere at fan det gode Renom- mé ødelagt for Færøfisk eller Ísland-Færofisk. Det lønner sig altid bedst for alle Parter at holde hver Sort for sig og søge de bedste Markeder for hver enkelt Slags. Foreløbig har jeg indhentet Oplysninger om Salget af den Fisk, der bliver tilvirket paa Grønland if Grønlænderne. Fisk ledes, at 1 Denne bliver flækket saa- jenet kommer til Í ( gl P at ligge paa den modsatte Side af det sædvanlige for Færøfisk. Nlene denne lille Forandring virker uheldigt paa Kunderne her, den ene Dag fuar de Grønlandsfisken flækket til højre og den anden Dag til venstre. Men flækkes al Labradorfisk paa denne Maade, forøvrigt som vi altsan kalder kejthaandet, og hvis vi vil ind paa de sam- me Markeder, som køber Labra- dorfisk, maa den altsaa flækkes paa samme Maade, Men der er altid meget van- Porto. Blaðið 143. skeligt at faa Fiskerne til at forandre de tilvante Regler for den forste Behandling af Fisken. skulde tro, at den fær- Og jeg øske Grønlandsfisk ogsaa kan sælges, flækket paa europæisk Facon. I al Fald maa der nu skaffes sode Afsætningsmulig- heder for saltet Torsk, fisket af Færingerne ved Grønland. Delte bliver en af de Opgaver, Konsulent for Produkter beskæftige sig som den nye Salget af færøske kommer til at med í Samraad med Rederne og Fiskerne paa Færøerne. Dethlef Thomsen. , Íslandstíðindi. Við »Drottningini« komu heimaftur til Forovar fleiri fiskarar, ið hava erið í Íslandi og ró ut. Vit hitta ein | hesum afturvendu fiskarum ys spyrja, hvussu gingist hevur. Úr lagi vánaligt. Vit í tí båtsskip anini eg hovrdi til, hava ikki fingið meira enn 150 kr. i part, sidani fyrst i juni mánaða. Og soleiðis er úrslit ið vvirhøvur hjá øllum, ið hava verið um nesleiðina, líka frá Bakka firðinum norður Tistilfjørdin. Feir einastu vit vita, ið hava fingið nakað, tað vóru nakrir menn, ið róðu út av Vopnafirði, men teir hava minni enn so gjørt nakað »kupp«. So hava skipini tó verið heppn ari, hóast hesin fiskiskapur fellur heldnr missjavnur, halda vit. Ja, tað hevði í ár verið betur burtur úr, um vit høvdu verið við skipið, tó væl at merkja, um skipið bert hevði drivið fiskari, og íkki so leiðis sum teir t. d. hava borið seg 1 mborð ;Haffarinum«. Ja, tit hava frætt, at teir hava funnid ein stol rek ein dampara og var ógvuligt um allan tann stóra vinning, ið allir partar: skipari, mannskap og reiðari her tó reiðar- inna skuldi fáa av hesum fáningi. Men tað vísir seg nú, at fáningurin er mest sum eingin. Damparin er nest sum einki verdur, kanska 30.000 krónur, og lastina hevði óivað kunna fingist nakað nógv fyri, um íkki skip- iri og reiðarinna vóru komin ásamt m. at einki skuldi gerast við nakað, fyri enn Marianna Nielsen kom til steðar deint í teim døgum, sum Hatfarie var innkomin við dampari- num, var trot uppá sildatunnur, og menn vildu keypa frá tí bjargaða skipið, men tað bar ikki til, tí Didast skuldi, til reidarinnan kom. Meðan reiðarinnan er á veg til Íslands, koma so 2 damparir við sildatunnum til Siglufjarðar og vóru so menn hjálptir við tunnur. Táið reiðarinnan kom á ástaðin, varð hildin vaksjóng men tú fekkst bert 7.000 krónur fyri lan farmin. So lítið man fara at vera til manningina, táið samanum kemur. Óivað hevdi tað verið betri fyri fiskararnar, um teir høvdu hildið seg til fiskariid og latið reka verið rekað. Tí nú hava teir søplad burtur langa fiskitíð, og um teir fáa nakað fyri hesa tidspillu, hongur enn í tú ÓVISS. . Tveum komu heim vid »Drotn ingini«, hvussu dåmdi tygum at ferð- ast við tí farinum“ Frálíka Tað er munur á at ferðast við hasum skip» væl, stórur Í |