týsdagur 13. november 1928síða 1

FRÆLSI Nr. 46. NN EINN E3 on E3 mono | Tandlæge BREND træffes 11-—5.. Telf. 114. sn NREN 53 TIMA ANN 23 Oben £3 onen Es on /u LYTUR MARGHATT- LIGT út nú eina tíð >Dimma- innanfyri sambandið. lætting« er skrýdd í tøgn, hvat ið politikki viðvíkur — nú er tað einaferð tarin, hon hand- fer. Ikki eitt einasta geisp frá Andr. Sámalsyni, hann plagar annars at vera fittur til at greiða frá, hvussu til stendur, og hvat ið kann væntast úr ríkisdags- starvinum. Hann er vanur at hopa og hopa, ja, til tíðir hopar hann uppí fleiri >Dimmalætt- ingear. Men nú — tað letur ikki í honum! Hann »hopar« kanska uppá at fáa eitt sindur burtur av tollinntøkunum, ið harra Neergaard ber fram »Naka0 skal aft- ur í barns staðg, sigur orðatakið uppskot um. og sjálvsagt skal Andrass fáa okkurt heimaftur við sær í staðin fyri lottaríið, ið fór í hundarnar. Tøgn er komin á »Dimmu«, og kann tað eisini vera, at blað- stýrarin, ið stutt síðani er attir- frá komin Bologne—sur—mer, er farin at kanna eftir, hvussu langt blaðið hevur verið frá tí sømuliga, meðan hann hevur verið burtur, og ímeðen letur hann >Dimmuc fara út við tungari byrðu av myndum á bakinum. Ein hvíld, ein friður Få og tøgn er komin å »Dimmu« eins og angur skuldi verið komin á hana. Angur yvir alt sítt ónyttustríð, ið bert stóð um sjálvt striðið. Ørdvisi er við »Føroyatfdindi«. Tað glepsar og glettir á tonn í sama lagið, enn sum áður - og tað er skiligt. Tí »Føroya- tidindi«, veit hvat tað starvast og og stríðist fyri, handilsstandin ella keypmannsstandin, sum standurin eisini nevnist. »Før- oyatidlndi« hevur tikid sær uppå at stridast fyri seg sjålv- an, bladid, mannin og mennin- ar, ið eru innanfyri tann stand- bryggjar tað in. Líka sektin seg um samfundsspurningar. Teir liggja tí blaðstýrara fjarri enn fjart. Hann oysir ein lang- annan an blaðspelin fyri og eftir, ið vígdir eru »det private Og alt tað hann er mentur, at >for- klára“ og liga hátt, hvussu væisignað alt Initiative. hann drívur á »bevisa«, á sin van- »privat«-starv er. At stórar »privatar« fyritøkur, drivnar av sama »prisada« pri- vata initiativinum, syndrast og sorlast ella rópa um hjálp — liggja á knæ fyri tí »offentlign« — tað ger íkki blaðstjóranum á ;Foroyatíðindi* mun. Hann lamm- } ur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur i prisinum. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR Vid størri lysingum fæst enterar víðari í somu skúru. Hann hevur jú tikið við sínum starvi við fullum huga, og tað gongur her upp í upp. Men hættisligt og vandamik- ið er tað, viku út og viku inn, år út og ár inn at »forklåra» og >bevísag, at tað, ið er skeivt tað, ið ikki álítandi er, er rætt, og at heldur, skal vera fr. 0. S. JAVNADUR Tirsdag hin 13. novembir 1928. Jú, mangar eru uppgávurnar, ið forbeinaðir afturhaldsmenn taka sær uppá. >Dimmac stríð ist fyri stríðnum og »Føroya tidindi« skal »bevisa« og »for- klåra«, hvussu væl tað Omøgu Henda koma til liga er moguligt. seinra uppgåvan er verri al rættis við. »akademikari« til at greiða hana. | So mikið er vist, tor Arbejdersejr ved de engelske Kommunevalg. Sejren skaber Rædsel hos de Konservative. Arbejderpartiet har nu Flertal i 27 af de 80 Kommuner, hvori der var Valg. »æimes" forlanger indkaldt til Konservativt Partimøde. (Fra vor Korrespondent). London, Det endelige officielle Valg resultat foreligger nu. Der har været Valg i 80 af Englands og Wales største Byer og Opgørel- sen viser, at Arbejderpartiets Sejr er endnu større, end man fra Begyndelsen havde antaget. Der er ialt vundet 265 Manda- ter. 1 27 af de 80 Kommuner, i hvilke der var Valg, har Ar- bejderpartiet nu Flertallet, Det saakaldte Reformparti, der bestaar af Liberale og Kon- servative, har mistet 201 Man- dater og kun vundet 21. De Liberale har vundet flere end de har tabt. De har faaet 146 nye Mandater og tabt 48. De saa saakaldte Uafhængige har tabt 41 Mandater. Den største Valgsejr tilkæm- pede Arbejderpartiet sig i Lon- dons forskellige Kommuner. I Islington erobrede Arbejder- partiet 14 Mandater og fik tre Gange saa mange Repræsentan- ter som det havde i Forvejen. I Finsbury, ogsaa en af Londons mindre Kommuner, vandtes 13 Mandater, hvorved Arbejder- partiets Flertal sikredes. i Heynack vandtes en Sejr, idet Arbejdertiet nye Mandater. Foruden i Finsbury har Par- tiet denne Gang vundet Flertal i Leith, Leicester, Derby, Ven- don og Rotherham. Ogsaa smuk fik 12 tesultaterne lover, at naar der skal finde Valg Sted i den anden Halvdel af de Kammuner, vil Socialdemokra- tiet vinde Flertal í saa godt som engelske dem alle. Konservativ Rædsel. Den konservative Presse, der skrev, at Valgene ingen politisk Interesse havde, har nu for- andret Tone, idet Hovedorganet alvorlig skal »Times« i meget Artikel forlanger, at der indkaldes til et Møde af kønservative Ledere, hvor man en de kan diskutere og fastslaa, hvad der er Grunden til den Kata- strofe, som har ramt det konser- vative Parti ved de kommunale Valg. B. Oprørende Afsløringer af Arbejdsforholdene i de engelske Kulminer, Drengene maa kravle frem paa Hænder og Fødder med Sæletøj om Livet og Skulderen. (Fra vor Korrespondent) London. Minerne i Somerset er almin- deligt bekendt for elendige Ar- bejdsforhold. Men saa frygtelige, som det nu oplyses for en af Mineministeriets Kommissioner, ikke sig Minearbejdernes Kaar. havde vist mange tænkt Det oplyses saaledes, at Kul- Tilfælde foregaar i saa lave Minegange, brydningen i mange at det ikke er muligt at bevæge sig oprejst ad disse. Som følge Grubehestene heller Man frem heraf kan ikke derfor anvendes her. har maattet Maade Kul gan paa det fra Brydningsstedet til Skagtaabnin anden for at faa brudte transporteret gerne. Man Partifælle, Lederen af Somerset- har fortæller vor Swift konstrueret Kærrer uden Hjul. Minearbejderne Fred Foran disse spænder man Dren- Aar. De Seletøj, som fæstes om Livet og Skuldre, og Hænder og Knæ med den tunge paa 16—17 iføres ve Så kravler saa paa Last slæbende efter sig de lange Veje frem til de lave Skakterne. barbarisk og nedværdigende Ar- Minegange, Det er ad en bejdsmetode. Man skulde forsværge det, men sandt er det, at Flertallet i den paagældende Mine-Kom- mission, som vel at mærke ikke selv er Arbejdere, ikke synes, at det Man svarer paa Hr. Swifts Kritik, at det Drengene maa kravle paa Hæn- og Nej, de kravler hele er saa slemt. ikke er »helt« rigtigt, at der Knæ. Tað skal ein góður | og skrivstovuni. paa Tæerne og Hænderne. Som om det gjorde Sagen bedre. Kommissionens Flertal gør derpaa opmærksom paa, at hvis man vil forbyde denne Arbejdsmetode, saa vil en Ræk- ke af Somerset-Minerne være nødt til at lukke, idet det saa vil være umuligt at faa de brudte Kul frem til Skakterne. Men henstille til Grubeejerne at søge man ender dog med at gennemført nye og moderne Me- toder. Saadanne har andre Steder vist sig at svare god Regning. Men under Jorden kravler de ulykkelige Drenge videre. En Tilværelse værre end Dyr. For at tjene en Løn, der ikke byder dem andet over Jorden end Sult og Savn, men ikke et Korn af Livets Herlighed. B. Affursvar til blaðstjóra „Fsroyatíðindi“s. Viðvíkjandi teirri søk, ið javn- aðarmenr løgdu inn á ting um lønrindan til arbeiðararnar ella »Kredittens Afløsning«, sum sakin nevndist á tingi, skrivaðu tygum, hr. blaðstjóri, at kre ditturin var ein kreftsjúka fyri okkara føroyska samfelag; men at kreditturin kundi ikki av- loysast, uttan tingmenn fingu eina skipan í lag, soleiðis at tann gamla skuldin kundi rind- ast fyrst. Hettar helt eg vera beint, og havi eg tessvegna tjakast við lygum um vegin, ið best mundi vera gongdur. Ég meinti, at tann heinasti vegur var at fáa eitt lán til vegar. Hettar halda tygum vera Ogjørligt. Men tå eg so spurdi tygum, hvønn veg tygum meintu gonguligan, tá leggja at vera tygum yvir á ein annan bóg og siga: >Det maa nemlig, efter vor Opfattelse, í hvert enkelt Tilfælde være Fordringshaverens og den gældbundnes Sag at finde Vej Uføret.« Tygum vilja altso fyrst den mest tjenlige ud af hava løgtingsmenn at skipa við- urskiftini millum keypmenninar og leir, ið skylda, og síðan siga at slíkt kemur logtings- einki við. skriva soleiðis tygum, monnum Tå tygum kunna beint tvørtur ímóti tygara egnu orðum, so er tað vónleyst at tjakast við lygum longur. Men tessvegna at greinir mínar hava givið tygum til at javnadarrørslu og sjálvandi mest hovi get a álop á allheims á hin foroyska javnaðarflokkin, so má eg einaferð enn skriva »Ved Hr. Danbjørg taget ikke, at Politiks Chance bestaar i at udsaa Had nøkur orð. i det hele den sociulistiske ene store Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið - verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstoðum Telf. 143. | 2 árg. til dem, hvis Initiativ Arbejde- ren alene kan takke for, at han Porto. Blaðið har Muligheder for at skabe sig en taalelig Eksisteins?< Hesi orð tygara vilja nokk á foroyskum máli siga, at javnaðarmenn royna at øsa arbeiðararnar upp sum jå ímóti kapitalistunum, eiga lívið í arbeiðsflokkinum. Hartil er menn hata ikki kapitalistarnar; at siga, at javnaðar- men vit hata kapitalistandan. Vit geva tygum, hr. blaðstjóri, rætt í, at kapitalistarnir eiga lívið í arbeidsmonnunum; men samstundis halda vit tað fram, at kapitalistarnir eisini liva av Vit halda hver livir arbeiðsmonnunum. rætt, at við samarbeiði; tað vera av ødrum, Lt. v.s. men vit halda tað vera skeivt, atannar parturin skal hava næst- an allan vinningin, meðan hin parturin líður hungur og neyð. Vit javnaðarmenn geva tygum, hr. blaðstjóri, rætt í tí fyrsta, tyg- skrivaði um nevniliga tað, at logtingið má koma Feoroyingum úr tí ófori, sum kreditturin hevur ført við sær, t. v. s., at logtingsmenn muga á ein ella annan hátt fáa beint ta gomlu skuldina av vegnum; men nú skriva tygum, at slíkt kemur løgtingsmonnum einki við. Nú kunnu vit ikki fylgja tygum; tí vit meina, at tað er kapitalist- andin, sum fær tygum til at skriva, at keypmenn og teir, ið skylda, muga sjálvir dragast. hata vit; tí altíð skaðar Hesa ferð Og kapitalistandin vit vita, at hann tann minna mannin. er tað skiligt, at tann minni maðurin verður við sviðið soð: alt tíðindi-s skal ganga eftir >Feroya- boðum, so verður eitt av hesum tveimum: annað- hvort verður alt við tað gamla, ella má sakførarin koma uppí leikin. Okkum dámar ikki, at alt verður við tað gamla, so- leiðis at keypmenn framvegis skulu goyma løn arbeidarans; ti tá er arbeiðarin undir for- myndarskepi. Hann veit ikki, hvussu til stendur, og hann kann íkki keypa sínar verur har tær eru bíligastar. Hetta forir við sær, at hann kemur djúpari og djúpari í skuld til keypmannin, inntil hurðin verður afturlatin fyri honum, og hann og konan og børnini sita svong og køld, meðan kavarok og vetrar- stormar leika um foldina. Slíkt má fyribyrgjast; men tað gerst ein- á tann hátt, at allir arbeið- arar standa saman um javnaðar- ans flokkin. Arbeiðsmenn mega ikki lata seg blinda av kapita- listandanum, sum kann síggja vakur út í afturhaldsblødunum og ftykist hann er reinur og góður; men av og á kemur hestahógvurin mongum, sum um