týsdagur 23. oktober 1928síða 1

FRÆLSI pe " LUNDI E3 NU 83 on we Tandlæge BREND Telf. 114. ST E træffes 11 5. = unnum Þá S" VAR HEYSTSINS DAG- UR KOMIN, og veðrið skiftir og lívið skiftir alt lagar seg eftir tí ársins tíð, ið HAHNNN ESS DAL i nú er inni. Ferova arbeiðandi fólk, fískimenn, arbeiðsmenn og jarðabrúkarar eru komnir forbi ársins aðalvinnulíð, sum- marið, ið geva skuldi so mikið, at sleppast skuldi toluliga sorg- hin dapra, arleyst igjøgnum kalda og tíðum tronga vetur. Og eyðsæð er, at eingin av hes- um nevndu arbeiðsmonnum er væl vid nå heystið er inni, tí her er sett mark fyri ársins inniløgu, i ti ið altíð má krevja sínar inniløgur, máli, hin ognarleysi fyri at greiða hvorjum sítt. Hann ið landi, eigur nú at vera komin hevur starv sítt á úr tí mesta knossinum og okk- ara fiskimenn, ið balast á sjón- um frá vársins fyrstu dogum til heystsins síðlu stundir, eru nú komnir aftur til garðs, sum tey siga, ella sita aftur við hús hjá teimum, ið við hugi og bon til harrans fylgdu teimum, í teirra vandamikla starvi úti á havinum, har teir hava strítt fyri húsi og heimi. Glad eru øll, ið fingið hava síni aftur; men størri kennst gleðin í heiminum, um hin farna aðalvinnutíð, summar- ið, hevur givið somikið, at tey Ottaleys kunnu síggja inn í hin komandi myrka veturin. Um kannað verður eftir fiski- skapinum, hvussu hann hevur artað seg í hesari aðalvinnutíð, ið nú er farin aftur um hurðar- bak, so má haldast at árið í ár hevur verið av teim frægu, ja kanska óvanliga frætt, hvat ið viðvíkur fiskimongdini sum Foroya fiskimenn hava drigið uppúr havinum, bæði við Íslands og við Grønlands strendir. Sum fiskiskapurin f år kann kallast heldur óvanligur, so hevur tó i sum altíð meldað seg hitt vanliga: stórar fiskamongdir og Táið frægdartíð- år småir prisir. indir frættist um tær stóru veiðir, ið Føroy- úr Íslandi i vår ingar høvdu fingið, skuldi ein sær at hesi gleðiboð alt landið, vil vístu á Í einari hugsað vildu kennast um men sum grein her í blaðnum í vár, so kundi henda gleðin kenst á annan hátt, ið hon kom til sjóndar frá teirra keypandi síðu — vit skulu ikki her ganga í stak- deldir tí viðvíkjandi, uttan bert siga, fiskaprisurin mundið fall óvanliga nógv, hvat heystardagsprísirnir bera prógv um. Nógvir eru teir, ið gjørt hava men at um tað 20 ovr. å 3. og 4. síðu. avslåttur i prisinum. Við stórri lýsingum fæst eitt gott ár, sum tey siga, og hetta góða árið má kennast í bæði borð -- hjá fiskimanni og reiðara. Men eyðsæð er, at tað altíð vil vera einhvør og kanska fleiri, ið kundu trongt til at fingið eitt betri ár, men so er lagnan: ikki eru oll líka heppin, tað verður, soleiðis sum fiskiskapur og fiskasola nú fer altid ella ið kundu mera um hendir onkur fleiri, fingið burtur úr sínum heilsuuppslítandi starvi, um skipað varð ødrvisi fyri fiskusuluni. Víða hvar um heimin starvast menn í keypslu- og sølufeløgum, og men Førovingar, Førova fiski- i størri smærri saumtøkum, menn, standa enn órordir av hesari verðaldarrorslu, til sjálvir gjøgnum sitt skipað keyp og sølu ikki bert av fiski, felag at men av ollum ti, ið fiskimann- inum krevst, bæði til sjálvan síns og heimið. Tað hevur rovnst soleiðis, at menn, ið hava verið heppnir og ikki latið fisk sín (her skal peningavidurskiftini eiga sín part av skyldini), men hava kunna bíða til tíðina, hava vunnið hópin av peningi. av landinum í ótíð, tó sigust, at hesa seinastu Hesin hópurin vildi ikki verið so stórur, um prísirnir í vár ikki vóru krovstir so langt niður, vóru, men tá vildi sum teir munurin bert verið tann, at ein partur av ágóðanum vildi komið fiskimonnunum til góðar, ístaðin fyri sum nú at fara í hendur einstaklingsins. Vit skulu ikki siga til vissar, hvussu nógv ið komið er í hendur einstak- lingsins av hesari innilogutíð, ið at tað eru mangar, mangar túsind- er lokin, men vit vita, nú tals krónur. Nú leingi Feroya fiskimenn ætla at er spurningurin, hvussu halda áfram, soleiðis sum farið er hesi seinasti árini. Arið í ár prógvar, hvussu nógv ið farið er fyri skeyti, tí ikki samtøkur eru fingnar ílag fyri at tryggja fiskimanninum hitt mest møgu- liga fyri starv sítt, og má tað haldast, at henda fyritøka, har fiskimenninir sjálvir skipa fyri við teirra triðjingi — hvussu verður veiðuni — nú má fåast at borði, tí leingi hevur henda hugsanin og ætlanin verið í ljósmála. Vónandi er at menn, ið fiski- mannafelagsins vegna verða á fundi 31. í hs. m. vilja tríva í henda táttin, tí teimum má tað liggja næst at royna at fúa fiski- manninum fult virðið fyri starv sítt. Arbeiðið er upprunaðin til alt og ágóðin falla til teirra, ið arbeiðini avrika, hvert tað er á sjógv ella landi. virði, må JAVNADUR Alt hitt arbeidandi liðið má ganga í samlokur og verja síni rættindir og veita sjálvum sær ágóðun fyri verk síni. | Førovar eru fram um nakað ; — Tirsdag hin 23. oktobir 1928. | -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR = Porto. Blaðið — verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf.. 143. kostar kr. 1,590 fjórðingsúrið og skrivstovuni. annað land eitt arbeiðaruns og fiskimannsins land, og sjálvandi skulu teir sjálvir skipað fyri ollum teim samtøkum og fyri- tokum, ið allir eru felags um. FRA RIGSDAGEN Det politiske Stormvejr er begyndt. Mygdalý frontale op. Pastor Stauning trevler Madsen- Skovsboe skildrer den sociale Uretfærdighed med Henblik paa Venstres Nedskæring. (Fra vor Korrespondent). Med Finanslovdebatten er det politiske Stormvejr begyndt i Folketinget. Det var Ordfører Hr. Hagbarth der gjorde Begyndelsen. var nemlig Dagens første Taler. Og der er saa sandt ikke meget Stormvejr eller noget som helst andet, der har med Styrke at gøre, hos ham. Han er antage- lig Folketingets ringeste Taler. Venstres Berg, Han Dertil er han en tanget og uklar Eftersnakker, der endnu aldrig har født en Tanke selv, og endnu har formet en selvstændig Mening om nogen som helst Ting. Mens, han talte maatte man paa Gang sige til sig selv, Staar det mindre Gang saa slet til med brugbare Kræf- | ter hos Venstre? Er en Mand af Hr. Bergs ubetydelige Format virkelig Udtryk for det, der er tilbage af politisk Storhed, Aand og Kraft indenfor Regeringspar- tiet? Og man maa svare: Ja, saa slet staar det til. Og man maa tilføje, at Venstrepartiet har ikke fortjent bedre Skæbne end denne: at slet Politik skal forsvares af smaa Mænd! en Hvor forfriskende virkede det ikke, da Socialdemokratiets Ordforer Stauning med sin van- lige Styrke tog fat paa at sige Regeringen den Række af Sand- heder, som Tiden og Stedet netop er dér til at sige, og som piskede hen over Ministerbæn- kene som el Stormvejr. Ikke alene Regeringens usle Politik, men hele Venstres lurvede Agitation, blev taget under Be- handling. De Herrer fik klar Besked, Her var intet at tage Fejl af. Sliuning tog straks fat paa den Historie, der endnu vandrer rundt i Venstrebladene: at Socialdemokratiet ikke vil hvile paa Nedskæringerne! Vort Partis Ordfører sagde hertil: at naturligvis vil Socialdemo- kratiet, .naar Tiden kommer, genoprette, hvad der er begauet af Uret. * Stauning trevlede den myg- dalske Trontule op: [Hvad var Udtalelserne om Folkeforbundet andet end en Uldtot. Der var ingen klare Standpunkter, intet om Voldgift, om Afrustning eller Fred. Regeringen har valgt en — General til at repræ- sentere vore Afrustningssyns- punter!! Videre stillede Stauning Rege- ringen Ansigt til Ansigt med dens Ansvar overfor Erhvervs- krise og Arbejdsløshed. De Herrer ønsker ikke at tale her om. Men det vil heller ikke lykkes dem at tie disse Spørgs mal ihjel! Regeringen har fremsat sin TFugthuslov, der officielt har til Formaal ut »beskytte Erhvervs og Arbejdsfriheden«, Hvis man vil beskytte ler hverv og Arkejde er det langt vigtigere først ut skaffe Beskæf- tigelse. Derefter kan Arbejder derne godt beskytte sig selv. Med megen Vægt vendte Stauning sig mod Regeringen og dens Stilling til den sidste Bunk-Skandale. Han siger herom: — Privatbank-Affæren aubent vist, at vi endnu ikke er til Ende med Svindelens og Spekulationens Periode. Selve Affæren har givet Anledning til ny Spekulation. Navnlig i nogle Nattetimer spillede Regeringen har højt Spil, hvor Befolkningens luteresser var Indsatsen, og Regeringens Spil var saare langt fra at være uangribeligt. Der er talt Bankmoral. Jeg finder, der om bør tilstræbes en bedre Moral ogsaa hos Ban- kens Kunder. De maa vide, at det er andre Folks Penge, de handler med. Lovgivningstugt er aabenbart stærkt nødvendig til at hjælpe paa den Ansvarsfølelse, der i saa høj Grad savnes hos Privat- kapitalismens Mænd. Et skær- pet Banklovforslag er imidlertid ikke gennemført, og Skylden herfor bærer Ministeriet. I det danske Samfund lever adskillige, tilsyneladende over- ansete Personer, der en Gange tilsat af andres Penge. maade eller flere har Millionbeløb De faar Lov til at rejse Hove- det igen, optræder som Mata- dorer, skønt de i Virkeligheden er ækle Snyltere paa sundt Er- hvervsliv og hæderligt Arbejde. Man finder disse Herrer i de forreste Rækker hvor der rakkes ned paa »fordrings- fulde« Arbejdere. Stalsministe- ren modtager kraftigt Bifald, naar han kræver Arbejdslønnen nedsat. D'Herrer kender andre og behageligere Maader at for- skaffe sig deres Ophold paa end ved Arbejde. Bankerne burde kende de nævnte Snyltere. En Bog over Kæltringer er snart nødvendig. der de sort * Stauning krævede Ansvar gjort gældende overfor de letsindige Bankledere, der bør være uat- Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tif. 216. hængige af Bankernes Kunder. Formanden for den største Banks Repræsentanskab har 40 »Ben«. (Og en af Nationalbau- kens Direktører driver Skræder- forretning med — importerede Varer! Stauning nøjedes ikke med ul paupege det Ansvar Bankerne Spekulanterne har, men fremhævede kraftigt Regeringens Medskyld, der bliver saa meget større derved, at man har for- hindret en Banklovgivning med tilbørligt Regeringen har længe at dette Sam- menbrud vilde komme, men traadte ikke til í Tide, da det var muligt at afværge Katastro- og Tilsyn. vidst, fen. Saaledes faldt í Staunings Tale Slag efter Slag nedover Regeringen og nedover hele det pilraadne kapitalistiske Samfund, over hvilket Ekcellencerne høl- der deres beskæmmende Haand. Endnu! Ja, thi den Dag kom- mer jo heldigvis, da Regeringen maa falde eller, som Stau- ning sagde "til Slut: da der ikke staar mere Beg til Raadighed for Ministersæderne! I sin Prædiken for Rigsdags- mændene forud for Rigsdagens Aabning gav Pastor Skorsbue en særlig kraftig Skildring af den sociale Uretfærdighed med Henblik paa Venstres uretfær- dige Nedskæring, idet han bl. a. udtalte: Det man knuge os, naar vi ser, hvilke Tilstande den søciale Uretfærdighed har ført med sig. Vi maa forstaa det Skrig, der lyder os i Møde fra dém, der lever paa Livets Skyggeside, arbejdsløse, husvilde og hjem- løse, det er et Skrig, som ikke kan overhøres. Vi maa forstaa, at bagved det ligger ikke men- Begærlighed og Mis- undelse, men et Krav om Bet- færdighed. Der var en Tid, da ogsaa Jesu Menighed overhørte dette Skrig. Den gør det ikke mere. Det skærer os gennem Marn og Ben. Vi véd, at wi skal være barmhjertige i Meste- rens Fodspor, og vi prøver pas at være det. Men vi véd ogsaa, at der skal mere til end Barm- hjærtighed, om Samfundets Nød skal overvindes. Barmhjertighed er ikke nok. Der maa Retfær- dighed til, og her har Loøvgiv- ningsmagten sin Opgave. neskelig Maatte Lovgiverne fra Venstre tage Ord til kommende Dage, stærkt derom; »Trontale« og Højre disse Følge i de men vi tvivler thi Statsministerens var et ondt Valsel. Kr »K,