týsdagur 11. september 1928síða 1

FRÆLSI Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. ú forsíðuni, Mr. 37. 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í pri: ísinum. Við storri lýsingum fæst FØROYA SOCIAL DEMORRET BRÓÐURSKAPUR JAVNAÐUR Tirsdag hin 11. septbr. 1928. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. gn | 2 ÁR A FTURHALDIÐ SITUR Í HÁSÆTI á Feroya log- tingi. Gomlu skilnadartrøllini fúna og arvafíggjandarnir finnast í bardaga móti tí reyða fræls- isliðinum. Tað er spáað, at stundin ikki er fjar, til báðir teir politisku stríðið falla, hitt beiskasta politiska arvafíggindarnir lata stríð, ið staðið hevur her á landi, síðani Getu Tróndar tíð. Hesir báðir flokkarnir ið nú telja 10 og 11 menn á Føroya logtingi, halda ikki bert uppat við at bregða vápn móti hverj- um ødrum, men hin reyði login rekur teir í ein bólk, gamlar syndir teirra eru tá tváaðar í náðini yvir fyri hverjum ødr- um — deysnáðin, ið signar við tanrabit. Men login er ein skírnareldur — hann soldar nógv- ar úr liði teirra, og sessast hes- ir í tí nýggja, reyða liðinum og kennast fríir og loystir úr fjøtr- um. Soleiðis háttað elvist ein bardagi, ið dunar miklari enn á nekrum sinni áður. Men hesin bardagi fer at hava annan lit og dám, tí her fer at leika um hitt sanna alheims manna- frælsi = ella høvudkambaråns- rætt. Hitt smáttskorna einstak- lingsins = harðræði, ið hevur valdað og sum valdar stevnuni í politikki á Foroyalandi, stend- ur fyri skáki. í váða — alt gamalt utansyndis Landið teirra er og innansyndis persóntjak má lúta. Felagsskrímslið, elddrekin mikli, id vil týna órættin og heyja hin minnimenta og rætt- leysa, má vegast. Og vit merkja, hvussu partar- nir eru farnir at fenglast við línuna til at heyja hitt hvíta parlamentarsflaggið. Til valið, ið tilsjónalatandi skifti vágskálirnar á tingi — vit skulu síggja, at tað bert var tilsjónalatandi við at trongsýnið og afturhaldið so hábarsliga sum á nøkrum sinni Givad skal tróna í hásæti — til hetta valið stóð sjálvur høvdingi táverandi = meirlutans veitr- andi við tí hvíta semingsflagg- inum móti tí gamla arvafiggjanda, Hevdi hendan veitran ætlað varigan frið, var tað sjálvandi eitt gleðistekin. — Tessverri var ikki so. Tað er eisini illa hugs- undi sær tær gomlu stríðshetj- unar — vit skulu vera kurteis- ligir og íkki siga dvergarnir — sítandi við stokkum í hondum og binda frið. Nei aftanfyri hitt hvíta friðarmerki gól blóð- hanin til fylking í hernaði. Men tað er uttan fynd og dovnar kraftaleyst tá roynd skal standa — er eins og hvølpa- leikur: goyggj og bit uppá kvamsvís uttan alvor, meinlík holmgonguleiki millum vinir, ið skulu gerast stålbrødur í lívi og deyða. Hinir freku stríðsboð- arnir: Sambandið og >Rigsen- hed« um aldur og ævir, Sjálv- stýri og at gerast foroyskur For- ovingur o. s. fr. — teir slætna og gerast deyðakyrrir, ella rætt- ari sagt, teirra skap, ið er gigl, fánar sum ein hvorvsjónarleik- ur, ið ikki tolir gjølla áhyggjan og atsokn. Teir høvdu ongatid rót og lív av sonnum. Royndarstund. Sum fólki kunnugt, so hava Sjålvstyrismenn ført í sínum skyldri, at teir vilja verja og økja logtingsins ræði. Á løgtingi kom um dagirnar til avgerðar = uppskot frá Javn- aðarmonnum, at tingið skuldi átala yvirvaldsins atburð móti teim monnum, ið høvdu fingið festibrøv uppá jørd, men onga jørd. Átalan styðjaði seg til grein 17 í leglingslógini. Nei, hetta orkaði tingið ikki. Hugsað sær til, at átala yvirvøldina her á landi — fyri atburð sín!! Tað sýndi avstemmingin. Bert vóru 8 tingmenn fyri hesum, nevni- liga báðir Javnaðarmenninir, og hinir vóru 6. Til leygardagsfundin hovdu Javnaðarmenn sett soljóðandi dagsskrá: Í tí tingið heldur at tørvur er á at oll kongsjørd fer undir tingsins vald, og reglur fyri hesum ásetast sum skjótast, gongur tingið yvir til næsta mál á dagsskráini. Henda dagsskráin fall. Tað vóru bert 9 stemmir fyri: Javn- aðarmenn og — hinar 7 stemm- irnar sløddust innanfyri Sam- bandið og Sjálvstýrið. „Neyðars, Føroya- land. Islandsfiskeriet. (Telegram til „Peroya Social-Demokrat'). neyðars Reykjavík, 7.--9.—1928. Indtil 1. September samlede Fangst: Sydvestlandet 231.400 skpd. mod ifor 201,100. deraf Vestmannøerne = 35,900 — ifjor 38,100, Smaabyerne 40,000 ifjor 32,000, Havnefjord Trawlere 93.200 ifjor 93,800, Lineskibe 27.800 ifjor 12.000. Vestfordene 13.800 ifjor 31,200, Nordlandet 14,100 ifjor 21.300, Østlandet 34,600 ifjor 19,700, deraf i Aar 221,500 Storflsk, 83,300 Smaa- fisk, 9,800 Kuller, 32,300 Sej. Samlede Sildefangst indtil 1. September: Vestfjordene 3,400 Tønder saltet, 174,700 hl. til Fabrikation. Siglufjord 65,200 saltet 23,300 krydret, 149.300 til Fabrikation. Øfjord 18.700 saltet, 5,400 krydret 124,500, Østfjordene 3,600 saltet, ialt 90.900 saltet, 28.600 krydret, 148.600, i Fontenay, Å LØGTINGI 1928. Her upptakis áræð er lamið, ekur for valdsharra hond, tegir í trælvovnum hami, tá teknrættur surrast í bond. Og frumveikir fjakka svá dådleysir fúna sum ellisprek. Sjarligir støkka teir rådleysir syvja so aftur um brek. YL, stormur! år svøvndmarru stormur úr frilendis rúmd! Grød tå tær grimdir og brekið, lat glymja í ógmegdarskýmd! ÁHOYRARI. Dansken naa Færgerne. Orienterende Betragtninger af En der vil sundt Samarbejde og Fremskridt. (SInitet). I den Tid, der nu ligger ce godt Aarhundrede tilbage, var Dansken paa Færøerne saa godt som udelukkende et hartad hel- ligt Begreb. den, at Færingen kun kendte | Danskeren som kirkelig Em- bedsmand, og Præsten stod den- gang ganske anderledes ophøjet i Folkebevidstheden end ny, han var ikke blot en Gudsmand | i Kirken, men i heletaget, ogsaa uden for denne, et højere Væsen. Mange er de paa en naiv men klar Maade udtrykker plette Forbauselse over, at og- saa en Præst kunde begaa noget menneskeligt. Denne sakramentale Opfattelse af hvad der var dansk over- førtes i Folkets hundredaarige Elendighedsperiode ogsaa paa Danske andre mindreværdige end Præsterne; og ihvorvel del til enhver Tid altid var enkelte ætstore Personer, som forstod at hævde sig overfor Embeds- standen, saa var den almene Opfattelse dog den, at en dansk Mand skyldte man ganske sær- lig Ærbødighed, saa at det f. Eks. ihvertfald mange Steder var Skik, at Mændene sad bar- hovedede ved Aarene, naar de skydsede en dansk Mand. Om hvorledes denne Skik blev aflagt paa i altfald ét Sted, ved man endnu fra en Anekdote, der ikke er helt comme il fout. Det er vist en almengyldig Regel, at selv de bedste Men- nesker kan blive spolerede ved, Grunden hertil var Anekdoter, der Mcenigmands kom- domsbundne, der vises dem Hensyn. De forholdsvis mange Danske, der efterhaanden kom eller | til Færøerne i den anden Anledning, tere eller længere T følgelig langt fra : nok til at taale den overdrevne Beundring, der uforskyldt vistes heller skulde Stand til at gennemskue dem. Man kan lange, at de alle Fordom, hvori den de var Genstand og derved forstaa, Grunden ikke son den gjaldt: et imaginært Begreb »Dansken Man Gange paa Færøerne«. derfor gentagne til det triste Fænomen, ske Mænd og kom hertil som de værdige Mennnesker ne i Almindelighed er efter nogen Tid blev overlegne, helt fordringsfulde og i Besiddelse af Anskuelse, at de lace, som stod over de Indfødte. alle, der faldt enkelte vedblev selv tiltrøods for Paavirkning, de udsattes for, og tillægge egentlig man bør heller personlig Skyld; men Resultatet var dog alle Parter Skade, derom kan være Tvivl, Det er klart, veki, overdrevent den selv- betydelige | politik, ikke for- | være den Beundring, bundede var deres Per- men derimod | af hvad der var dansk. Vidne at dan- | kvinder, flinke hjemme, igennem den usunde hørte himmelhøjt Det var ikke for Fristelsen, den uheldige ikke dem, der faldt nogen til ubodelig ikke denne for- kritikløse at Beun- ENDT Tandlæge BREND Fl træffes 11—5. Telf. 114. É Som bei dring for alt hvad der blot Ms var dansk ikke kunde holde sig, da Forholdene forandredes ved Frihandelens Indførelse, Sam- færdselsmidlernes — Forbedring, og Oplysningens Fremtrængen; men Overgangen førte, som det ofte er Tilfælde, over i den modsatte Yderlighed, særlig da de gamle fordomsfulde Ansku- elser blev ved at holde sig paa de mørkeste Pletter i Landet og virkede ved sine skarpe Kontraster æggende paa dem, | der endnu, skønt umodne, dog havde faaet Øjnene op. Nu kunde man have ønsket, at der paa den Tid var opstaa- et en Ludvig Holberg paa Fær- øerne, der kunde have faaet Latteren det eneste Middel, | der kunde rense Luften — til at skylle over Landet, saa at gaaet uskadte ud at Krisen; men dette skete ikke; man fik i Stedet for at se det Fænomen opstaa, som siden begge Parter var í 55 har faaet Navnet >Dansker- had«. Et saare mystisk Begreb, som mange har ledt efter syn- lige Udtryk for, men faa har fundet. De uheldige politiske Konstel- | tationer, der begyndtei 1905—06 | bidrog sit overmaade støre til, at Stikordene: Lesrivelses- Separatisme og Danskerhad uddybedes og í | stilledes op som Modsætninger til det uldne, ubestemmelige Ord: Samband, der efterhaan- den blev det rene Tabu for alle, som fremdeles hyldede de gamle fordomsfulde Anskuelser I lang Tid var »Dimmalætting« Tale- rør for den mest horrible Skam- rosen af alt, ligegyldigt hvad, der blot grænsede til at have sin der | Oprindelse fra Danmark. At og elsk- Dansker- slige Taabeligheder kun virkede som Olje paa Ilden hos dem, der med Rette eller Urette havde taget Front mod Danmark er selvsagt. Den Politik, som Sambands- partiet førte og de uheldige Embedsmænd vi havda i Tiden fra 1911—18, var medvirkende til, at tilspidse Forholdet såa hvast, at det hele endte i den fatale parlamentariske Kommis- sion, Landstingskommis- sion, der blev nedsat for at undersøge visse politiske For- hold paa Færøerne. Aldrig, hverken før eller sene- re, er det lykkedes før en kørt- synet og aandelig defekt Admi- nistration at faa en folkevalgt Forsamling til at begna et saa